Spring til indhold

Rigmor Zobel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rigmor Zobel Ravn
FødtRigmor Zobel
2. juni 1969 (55 år)
Danmark Frederiksberg
FarPeter Zobel
MorAnnika Wicksell
ÆgtefælleJesper Ravn (g. august 2003)
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
BeskæftigelseAdvokat
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rigmor Zobel Ravn (født 2. juni 1969Frederiksberg) er en dansk advokat. Hun er datter af Peter Zobel, der var direktør for Codan. Rigmor Zobel har ofte deltaget ved kongelige begivenheder fx ved Prinsesse Marie og Prins Joachims bryllup.

Rigmor Zobel er datter af tidligere administrerende direktør for Codan Forsikring Peter Zobel og Annika Wicksell.[1][2] Hun er dermed barnebarn til grundlæggeren af forsikringsselskabet Codan, Hermann Zobel. Moren døde i en trafikulykke, da Rigmor Zobel var blot 2 år gammel, og hun voksede op med sin far og søstrene Caroline (f. 1966) og Josephine (f. 1967, død 1973).[3][2] Om forholdet til sin far fortalte hun i et interview til Anna-Lise Bjerager i 2004: "Det er klart, at min far har præget mig meget. Jeg har arvet hans interesse for jura, og ofte sad vi om aftenen og diskuterede hans arbejde, da jeg blev ældre."[2]

Rigmor Zobel blev matematisk student fra Øregaard Gymnasium i 1988. I gymnasiet var hun overordentlig flittig og opnåede et så højt karaktergennemsnit, at dagspressen da betegnede hende som superstudent, da hun havde et gennemsnit på 11.[2][4]

Efter gymnasiet flyttede hun sammen med en veninde til Paris, hvor hun fik job som model hos modelbureauet Elite. Hun studerede fransk ved Sorbonne i 1989.[kilde mangler] Da hun vendte tilbage til Danmark, påbegynde hun jurastudiet og blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1994. Her havde hun fokus på blandt andet M&A.[2][5]

Rigmor Zobel er gift med Jesper Ravn, der i 2004 var salgsdirektør.[2] Ægtemanden startede i 2013 it-firmaet eGISS, hvis startkapital kom fra Kim Vibe-Petersen.[6][7] Parret har været gift siden 2003[8] og sammen har de to børn.[9]

Rigmor Zobel deler sin fars interesse for jagt.[2] Derudover dyrker hun skisport, golf og yoga.[10]

I dag bor Zobel i Schweiz med sin familie. De flyttede på grund af hendes mands arbejde.[11]

Rigmor Zobel er venner med både kronprinseparret og Hans kongelig højhed prins Joachim. Zobel var også inviteret til bl.a. Prins Joachim og prinsesse Maries bryllup i 2008.[12]

Erhvervskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Rigmor Zobel blev ansat som intern jurist ved Codans hovedaktionær, Royal & Sun Alliance i London.[kilde mangler] I 1995 blev hun skadeschef for Region Øst, i 1997 koncernmarketingchef og i 1998 blev hun underdirektør med ansvar for Codans Internet- og CRM-udvikling.[kilde mangler] Hun skiftede arbejdsgiver i 2000, da hun blev administrerende direktør i reklamebureauet Rapp Collins.[13] I 2002 blev hun director i revisions- og konsulentvirksomheden Andersens (senere Deloitte) afdeling for rådgivning til finanssektoren. Her var hun ansat til 2004.[kilde mangler]

Rigmor Zobel opnåede i 2011 advokatbestalling[14] og har siden arbejdet som advokat. I 2012 arbejdede hun som advokatfuldmægtig hos Alhambra advokater, specielt med Corporate Governance og fusioner ("Mergers and Aquisitions").[15] I 2013 fik hun job hos advokatfirmaet Jackie Phillip & Co., hvor hun ville fokusere på CSR compliance.[16] I 2016 blev hun tilknyttet Kønig & Partnere Advokatfirma.[17]

