Christian af Rosenborg
| Christian | |
|---|---|
| Greve af Rosenborg | |
| Ægtefælle | Anne Dorte Maltoft-Nielsen (g. 1971) |
| Børn | |
| Fulde navn | Christian Frederik Franz Knud Harald Carl Oluf Gustav Georg Erik |
| Født | 22. oktober 1942 Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby, Danmark |
| Død | 21. maj 2013 (70 år) Gentofte Hospital, Gentofte, Danmark |
| Far | Arveprins Knud af Danmark |
| Mor | Arveprinsesse Caroline-Mathilde af Danmark |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Religion | Lutheransk |
| Ridder af Elefantordenen 1963 |
Hans Excellence Christian, Greve af Rosenborg (Christian Frederik Franz Knud Harald Carl Oluf Gustav Georg Erik; til sit ægteskab Prins Christian til Danmark), (22. oktober 1942 – 21. maj 2013[1]) var en dansk greve, tidligere prins samt officer i Søværnet.
Han var yngste søn af Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-Mathilde, sønnesøn af Kong Christian 10. og fætter til Dronning Margrethe II.
Grev Christian gjorde hele sit aktive arbejdsliv tjeneste i Søværnet med både sejlende og landbaserede poster og afsluttede sin karriere som orlogskaptajn, senest ved Søværnets Taktik- og Våbenskole på Holmen, hvorfra han gik på pension.[2]
Fødsel og tidlige liv
[redigér | rediger kildetekst]Fødsel og familie
[redigér | rediger kildetekst]Christian blev født den 22. oktober 1942 i Kavalérbygningen på Sorgenfri Slot som prins til Danmark. Han var 3. og yngste barn af Prins Knud og Prinsesse Caroline-Mathilde af Danmark. Han søskende var Prinsesse Elisabeth (født i 1935 og Prins Ingolf (født i 1940).
Han blev døbt den døbt 16. januar 1943 på Amalienborg Slot (Christian VIII’s Palæ) i København.[2]
Arvefølge
[redigér | rediger kildetekst]Da Tronfølgeloven af 1853 kun gav mulighed for mandlig arvefølge, og Christian var nummer tre i arvefølgen til den danske trone efter sin far Prins Knud og bror Prins Ingolf, fordi Prins Knuds storebror Kong Frederik 9. havde døtre (prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie). Ved grundlovsændringen i 1953 ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge, hvor døtre kunne arve tronen, selv om sønner fortsat gik forud for døtre.[3] Derved fik kong Frederik 9. og dronning Ingrids døtre plads i arvefølgen forud for prins Knuds børn, og Prins Christian blev nu nummer seks i tronfølgen.
Uddannelse og tjeneste i Søværnet
[redigér | rediger kildetekst]Christian gjorde tjeneste i Søværnet fra 1961 og blev i 1965 student fra Forsvarets Gymnasium på Frederiksberg Slot. Den 1. november 1969 blev han udnævnt til søløjtnant af 1. grad og gjorde tjeneste på inspektionsskibet "Vædderen" ved Grønland og Færøerne. I 1970–1971 gjorde han tjeneste på inspektionsskibet "Hvidbjørnen".[2]
I 1971–1972 gjorde han tjeneste på minelæggeren "Sjælland", og i 1972–1974 gjorde han tjeneste på minestrygerne "Grønsund", "Aarøsund" og "Ulvsund". Den 1. november 1974 blev han udnævnt til kaptajnløjtnant, hvorefter han i 1974–1976 gjorde tjeneste på minelæggeren "Falster".[2]
I 1976–1977 var han sagsbehandler ved Søværnets Våbenskole, og i 1976 gennemførte han stabskursus I ved Forsvarsakademiet. I 1977 deltog han i Commanding Officer MCM Ships Course i Belgien. Fra maj 1977 til oktober 1978 var han chef for minestrygeren "Omøsund", hvorefter han igen var tilknyttet Søværnets Våbenskole. I 1979 gennemførte han On The Job Training Minewarfare Course i USA.[2]
Den 1. januar 1981 blev han udnævnt til orlogskaptajn. Samme år var han igen chef for "Omøsund" og gjorde herefter stabstjeneste ved SOK (Søværnets Operative Kommando) og Forsvarsstaben. Han var desuden tilknyttet Søværnets Taktik- og Våbenskole på Holmen frem til 31. oktober 2002.[2]
Protektorater og hverv
[redigér | rediger kildetekst]Christian var protektor for flere foreninger og korps, herunder Kongens Lyngby Turistforening, Søndre Strømfjord Roklub, Roklubben Skjold samt Hjemmeværnets Musikkorps og Tambourkorps København. Han var desuden fra 2001 til sin død knyttet som protektor til Pro Patria Fonden og var fra 1998 til sin død formand for Sømandsstiftelsen Bombebøssen. Han virkede endvidere som præsident for foreningen knyttet til det norske skoleskib Christian Radich (Christian Radichs Venner).[2]
Ægteskab og senere liv
[redigér | rediger kildetekst]Ægteskab og tab af arveret
[redigér | rediger kildetekst]Prins Christian giftede sig den 27. februar 1971 i Lyngby Kirke med Anne Dorte Maltoft-Nielsen (3. oktober 1947 – 2. januar 2014). Hun var datter af prokurist Villy Edgard Vilhelm Maltoft-Nielsen og Bodil Marie Elisabeth Jakobsen.[2] I forbindelse med ægteskabet mistede han sin arveret til den danske trone og frasagde sig titel som Prins til Danmark med dertil hørende prædikatet af Højhed og medlemskabet af det danske kongehus. Han fik i stedet tildelt adelstitlen greve af Rosenborg med prædikat af Excellence samt plads i rangfølgens klasse 1.
