Nikolaj G. Basov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Nikolaj G. Basov

Basov.jpg

Personlig information
Født 14. december 1922Rediger på Wikidata
UsmanRediger på Wikidata
Død 1. juli 2001 (78 år)Rediger på Wikidata
MoskvaRediger på Wikidata
Gravsted NovodevitjekirkegårdenRediger på Wikidata
Nationalitet Sovjetunionen Sovjetisk
Politisk parti Sovjetunionens kommunistiske partiRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Nationale Universitet for Nuklear Forskning (til 1950)Rediger på Wikidata
Akademisk grad doktor nauk i fysik og matematik
Medlem af Bulgarske videnskabsakademi,
Indian National Science Academy,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien,
Tysk Videnskabsakademi i Berlin,
med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, fysiker, opfinderRediger på Wikidata
Fagområde Strålingsfysik, fysikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Lebedevsinstitut for fysik (fra 1948), Det Nationale Universitet for Nuklear ForskningRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktor (28. januar 1985),
Lomonosov-guldmedaljen (1990),
Fædrelandets fortjenstordens anden grad (13. december 1997),
Den patriotiske krigs orden 2. klasse (11. marts 1985),
Leninordenen (27. april 1967, 13. marts 1969, 13. december 1972, 17. september 1975, 13. december 1982),
med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i fysik
1964

Nikolaj Gennadijevitj Basov (russisk: Никола́й Генна́диевич Ба́сов, tr. Nikoláj Gennádijevitj Básov; født 14. december 1922 i Usman, Tambov guvernement (nu Lipetsk oblast), Sovjetunionen, død 1. juli 2001 i Moskva, Den Russiske Føderation) var en sovjetisk fysiker. Han er kendt for sin banebrydende forskning inden for kvanteelektronik, der førte frem til udviklingen af lasere og masere. For dette arbejde modtog han Nobelprisen i fysik i 1964, delt med Charles Hard Townes og Aleksandr M. Prokhorov.

Basov blev født i Usman i den nuværende Lipetsk oblast og afsluttede sin skolegang i Voronezj i 1941. Han blev derpå indkaldt til militærtjeneste og kæmpede i Den Røde Hær under anden verdenskrig med den første ukrainske front.

Professionel karriere[redigér | redigér wikikode]

Han bestod sin eksamen fra Moskvas Fysikingeniør Institut (MEPhl) i 1950. Han blev derpå ansat som underviser samme sted i et professorat, idet han samtidig arbejdede på Lebedev Fysikinstituttet (LFI). Herfra erhvervede han sig i 1953 en ph.d.-grad og i 1956 en doktorgrad. Han var direktør for LFI 1973-1988. Han blev medlem af Ruslands Videnskabsakademi ("korresponderende medlem" 1962-1966 og fuldgyldigt medlem derefter) og medlem af præsidiet for akademiet 1967-1990, derpå formand. Han var leder af laboratoriet for kvanteradiofysik på LFI til sin død.

Forskningen, der indbragte ham nobelprisen i 1964, førte til nye missilforsvarsinitiativer, der forsøgte at udnytte laser- og maser-teknologien.

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Basov blev politisk engageret i 1951 og blev medlem af parlamentet i 1974. Efter præsident Ronald Reagans tale om Strategic Defense Initiative i 1983 underskrev Basov sammen med en række andre sovjetiske videnskabsmænd et brev, der fordømte SDI; brevet blev offentliggjort i New York Times.[1] I 1985 erklærede han, at Sovjetunionen var i stand til at matche SDI-forslaget fra USA.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Duric, Mira (2003). The Strategic Defense Initiative. Ashgate. s. 43-45. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]