Klimafølsomhed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Når der frigives CO2 bliver Jorden varmere hvilket kan forstærkes eller svækkes af tilbagekoblingsmekanismer ('feedbacks')[note 1]

Klimafølsomhed er et begreb der indgår i diskussioner om klimaændringer og global opvarmning.

Klimafølsomhed i videre forstand[redigér | redigér wikikode]

I videre forstand drejer klimafølsomhed sig om de små eller store ændringer der måtte forekomme i klimaet forårsaget af mange forskelligartede begivenheder eller forstyrrelser (en: 'perturbations') af klimasystemet[note 2].

Hvis selv store ændringer i sådanne forstyrrelser kun har lille betydning for klimaet, er klimafølsomheden lille – og omvendt: hvis der ikke skal meget til en ændring, er klimafølsomheden stor. Sådanne forstyrrelser af et hidtil stabilt klima kan have eksterne årsager som f.eks. ændringer i Jordens bane omkring Solen, meteornedslag, eller ændret solaktivitet. De kan også forårsages af interne processer på Jorden som for eksempel store vulkanudbrud (se afsnit "Ikke-klimatiske faktorer" i artiklen om klimaændring).

Klimafølsomhed i forhold til klimaforandringer[redigér | redigér wikikode]

Strålingsbalance med drivhuseffekten.
Vist skematisk med energistrømmen mellem verdensrummet, atmosfæren og jordens overflade. Energiudvekslinger med tal er udtrykt i watt per kvadratmeter (W/m2) [note 3]

I snævrere forstand benyttes begrebet til diskussioner af betydningen af ændringer i atmosfærens indhold af drivhusgasser, idet man har observeret stigninger i atmosfærens indhold af især CO2 siden den industrielle udvikling tog fart for et par århundreder siden[note 4]. I slutningen af 1800-tallet søgte svenskeren Svante Arrhenius – der især interesserede sig for istider – at kvantificere en temperaturstigning ved en antaget fordobling af CO2-indholdet[note 5]. Siden er bestræbelserne på at at kvantificere denne sammenhæng fortsat.

Den drivhusgas der især fokuseres på er kuldioxid, CO2, og man benytter begrebet kuldioxid-ækvivalent når man medtager andre drivhusgasser.[1] Man anslår at der før industrialiseringen var tale om omkring 280 ppm (parts per million)[2], og dette førindustrielle niveau er udgangspunktet – fordoblingen nås således ved ca. 560 ppm. September 2016 passeredes de 400 ppm[3], og niveauet var december 2019 på omkring 412 ppm.[4]

Uden drivhusgas ville den gennemsnitlige temperatur på Jorden være lavere end de 14-15 °C den er nu[note 6]. Kaas og Langen når med anvendelse Stefan-Boltzmanns lov til en gennemsnitlig temperatur på ca. minus 19 °C. Drivhuseffekten, som drivhusgasserne bevirker, hæver temperaturen med de ca. 35 °C fra ca. minus 20 °C til de ca. plus 15 °C (se eks.)[note 3]

To typer klimafølsomhed[redigér | redigér wikikode]

Man har i 25 år arbejdet med to typer klimafølsomhed: TCR, 'transient climate response' og ECS, 'equilibrium climate sensitivity'. Begge metoder søger at indkredse de temperaturstigninger der kan blive resultatet af en fordobling af CO2 fra det førindustrielle niveau på ca. 280 ppm til 560 ppm som er i sigte i løbet af 2000-tallet. TCR er den globale temperaturstigning på det tidspunkt ('transient'), hvor de atmosfæriske CO2-koncentrationer når de 560 ppm.[5] Man er også interesseret i at bedømme temperaturstigningen hvis CO2-niveauet skulle stabilisere sig ('equilibrium') på de 560 ppm. Mens en sådan ligevægt etablerer sig, vil temperaturen stadig stige, især fordi oceanerne er længere om at reagere på fordoblingen.[5][6]

Jo bedre man kan stole på de anslåede temperaturstigninger, jo bedre kan man bedømme omfanget af omkostninger ved modforholdsforanstaltninger i form af forskellige klimatilpasninger.

