Spring til indhold

Borgerforslag: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
småret
ret ref
Linje 72: Linje 72:
Den 23. november 2017 fremsatte [[Folketingets Præsidium]] et lovforslag der skulle føre beslutningsforslaget ud i livet. Lovforslaget dikterede ikke hvor mange underskrifter et forslag skulle opnå for at kunne fremsættes i Folketinget men overlod det i stedet til [[Folketingets formand]] at fastsætte de nærmere rammer for de praktiske dele af ordningen i en [[bekendtgørelse]] efter forhandling med Udvalget for Forretningsordenen.{{Sfn|Folketingstidende 2017-18, A (L 108 som fremsat)|loc=§ 2}}{{Sfn|Lov nr. 1672/2017|loc=§ 2}} Forslaget blev vedtaget uændret af alle partier i Folketinget, dog noterede Socialdemokratiet og Venstre at de fortsat var imod ordningen, men støttede den praktiske udmøntning af retningslinjerne.{{Sfn|Folketingstidende 2017-18, F møde 36 s. 6 (3. beh. L 108)|loc=kl. 10:14}}{{Sfn|Folketingstidende 2017-18, B (L 108 betænkning)|p=3}} Den 17. januar 2018 blev en bekendtgørelse fremsat af Folketingets formand som fastsatte de nærmere rammer for ordningen, herunder antallet af støtteerklæringer krævet for at for sit forslag fremsat.{{Sfn|Bekendtgørelse nr. 35/2018}}
Den 23. november 2017 fremsatte [[Folketingets Præsidium]] et lovforslag der skulle føre beslutningsforslaget ud i livet. Lovforslaget dikterede ikke hvor mange underskrifter et forslag skulle opnå for at kunne fremsættes i Folketinget men overlod det i stedet til [[Folketingets formand]] at fastsætte de nærmere rammer for de praktiske dele af ordningen i en [[bekendtgørelse]] efter forhandling med Udvalget for Forretningsordenen.{{Sfn|Folketingstidende 2017-18, A (L 108 som fremsat)|loc=§ 2}}{{Sfn|Lov nr. 1672/2017|loc=§ 2}} Forslaget blev vedtaget uændret af alle partier i Folketinget, dog noterede Socialdemokratiet og Venstre at de fortsat var imod ordningen, men støttede den praktiske udmøntning af retningslinjerne.{{Sfn|Folketingstidende 2017-18, F møde 36 s. 6 (3. beh. L 108)|loc=kl. 10:14}}{{Sfn|Folketingstidende 2017-18, B (L 108 betænkning)|p=3}} Den 17. januar 2018 blev en bekendtgørelse fremsat af Folketingets formand som fastsatte de nærmere rammer for ordningen, herunder antallet af støtteerklæringer krævet for at for sit forslag fremsat.{{Sfn|Bekendtgørelse nr. 35/2018}}


Hjemmesiden blev lanceret den 24. januar 2018.{{Sfn|Ritzau|24. januar 2018}} Den 1. marts 2018 blev det første borgerforslag fremsat i Folketinget.{{Sfn|Folketingstidende 2017-18, A (B 82 som fremsat)|p=1}} Det første forslag blev stillet af [[Jens Philip Yazdani]] og omhandlede en afskaffelse af [[#Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!|Uddannelsesloftet]].<ref>https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00005</ref>
Hjemmesiden blev lanceret den 24. januar 2018.{{Sfn|Ritzau|24. januar 2018}} Den 1. marts 2018 blev det første borgerforslag fremsat i Folketinget.{{Sfn|Folketingstidende 2017-18, A (B 82 som fremsat)|p=1}} Det første forslag blev stillet af [[Jens Philip Yazdani]] og omhandlede en afskaffelse af [[#Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!|Uddannelsesloftet]].{{Sfn|Borgerforslag FT-00005}}


=== Kritik ===
=== Kritik ===

Versionen fra 15. maj 2018, 11:27

Borgerforslag
Folketingets segl: En cirkel med teksten "Folketinget" i periferien. I midten af cirklen ses 3 heraldiske løver med kongekroner på, løverne er omkredset af 9 hjerter. I bunden af cirklens periferi er et dekorativt element der er tegnet så det ligner paragraftegn.
URL-adressehttp://www.borgerforslag.dk
Sidens typeOffentlig hjemmeside
SprogDansk
RegistreringLog-in med NemID
Ejer(e)Folketinget
Lanceret24. januar 2018
Sidens statusAktivt

Borgerforslag er en dansk forsøgsordning, hvor borgere med valgret til Danmarks lovgivende forsamling, Folketinget, kan fremsætte og støtte såkaldte borgerforslag med henblik på at få dem drøftet og stemt på i Folketinget. Et forslag kan fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget, såfremt det får 50.000 støttetilkendegivelser inden for 180 dage fra offentliggørelsen. Ordningen er sat til at blive evalueret i løbet af Folketingsåret 2019-20.

