Paa Sneen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

"Paa Sneen" er et dansk digt af Emil Aarestrup udgivet i samlingen Digte i 1838.

I digtet ser det mandlige subjekt en kvinde i det vinterlige landskab, og han drages mod hende, men kan tilsyneladende ikke tage kontakt til hende. I stedet skaber han en imaginær erotisk kontakt mellem personernes skygger.[1]

Digtet består af ti strofer på hver fire linjer, hvis anden og fjerde linjer rimer.[2]

"Paa Sneen" indgår i lyrikantologien af 12 digte i Kulturkanonen fra 2006.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sivertsaen, Kathrine Lehmann (2010). Emil Aarestrup. forfatterweb.dk. Hentet 17. september 2017. 
  2. ^ Emil Aarestrup: Paa Sneen. kalliope.dk. Hentet 17. september 2017. 
Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Enkeltværker
Lyrikantologi
Folkevise ("Ebbe Skammelsøn") • Folkevise ("Germand Gladensvend") • "Hver har sin skæbne" (Thomas Kingo) • "Den yndigste Rose er funden" (H.A. Brorson) • "Til Siælen" (Johs. Ewald) • "Indvielsen" (A.W. Schack V. Staffeldt) • "Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge" (Adam Oehlenschläger) • "De levendes Land" (N.F.S. Grundtvig) • "Rosa unica" (Chr. Winther) • "Paa Sneen" (Emil Aarestrup) • "Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" (Holger Drachmann) • "Ekbatana" (Sophus Claussen) • "Aften (Stille, hjerte, sol går ned)" (Jeppe Aakjær) • "Den danske Sommer" (Thøger Larsen) • "Det er Knud, som er død" (Tom Kristensen) • "Læren om staten" (Jens August Schade) • "det underste land" (Gustaf Munch-Petersen) • "Anubis" (Thorkild Bjørnvig) • "Regnmaaleren" (Ole Sarvig) • "Øjeblik" (Morten Nielsen) • "Sidenius i Esbjerg" (Frank Jæger) • "Myggesang" (Ivan Malinowski) • "Personen på toppen" (Per Højholt) • "Violinbyggernes by" (Henrik Nordbrandt)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Paa_Sneen&oldid=9420084"