Eksistentiel psykiatri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Eksistentiel psykiatri er ifølge American Psychological Association en retning inden for psykiatrien, der er baseret på eksistentiel filosofi[1]. Den er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i patientens livssituation og subjektive oplevelse af sin egen verden[2]. Retningen er tæt beslægtet med eksistentiel terapi og eksistentiel psykologi.[3][4]

Grundlag[redigér | redigér wikikode]

Den eksistentielle psykiatri har et klart humanistisk og humanvidenskabeligt grundlag[5][6][7]. Der lægges afstand til biomedicinen og lægges i stedet vægt på at betragte patienterne som hele mennesker og tage afsæt i deres subjektive oplevelser[8]. Det vil sige at man undgår at gøre patienterne til genstande for psykiatrien[9].

Den eksistentielle psykiatri har også et filosofisk grundlag[10][11].  Den eksistentielle psykiatri er især inspireret af filosofferne Søren Kierkegaard[12][13] og Martin Heidegger[14][15] samt Edmund Husserl[16] og Maurice Merleau-Ponty.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den eksistentielle psykiatri blev dels grundlagt i 1930’erne af den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger.[3] Binswanger var elev af Bleuler, Jung og Freud og blev en pioner i psykiatrien[17][18]. Han så den eksistentielle fænomenologi som en nøgle til at forstå sine patienters subjektive erfaringer. For Binswanger involverer psykisk sygdom ændringer i den levede erfaring af tid, rum, krop, fornuft og sociale relationer. Han blev senere efterfulgt af den schweiziske psykiater Medard Boss[19]. Begge fremstiller de et alternativ til den biomedicinske tilgang til psykiatri.

En tredje pioner var den franske psykiater Eugene Minkowski der blandt andet arbejdede med skizofreni[20].

En fjerde pioner var den østrigske læge Viktor Frankl, der i 1920’erne grundlagde logoterapien.[21] Denne tilgang findes også i nutidens psykiatri og har fokus på mening[22].

I 1960’erne voksede den eksistentielle psykiatri frem i England gennem psykiateren Ronald D. Laing.[23] Han blev ikke mindst kendt for sin eksistentielle tilgang til skizofreni[24]. Laing lagde vægt på, at man må prøve at forstå patienten ved, at man sætter sig ind i dennes oplevelsesverden[3]

Blandt Laings mest kendte patienter var Mary Barnes, der med hjælp fra Laing og hans kolleger kom sig over skizofreni og endte som en succesfuld kunstner[25].

I 1960’erne var der et tidsskrift på området kaldet Journal of Existential Psychiatry[26]. Her blev også mange steder arbejdet med fx eksistentiel gruppeterapi i psykiatrien[27][28].

Fra 1970’erne præsenterede den fransk-belgiske specialist Alphonse de Waelhens flere eksistensfænomenologiske værker om psykose[29].

I det 21. århundrede[redigér | redigér wikikode]

I det 21. århundrede hviler den eksistentielle psykiatri stadig på en en eksistentielfænomenologisk psykopatologi[30]. Således fokuseres der især på oplevelsen af psykiske lidelser inden for patientens livsverden.

Et vigtigt nyere navn er den tyske psykiater Thomas Fuchs[31].[32] Han betoner især det kropslige aspekt i menneskets måde at være til i verden på. Her er hjernen kun et redskab for mennesket og ikke grundlaget for dets bevidsthed. Fuchs har blandt andet arbejdet sammen på området med en anden tysk psykiater, som er Jan Schlimme, der er tilknyttet universitetshospitalet i Hannover[33][34] Den hollandske forsker Sanneke de Haan har ligeledes argumenteret for vigtigheden af eksistentielle dimensioner i psykiatrien[35].

Andre navne er den engelske psykiater Digby Tantam samt filosof Emmy van Deurzen, der står for en meget eksistentiel tilgang, som ikke skelner kategorisk mellem livsproblemer og psykopatologi[36].

I Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

Den eksistentielle psykiatri havde sin største udbredelse i Danmark i 1960’erne og 1970’erne samt 1980’erne, ikke mindst gennem påvirkningen fra Ronald D. Laing[37]. Denne påvirkning var også medvirkende til oprettelsen af Galebevægelsen i 1979[38]. Den eksistentielle påvirkning findes stadig inden for dele af distrikts- og socialpsykiatrien. I de senere år har perspektivet især været formidlet af filosoffen og terapeuten Anders Dræby Sørensen[39]. Han har blandt andet skrevet om den eksistentielle psykiatris udvikling[3], Ronald D. Laing[40][41] og Søren Kierkegaards betydning for psykiatri og psykopatologi[8][13][3].

