Opel Calibra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. mar. 2014, 10:40 af Christian Giersing (diskussion | bidrag) Christian Giersing (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 87.58.221.243 (diskussion | bidrag))
Opel Calibra
Opel Calibra (1990−1994)
Produktion
Producent Opel
Koncern General Motors
Model Calibra
Andre navne Vauxhall Calibra (Storbritannien)
Holden Calibra (Australien og New Zealand)
Chevrolet Calibra (Sydamerika)
Produktionsår 19901997
Produktionssted Rüsselsheim, Tyskland
Uusikaupunki, Finland
Karrosseri og platform
Type Stor mellemklassebil
Karrosseriformer 2-dørs coupé
Teknik Tværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Beslægtede Opel Vectra A
Saab 900
Saab 9-3
Saab 9-5
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0−2,5 liter (85−150 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2600 mm
Længde 4492 mm
Bredde 1688 mm
Højde 1320 mm
Kronologi
Forgænger Opel Manta
Efterfølger Opel Astra Coupé

Opel Calibra var en sportscoupé fra Opel på basis af Opel Vectra A. I Australien blev bilen solgt som Holden Calibra, i Storbritannien som Vauxhall Calibra og i Sydafrika som Chevrolet Calibra.

Opståen

Opel Calibra blev præsenteret på Frankfurt Motor Show 1989 som sportscoupé med 2+2-sæder (to siddepladser foran og to nødpladser bagi), og kom ud til forhandlerne 9. juni 1990. Ordet Calibra er et kunstord.

Konstruktion

I modsætning til forgængeren Manta, som havde langsliggende motor og baghjulstræk, havde Calibra tværliggende motor og forhjulstræk. Konstruktionen var baseret på Opel Vectra.

Motorer

Calibra fandtes i den første tid med to forskellige 2,0-litersmotorer. Basismotoren var 85 kW (115 hk)-motoren (C20NE) fra Vectra, som også fandtes med automatgear som alternativ til den standardmonterede femtrins manuelle gearkasse. Den anden motor var den af Fritz Indra udviklede 16V-motor med 110 kW (150 hk) (C20XE). Denne motor var den første serieproducerede Opel-motor med fireventilteknik og to overliggende knastaksler (DOHC), når man ser bort fra den 2,4-liters 16V-motor i Opel Manta 400 og Opel Ascona 400. 16V-motoren kom også til indsats i Opel Kadett E GSi 16V, Opel Astra F GSi 16V og Opel Vectra 2000 16V. Motorens 150 hk og det maksimale drejningsmoment på 196 Nm gav bilen en accelerationstid fra 0 til 100 km/t på 8,5 sekunder. Tophastigheden lå på 223 km/t og for 115 hk-modellens vedkommende på 205 km/t. Begge motorer var udstyret med trevejskatalysator og motorstyringssystemet Bosch-Motronic.

[1][2]

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Årgange
2.0 i (8v) 1998 85 (115) / 5200 170 / 2600 C20NE 10,0 205 1990 − 1997
2.0 i 16V 1998 110 (150) / 6000 196 / 4600 C20XE 8,5 223 1990 − 1994
2.0 i 16V 1998 100 (136) / 5600 185 / 4000 X20XEV 9,5 215 1994 − 1997
2.0 i 16V Turbo 1998 150 (204) / 5600 280 / 2400 C20LET 6,8 245 1992 − 1996
2.5 i V6 (24v) 2498 125 (170) / 6000 227 / 4200 C25XE 7,8 237 1993 − 1996
2.5 i V6 (24v) 2498 125 (170) / 5800 230 / 3200 X25XE 7,8 237 1996 − 1997

Firehjulstræk

I 1990 kom den firehjulstrukne Calibra 4x4 på markedet. Den var den anden Opel-personbil med firehjulstræk efter Vectra 4x4 i 1989. Systemet havde automatisk tilkobling, hvormed trækkraften blev overført kun til forhjulene ved normal belastning på tør vej. Ved begyndende hjulspin på forhjulene blev noget af drejningsmomentet fordelt til bagakslen gennem en viskokobling. Ved bremsning afbryd en lamelkobling firehjulstrækket.