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. ^ Om tilbagekoblingsmekanismer, 'feedbacks' fra Dmi.dk (DMI) : "Tilbagekoblingsmekanismer" (Tema: 'Energiens rejse i klimasystemet', fra opdatering juli 2018)
  2. ^ Til "forskelligartede begivenheder eller forstyrrelser (en: 'perturbations')":
  3. ^ a b Om drivhusgassers betydning for Jordens temperatur
  4. ^ Menneskeskabte klimaændringer :
  5. ^ Om studiet af klimaændringer :
  6. ^ Om Jordens temperatur:
Referencer
  1. ^ CO2's andel af drivhusgasserne er omkring 80% : "... Since 1990, there has been a 43% increase in total radiative forcing – the warming effect on the climate - by long-lived greenhouse gases. CO2 accounts for about 80% of this, according to figures from the US National Oceanic and Atmospheric Administration quoted in the WMO Bulletin. ..." (Dansk resumé: '... Siden 1990 har der været en stigning på 43% i den samlede strålingspåvirkning – den opvarmende virkning på klimaet – af langvarige drivhusgasser. CO2 tegner sig for ca. 80% af dette, ifølge tal fra US National Oceanic and Atmospheric Administration citeret i WMO Bulletin. ...' fra "Greenhouse gas concentrations in atmosphere reach yet another high" fra Wmo.int. Geneva, 25. november 2019
  2. ^ "... During ice ages, CO2 levels were around 200 parts per million (ppm), and during the warmer interglacial periods, they hovered around 280 ppm ...", (Dansk resumé: 'Under istiden var CO2-niveauerne omkring 200 ppm, og i de varmere interglaciale perioder svingede de omkring 280 ppm') fra "Graphic: The relentless rise of carbon dioxide " fra Climate.nasa.gov
  3. ^ "The World Passes 400 PPM Threshold. Permanently" fra Climatecentral.org (Climate Central) – "Nyt klimakapitel: 400 ppm er blevet hverdag" fra Dmi.dk. DMI, 24. oktober 2016
  4. ^ Seneste måling kan ses på : 'Global Monthly Mean CO2' fra Noaa.gov, National Oceanic and Atmospheric Administration, Earth System Research Laboratory, Global Monitoring Division –
    – Se evt. også "Klima: Ny rekord for mængden af drivhusgasser i atmosfæren" fra DMI af Peter Langen og Anja Fonseca, 25. november 2019 og "Greenhouse gas concentrations in atmosphere reach yet another high" fra World Meteorological Organization, (WMO) 25. november 2019
  5. ^ a b "Climate Sensitivity" fra Environment.gov.au har :
    • Om TCR: "... The TCR is then simply the global temperature increase that has occurred at the point in time that atmospheric CO2 concentrations reach double pre-industrial levels. ..." (Dansk resumé: 'TCR er derefter simpelthen den globale temperaturstigning, der er tilfældet på det tidspunkt, hvor den atmosfæriske CO2-koncentration når det dobbelte af niveauet før industrieliseringen.'
    • Om ECS : "... If atmospheric CO2 were held at double pre-industrial concentrations, the planet would still continue to warm. This is because the world’s oceans take a long time to heat up in response to the enhanced greenhouse effect. The Equilibrium Climate Sensitivity (ECS) is the amount of warming achieved when the entire climate system reaches ‘equilibrium’ or the stable temperature response to a doubling of CO2. ..." (Dansk resumé: 'Hvis atmosfærisk CO2 forblev på det dobbelte af præindustrielle koncentrationer, ville planeten fortsat blive varmere. Det skyldes, at verdens oceaner er lang tid om at varme op som reaktion på den forøgede drivhuseffekt. Equilibrium Climate Sensitivity' (ECS) er den opvarmning, der fås, når hele klimasystemet igen er i 'ligevægt' på det dobbelte CO2-niveau')
  6. ^ "The TCR-to-ECS ratio" diskuterer forholdet mellem de to typer klimafølsomhed. Der nævnes faktorer på 0,6-0,8 : (TCR ≈ 0,7 x ECS) –
    * "Climate sensitivity calculations" fra Sealevel.info behandler også forholdet mellem de to slags klimafølsomhed (+ 'ESC')

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]