Bilka

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bilka
Bilka - Waves.jpg
Virksomhedsinformation
Selskabsform Sociedade anônima Rediger på Wikidata
Branche Varehuskæde
Grundlagt 1970
Grundlægger Herman Salling Rediger på Wikidata
Hovedsæde Højbjerg, Danmark Rediger på Wikidata
Nøglepersoner Herman Salling
Organisation
Antal ansatte
ca. 9.000
Moderselskab Salling Group Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 89492513 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/89492513 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Bilka A/S er en dansk hypermarkedskæde. Den ejes af Salling Group, der også står bag butikskæderne Netto, Føtex, Fætter BR og A-Z. Bilka-kæden består af 18 varehuse (august 2018). A-Z ligner Bilka, men forhandler ikke fødevarer. Der er pt. kun én A-Z (i Hjørring).

Bilka har i flere byer selvstændige butikker i selve varehuset såsom apotek, bank, optiker mv.

Bilka sælger næsten alt lige fra fødevarer, non-food, tekstiler forbruger-elektronik til hårde hvidevarer.

Struktur og organisation[redigér | rediger kildetekst]

Bilkakæden var fra 11. marts 1980 etableret som aktieselskabet Bilka Lavprisvarehus A/S med binavnet Maxis A/S under CVR-nummeret 89492513. I efteråret 2005 blev det opløst efter en fusion med Dansk Supermarked A/S.[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Inspirationen til at åbne et lavprisvarehus i Danmark havde stifteren Herman Salling fået på rejser i udlandet. Navnet Bilka er konstrueret af Herman Salling fra BILKA (Billiges Kaufhaus,[2]) som Salling stiftede bekendtskab med på sine forretningsrejser i bl.a. Vestberlin, hvor der lå et BILKA i 1956.[3]

Den første Bilka[redigér | rediger kildetekst]

Den første Bilka åbnede 7. oktober 1970. Det var landets første lavprisvarehus. Salgsarealet var på 10.000 m², og der var parkeringspladser til 1200 biler. Det var hidtil usete størrelser i Danmark. Varehuset lå i det åbne land en kilometer fra landsbyen Tilst, der i dag er en forstad til Århus.[4]

Ved åbningen gav dagbladet Politikens satiriske klumme, At tænke sig, udtryk for en alternativ fortolkning af navnet: "Bilkaos".[kilde mangler] Ved fra- og tilkørslen til Bilka på den tosporede hovedvej (Århus-Viborg-landevej, primærrute 26) opstod der snart kaotiske tilstande, og det blev nødvendigt at lysregulere krydset mellem Viborgvej, Tilst Skolevej og Anelystvej.[kilde mangler]

Etableringen greb forstyrrende ind i Egnsplanen for Århusegnen fra 1966, der var en revision af Egnsplan for Storårhus fra 1954.[5] Denne plan forudsatte nemlig, at Århus-området skulle udvikles med to nye centre. Som supplement til hovedcentret i Århus C skulle der ske en udbygning med bl.a. detailhandel i to b-centre i Hasselager og Lisbjerg.[6] Efter Bilkas etablering af den største detailforretning i hele Århus-området var planerne ikke længere økonomisk bæredygtige. I 2008 var centrene endnu ikke bygget. Der udviklede sig tværtimod et større kompleks af pladskrævende butikker i området omkring Bilka Tilst, der udviklede sig til et megacenter.

Byggeriet blev godkendt af Brabrand-Årslev Sogneråd, idet grunden lå (yderst) i Brabrand Sogn. Sognerådet var ganske vist ligesom Århus Købstadkommune og Århus Amtsråd bundet af egnsplanen. Bygherren havde imidlertid kun beskrevet, at han ønskede at etablere et fjernlager for Salling-Gruppen. Derfor fungerede Bilka-varehuset i mange år som et "åbent" lager med varer stablet på paller og gaffeltrucks i gangene.

I anledning af varehusets 40 års fødselsdag blev Bilka Tilst i foråret 2010 totalrenoveret for et tocifret millionbeløb. De 31 forældede kasseterminaler fra 1970 blev erstattet af 28 nye moderne kasseterminaler og otte selvbetjeningskasser. Derudover er den store entréhal forskønnet. Bager, slagter og delikatessen er blevet renoveret, og varehuset havde i 2010 Danmarks største frugt & grønt afdeling.[7]

Bilka-sagen i Horsens[redigér | rediger kildetekst]

Etableringen af et stort Bilka-varehus i Horsens gav 1999-2005 anledning til kritik af Bilka og myndighederne, der havde givet byggetilladelserne.

”Bilka-sagen ” tog udspring i, at der i 1991 blev vedtaget en lokalplan, der blandt andet gav tilladelse til opførelse af et butikscenter på 15.000 m² i Horsens bymidte. Efter vedtagelsen af lokalplanen vedtog Folketinget i 1997 en ændring af planloven [8], der blandt andet indebar, at der skulle foreligge særlige begrundelser for at fastsætte butiksstørrelser på mere end 3.000 m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker. Loven havde dog ikke virkning for allerede vedtagne lokalplaner, og berørte således ikke den af Horsens Kommune vedtagne lokalplan for etableringen af et Bilka-varehus i Horsens.

