Bilka

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bilka A/S
Bilka Ishøj indgang.jpg
Virksomhedsform Aktieselskab
Grundlæggelse 1970
Nøgleperson(er) Herman Salling
Branche(r) Varehuskæde
Moderselskab Dansk Supermarked Gruppen A/S

Bilka A/S er en dansk varehuskæde. Den ejes af Dansk Supermarked Gruppen A/S, der også står bag butikskæderne føtex, A-Z og Netto. Bilka-kæden består af 17 varehuse (marts 2012).

Bilka har i flere byer selvstændige butikker i selve varehuset såsom apotek, bank, optiker mv.

Inspirationen til at åbne et lavprisvarehus i Danmark havde stifteren Herman Salling fået på rejser i udlandet. Navnet Bilka er konstrueret af Herman Salling, der sammensatte begyndelsesstavelserne i Billiges Kaufhaus.[1] Dette begreb kendte Salling fra sine forretningsrejser i Vesttyskland.

Ved åbningen gav dagbladet Politikens satiriske klumme, At tænke sig, udtryk for en alternativ fortolkning af navnet: "Bilkaos".

Den første Bilka[redigér | redigér wikikode]

Den første Bilka åbnede i 1970. Det var landets første lavprisvarehus. Salgsarealet var på 10.000 m², og foran varehuset var der parkeringspladser til 1200 biler. Det var hidtil usete størrelsesforhold i Danmark. Varehuset var placeret i det åbne land en kilometer fra landsbyen Tilst, der i dag er en forstad til Århus.

Ved fra- og tilkørslen til Bilka på den relativt smalle, tosporede hovedvej Århus-Viborg-landevej (primærrute 26) opstod der snart kaotiske tilstande, og det blev omgående nødvendigt at lysregulere krydset mellem Viborgvej, Tilst Skolevej og Anelystvej.

Etableringen greb forstyrrende ind i den såkaldte Egnsplan for Århusegnen fra 1966, der var en revision af Egnsplan for Storårhus fra 1954.[2] Denne plan forudsatte nemlig, at Århus-området skulle udvikles med to nye centre. Som supplement til hovedcentret i Århus C skulle der ske en udbygning med bl.a. detailhandel i to såkaldte b-centre i Hasselager og Lisbjerg.[3] Efter Bilkas etablering med den største detailforretning i hele Århus-området var planerne ikke længere økonomisk bæredygtige. Centrene er endnu i 2008 ikke bygget. Der udviklede sig tværtimod et større kompleks af pladskrævende butikker i området omkring Bilka Tilst, der udviklede sig til et såkaldt megacenter.

Byggeriet blev godkendt af Brabrand-Årslev Sogneråd, idet grunden på daværende tidspunkt lå (yderst) i Brabrand Sogn. Sognerådet var ganske vist ligesom Århus Købstadkommune og Århus Amtsråd bundet af egnsplanen. Bygherren havde imidlertid kun beskrevet, at man ønskede at etablere et fjernlager for Salling-Gruppen. Derfor fungerede Bilka-varehuset i mange år som et "åbent" lager, med varer stablet på paller og gaffeltrucks i gangene i åbningstiden.

I anledning af varehusets 40 års fødselsdag, blev Bilka Tilst i foråret 2010 totalrenoveret for et tocifret millionbeløb. De tidligere 31 forældede kasseterminaler fra 1970 er blevet erstattet af 28 nye moderne kasseterminaler, og 8 selvbetjeningskasser. Derudover er den store entréhal forskønnet. Bager, slagter og delikatessen er blevet renoveret, og varehuset præger sig af Danmarks største frugt & grønt afdeling.[4]

Bilka-sagen i Horsens[redigér | redigér wikikode]

Etableringen af et stort Bilka-varehus i Horsens gav i perioden 1999-2005 anledning til kritik mod Bilka og myndighederne, der havde givet byggetilladelserne.

Den såkaldte ”Bilka-sag” tog sit udspring i, at der i 1991 blev vedtaget en lokalplan, der blandt andet gav tilladelse til opførelse af et butikscenter på 15.000 m² i Horsens bymidte. Efter vedtagelsen af lokalplanen vedtog Folketinget i 1997 en ændring af planloven [5], der blandt andet indebar, at der skulle foreligge særlige begrundelser for at fastsætte butiksstørrelser på mere end 3.000 m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker. Loven havde dog ikke virkning for allerede vedtagne lokalplaner, og berørte således ikke den af Horsens Kommune vedtagne lokalplan for etableringen af et Bilka-varehus i Horsens.

