John Bardeen
 John Bardeen | |
|---|---|
1956 | |
| Personlig information | |
| Født | 23. maj 1908  Madison, Wisconsin, USA |
| Død | 30. januar 1991 (82 år) Boston, Massachusetts, USA |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Gravsted | Forest Hill Cemetery |
| Nationalitet |  Amerikansk |
| Bopæl | Madison |
| Far | Charles Russell Bardeen |
| Ægtefælle | Jane Maxwell (gift 1938-91) |
| Børn | William A. Bardeen, James M. Bardeen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Madison Central High School, Princeton Universitet (til 1936), University of Wisconsin High School, University of Wisconsin-Madison |
| Elev af | Eugene Wigner |
| Medlem af | Royal Society, Det japanske akademi (fra 1977), Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1982), Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1954) med flere |
| Beskæftigelse | Elektroingeniør, universitetsunderviser, fysiker, opfinder |
| Fagområde | Fysik |
| Faglig interesse | Fysik |
| Arbejdsgiver | University of Minnesota, University of Illinois at Urbana-Champaign |
| Kendt for | Transistoren BCS teori Superledere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Harold Pender Award (1988), Lomonosov-guldmedaljen (1987), National Inventors Hall of Fame (1974), Foreign Member of the Royal Society (1973), Oliver E. Buckley Condensed Matter Prize (1954) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i fysik 1956 og 1972 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
John Bardeen (født 23. maj 1908 i Madison, Wisconsin, USA, død 30. januar 1991 Boston, Massachusetts), var en amerikansk fysiker og elektrisk ingeniør. Han er den eneste der har modtaget Nobelprisen i fysik to gange. Første gang i 1956 for opfindelsen af transistoren, og igen i 1972 for den fundamentale teori i forbindelse med superledere.
Transistorer revolutionerede den elektroniske industri og banede vejen for informationssamfundet, hvor de er en afgørende komponent i alle elektriske enheder fra telefoner til missiler. Bardeens arbejde med superledere førte til den anden Nobelpris og dette arbejde bruges i dag i Nuklear Magnetisk Resonans og i medicinsk brug i MR-scanning.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |