Gabriel Lippmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Gabriel Lippmann

Gabriel Lippmann2.jpg

Personlig information
Født 16. august 1845Rediger på Wikidata
BonnevoieRediger på Wikidata
Død 13. juli 1921 (75 år)Rediger på Wikidata
SS France, AtlanterhavetRediger på Wikidata
Religion JødedomRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Lycée Henri IV,
École Normale SupérieureRediger på Wikidata
Elev af Charles Joseph d'AlmeidaRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Académie des sciences (fra 1886),
Accademia delle Scienze di Torino,
Société philomathique de Paris,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, fysiker, opfinder, fotografRediger på Wikidata
Fagområde FysikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Laboratoire de recherches physiques de la faculté des sciences de ParisRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storofficer af Æreslegionen (4. august 1919),
Fremskridsmedaljen,
Nobelprisen i fysik (1908)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i fysik
1908

Gabriel Jonas Lippmann (født 16. august 1845, død 13. juli 1921) var en fransk fysiker.

Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1908.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Lippmann blev født i Luxemburg. Efter ungdomsstudier i Paris studerede han fysik og kemi ved de fornemmeste tyske universiteter, navnlig Heidelbergs. 1875 vendte han tilbage til Paris, hvor han pådrog sig bredere opmærksomhed ved sin doktorafhandling om de elektro-kapillære fænomener (dvs. sammenhængen mellem hårrørsfænomener og elektricitet), som også siden var genstand for hans forskning. Samtidigt konstruerede han et kapillær-elektrometer, der vandt høj anseelse som fysisk instrument. 1883 fulgte han Briot som lærer i sandsynlighedsregning, blev 1884 professor i matematisk fysik og 1886 i experimentalfysik ved Faculté des sciences ved Sorbonnes universitet i Paris. Han blev han medlem af Videnskabernes Selskab i Paris, hvis præsident han blev 1912.

Forskning[redigér | redigér wikikode]

Hans forskning førte ham i 1881 til princippet om "la conservation de l’électricité", hvilket førte til vigtige slutninger. En hel del andre arbejder faldt inden for elektricitetslærens område, således studier angående den galvaniske polarisation og den elektriske induktion (i 1889) samt opfindelsen af metoder til bestemmelse af væskers elektriske ledningsevne (i 1876) og af enheden for elektrisk ledningsmodstand (ohm; 1882). Andre arbejder (1895-1896) berørte astronomisk-fysiske spørgsmål (coelostaten og pendulet). Lippmans mest kendte arbejde, hvorved han var sysselsat fra 1890, angik spørgsmålet om fotografering i naturlige farver, hvilket delvist ledte til praktiske resultater og skaffede ham Nobelprisen i fysik 1908.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Lippman udgav et par lærebøger, således:

  • "Cours d’acoustique et d’oplique" (1888) og
  • "Cours de thermodynamique" (1889).

Hans fremmeste forskningsarbejder blev offentliggjorte i:

  • "Annales de chimie et de physique",
  • "Comptes rendus de 1’Académie des sciences" og
  • "Journal de physique".

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]