Ordningen fungerer ved at mindst fire personer indsender et forslag til Folketingets Administration, som herefter læser det igennem og offentliggør det hvis det overholder visse regler. Herefter kan folk tilkendegive hvorvidt de støtter forslaget. Ordningen fungerer primært gennem hjemmesiden borgerforslag.dk, men det er også muligt at anvende ordningen ved at udfylde en fysisk formular og sende den til Folketingets Administration.

Ordningen blev etableret af syv ud af ni af Folketingets partier ved en folketingsbeslutning i 2016 med henblik på at styrke borgerinddragelse, dog er den også blevet kritiseret, blandt andet for at være overflødig i et repræsentativt demokrati eller for primært at være brugbar for interesseorganisationer der allerede har indflydelse på den politiske proces.

Funktionalitet

Alle former for deltagelse i ordningen om borgerforslag kræver at man som bruger har stemmeret til Folketingsvalg.[1] Hjemmesiden anvender NemID-tjenesten samt CPR-registret til at tjekke hvorvidt en bruger opfylder kravene.[2]

Fremsættelse af forslag

For at fremsætte et borgerforslag kræves mindst 4 personer; en såkaldt "hovedstiller" der er ansvarlig for at fremsætte forslaget på hjemmesiden og mindst 3 "medstillere" der tilslutter sig forslaget.[I][3] Både hovedstilleren og medstillerne indvilliger i at deres navn, bopælskommune og e-mail-adresse vil fremgå af forslaget, dog vises kommunen ikke for personer med adressebeskyttelse.[4][1] Forslag kan ikke fremsættes af organisationer såsom foreninger og firmaer, men enkeltpersoner kan bemærke at forslaget fremsættes på vegne af en eller flere organisationer.[5]

Hvis de personer hovedstilleren har angivet som medstillere indvilliger i at støtte forslaget inden for 14 dage, bliver det sendt til Folketingets Administration. Administrationen læser forslaget og tjekker at forslaget ikke overtræder de 22 regler for borgerforslag fastsat i bekendtgørelsen. Hvis forslaget overholder reglerne offentliggøres det på hjemmesiden og åbnes for støtte-tilkendegivelser fra andre borgere.[6]

Anmærkninger

Bekendtgørelsen om borgerforslag forbyder forslag der "klart ikke lader sig endeligt gennemføre efter sit indhold inden for den gældende grundlovs rammer" (fremhævet her),[7] dog kan der være tilfælde hvor Folketingets Administration ikke entydigt kan afgøre hvorvidt et forslag er i strid med Grundloven, f.eks. fordi der ikke er nogen retspraksis på området eller fordi der er afvigende synspunkter i den juridiske litteratur. I disse tilfælde udstyres forslaget med en såkaldt anmærkning der oplyser eventuelle støttere om at forslaget muligvis ikke vil være muligt at føre ud i verden pga. Grundlovsstridighed.[8][5] Eksempelvis fik et borgerforslag om forbud mod omskæring af børn under 18 år en anmærkning, da Folketingets Administration ikke umiddelbart kunne afgøre om det ville være i strid med § 67 som giver borgere retten til at at "dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning", eller tilladt under samme paragraf som begrænser religionsfriheden når noget "læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden".[9][10]

Offentliggørelse

Når forslaget er offentliggjort kan borgere med valgret til Folketinget som samtidig ikke er hoved- eller medstillere til forslaget tilkendegive at de støtter forslaget. Hvis forslaget ikke opnår 50.000 støttetilkendegivelser inden for 180 dage bliver det markeret som værende "Udløbet" og lukkes for støttetilkendegivelser. Opnår forslaget de fornødne støttetilkendegivelser inden for 180 dage bliver det automatisk sendt videre til Folketingets Administration som herefter finder ud af hvilke partier der ønsker at fremsætte forslaget.[1][5] Indtil videre har alle borgerforslag der er nået til Folketinget været fremsat af alle partierne bag ordningen, dog med en bemærkning om at de ikke nødvendigvis støtter indholdet.[II]