Den eksistentielle tilgang har i Skandinavien haft den største udbredelse i Sverige[42]. Her findes den blandt andet inden for psykiatrisk specialsygepleje[43]. I Stockholm er der eksistentielle samtalegrupper inden for psykiatrien[44]. Perspektivet bliver blandt andet integreret af psykologen og forskeren Valerie DeMarinis[45].

I Norge er den eksistentielle tilgang blandt andet en del af grundlaget for Viken Senter i Troms, som er et psykiatrisk behandlingscenter[46]. Her findes en særlig eksistentiel afdeling.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Benda, C. (1966): "What is Existential Psychiatry?": American Journal of Psychiatry, Volume 123, Issue 3
  • Binswanger, Ludwig (1942): “Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins”(Basic forms and realization of human existence), Zurich (3rd édition, Munich/Basel, 1962).
  • Binswanger, Ludwig (1954): Über Martin Heidegger und die Psychiatrie. Festschrift zur Feier des 350jährigen Bestehens des Heinrich-Suso-Gymnasium zu Konstanz (Martin Heidegger and psychiatry. Festschrift to celebrate the 350th anniversary of Heinrich Suso-Gymnasium in Konstanz).
  • Binswanger, Ludwig (1957): Schizophrenie, Pfullingen.
  • Binswanger, Ludwig (1957): Der Mensch in der Psychiatrie, Pfullingen.
  • Binswanger, Ludwig (1975). “Being-In-The-World: Selected Papers of Ludwig Binswanger”. Souvenir Press.
  • Boss, M. (1975). “Grundriss der Medizin und der Psychologie. Ansätze zu einer phänomenolgischen Psychologie, Patologie, Terapie und zu einer Daseinsgemässen Präventivmedizin in der moderne  Industrie-Gesellschaft”. Huber, Bern, Stuttgart.
  • Boss, M. (1979).” Existential Foundations of Medicine and Psychology”. Jason Aronson, New York, London. Bibliotek.dk
  • Deurzen, Emmy van (2003): “Eksistentiel samtale og terapi”. Hans Reitzels Forlag
  • Frankl, Viktor (2015): “Psykologi og eksistens”. Gyldendal
  • Fuchs, Thomas mfl (2018): “The Embodied Self: Dimensions, Coherence and Disorders”. Schattauer
  • Kelstrup, Anders (1983): “Galskab, psykiatri, galebevægelse : en skitse af galskabens og psykiatriens historie”. Forlaget Amalie
  • Laing, Ronald.D. (1960): "The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness". Harmondsworth: Penguin.
  • Laing, Ronald D. (1972). Knuder. Rhodos
  • Laing, Ronald D. (1980). Livets kendsgerninger. Rhodos
  • Laing, Ronald D. (2001). Det spaltede selv. København: Hans Reitzels Forlag
  • Laing, Ronald D. (2016): “Sanity, Madness and the Family”. Routledge
  • Niv, M. (1996): “Reason in Madness: An Existential Approach to Psychiatric Disorders”. Ever Pub.
  • Sørensen, Anders Dræby (2009): “Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri”. In. Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2014). “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykiatri og psykoterapi”. Slagmark, 68, 79-103
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): “Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi”. In Pia Søtoft, Jacob Rendtorff: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  • Thompson, M. Guy (2016): “The Death of Desire: An Existential Study in Sanity and Madness”. Routledge