Det oprindelige projekt blev imidlertid opgivet af andre årsager, men i 1999 blev projektet aktuelt igen. Projektet var imidlertid ændret på en række punkter, men Bilka-butikken var fortsat planlagt til 15.000m². Kommunen gav herefter tilladelse til projektet. De Samvirkende Købmænd mente imidlertid, at det endelige projekt lå udenfor rammerne af den oprindelige lokalplan, og at det nye modificerede projekt krævede vedtagelse af ny lokalplan. Brancheorganisationen gjorde derfor indsigelse. Sagen blev indbragt for Naturklagenævnet, der gav kommunen medhold. Naturklagenævnets afgørelse blev imidlertid indbragt for domstolene, og Højesteret underkendte den 22. april 2004 Naturklagenævnets afgørelse, idet Højesteret vurderede, at det nye projekt ikke lå indenfor rammerne af den oprindelige lokalplan, og at der derfor skulle have været vedtaget en ny lokalplan.

I overensstemmelse med planloven var det herefter nødvendigt at udarbejde et tillæg til regionplanen for området, såfremt byggeriet skulle lovliggøres. Vejle Amt besluttede at udarbejde et sådant tillæg til regionplanen. De Samvirkende Købmænd meddelte på forhånd, at de ville påklage regionplantillægget for Miljøministeren, og miljøminister Connie Hedegaard (K) meddelte inden sagen landede på hendes bord, at hun ikke var indstillet på at godkende et regionplantillæg. Denne udmelding rejste tvivl om, hvorvidt Connie Hedegaard ville være i stand til at behandle sagen på objektivt grundlag, hvorfor statsminister Anders Fogh Rasmussen efter samråd med formanden for Det Konservative Folkeparti, erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen, besluttede at overføre sagsbehandlingen af regionplantillægget til Justitsministeriet, hvor ministeren, Lene Espersen (K), godkendte regionplantillægget.

Sagen fik betydelig opmærksomhed i medierne, og blev en landspolitisk sag med et betydeligt antal spørgsmål til miljøministeren i folketingssalen og i Miljøudvalget.

Sagen fik et yderligere retsligt efterspil, idet Coop Danmark og to lokale købmænd anlagde erstatningssag mod Horsens kommune og Naturklagenævnet med krav om erstatning som følge af, at der ikke var udarbejdet tillæg til lokalplanen for byggeriet. Ved Vestre Landsrets dom af den 15. december 2008 slog landsretten imidlertid fast, at der ikke var grundlag for at pålægge kommunen og Naturklagenævnet erstatningsansvar.[6] I maj 2010 stadfæstede Højesteret landsrettens dom.[7] De Samvirkende Købmænd anlagde endvidere sag mod Naturklagenævnet med påstand om, at den efterfølgende lovliggørelse af varehuset var ulovlig, men tabte sagen i såvel landsretten og den 24.3.2011 også i Højesteret.[8]

Liste over Bilka varehuse[redigér | redigér wikikode]

Bilka (Danmark)
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
BILKAs varehuse

I dag findes Bilka i:

Region Antal By
Region Hovedstaden 3 Hillerød, Ishøj, København (Field's)
Region Sjælland 3 Hundige, Næstved, Slagelse
Region Syddanmark 5 Esbjerg, Kolding, Odense, Sønderborg, Vejle
Region Midtjylland 5 Herning, Holstebro, Horsens, Viborg, Århus (Tilst)
Region Nordjylland 1 Aalborg (Skalborg) (City Syd)

Fremtidig Bilka[redigér | redigér wikikode]


Sloganer[redigér | redigér wikikode]

Bilkas sloganer gennem tiderne:

  • Bilka – er bare billigere
  • Bilka – Mere end bare billig
  • Bilka – Hvem ka Bilka
  • Bilka – TÆNK STORT, BETAL SMÅT (2010)
  • Bilka – De bedste priser – resten skal opleves (2012)

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]