Når borgerforslaget er fremsat i Folketinget behandles det som var det ethvert andet beslutningsforslag.[5]

Ikkedigitale borgere

Alle facetter af ordningen om borgerforslag kan anvendes uden brug af hjemmesiden. Brugere der ikke ønsker at bruge den digitale løsning kan indsende forslag til, være medstillere for og støtte eksisterende forslag ved at indsende en blanket til Folketingets administration som derefter sørger for at den bliver talt med.[12]

Historik

Før ordningen blev vedtaget i 2016 var der tidligere forsøgt at etablere en ordning om borgerforslag. I 2014 blev et forslag om et såkaldt "Åbent Ministerium" fremsat af daværende løsgænger Uffe Elbæk.[III] Forslaget var inspireret af et lignende system i Finland og lagde op til at borgere med valgret kunne få beslutningsforslag fremsat direkte i Folketinget hvis de opnåede 50.000 underskrifter inden for 2 måneder.[14] Forslaget nåede ikke igennem udvalgsbehandling og bortfaldte.[15]

Den 5. april 2016 blev et nyt forslag fremsat af repræsentanter fra Alternativet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative Folkeparti. Ligesom forslaget fra 2014 krævedes der 50.000 underskrifter for at få et beslutningsforslag fremsat i Folketinget, og der blev fastsat en prøveperiode for ordningen på 2 år. Finland blev igen nævnt som inspiration i både forslagsteksten og i førstebehandlingen af forslaget.[16][17] Socialdemokratiet og Venstre udtalte sig kritisk over for forslaget, blandt andet fordi de mente at borgere allerede havde tilstrækkelig adgang til at komme med forslag gennem deres repræsentanter i Folketinget, samt fordi de anså forslaget som værende på kant med Grundloven.[IV][18][19]

Forslaget blev henvist til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen hvor repræsentanterne for det flertal der oprindeligt havde fremsat forslaget ændrede forslagets ordlyd med henblik på at det ikke skulle være i strid med Grundloven. Forslagets titel og tekst blev ændret så der ikke længere stod at borgere havde "ret til", men i stedet "mulighed for" at få forslag fremsat i Folketinget. Flertallet indstillede forslaget til vedtagelse med deres ændringer og skrev i beslutningsforslagets bemærkninger at de ville påtage sig at fremsætte forslag som opnåede den tilstrækkelige opbakning med det forbehold at de ikke nødvendigvis selv støttede indholdet.[20] Socialdemokratiet og Venstre indstillede forslaget til forkastelse med bemærkning om at det allerede var muligt for medlemmer af Folketinget at fremsætte forslag baseret på input fra 50.000 eller enhver anden mængde borgere, ydermere bemærkede de at de var bekymrede for at forslaget ville ses som et signal om at borgere kun kunne få problemstillinger taget op med en bestemt mængde mennesker bag sig og at der muligvis ville komme et uhensigtsmæssigt fokus på enkeltsager.[21] Forslaget blev vedtaget ved andenbehandling.[V][22][23]

Den 23. november 2017 fremsatte Folketingets Præsidium et lovforslag der skulle føre beslutningsforslaget ud i livet. Lovforslaget dikterede ikke hvor mange underskrifter et forslag skulle opnå for at kunne fremsættes i Folketinget men overlod det i stedet til Folketingets formand at fastsætte de nærmere rammer for de praktiske dele af ordningen i en bekendtgørelse efter forhandling med Udvalget for Forretningsordenen.[24][25] Forslaget blev vedtaget uændret af alle partier i Folketinget, dog noterede Socialdemokratiet og Venstre at de fortsat var imod ordningen, men støttede den praktiske udmøntning af retningslinjerne.[26][27] Den 17. januar 2018 blev en bekendtgørelse fremsat af Folketingets formand som fastsatte de nærmere rammer for ordningen, herunder antallet af støtteerklæringer krævet for at for sit forslag fremsat.[28]

Hjemmesiden blev lanceret den 24. januar 2018.[29] Den 1. marts 2018 blev det første borgerforslag fremsat i Folketinget.[30] Det første forslag blev stillet af Jens Philip Yazdani og omhandlede en afskaffelse af Uddannelsesloftet.[31]

