Arno Allan Penzias
| Arno Allan Penzias | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
26. april 1933 (90 år)  München, Bayern, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
City College of New York, Brooklyn Technical High School, Columbia University |
| Medlem af |
National Academy of Engineering (fra 1990), National Academy of Sciences (fra 1975), American Academy of Arts and Sciences, American Physical Society |
| Beskæftigelse |
Astronom, fysiker |
| Fagområde |
Kosmologi, fysik |
| Arbejdsgiver |
Bell Labs |
| Kendt for | Opdagelsen af den kosmiske mikrobølgbaggrundsstråling |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Harold Pender Award (1991), Karl G. Jansky Lectureship (1983), Herschel Medal (1977), Nobelprisen i fysik (1978), Medlem af American Physical Society med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
|
Nobelprisen i fysik 1978 |
Arno Allan Penzias (født 26. april 1933) er en amerikansk fysiker og vinder af nobelprisen i fysik i 1978.
Penzias blev født i München i Tyskland. Som seksårig var han blandt de jødiske børn, der blev evakueret til Storbritannien som en del af den såkaldte kindertransport. Seks måneder senere flygtede hans forældre fra Nazityskland til USA og familien bosatte sig i New York i 1940. I 1946 blev Penzias amerikansk statsborger. Han færdiggjorde sin studentereksamen ved Brooklyn Technical Highschool i 1951 og modtog en bachelorgrad fra City College i New York i 1954. Han modtog sin kandidatgrad og sin Ph.D. fra Columbia universitetet i henholdsvis 1958 og 1962.
Han fik arbejde hos Bell labs i Holmdel, New Jersey, hvor han sammen med Robert Woodrow Wilson arbejdede med meget følsomme kryogeniske mikrobølgemodtagere til radioastronomiske observationer. Efter i 1964 at have bygget deres hidtil mest følsomme modtager stødte parret på noget radiostøj som de ikke kunne forklare. Den var langt mindre energirig end strålingen fra mælkevejen og den var isotropisk. De sluttede derfor at deres instrument var offer for radiostøj fra en kilde på jorden. Efter at have undersøgt og afkræftet teorien om at støjen kom fra nærliggende New York opdagede de at deres radioantenne var fuld af fugleklatter(som Penzias beskrev som et "hvidt dielektrisk meteriale"). Efter at have fjernet fugleklatterne og skudt duerne var støjen der dog stadig. Da de ikke kunne komme på anden forstyrrende interferens publicerede parret deres måleresultater. Denne "støj" blev senere identificeret som den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, eftergløden fra Big Bang. Denne opdagelse overbeviste langt de fleste astronomer om at Big Bang-modellen er rigtig og blev dermed et vendepunkt for astronomien.
Penzias og Wilson modtog nobelprisen i fysik i 1978 sammen med Pjotr Leonidovich Kapitsa. Penzias og Wilson havde året forinden modtaget Henry Draper madeljen.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Biografiske oplysninger på nobelhjemmesiden (engelsk)
- En artikel af Arno Penzias kaldet Ideer (engelsk)
|