Arno Allan Penzias

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arno Allan Penzias
Arno Penzias.jpg
Personlig information
Født 26. april 1933Rediger på Wikidata
MünchenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted City College of New York,
Columbia UniversitetRediger på Wikidata
Medlem af National Academy of Engineering,
National Academy of Sciences,
American Academy of Arts and Sciences,
American Physical SocietyRediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, fysikerRediger på Wikidata
Fagområde FysikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Bell LabsRediger på Wikidata
Kendt for Opdagelsen af den kosmiske mikrobølgbaggrundsstråling
Nomineringer og priser
Udmærkelser Harold Pender Award,
Herschel Medal (1977),
Nobelprisen i fysik (1978),
Henry Draper-medaljen (1977)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i fysik
1978

Arno Allan Penzias (født 26. april 1933) er en amerikansk fysiker og vinder af nobelprisen i fysik i 1978.

Penzias blev født i München i Tyskland. Som seksårig var han blandt de jødiske børn, der blev evakueret til Storbritannien som en del af den såkaldte kindertransport. Seks måneder senere flygtede hans forældre fra Nazityskland til USA og familien bosatte sig i New York i 1940. I 1946 blev Penzias amerikansk statsborger. Han færdiggjorde sin studentereksamen ved Brooklyn Technical Highschool i 1951 og modtog en bachelorgrad fra City College i New York i 1954. Han modtog sin kandidatgrad og sin Ph.D. fra Columbia universitetet i henholdsvis 1958 og 1962.

Han fik arbejde hos Bell labs i Holmdel, New Jersey, hvor han sammen med Robert Woodrow Wilson arbejdede med meget følsomme kryogeniske mikrobølgemodtagere til radioastronomiske observationer. Efter i 1964 at have bygget deres hidtil mest følsomme modtager stødte parret på noget radiostøj som de ikke kunne forklare. Den var langt mindre energirig end strålingen fra mælkevejen og den var isotropisk. De sluttede derfor at deres instrument var offer for radiostøj fra en kilde på jorden. Efter at have undersøgt og afkræftet teorien om at støjen kom fra nærliggende New York opdagede de at deres radioantenne var fuld af fugleklatter(som Penzias beskrev som et "hvidt dielektrisk meteriale"). Efter at have fjernet fugleklatterne og skudt duerne var støjen der dog stadig. Da de ikke kunne komme på anden forstyrrende interferens publicerede parret deres måleresultater. Denne "støj" blev senere identificeret som den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, eftergløden fra Big Bang. Denne opdagelse overbeviste langt de fleste astronomer om at Big Bang-modellen er rigtig og blev dermed et vendepunkt for astronomien.

Penzias og Wilson modtog nobelprisen i fysik i 1978 sammen med Pjotr Leonidovich Kapitsa. Penzias og Wilson havde året forinden modtaget Henry Draper madeljen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]