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://psycnet.apa.org/record/1966-12712-001
  2. ^ https://www.psykologiguiden.se/psykologilexikon/?Lookup=existentiell+psykiatri
  3. ^ a b c d e Sørensen, Anders Dræby (2009): “Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri”. In. Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  4. ^ https://www.karger.com/Article/Abstract/352071
  5. ^ The impact of phenomenological and existential philosophies on psychiatry and psychotherapy Humanistic psychology, 49-74, 1981
  6. ^ Phenomenological Psychiatry and Psychotherapy In: Journal of Phenomenological Psychology Authors: Steen Halling and Judy Dearborn Nill 01 Jan 1995 In: Volume 26: Issue 1, pp 1–45
  7. ^ Benda, C. E. (1960). The existential approach in psychiatry. Journal of Existential Psychiatry, 1,24–40.
  8. ^ a b Sørensen, Anders Dræby og Kurt Dauer Keller: ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag, 2015
  9. ^ Existential Psychiatry an Evaluation Rollo May Vol. 1, No. 1 (Oct., 1961), pp. 31-40
  10. ^ Benda, C. E. (1960). The existential approach in psychiatry. Journal of Existential Psychiatry, 1,24–40.
  11. ^ What Is Existential Psychiatry? CLEMENS E. BENDA Published Online:1 Apr 2006https://doi.org/10.1176/ajp.123.3.288 https://ajp.psychiatryonline.org/doi/abs/10.1176/ajp.123.3.288?journalCode=ajp
  12. ^ https://tidsskrift.dk/slagmark/article/download/104289/153215/
  13. ^ a b Sørensen, Anders Dræby (2015): “Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi”. In Pia Søtoft, Jacob Rendtorff: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  14. ^ Ludwig Binswanger 1954: Über Martin Heidegger und die Psychiatrie. Festschrift zur Feier des 350jährigen Bestehens des Heinrich-Suso-Gymnasium zu Konstanz (Martin Heidegger and psychiatry. Festschrift to celebrate the 350th anniversary of Heinrich Suso-Gymnasium in Konstanz).
  15. ^ Især Martin Heidegger (2014): Væren og tid. Klim
  16. ^ Se fx Edmund Husserl (2019). “Fænomenologi”. Mindspace
  17. ^ https://www.cairn.info/revue-gestalt-2010-1-page-175.htm#
  18. ^ https://books.google.dk/books/about/Analyse_existentielle_psychiatrie_cliniq.html?id=ekm-MwEACAAJ&redir_esc=y
  19. ^ Boss, M. (1979).” Existential Foundations of Medicine and Psychology”. Jason Aronson, New York, London. Bibliotek.dk
  20. ^ Havens, L. L. (1972). The development of existential psychiatry. Journal of Nervous and Mental Disease, 154(5), 309–331.
  21. ^ Viktor Frankl: Logotherapy and existential analysis—a revirs American Journal of Psychotherapy 20 (2), 252-260, 1966
  22. ^ https://ajp.psychiatryonline.org/doi/full/10.1176/appi.ajp-rj.2017.120707
  23. ^ https://baggrund.com/2015/08/30/hvis-det-normale-var-en-diagnose/
  24. ^ Laing, R.D. (1960): "The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness". Harmondsworth: Penguin.
  25. ^ https://www.theguardian.com/news/2001/jul/13/guardianobituaries.books
  26. ^ https://books.google.dk/books/about/Journal_of_Existential_Psychiatry.html?id=Pk-4AAAAIAAJ&redir_esc=y
  27. ^ Thomas Hora (1961): Existential psychiatry and group psychotherapy American Journal of Psychoanalysis 21 (1), 58-70
  28. ^ https://link.springer.com/article/10.1007%2FBF01873447
  29. ^ De Waelhens, A & Eecke, W. V (2001). Phenomenology and Lacan on schizophrenia : after the decade of the brain. Leuven University Press.
  30. ^ https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-94-007-0473-2_80
  31. ^ Fx Fuchs, T., Schlimme, J. (2009) Embodiment and psychopathology: a phenomenological perspective. Current Opinion in Psychiatry, 22: 570-575.
  32. ^ Fuchs, T. (2010). Phenomenology and psychopathology. In: S. Gallagher & D. Schmicking (eds.), Handbook  of phenomenology and the cognitive sciences. pp. 547-573. Springer
  33. ^ https://journals.lww.com/co-psychiatry/Abstract/2009/11000/Embodiment_and_psychopathology__a_phenomenological.12.aspx
  34. ^ https://www.karger.com/Article/Abstract/352071
  35. ^ https://www.tandfonline.com/doi/citedby/10.1080/13674676.2017.1378326?scroll=top&needAccess=true
  36. ^ Emmy van Deurzen: Eksistentiel samtale og terapi. Hans Reitzels Forlag 2003
  37. ^ Anders Kelstrup (1983): Galskab, psykiatri, galebevægelse : en skitse af galskabens og psykiatriens historie. Forlaget Amalie
  38. ^ http://galebevaegelsen.dk/
  39. ^ http://www.eksistentielpsykologi.dk/afholdte-arrangementer/nye-veje-i-psykiatrien/psykiatri-og-eksistens
  40. ^ https://baggrund.com/2015/08/30/hvis-det-normale-var-en-diagnose/
  41. ^ https://ebooks.au.dk/aul/catalog/view/124/110/491-3
  42. ^ http://www.svenskpsykiatri.se/nyheter/2017/09/03/konferens-om-existentiell-halsa-varden-23-24-november/
  43. ^ https://sas.vgregion.se/contentassets/1ac7e5e6a65743388c874b9a33615d31/existentiell-dans.pdf
  44. ^ https://www.psykiatrisodrastockholm.se/globalassets/verksamheter/psykiatri/psykiatri-sodra-stockholm/existentiella-samtalsgrupper.pdf
  45. ^ http://socialmedicinsktidskrift.se/index.php/smt/article/view/839
  46. ^ https://www.vikensenter.no/?lang=no_NO