Kritik

Ud over den politiske modstand i Folketinget, har ordningen om borgerforslag har fået kritik af blandt andet professor emeritus Palle Svensson ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, som mener borgerforslagsordningen er et "lillebitte appendix til folkestyret". Ifølge Palle Svensson har borgerne i forvejen mange andre muligheder for at komme frem med deres bekymringer, men borgerne har med ordningen ikke har mulighed for f.eks. at "kræve en folkeafstemning eller selv formulere forslag til Folketinget".[32]

Berlingske skrev i en leder d. 1. april 2018, at "så længe muligheden består for at stille borgerforslag, skal Folketinget tage forslagene alvorligt på det grundlag",[33] hvilket fik Venstres forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind til at svare i en kronik, at han ikke ønsker at tage borgerforslag alvorligt. Pind henviste til Grundlovens § 56 om Folketingsmedlemmers overbevisning, hvorefter medlemmer alene er "bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere".[34] Politiken kritiserede efterfølgende Pinds retorik, navnlig omkring et borgerforslag om ministerpension.[35]

Den 13. april 2018 bragte Berlingske en artikel der berettede om at mange af de mest populære borgerforslag var fremsat af repræsentanter fra politiske partier eller interesseorganisationer, hvilket Christine Antorini fra Socialdemokratiet anså som dokumentation for at borgerforslagsordningen primært hjalp grupper og individer som allerede havde adgang til den politiske beslutningsproces. Omvendt udtalte nogen af de interviewede forslagsstillere at de agerede i en personlig kapacitet, og daværende formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard, udtalte at "de [forslagsstillerne] er jo på sin vis lige så meget borgere som alle andre".[36]

Retsgrundlag

Ordningen om borgerforslag har hjemmel i "Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget" (Lov nr. 1672 af 26. december 2017). Nærmere detaljer om selve hjemmesidens udformning er beskrevet i "Bekendtgørelse om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget" (Bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018).

Forslag som opnår 50.000 underskrifter inden for 180 dage bliver ikke automatisk fremsat som beslutningsforslag i Folketinget, men er i stedet afhængige af at et medlem af Folketinget eller en minister vælger at fremsætte dem i deres navn.[5] Årsagen til denne metode er Grundlovens §§ 21 og 41, stk. 1, som dikterer at det kun er regeringen og medlemmer af Folketinget der kan fremsætte forslag i Folketinget.[37][21]

Forslag der er overgået til Folketinget

Nedenfor listes de forslag som har opnået nok støtte til at blive fremsat i Folketinget, hvilket vil sige, at de som minimum har fået 50.000 støtter.[38]

Forslag Støtter efter afsluttet behandling Status Kilder
Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!  — Betænkning afgivet [31][39]
Afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn  — 1. behandlet [40][41]

Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!

Som en protest mod regeringens uddannelsesloft,[42] startede Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 26. januar 2018 en underskriftindsamling, via det på daværende tidspunkt kun to dage gamle borgerforslagsordning.[43] Borgerforslaget blev stillet i samarbejde med de øvrige organisationer i Elev- og studenterbevægelsen og var det første af sin slags i danmarkshistorien.[44] Jens Philip Yazdani udtalte, i sit embede som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, at uddannelsesloftet er en "absurd og forkert prioritering".[45] 13 dage efter oprettelsen af forslaget havde det nået de 50.000 underskrifter, der påkræves for at fremlægge forslaget for Folketinget.[46]

Se også

Referencer

Noter

  1. ^ Der kan være mere end 3 medstillere, men der er en øvre grænse på 10.
  2. ^ Se f.eks. Folketingstidende 2017-18, A (B 82 som fremsat) hvor alle partierne bag ordningen fremsatte et borgerforslag på trods af at nogle af partierne stod bag den lov som borgerforslaget ønskede afskaffet.[11]
  3. ^ Elbæk havde tidligere repræsenteret Radikale Venstre, men meldte sig ud af partiet i valgperioden.[13] Han stiftede senere partiet Alternativet som var medforslagsstiller på forslaget til implementering af borgerforslag.
  4. ^ Socialdemokratiet og Venstres anke ift. Grundloven var forslagets oprindelige formulering om at borgere havde "ret til" at få forslag fremsat i Folketinget,[16] en formulering de mente var i strid med Grundlovens §§ 21 og 41, stk. 1 (se afsnittet Retsgrundlag).
  5. ^ Alternativet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative Folkeparti stemte for. Socialdemokratiet og Venstre stemte imod.[22]

