Knud Børge Martinsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Knud Børge Martinsen
30. november 1905[1] - 25. juni 1949
Født 30. november 1905
Sandved, Danmark[1]
Død 25. juni 1949 (43 år)
Bådsmandsstræde Kaserne, Christianshavn
Troskab Nazi-Tyskland Nazi-Tyskland
Værn Waffen-SS
Tjenestetid 1941–1945
Rang Obersturmbannführer
Chef for Frikorps Danmark (2. juni 1942 – 9. juni 1942)
Frikorps Danmark (11. juni 1942 – 20. maj 1943)
Udmærkelser Jernkorset
Sølv Infanterie-Sturmabzeichen (de))

Knud Børge Martinsen (30. november 1905 i Sandved, Sydsjælland[1]25. juni 1949Bådsmandsstræde Kaserne, Christianshavn) var en dansk officer og SS-mand, der under retsopgøret blev henrettet som landsforræder.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Schalburgkorpsets mindehøjtidelighed for faldne danske frivillige på Østfronten i Frimurerlogen den 17. oktober 1943. Fra venstre ses Knud Børge Martinsen, sturmbannführer Bruno Boysen, Helga Schalburg med sønnen Aleksander Schalburg og den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best

Martinsen var søn af skrædder Hans Kristian Martinsen og hustru Ottilia Marie f. Poulsen.[1]

Martinsen blev soldat i 1928, og blot ti år senere var han officer med rang af kaptajnløjtnant. I 1940 var han elev på et generalstabskursus på Frederiksberg Slot og kunne se frem til en lovende karriere.

Besættelsen den 9. april var et chok for ham som for mange andre officerer. Den 26. juni 1940 meldte han sig ind i DNSAP, og da han deltog i flere af partiets demonstrationer i uniform, fik han i sine militærpapirer påtegninger, der hindrede karrieren. Han trådte uden for nummer, søgte ind i Waffen-SS og var fra september 1941 kompagnichef i Frikorps Danmark, hvis chef var C.F. von Schalburg. Han overtog kommandoen 21. juni 1942, efter at først von Schalburg og dernæst dennes efterfølger var faldet.

Martinsen ledede Schalburgkorpset, som søgte at opfylde besættelsesmagtens krav om deltagelse i bekæmpelse af modstandsbevægelsen.

Han blev arresteret 5. maj 1945 i sit hjem på Frederiksborgvej 51B (Roskilde) for sin tjeneste i Schalburgkorpset og for to mord. Det ene mord var skydningen i marts 1944 i Schalburgkorpsets hovedkvarter af tropsfører Fritz Henning Tonnies von Eggers[2] på grund af en mistanke om en affære med hans kone.

Han blev dømt til døden og den 25. juni 1949 kl. 01:00 henrettet ved skydning i HenrettelsesskuretBådsmandsstrædes Kaserne i København.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Martinsen, K.B. Frikorps Danmarks Kampe. Forlaget 1944. 38 sider.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d "Fødte Mandkøn". Kirkebog Hårslev. 1892-1906. 1905. s. 28.
  2. ^ "Døde Mandkøn". Kirkebog Skt. Johannes. 1930-1946. 1945. s. 350. Frimurerlogen, paa Blegdamsvej, København. Opgravet ved Kasernen i Ringsted. Ført til Retsmedicinsk Institut

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]