Korsør Fæstning
Korsør Fæstning eller Korsør Slot er et tidligere borganlæg i Korsør på Vestsjælland. Det blev anlagt umiddelbart nord for den gamle bykerne på en lille ø ved indsejlingen til byen i 1300-tallet under Valdemar Atterdag,[1][2] hvor det afløste et ældre anlæg kaldet Tårnborg længere inde i Korsør Nor.[1] Under Karl Gustav-krigene fra 1657-1660 ombyggede svenskerne en del af sætningen med kanonbastioner, for bedre at kunne kontrollere sejladsen på Storebælt.
Slottet blev revet ned i 1700-tallet for i stedet at etablere et batteri. Slottets to fløjet blev nedrevet i 1812.[1][2][3] Blandt de bevarede dele af jordvoldene, flere bastioner og en tidligere magasinbygning i tre etager, der blev opført af Christian 4. omkring 1610, og som nu huser Korsør By- og Overfartsmuseum.[3] Dertil kommer det store fæstningstårn på ca. 25 m, der sammen med Gåsetårnet i Vordingborg er de eneste bevarede fæstningstårne i Danmark som stammer fra Middelalderen. Det måler knap 9 m² i grundplan.[1]
Herregården Tårnborg var knyttet til slottet.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d FÆSTNINGSTÅRN I FLERE UDGAVER. 1001 fortællinger om Danmark, Kulturstyrelsen. Hentet 8/1-2019
- ^ a b Korsør Slot Arkiveret 8. januar 2019 hos Wayback Machine. Kulturstyrelsen. Hentet 8/1-2019
- ^ a b Korsør Fæstning Arkiveret 23. oktober 2020 hos Wayback Machine. VisitVestsjælland. Hentet 8/1-2019
- ^ Taarnborg. danskeherregaarde.dk. Hentet 8/1-2019