De fik tre døtre: tvillingerne komtesse Camilla og komtesse Josephine (født 1972), og komtesse Feodora (født 1975).
Senere liv
[redigér | rediger kildetekst]
Fra 1991 til sin død boede greveparret i Damebygningen (el. Damefløjen), en sidefløj til Sorgenfri Slot.[2] Grev Christian døde efter længere tids sygdom den 21. maj 2013 på Gentofte Hospital. Han blev bisat den 29. maj 2013 fra Lyngby Kirke.[4]
Børn og børnebørn
[redigér | rediger kildetekst]- Josephine Caroline Elisabeth af Rosenborg (født 1972 som komtesse af Rosenborg). Gift i 1998 med Thomas Christian Schmidt. De blev skilt i 2014. Børn:
- Julius Christian Emil af Rosenborg (født 2001)
- Clara Dorte Elisabeth af Rosenborg (født 2004)
Josephine danner efter skilsmissen par med Kenneth Schmidt, som er far til deres barn:
- Oscar Christian Knud af Rosenborg (født 2016)
- Camilla Alexandrine Kristine af Rosenborg (født 1972 som komtesse af Rosenborg). Gift i 1995 med Mikael John Rosanes. Børn:
- Anastasia Caroline Amalie af Rosenborg (født 1997)
- Ludwig Christian Mikael af Rosenborg (født 2000)
- Leopold Christian Ingolf af Rosenborg (født 2005)
- Theodor Christian Emanuel af Rosenborg (født 2008)
- Feodora Mathilde Helena af Rosenborg (født 1975 som komtesse af Rosenborg). Gift i 2004 med Eric Hervé Patrice Patte. De blev skilt i 2005. I 2008 giftede hun sig med Morten Rønnow. Børn:
- Caroline-Mathilde Margrethe af Rosenborg (født 2009)
Grev Christians tre døtre (Josephine, Camilla og Feodora) har alle tre giftet sig borgerligt og har derfor mistet deres komtessetitel, som de er født med. Samtidig er grevens svigersønner borgerlige, og derfor er grevens børnebørns "af Rosenborg" ikke en adelstitel men et almindeligt efternavn.
Britisk arveret
[redigér | rediger kildetekst]Både på sin fars og sin mors side nedstammer grev Christian fra kong Georg 2. af Storbritannien. Derfor havde greven og hans efterkommere en meget fjern arveret til den britiske trone.
Titler, prædikater og æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Ved kongeligt reskript af 3. februar 1971 blev han tildelt titel og navn som greve af Rosenborg med prædikatet excellence, regnet fra ægteskabets indgåelse.[2]
Titler og prædikater fra fødsel til død
[redigér | rediger kildetekst]- 22. oktober 1942 – 27. februar 1971: Hans Højhed Prins Christian til Danmark
- 27. februar 1971 – 21. maj 2013: Hans Excellence Grev Christian af Rosenborg
Æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Danske dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.)
(22. oktober 1963)- Kong Frederik den IX.s mindemedalje
- Mindemedaille i anledning af hundredårsdagen for Kong Christian den X.s fødsel
- Dronning Ingrids Mindemedaille
- Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Nekrolog: Dronningens fætter er død Hentet 22. maj 2013
- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Bisgaard, Lars; Jensen, Mogens Kragsig, red. (2015). "Rosenborg – VI. linje". Danmarks adels aarbog 2012-2014 (PDF). Vol. 100. Odense: Syddansk Universitetsforlag & Dansk Adelsforening. s. 699 & 762. ISBN 9788776748449. ISSN 0084-9561.
- ↑ Retsinformation, Tronfølgeloven 1953
- ↑ Nekrolog: Dronningens fætter er død Hentet 22. maj 2013.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Artiklen om Christian af Rosenborg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |