Karl Alexander Müller
Spring til navigation
Spring til søgning
![]() | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet. | ![]() |
![]() | |
---|---|
![]() Karl Alexander Müller, 2001. | |
Personlig information | |
Født |
Karl Alexander Müller 20. april 1927 (95 år) Basel, Schweiz |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | ETH Zurich |
Medlem af |
Det slovenske akademi for videnskab og kunst, National Academy of Sciences (fra 1989), Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1988), Det polske videnskabernes akademi, Ruslands Videnskabernes Akademi ![]() |
Beskæftigelse |
Universitetslærer, fysiker ![]() |
Fagområde |
Fysik ![]() |
Arbejdsgiver |
IBM Research – Zurich[1], Universität Zürich ![]() |
Kendte værker |
superledning ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Dannie-Heineman-prisen (1987), Marcel Benoist pris (1986), Robert-Wichard-Pohl-prisen (1987), Fritz London Memorial Prize (1987), Æresdoktor ved Universitetet i Genève med flere ![]() |
Nobelpris |
![]() |
Information med symbolet ![]() |
Karl Alexander Müller (født 20. april 1927 i Basel) er en schweizisk fysiker, der sammen med Johannes Georg Bednorz modtog Nobelprisen i fysik for deres opdagelse af et højtemperatur-superleder oxid i keramisk materiale.
Müller blev uddannet fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich og var lektor ved Universität Zürich indtil han i 1963 blev ansat ved IBM's forskningscenter i Rüschlikon. Her var han til sin pensionering og beskæftigede sig særligt med lave temperaturer, herunder oxidforbindelsers varmeledningsegenskaber.
Müller er adjungeret doktor ved Technische Universität München og Université de Genève.
|