Firehjulstrækket kunne først fås i kombination med både C20NE og C20XE, dog ikke i kombination med automatgear. Calibra 2,0i 4x4 havde en topfart på 198 km/t og en acceleration fra 0 til 100 km/t på 11 sekunder, mens 16V havde en topfart på 215 km/t. Derudover havde den firehjulstrukne udgave et 4x4-emblem i rattet i stedet for Opel-emblem. Firehjulstrækket øgede brændstofforbruget med ca. en liter pr. 100 km.

Calibra Turbo 4x4

Opel Calibra 4×4 Turbo i rally

I marts 1992 kom Calibra Turbo 4x4 ud til forhandlerne som ny topmodel. Modellen var forsynet med en 2,0-liters 16V-motor (C20LET), som med KKK-turbolader og intercooler nu ydede 150 kW (204 hk). Turboladeren var en nyudvikling; den var ikke flanchet på, men i stedet monteret i udstødningsmanifolden. Turbomotoren var som standard kombineret med sekstrins gearkasse og firehjulstræk, og kunne ikke fås med automatgear. Det maksimale drejningsmoment var 280 Nm ved allerede 2.400 omdr./min.. Calibra Turbo 4x4 var den hurtigste bil i sin klasse: Modellen var opgivet til en topfart på 245 km/t og en acceleration fra 0 til 100 km/t på 6,8 sek.. Calibra 16V 4x4 blev afløst af Calibra Turbo 4x4 og dermed ikke længere bygget.

Calibra V6 og modificerede motorer

Opel Calibra 2.0 16V Last Edition

Fra modelår 1993 kunne Calibra også fås med en 24V-V6-motor: Den 2,5-liters motor (C25XE, senere X25XE), som også gjorde tjeneste i Vectra og Omega B, ydede 125 kW (170 hk) og havde et maksimalt drejningsmoment på 227 Nm ved 4.200 omdr./min. (X25XE: 230 Nm ved 3.200 omdr./min.). Dermed fik Calibra en topfart på 237 km/t og accelererede fra 0 til 100 km/t på 7,8 sek.. 2,0 16V-motoren (C20XE) blev i august 1993 afløst af en nyudviklet 2,0 16V-motor (X20XEV) tilpasset til Euro2-normen, som ydede 100 kW (136 hk). Motoren opfyldt allerede den strengere D3-norm. Basismotoren var ligesom før 2,0i med 85 kW (115 hk) og Euro1, som senere kunne ombygges til Euro2.

Sikkerhed

Fra 1993 var Calibra som standard udstyret med førerairbag og fra august også passagerairbag. Udover mindre modifikationer, som løbende blev tilføjet programmet, blev visse vigtige sikkerhedspunkter forbedret i august 1993. Så f.eks. fik dørene dobbelt stålrørsforstærkning, stærkere ruderammer, selestrammere.

Facelift

Opel Calibra (1994–1997)
Den faceliftede Calibra bagfra

I sommeren 1994 fik Calibra et moderat facelift.

Det forreste Opel-emblem var ikke længere monteret på motorhjelmen, men derimod i kølergrillen, som samtidig fik en let ændret form. Skrifttrækkene blev ændret, og kabinen fik nyt indtræk, hvide instrumentskiver og ekstra instrumenter. Også fælgene blev modificeret.

Firehjulstrækket kunne nu kun fås til Calibra Turbo.

I juni 1997 sluttede produktionen af Calibra. Opel Astra Coupé, som kom på markedet i 2000, kan ses som indirekte efterfølger.

Kilder

  1. ^ Eberhard Kittler: Deutsche Autos seit 1990. Band 6: Mercedes, Ford, Opel und Porsche. ISBN 3-613-02052-1, © Motorbuch Verlag 2001 (på tysk)
  2. ^ Opel Calibra Bedienung, Sicherheit, Wartung. Januar 1993 (på tysk)

Eksterne henvisninger

Foregående:
Opel Manta
Opel Calibra
19901997
Efterfølgende:
Opel Astra Coupé