Gustaf Munch-Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gustaf Munch-Petersen
Dansk litteratur
20. århundrede
Personlig information
Område Dansk litteratur
Fødselsdato 18. februar 1912
Fødested KøbenhavnRediger på Wikidata
Dødsdato 2. april 1938
Dødssted Slaget ved EbroRediger på Wikidata
Statsborger DanmarkRediger på Wikidata
Sprog DanskRediger på Wikidata
Far Jon Munch-PetersenRediger på Wikidata
Mor Valfrid PalmgrenRediger på Wikidata
Ægtefælle Lisbeth Munch-PetersenRediger på Wikidata
Barn Ursula Munch-PetersenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler, forfatterRediger på Wikidata
Genre digte
Bevægelse surrealisme
Har påvirket Michael Strunge
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustaf Munch-Petersen (18. februar 19122. april 1938[1]) var dansk forfatter og maler. Han skrev surrealistiske prosadigte, der var banebrydende i lyrikken, og som har påvirket flere forfattere. Hans digt det underste land fra digtsamlingen af samme navn er medtaget i Kulturkanonen.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Gustaf Munch-Petersen voksede op i et velstillet og liberalt hjem som søn af Valfrid Palmgren, svenskfødt lektor i svensk ved Københavns Universitet, og Jon Julius Munch-Petersen, professor i ingeniørvidenskab ved Polyteknisk Læreanstalt. Han blev student i 1930 og påbegyndte flere akademiske uddannelser, der dog ikke kunne fastholde hans interesse.

I stedet koncentrerede han sig med støtte af forældrene om kunst og digtning, og han debuterede med bogen det nøgne menneske i 1932. Han fik ligeledes udstillet malerier på flere udstillinger. I 1935 flyttede han til Bornholm, hvor han i 1936 blev gift med keramikeren Lisbeth Hjorth. I 1937 meldte han sig frivilligt på Folkefrontens side i Den spanske borgerkrig, hvor han faldt i kamp året efter.

I sine breve fra Spanien fremstiller Gustaf Munch-Petersen kampen som en videreførelse af sit kunstneriske arbejde.

Gustaf Munch-Petersen efterlod sig ved sin død børnene Mette (født 1936) og Ursula (født 1937) samt sin kone, Lisbeth Munch-Petersen (1908-1997).

Hans fætter, Arne Munch-Petersen, var en kendt kommunist og folketingsmand der arresteredes og omkom under Stalins udrensninger i Moskva i 1940.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • det nøgne menneske (digte, 1932)
  • simon begynder (roman, 1933)
  • det underste land (digte, 1933)
  • mod jerusalem (digte, 1934)
  • nitten digte (digte, 1937)
  • Udvalgte digte (udgivet posthumt, 1938)
  • Udvalgte digte (antologi, 1946)
  • Samlede skrifter (1959)
  • "Til Mine Forældre" (digte, 1932)

Betydning[redigér | redigér wikikode]

Omstændighederne ved Gustaf Munch-Petersens død betød bredere interesse for hans digte, og kort efter hans død udkom en antologi, Udvalgte Digte, der blev solgt i større oplag end de bøger, der udkom, mens han levede. Efter afslutningen af anden verdenskrig blev han betragtet som en helt, der faldt under kampen mod den internationale fascisme – en forløber for modstandskæmperne under den danske besættelse.

Hans modernistiske forfatterskab har haft betydning for nyere lyrikere som Michael Strunge.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Dødsdagen er ikke verificeret: „2. april” i Svend Dahl/Povl Engelstoft: Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900–1950, bd. 2, København 1960, s. 316. „Omkring 2. april” i Dansk biografisk leksikon, bd. 10, København 1982, s. 100. „28. marts” i Virpi Zuck: Dictionary of Scandinavian Literature, Chicago 1990, s. 422.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]