John Bardeen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nobel prize medal.svg John Bardeen

Bardeen.jpg

Personlig information
Født 23. maj 1908 Rediger på Wikidata
Madison Rediger på Wikidata
Død 30. januar 1991 (82 år) Rediger på Wikidata
Boston Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hjerteanfald Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Bopæl Madison Rediger på Wikidata
Far Charles Russell Bardeen Rediger på Wikidata
Ægtefælle Jane Maxwell (gift 1938-91)
Barn James M. Bardeen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Princeton Universitet,
University of Wisconsin–Madison Rediger på Wikidata
Elev af Eugene Wigner Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1982),
Ungarsk Videnskabsakademi,
National Academy of Sciences (fra 1954),
American Academy of Arts and Sciences med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Elektroingeniør, universitetslærer, fysiker, opfinder, ingeniør Rediger på Wikidata
Fagområde Fysik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Minnesota, University of Illinois at Urbana-Champaign Rediger på Wikidata
Elever John Robert Schrieffer, Nick Holonyak Rediger på Wikidata
Kendt for Transistoren
BCS teori
Superledere
Nomineringer og priser
Udmærkelser Harold Pender Award (1988),
Lomonosov-guldmedaljen (1987),
National Inventors Hall of Fame,
Foreign Member of the Royal Society,
Oliver E. Buckley Condensed Matter Prize (1954) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris Nobel prize medal.svg  Nobelprisen i fysik 1956 og 1972
Eksterne henvisninger
John Bardeens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

John Bardeen (født 23. maj 1908 i Madison, Wisconsin, USA, død 30. januar 1991 Boston, Massachusetts), var en amerikansk fysiker og elektrisk ingeniør. Han er den eneste der har modtaget Nobelprisen i fysik to gange. Første gang i 1956 for opfindelsen af transistoren, og igen i 1972 for den fundamentale teori i forbindelse med superledere.

Transistorer revolutionerede den elektroniske industri og banede vejen for informationssamfundet, hvor de er en afgørende komponent i alle elektriske enheder fra telefoner til missiler. Bardeens arbejde med superledere førte til den anden Nobelpris og dette arbejde bruges i dag i Nuklear Magnetisk Resonans og i medicinsk brug i MR-scanning.

FysikStub
Denne artikel om fysik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.