Germand Gladensvend

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

"Germand Gladensvend" er en folkevise, der første gang er udgivet af Anders Sørensen Vedel i Hundredvisebog i 1591.[1]

Visen er en grum historie om et kongepar, der på en sejlads oplever at være holdt fast, og en trold ("Gam") lover at få den videre, hvis de vil give ham det, hun har under bæltet. Hun smider sin nøgle overbord, og de kommer videre. Tilbage på land opdager dronningen, at hun er gravid, og hun føder en søn, som hun bedrøvet ser vokse op, idet hun indser, at det var ham, trolden ville have. Da trolden kommer på besøg, prøver hun at bilde ham ind, at hun ikke har nogen børn. Sønnen, Germand Gladensvend, vil som 15-årig rejse til England, idet han er forlovet med en prinsesse der. Han låner sin mors fjederham og flyver dertil, men undervejs møder han trolden. Germand insisterer på at flyve videre, hvilket trolden indvilger i, mod at han får Germands ene øje og drikker halvdelen af hans hjertes blod. Da han derpå kommer til England, bliver alle de unge piger skræmte af hans bleghed, og kun jomfru Sølverlad tager sig af ham. Hun forbander Germands mor, men Germand siger, at hans ulykke skyldes skæbnen. Germand flyver nu hjemad igen, og Sølverlad følger efter ham. Undervejs klipper hun alle fugle i stykker for at forsøge at ramme trolden, der flere steder har optrådt i form af en ravn, men hun får hverken ram på trolden eller fundet Germand, og visen slutter med, at hun finder hans hånd.[2]

Visen består af 32 strofer på hver fire linjer med rim på anden og fjerde linje (i de fleste strofer) samt en omkvædslinje: "Saa fløj han over den Rin" ("Rin" betyder her "hav").[1][2]

I den oprindelige udgave var der 50 strofer. Ud over at jomfruen her hedder Adelutz, er den største forskel, at historien fortælles lidt grundigere, og at jomfruen efter at have fundet Germands hånd jager videre efter trolden og finder ham, hvorpå hun klipper ham i småstykker. Da hun alligevel ikke kan finde Germand, dør hun til sidst af sorg.[3]

Visen indgår i lyrikantologien i Kulturkanonen fra 2006.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Folkeviser: Germand Gladensvend. kalliope.org. Hentet 25. september 2017. 
  2. ^ a b Germand Gladensvend – Resume, analyse og tekst. udvalgte-ordsprog.dk. Hentet 25. september 2017. 
  3. ^ Anders Sørensen Vedel: Germand Gladen Suend. kalliope.org. Hentet 25. september 2017.