Pusher (film)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Pusher
Genre Thriller/kultfilm
Instrueret af Nicolas Winding Refn
Produceret af Martin Abildgaard
Henrik Danstrup
Teddy Gerberg
Peter Aalbæk Jensen
Manuskript af Jens Dahl
Nicolas Winding Refn
Medvirkende Kim Bodnia
Zlatko Burić
Laura Drasbæk
Mads Mikkelsen
Slavko Labović
Musik af Peter Peter
Povl Kristian
Fotografering Morten Søborg
Klip Anne Østerud
Distributør Balboa Entertainment
Udgivelsesdato 30. august 1996 (Danmark)
Længde 105 min.
Land Danmark Danmark
Sprog Danmark Dansk
Sverige Svensk
Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien Serbokroatisk
Budget 5.877.000 kr.
Indtjening $9.255 (USA)[1][2]
Fortsættes i Pusher II
Pusher III
DVD 30. juli 2003
VHS 7. december 1999
Links
på IMDbRediger på Wikidata
på scope.dk
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb
Noter
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pusher er filminstruktøren Nicolas Winding Refns debutfilm fra 1996.[3] Den er skrevet af Refn i samarbejde med Jens Dahl, mens Henrik Danstrup har produceret den. Pusher fortæller historien om Frank, som er narkohandler på Vesterbro. Alting går godt, indtil han bliver knaldet af politiet midt under en handel. Han mister for 200.000 kroner heroin, der tilhører jugoslaven Milo, og må nu skaffe pengene inden Milo mister tålmodigheden.

Med et budget på 5.877.000 kr. var Pusher den billigste danske spillefilm produceret i 1996 og – bortset fra Breaking the Waves og Hamsun var det den største publikumssucces i 1996 med 185.035 solgte biografbilletter i Danmark.[4] Filmen er desuden blevet solgt til 50 lande.[5] Det var Nicolas Winding Refns kunstnerisk gennembrud, som blev fulgt op i 1999 med filmen Bleeder.

I hovedrollerne ses Kim Bodnia, Zlatko Burić, Laura Drasbæk, Mads Mikkelsen og Slavko Labović, mens Levino Jensen, Thomas Bo Larsen, Lars Bom og Gordon Kennedy havde mindre roller. I 2003 instruerede Refn den internationale mystery thriller Fear X med John Turturro i hovedrollen. Fear X floppede og forgældede Refn, der er kendt for at sætte alt på et bræt – også sin privatøkonomi. For at komme gælden til livs lavede Nicolas Winding Refn Pusher II (2004), som både blev en kritiker- og publikumssucces, og siden Pusher III (2005).[6]

I 2010 instruerede Assad Raja en indisk remake, og i 2012 instruerede Luis Prieto en britisk remake, hvor Refn også var blandt producerne.[7][8]

Handling[redigér | redigér wikikode]

Filmen begynder på Vesterbro i København med narkohandleren Frank (Kim Bodnia), som sammen med sin faste makker Tonny (Mads Mikkelsen), er på vej til Herstedvester for at afslutte en heroin-handel. Efter handlen besøger de den prostituerede Vic (Laura Drasbæk), som gemmer Franks narko i hendes lejlighed. Vic ønsker desuden at have et seriøst forhold med Frank, men han foretrækker at holde det rent platonisk.

Frank bliver opsøgt af en tidligere cellekammerat fra Vestre Fængsel, en svensker ved navn Hasse (Peter Andersson), som ønsker at købe 200 gram brunt ryge-heroin af ham. Derefter besøger Frank sin leverandør, jugoslaven Milo (Zlatko Burić), for at få skaffet heroinen. Dagen efter henter Frank heroinen hos ham og straks efter handlen er afsluttet skal han vende tilbage med pengene til Milo. Handlen går dog galt da politiet slår til, men Frank når dog at løbe ned ad Gammel Kongevej og hopper ud i Sankt Jørgens Sø, hvor han smider heroinen i vandet. På politistationen overbeviser narkobetjentene Frank om, at de har en underskrevet vidneerklæring fra Tonny, men Frank vil ikke fortælle noget.

Efter 24 timer bliver han løsladt og vender tilbage til Milo for at forklare, hvordan han mistede pengene og heroinen. Men Milo tror ikke på Franks historie og kræver, at han betaler endnu mere tilbage, end hvad han allerede skylder. Frank finder derefter Tonny på en bar og banker ham brutalt med et baseballbat. Milos kyniske håndlanger Radovan (Slavko Labović) hjælper Frank i et forsøg på at samle penge hos nogle af de folk, som har gæld til Frank. Sammen opsøger de narkomanen Joakim (Thomas Bo Larsen), som skylder Frank 50.000 kr. Radovan forsøger at tvinge ham til at begå et bankrøveri, men han begår pludseligt selvmord med et oversavet jagtgevær.

Frank gør efterfølgende flere mislykkede forsøg på at skaffe penge, mens Vic bliver mere insisterende og de begynder at opføre sig som et par. Han tager hende med på natklubber og lover at køre hende til dyrlægen med hendes syge hund. Frank bliver opsøgt af Radovan og hans fætter i sin bil, hvor han tilbyder dem 100 gram hvid heroin, som han har fra en tidligere handel. Radovan smager på det og det viser sig at være bagepulver – herefter slår de Frank adskillige gange og han bliver også truet med en kniv. Frank går nu desperat på jagt for at få skaffet nogle penge. Han opsøger sin bodybuilder-ven Mike (Levino Jensen) i et fitnesscenter, hvor han truer ham sin pistol og stjæler hans penge og dope. Men nogle gader væk bliver han samlet op af Radovan og kommer med ind i Milos baglokale, hvor han bliver tortureret, men han formår at flygte hjem til Vics lejlighed. Her fortæller han hende, at de sammen bør flygte til Spanien.

Efter en mindre og vellykket narko-handel på et techno-rave, får Frank en opringning fra Milo, som lover at acceptere en symbolsk betaling for at sætte en stopper for deres problemer. Da Frank uden omsvøb fortæller Vic at deres planer om Spanien er aflyst, stjæler hun hans penge og kører væk i en taxa. Filmen slutter med at Frank står og kigger betænksomt ud i luften.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Kim Bodnia spiller rollen som Frank.

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Udvikling og optagelser[redigér | redigér wikikode]

Nicolas Winding Refn fik sit afgørende gennembrud med den intense thriller Pusher, der skildrer en uge i småforbryderen Franks liv. Trods sit meget lave budget på næsten seks millioner og en tilsyneladende smal historie med vægt på personkarakteristik frem for handling blev Pusher et stort hit hos publikum.[9]

Nicolas Winding Refn blev i 1992 optaget på Den Danske Filmskole, men valgte dog at droppe ud en måned før semesterstart. I 1995 instruerede han kortfilmen kaldet Pusher, hvor han selv spillede hovedrollen. Filmen blev blandt andet vist på den lille lokale tv-station TV STOP, hvor visningen bevirkede i, at nogle producenter ville have ham til lave kortfilmen om til en rigtig spillefilm, og således blev projektet finansieret.[10] Refn skrev manuskriptet i samarbejde med Jens Dahl. Refns inspiration til filmen kom fra Cannibal Holocaust, The Battle of Algiers, The Killing of a Chinese Bookie og Martin Scorseses Mean Streets.

Under generalprøven blev Refn utilfreds med skuespilleren, som havde rollen som Frank. Han så ham al for fredsommelig og kedelig og to uger før optagelserne skulle til at begynde fyrede Refn ham uden en erstatning. Nicolas Winding Refn henvendte sig til Kim Bodnia, som var blevet en etableret skuespiller på daværende tidspunkt – i forbindelse med sit gennembrud i Ole Bornedals gyser Nattevagten (1994).

Bodnia bragte en større grad af intensitet og aggressivitet til filmen, som nogle af skuespillerne ikke var forberedt på. Refn hævdede, at de overraskende reaktioner for nogle af skuespillerne var ægte, da de ikke havde øvet med Bodnia på forhånd og dels forventede de fleste ham af en mere rolig karakter.

Slavko Labović, som spillede den serbiske håndlanger Radovan, var på daværende tidspunkt en bekendt af den serbiske krigsforbryder Željko Ražnatović. Labović forærede Refn en plakat af Ražnatović, som også ses i filmen, i Milos cafeteria. Zlatko Burić som spillede Milo er faktisk kroat og Refn var bekymret, da volden mellem serbere og kroater blussede op under optagelserne, men disse begivenheder gav ingen problemer.

Filmen blev optaget ved hjælp af håndholdte kameraer. Winding Refn ønskede at fange en realistisk og dokumentarisk føler til filmen. Dette forårsagede problemer med fristerne for tidsplanen. Pusher blev næsten optaget fuldstændigt i kronologisk rækkefølge. Scenen hvor Frank banker Tonny med et baseballbat er optaget på Spunk Bar i Istedgade.[11]

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Filmen blev betragtet som den første dansk-sproget gangsterfilm og blev et gennembrud for Nicolas Winding Refn og ligeledes flere af de førende skuespillere. Pusher blev en uventet succes i de danske biografer i 1996 og den modtog næsten kun gode anmeldelser, og blev desuden omtalt meget i landets medier.[12]

Pusher fik biografpremiere i Danmark den 30. august 1996 og alene i åbningsweekenden havde 16.000 biografgænger set filmen.[13] Den endte med sælge 185.035 biografbilletter i Danmark. Zlatko Burić vandt i 1997 Bodilprisen for bedste mandlige birolle for sin præsentation i filmen.

I et interview med Reverse Shot i 2006 fortalte Refn, at han var blevet kontaktet af en stor amerikansk tv-station, som ville have ham til at lave Pusher som en tv-serie.[14]

Trilogi[redigér | redigér wikikode]

  • Pusher II (2004) følger Franks tidligere partner, Tonny (Mads Mikkelsen), da han kæmper med sit forhold til sin far efter han er blevet løsladt fra fængslet. Tonny skal desuden til at være far og opdager også at sin mor er gået bort, mens han sad i fængsel.
  • Pusher III (2005) følger narkobaronen Milo (Zlatko Burić), da han kæmper med hans forsøg på at holde sig væk fra stofferne, en række problematiske kriminelle tilbud og sin datters fødselsdagsfest, som han også er kokken for.

Hver film i trilogien åbner med en montage af filmens figurer, mens der spilles dunkende rockmusik. Hver karakter er hårdt belyst fra oven og stirrer ind i kameraet mens navnet vises.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Box office / business for Pusher, Internet Movie Database
  2. ^ The Pusher Trilogy, Box Office Mojo
  3. ^ Catherine Shoard (8 September 2011). "Nicolas Winding Refn: 'Film-making is a fetish'". The Guardian. Guardian News and Media Limited. Hentet 29 July 2012. 
  4. ^ Gyldendals danske filmguide, Morten Piil, Gyldendal
  5. ^ 90'er Bogen
  6. ^ Claus Christensen (10. april 2011). Nicolas Winding Refn i spil til Cannes. Filmmagasinet Ekko. 
  7. ^ Hindi-remake af danske Pusher, bollywoodfilm.bolgspot.dk, 28. maj 2010
  8. ^ Pusher remake trailer, filmland.dk, 19. februar 2012
  9. ^ Nicolas Winding Refn, Scope, hentet 14. december 2014
  10. ^ Louise Mai Rasmussen (1. februar 2009). 'Pusher' kicker. Moment. 
  11. ^ Hygge på Spunk Bar, lokalavisenvesterbro.dk, 9. oktober 2014
  12. ^ Morten Hjortshøj (12. oktober 2012). Begejstrede briter genindspiller film med heroinskæv dansk-jugoslavisk natklubejer. Politiken. 
  13. ^ Kim Kastrup (28. december 2004). 'Pusher II' sælger billetter. Ekstra Bladet. 
  14. ^ by Brad Westcott (2006). "Crime Pays: An Interview with Nicolas Winding Refn". Reverse Shot (ReverseShot.com). Hentet 29 July 2012. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]