Kildehenvisninger

  1. ^ a b c Folketingets Administration, "Om borgerforslag".
  2. ^ Bekendtgørelse nr. 35/2018, § 4, stk. 1, § 9, stk. 1 og § 13, stk. 1.
  3. ^ Bekendtgørelse nr. 35/2018, § 7.
  4. ^ Bekendtgørelse nr. 35/2018, § 6 og § 9, stk. 2.
  5. ^ a b c d e Folketingets Administration, "Ofte stillede spørgsmål".
  6. ^ Bekendtgørelse nr. 35/2018, § 11, stk. 1-2 og § 12.
  7. ^ Bekendtgørelse nr. 35/2018, § 11, stk. 2, nr. 2.
  8. ^ Bekendtgørelse nr. 35/2018, § 11, stk. 3.
  9. ^ Borgerforslag FT-00124.
  10. ^ Astrup & 15. marts 2018.
  11. ^ Folketingstidende 2016-17, F møde 39 s. 15 ff. (3. beh. L 69), kl. 11:50.
  12. ^ Folketingets Administration, "Ikkedigitale borgere".
  13. ^ Folketinget, "Uffe Elbæk (ALT)".
  14. ^ Folketingstidende 2014-15, A (B 36 som fremsat), s. 1.
  15. ^ Folketingets Administration, "Baggrund for ordningen om borgerforslag".
  16. ^ a b Folketingstidende 2015-16, A (B 169 som fremsat), s. 1-2.
  17. ^ Folketingstidende 2015-16, F møde 84 s. 21 ff. (1. beh. B 169), kl. 13:46.
  18. ^ Folketingstidende 2015-16, F møde 84 s. 21 ff. (1. beh. B 169), kl. 12:21, 12:26 og 12:50.
  19. ^ Brandsen & 11. april 2016.
  20. ^ Folketingstidende 2015-16, B (B 169 betænkning), s. 1-2.
  21. ^ a b Folketingstidende 2015-16, B (B 169 betænkning), s. 2.
  22. ^ a b Folketingstidende 2015-16, F møde 107 s. 29 (2. beh. B 169), kl. 13:10.
  23. ^ Ritzau & 12. april 2016.
  24. ^ Folketingstidende 2017-18, A (L 108 som fremsat), § 2.
  25. ^ Lov nr. 1672/2017, § 2.
  26. ^ Folketingstidende 2017-18, F møde 36 s. 6 (3. beh. L 108), kl. 10:14.
  27. ^ Folketingstidende 2017-18, B (L 108 betænkning), s. 3.
  28. ^ Bekendtgørelse nr. 35/2018.
  29. ^ Ritzau & 24. januar 2018.
  30. ^ Folketingstidende 2017-18, A (B 82 som fremsat), s. 1.
  31. ^ a b Borgerforslag FT-00005.
  32. ^ Ritzau & 29. januar 2018.
  33. ^ Berlingske & 1. april 2018.
  34. ^ Pind & 4. april 2018.
  35. ^ Politiken & 9. april 2018.
  36. ^ Holm & 13. april 2018.
  37. ^ Pedersen & Christensen 2015, s. 28 og 45.
  38. ^ Bekendtgørelse nr. 35/2018, § 15.
  39. ^ Folketingstidende 2017-18, B (B 82 betænkning).
  40. ^ Borgerforslag FT-00616.
  41. ^ Folketingstidende 2017-18, F møde 91 s. 44 ff. (1. beh. B 140).
  42. ^ "Slut med at staten finansierer dobbeltuddannelser", ufm.dk, København: Uddannelses- og Forskningsministeriet, 3. juni 2016, hentet 14. maj 2018
  43. ^ Borgerforslag, København: Folketinget, hentet 14. maj 2018
  44. ^ "Studerende stillede danmarkshistoriens første borgerforslag", Jyllands-Posten, København: JP/Politikens Hus A/S, 26. januar 2018, hentet 14. maj 2018
  45. ^ "Jens Philip Puriya Yazdani : Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!", borgerforslag.dk (ID: FT-00005 udgave), Christiansborg, København: Folketinget, 26. januar 2018, hentet 14. maj 2018
  46. ^ Steen A. Jørgenssen (8. februar 2018), "50.000 underskrifter er i hus: Danmarkshistoriens første borgerforslag skal i Folketinget", Jyllands-Posten, København: JP/Politikens Hus A/S, hentet 14. maj 2018

Kildefortegnelse

Artikler
Bøger
Folketingstidende
Lovgivning og bekendtgørelser
Websider