Rigmor Zobel har siddet i en længere række bestyrelser: Holding2014 ApS (2005–2009), Copenhagen Capital (14 dage i august 2007), Kabooki (2007–2009), som er virksomheden bag brandet LEGO Wear,[18] Compass Human Resources Group A/S (2007-2008), Compass Human Resources Group, Vest A/S (2007–2008) Nature Consult (2007 og 2008–2009), JU Kristensen ApS (2007–2008, det tidligere JKE A/S og Jan Kristensen Erhvervsejendomme A/S), UCAP Holding (2008-2009), Oresund Capital Partners II (2007–2009), Oresund Capital (2007–2009) og Konsulentselskabet af 1. juni 2014 ApS (tidligere Proactme ApS[19]) (2012–2014).[20] Proactme, der i 2003 blev stiftet af Thomas Heintzelmann,[15] arbejdede indenfor rekruttering og udvikling, specielt kompetencegabsanalyse og søgte at arbejde med faste offentliggjorte priser på headhunting og rekruttering.[15][21] Bestyrelsesposten hos JKE A/S fik Zobel på baggrund af "sit omfattende erhvervsnetværk og sit speciale i selskabsret, forsikringsret samt i fusioner og opkøb."[22]

Rigmor Zobel har også været medlem af følgende advisory boards: Roskilde Universitet og Dansk Merchant Capital.[kilde mangler] I 2001 var hun medlem af regeringens IT-tænketank og hun har været aktiv i Rådet for Fremtidens Ledelse.[2]

Yderligere er Rigmor Zobel foredragsholder. Zobel holder bl.a. foredrag om ledelse, bestyrelsesarbejde og markedsføring.

Se og Hør-sagen

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Se og Hør-sagen

Zobel og hendes ægtemand var en af de overvågede kendisser i Se og Hør-sagen. I den forbindelse havde Se og Hør overvåget hendes og en lang række andre kendte og kongeliges kreditkortoplysninger igennem flere år ved hjælp af en hemmelig kilde hos Nets, den såkaldte tys-tys kilde.[23]

Det er ikke den eneste gang, Rigmor Zobel og Se og Hør har været uvenner. Ved en retssag i december 2016 krævede Zobel en godtgørelse på 70.000 kroner af Se og Hør for en række artikler, bladet havde bragt om hende og hendes børn tilbage i 2014.[24]

Zobel blev anholdt 30. juli 2009 og sigtet for modtagelse og opbevaring af mindst 140 gram kokain med henblik på videresalg.[25][26] Hun blev fremstillet i grundlovsforhør den 31. juli 2009,[27] hvorefter diverse medier bragte nyheden.

Zobel nægtede sig skyldig i anklagerne. Københavns byret mente ikke der var bevis for den oprindelige anklage om modtagelse og opbevaring af kokain med henblik på videresalg og dømte hende i stedet for seks gange at have modtaget et gram kokain til eget forbrug, hvilket resulterede i en bøde på 20.000 kroner.[28] Zobel valgte ikke at anke dommen.[29]

[redigér | rediger kildetekst]

Ved sagens indledende grundlovsforhør blev der nedlagt navneforbud efter anmodning fra Zobel, samt lukkede døre efter anmodning fra anklageren.[a][27] Zobels navn blev fjernet fra artikler der havde rapporteret om anholdelsen før navneforbuddet blev nedlagt, og mediearkivet Infomedia fjernede også navnet. Den danske presse begyndte at omtale Zobel som en kendt dansk erhvervskvinde, jetsetdronningen, jetset-kvinden eller erhvervskvinden, og billeder af Zobel blev sløret.[26][30][28][25][31] Ekstra Bladet anså navneforbuddet for forkert, blandet andet fordi at medierne allerede havde rapporteret om sigtelsen mod Zobel før navneforbuddet blev nedlagt, hvilket betød at offentligheden allerede havde kendskab til hendes involvering i sagen. Ekstra Bladet anså det som et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 der tidligere er blevet anvendt i sager hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har erklæret at man ikke kan nedlægge restriktioner på information der allerede er offentligt kendt.[27][32] Både Østre Landsret og Højesteret stadfæstede beslutningen om navneforbud.[27]

Politiken og BT fik kritik for ikke at overholde navneforbuddet ved at publicere information som Zobels stilling og familieforhold der kunne bruges til at identificere hende.[31] Ekstra Bladet fik kritik for at filnavnet på et sløret billede af Zobel nævnte hende ved navn, hvilket de beskrev som en "systemfejl".[31] Omvendt fik navneforbuddet kritik fra diverse medier, både før og efter sagens afslutning. Politiken rapporterede at 8 ud af 10 læsere i en internetundersøgelse oplyste at de godt kunne gennemskue hvem jetsetkvinden var på trods af navneforbuddet.[b][33] Ekstra Bladets Bo Elkjær udtalte efter sagens afslutning i fagbladet Journalisten, at han mente, at domstolene var alt for villige til at nedlægge navneforbud i sager om kendte, hvilket han anså som stridigt imod princippet om åbenhed i retsplejen.[34] Daværende formand for Politi- og Retsreporternes Forening Thomas Kristensen anså det som en del af en mere generel tendens hvor navneforbud "er blevet reglen mere end undtagelsen."[34] Juraprofessor ved Københavns Universitet Eva Smith udtalte at brugen af navneforbud er helt passende: "I den periode er der ingen, der ved, om folk er skyldige eller ej. Der er ingen grund til at lægge ekstra belastning på de folk [...]" hvortil Thomas Kristensen svarede at navneforbud "ofte forhindrer journalisterne i at give en fyldestgørende dækning af en retssag" og får dækningen til at fremstå "impotent".[34]

21 Søndag-interview

[redigér | rediger kildetekst]

Efter sagens afslutning blev Zobel interviewet i 21 Søndag den 21. februar 2010 af daværende vært Reimer Bo. Under interviewet fastholdte Zobel sin uskyld og kritiserede en navngiven betjent for at have truet hende under et forhør og at afgivet falsk forklaring i retten.[35][36] Derudover udtalte hun at ansatte hos Københavns Politi havde lækket information om sagen til pressen mod betaling.[35] DR fik senere kritik af Pressenævnet for ikke at have sløret navnet på betjenten. Der blev ikke rettet kritik mod selve viderebringelsen af Zobels udtalelser da Pressenævnet mente at udtalelserne fremstod som Zobels "egne vurderinger eller spekulationer på baggrund af oplysningerne i interviewet og ikke som faktiske oplysninger."[35] Københavns Politiforening truede med en injuriesag, men afstod foreløbigt fra at indlede den, da Statsadvokaten iværksatte en undersøgelse af sagen på baggrund af en henvendelse fra Zobel. Dette fik Zobel til at give udtryk for at at politiet godt vidste at hun ikke havde løjet.[37]

Reimer Bo undskyldte senere at den navngivne betjent ikke blev anonymiseret.[38] Et par måneder efter tv-interviewets udsendelse forlod han sin rolle som vært på 21 Søndag. I DR's pressemeddelselse hed det: "Beslutningen kommer i kølvandet på den opmærksomhed, der har været om værtens rolle i flere interview med kendte, dømte kriminelle – senest interviewet med den bedrageridømte Stein Bagger." Reimer Bo havde da haft habilitetsproblemer i et andet interview.[39]

Sag om afpublicering

[redigér | rediger kildetekst]

I 2017 klagede Zobel til Pressenævnet over at diverse medier, herunder TV 2, havde nægtet at afpublicere, anonymisere eller afindeksere artikler om sagen.[c][40] Zobel mente blandt andet at bøden var så gammel at den ikke længere havde nyhedsværdi eller var i offentlighedens interesse. Derudover anførte hun at hun ikke længere var en offentlig person og at artiklerne skadede hende personligt og professionelt.[40] TV 2 anførte at Zobel selv havde udtalt sig om brug af euforiserende stoffer i medierne, samt at hendes rolle som beskikket advokat var en "særligt betroet rolle i samfundet" hvilket betød at sagen stadigvæk havde "en vis offentlig interesse".[40] Pressenævnet mente at de artikler som Zobel havde klaget over ikke var belastende nok til at retfærdiggøre sletning eller anonymisering.[40]

I 2004 udgav Anna-Lise Bjerager bogen Kampen mod uret, hvor Rigmor Zobel var en blandt 16 topchefer der gav en personlig beretning om skismaet mellem privat- og arbejdslivet.[41]

Rigmor Zobels liv er senest beskrevet i bogen Zobel – et dansk dynasti, der i 2014 blev udgivet af Lindhardt og Ringhof sammen med journalisten Michael Teschl.[42][43][44] Bogen kommer tæt på Rigmor Zobels familie og i særdeleshed hendes far, Peter Zobel. I bogen beskrives blandt andet Peter Zobels forhold til hans første kone Annika.

  1. ^ Zobel havde også anmodet om referatforbud, men retten vurderede at et navneforbud var tilstrækkeligt til at opfylde Retsplejelovens krav om beskyttelse mod unødig krænkelse.[27]
  2. ^ Afstemningen kørte over tre timer på Politikens hjemmeside og over 2.700 læsere deltog. Politiken erkendte at undersøgelsen "ikke var repræsentativ".[33]
  3. ^ Kendelsen blev afsagt om en klage rettet mod TV 2, men sagen blev behandlet sammen med klagesager rettet mod Se og Hør, Jyllands-Posten, JydskeVestkysten, Politiken, Avisen.dk, Ekstra Bladet, Villabyerne/Gentofte Lokalavis, BT, Dagbladet Børsen og Berlingske Tidende.[40]

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Steen Rosenbak (19. februar 1999). "Codan-chef på vej ud". Finans.dk. Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 12. januar 2022.
  2. ^ a b c d e f g h "En mors dilemma". Berlingske. 21. februar 2004. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2013. Hentet 22. oktober 2016.
  3. ^ Vedsmand, Kasper; Andersen, Birger A. (1. marts 2010). "Rigmors tragedie: Mor og storesøster døde". BT. Arkiveret fra originalen 4. september 2017. Hentet 6. september 2017.
  4. ^ Kasper Vedsmand og Birger A. Andersen (2. marts 2010). "Superstudent og model: Rigmor overfaldet på åben gade". BT. Arkiveret fra originalen 2. december 2016. Hentet 22. oktober 2016.
  5. ^ I En mors dilemma nævnes derudover "advanced corporate law" og forsikringsret, mens der på LinkedIn-profilen nævnes "Corporate governance" og "immaterialret" [1] (Webside ikke længere tilgængelig).
  6. ^ Henrik Rasch (15. april 2013). "Kaffe-milliardær skyder millioner i ny forhandler". Computerworld.dk. Arkiveret fra originalen 31. juli 2016. Hentet 17. september 2017.
  7. ^ "Computerworld.dk". Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 26. juni 2016.
  8. ^ "Et rigtigt stjerne bryllup". BT. 30. august 2003. Arkiveret fra originalen 18. november 2016. Hentet 18. november 2016.
  9. ^ Pernille Glavind Olsson (30. marts 2008). "Køkken med sans for detaljer". bygogbolig.guide.dk. Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 22. oktober 2016.
  10. ^ LinkedIn (Webside ikke længere tilgængelig)
  11. ^ Vraa, Nicolaj (24. november 2015). "Rigmor Zobel dropper Danmark: Flytter til Schweiz". Her og Nu. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2016. Hentet 18. november 2016.
  12. ^ "Gæsteliste til bryllupsmiddag | Kongehuset". Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 26. januar 2017.
  13. ^ "Rigmor Zobel". Dansk Bestyrelsesadvokater. Arkiveret fra originalen 3. februar 2016. Hentet 20. januar 2016.
  14. ^ Berlingske (1. juli 2013): Rigmor Zobel arbejder for advokaten Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine
  15. ^ a b c Sonny Wichmann (11. april 2012). "Rigmor Zobel tilbage i bestyrelsesarbejdet". Berlingske. Arkiveret fra originalen 14. april 2016. Hentet 23. oktober 2016.
  16. ^ Louise Brodthagen Jensen (6. august 2013). "Rigmor Zobel har fået nyt job". BT. Arkiveret fra originalen 16. marts 2016. Hentet 5. januar 2016.
  17. ^ "Kønig & Partnere: medarbejdere". Kønig & Partnere Advokatfirma. Hentet 23. oktober 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  18. ^ "Kabooki". Kabooki/LEGO Wear. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2016. Hentet 23. oktober 2016.
  19. ^ "KONSULENTSELSKABET AF 1. JUNI 2014 ApS". Erhvervsstyrelsen.
  20. ^ "Rigmor Ravn". Erhvervsstyrelsen. Arkiveret fra originalen 2. marts 2021. Hentet 23. oktober 2016.
  21. ^ Marie Lau (13. april 2012). "Bestyrelsespost til Rigmor Zobel". Rudersdal Avis.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  22. ^ Christina Wildfang Nissen (9. september 2007). "Kvinder i toppen skal løfte ejendomsmæglere". Finans.dk. Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 30. oktober 2016.
  23. ^ Se listen af kongelige og kendte: mindst 114 blev overvåget i Se og Hør-sagen Arkiveret 22. december 2016 hos Wayback Machine. TV 2.
  24. ^ "Rigmor Zobel kræver 70.000 kroner i erstatning af Se og Hør". DR. Ritzau. 5. december 2016. Arkiveret fra originalen 12. januar 2017. Hentet 10. januar 2017.
  25. ^ a b Møller, Peter (26. oktober 2009). "Erhvervskvinde fik narko af pusher". TV 2. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2016. Hentet 20. oktober 2016.
  26. ^ a b Olling, Jakob (31. juli 2009). "Jetset-kvinde i kæmpe narkosag". Avisen.dk. Freeway ApS. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2016. Hentet 19. oktober 2016.
  27. ^ a b c d e Dom af 17. februar 2010 fra Højesteret, sag 269/2009 (Webside ikke længere tilgængelig)
  28. ^ a b Faurfelt, Rikke (4. februar 2010). "Jetsetkvinde idømt kokainbøde". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 10. april 2010. Hentet 19. februar 2010.
  29. ^ Faurfelt, Rikke; Maltesen, Bo (19. februar 2010). "Dom mod jetsetkvinden står fast". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 29. september 2020. Hentet 19. maj 2017.
  30. ^ Pedersen, Thea (4. februar 2010). "Jetsetdronningen slipper med bøde". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2016. Hentet 20. oktober 2016.
  31. ^ a b c Arre, Mikkel (26. august 2009). "Aviser bryder navneforbud". Journalisten. Dansk Journalistforbund. Arkiveret fra originalen 19. april 2016. Hentet 13. maj 2017.
  32. ^ THE SUNDAY TIMES v. THE UNITED KINGDOM (No. 2), 13166/87 (EHRC 26. november 1991).
  33. ^ a b "Læserne ved godt, hvem jetsetkvinden er". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. 4. februar 2010. Hentet 14. maj 2017.
  34. ^ a b c Højgaard Nielsen, Signe (9. april 2010). "Marys bekendte får navneforbud". Journalisten. Dansk Journalistforbund. Arkiveret fra originalen 26. februar 2019. Hentet 14. maj 2017.
  35. ^ a b c Kendelse af 2. september 2010 fra Pressenævnet, sag 2010-6-0991 Arkiveret 10. februar 2018 hos Wayback Machine
  36. ^ Nyegård Espersen, Ida (2. september 2010). "Pressenævnet kritiserer Reimer Bo for Zobel-interview". Journalisten. Dansk Journalistforbund. Arkiveret fra originalen 10. februar 2018. Hentet 16. maj 2017.
  37. ^ "Betjente opgiver injuriesag mod Rigmor Zobel". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. 5. marts 2010. Arkiveret fra originalen 10. februar 2018. Hentet 19. maj 2017.
  38. ^ Kasper Vedsmand (21. marts 2010). "Reimer Bo undskylder Zobel-interview". BT. Arkiveret fra originalen 10. februar 2018. Hentet 9. februar 2018.
  39. ^ "Vært forlader 21 Søndag". DR. 26. maj 2010. Arkiveret fra originalen 10. februar 2018. Hentet 9. februar 2018.
  40. ^ a b c d e Kendelse af 30. marts 2017 fra Pressenævnet, sag 17-70-01098 Arkiveret 22. februar 2021 hos Wayback Machine
  41. ^ Bjerager, Anna-Lise (2004). Kampen mod uret (1 udgave). Børsen. ISBN 87-7553-999-3. Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 22. oktober 2016.
  42. ^ Teschl, Michael (9. maj 2014). Zobel – et dansk dynasti. Børsen. ISBN 9788711332740. Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 22. oktober 2016.
  43. ^ "Zobel-myten lever stadig | Berlingske Business". Arkiveret fra originalen 15. marts 2016. Hentet 14. marts 2016.
  44. ^ "Egmont - Afslørende biografi om berømt og berygtet familie-dynasti". Arkiveret fra originalen 15. marts 2016. Hentet 14. marts 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om Rigmor Zobel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.