Det oprindelige projekt blev imidlertid opgivet af andre årsager, men i 1999 blev projektet aktuelt igen. Projektet var imidlertid ændret på en række punkter, men Bilka-butikken var fortsat planlagt til 15.000m². Kommunen gav herefter tilladelse til projektet. De Samvirkende Købmænd mente imidlertid, at det endelige projekt lå udenfor rammerne af den oprindelige lokalplan, og at det nye modificerede projekt krævede vedtagelse af ny lokalplan. Brancheorganisationen gjorde derfor indsigelse. Sagen blev indbragt for Naturklagenævnet, der gav kommunen medhold. Naturklagenævnets afgørelse blev imidlertid indbragt for domstolene, og Højesteret underkendte den 22. april 2004 Naturklagenævnets afgørelse, idet Højesteret vurderede, at det nye projekt ikke lå indenfor rammerne af den oprindelige lokalplan, og at der derfor skulle have været vedtaget en ny lokalplan.

Efter planloven var det herefter nødvendigt at udarbejde et tillæg til regionplanen, såfremt byggeriet skulle lovliggøres. Vejle Amt besluttede at udarbejde et sådant tillæg. De Samvirkende Købmænd meddelte på forhånd, at de ville påklage regionplantillægget for Miljøministeren, og miljøminister Connie Hedegaard (K) meddelte inden sagen landede på hendes bord, at hun ikke var indstillet på at godkende et regionplantillæg. Denne udmelding rejste tvivl om, hvorvidt Connie Hedegaard ville være i stand til at behandle sagen på objektivt grundlag, hvorfor statsminister Anders Fogh Rasmussen efter samråd med formanden for Det Konservative Folkeparti, erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen, besluttede at overføre sagsbehandlingen af regionplantillægget til Justitsministeriet, hvor ministeren, Lene Espersen (K), godkendte regionplantillægget.

Sagen fik betydelig opmærksomhed i medierne, og blev en landspolitisk sag med et betydeligt antal spørgsmål til miljøministeren i folketingssalen og i Miljøudvalget.

Sagen fik et yderligere retsligt efterspil, idet Coop Danmark og to lokale købmænd anlagde erstatningssag mod Horsens kommune og Naturklagenævnet med krav om erstatning som følge af, at der ikke var udarbejdet tillæg til lokalplanen for byggeriet. Ved Vestre Landsrets dom af den 15. december 2008 slog landsretten imidlertid fast, at der ikke var grundlag for at pålægge kommunen og Naturklagenævnet erstatningsansvar.[9] I maj 2010 stadfæstede Højesteret landsrettens dom.[10] De Samvirkende Købmænd anlagde endvidere sag mod Naturklagenævnet med påstand om, at den efterfølgende lovliggørelse af varehuset var ulovlig, men tabte sagen i såvel landsretten som i Højesteret, der afsagde endelig dom i sagen den 24. marts 2011.[11]

Liste over Bilka-varehuse[redigér | rediger kildetekst]

Bilka (Danmark)
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
Red pog.svg
BILKAs varehuse

I dag findes Bilka i:

Region Antal By
Region Hovedstaden 3 Hillerød, Ishøj, København (Field's)
Region Sjælland 3 Hundige, Næstved, Slagelse
Region Syddanmark 5 Esbjerg, Kolding, Odense, Sønderborg, Vejle
Region Midtjylland 6 Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Viborg, Aarhus (Tilst)
Region Nordjylland 1 Aalborg (Skalborg) (City Syd)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Bilka Lavprisvarehus A/S". Erhvervsstyrelsen.
  2. ^ "Dansk Supermarked A/S "Historie"". Arkiveret fra originalen 16. maj 2008. Hentet 20. januar 2008.
  3. ^ Das neue Kaufhaus an der Joachim Staler-strasse - november 1956
  4. ^ https://www.skibsrederen.dk/bilka-lavprisvarehus/
  5. ^ Bidrag til regionplanlægningens historie, s. 11
  6. ^ "Kommuneatlas". Arkiveret fra originalen 9. juni 2007. Hentet 20. januar 2008.
  7. ^ "Bilka Åbningsfest". 2. august 2010.
  8. ^ Lov nr. 324 af 14. maj 1997 – Lov om ændring af lov om planlægning
  9. ^ Vestre Landsrets pressemeddelelse om dom i erstatningssagen (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ "Dom om erstatning i Bilka-sagen". 18. maj 2010. Arkiveret fra originalen 25. maj 2010. Hentet 18. maj 2010.
  11. ^ "Referat af Højesterets afgørelse i Bilkasag II, 24.03.11". Arkiveret fra originalen 22. december 2011. Hentet 24. marts 2011.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]