Frihedsmuseet

For alternative betydninger, se Frihedsmuseet (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frihedsmuseet)

Frihedsmuseet
Frihedsmuseet
Generelle informationer
Type	Kulturhistorie
Adresse	Churchillparken 7, 1263 København K
Grundlagt	1957
Direktør	Per Kristian Madsen
Eksterne henvisninger
Frihedsmuseet.­dk
P-nummer	1003404819

Frihedsmuseet ligger i Churchillparken i København tæt på Amalienborg, Kastellet og Langelinie. Museets officielle navn er "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og på engelsk "The Museum of Danish Resistance during World War II".

Frihedsmuseet er en del af Nationalmuseet og fortæller om besættelsen og modstandskampen i Danmark i årene 1940-1945.

Museets oprindelse findes i modstandsbevægelsens udstilling "Det kæmpende Danmark", som i en periode blev vist for offentligheden i Frimurerlogen i København efter befrielsen i 1945. Udstillingen fik senere en permanent plads i Frihedsmuseets nuværende bygning på Esplanaden, der blev opført efter en indsamling i 1957.

Den 28. april 2013 hærgedes museet af en voldsom brand. Til genopbygningen donerede Augustinus- og A.P. Møllerfonden tilsammen 30 mio. kr. i 2014, det nye museum forventes at åbne i 2018.

Museets udstilling

Frihedsmuseets nuværende udstilling er fra 1995 og viser nyere perspektiver på samarbejdspolitikken, den illegale presse, sabotage, danskernes hverdagsliv i perioden, redningen af de danske jøder og de internationale konsekvenser af Danmarks besættelse. Udstillingen er bygget op som en kronologisk fortælling af, hvad der skete fra 1940 til 1945 om modstandsbevægelsens udvikling og viser de fleste typer modstandsarbejde.

Foran Frihedmuseet står V3-panservognen, som blev bygget af medarbejdere fra Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ).

I Frihedsmussets forhal kan man se et eksemplar af en trehjulet Enigma og Frits Clausens pistol.

På museet findes fotografier og dokumenter, som sammen med filmklip fra modstandskampen. Der er armbind fra besættelsestiden, Himmlers øjeklap og uniformer og våben, KZ-fanger bragte med hjem. Frihedshelte som Flamme og Citronen æres med udstillinger. De var kendt for deres frygtløshed og idealisme fra gruppen Holger Danske. De udførte sabotager, hjælp til flygtninge og drab på stikkere (tyskernes danske hjælpere). Flamme og Citronen døde med en uges mellemrum i 1944 omringet af Gestapo, det hemmelige tyske politi.

Bunkerudstilling

De bunkers, som man kan se få af i gadebilledet, blev bygget i de sidste besættelsesår 1944-1945 for at yde civilbefolkningen beskyttelse i tilfælde af luftbombardementer. I en dobbeltbunker ved siden af Frihedsmuseet er der indrettet en udstilling om den civile luftbeskyttelse. Det ene af kuppelrummene er ført tilbage til sit oprindelige udseende. Det andet kuppelrum fortæller i en lille udstilling om Statens civile Luftværn, som almindelige mennesker mødte i skikkelse af husvagter, der blev beskikket i større beboelsesejendomme.

Frihedsmuseet er det største enkeltmuseum i Danmark, der omhandler 2. verdenskrig.

Museumsledere

• 1957-1971: Aage Roussell
• 1971-1987: Jørgen H. Barfod
• 1987–nu: Esben Kjeldbæk

Branden i 2013

Frihedsmuseet tre dage efter branden.

Klokken 01.45 søndag morgen den 28. april 2013 fik Københavns Brandvæsen melding om brand i museet, og kl. 08 kunne indsatslederen konstatere, at to tredjedele af museet var i brand. 50 folk arbejdede på stedet blandt andet med at redde værdier fra museet. Den 30. april 2013 kom politiet frem til, at den var påsat. De fandt blandt andet to arnesteder for ilden, ligesom der på slørede overvågningsbilleder fra museets kameraer kan ses en række utydelige personer på tidspunktet for branden.

Alle de uerstattelige genstande skulle være reddet, men selve bygningen kan ikke reddes. Derfor opbygges der et nyt museum på samme sted. Nedrivningen af de resterende dele af den brandskadede bygning, blev iværksat 6. januar 2014.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Frihedsmuseet
• Frihedsmuseets hjemmeside

55°41′17.7″N 12°35′45.5″Ø