Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.


Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS, er de danske gymnasieelevers interesseorganisation. DGS blev dannet i april 1965 og udsprang af gymnasiernes elevråd.

DGS har sekretariat på Elevbevægelsens Hus i København og er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Foreningen er demokratisk opbygget med to stormøder årligt: Aktivitetskonferencen (AK) i efteråret og Landsmødet (LM) i foråret.[1]

Formål[redigér | redigér wikikode]

DGS’ formål er, jævnfør de gældende vedtægter, at arbejde for og udbrede kendskabet til gymnasieelevernes interesser samt at politisere og aktivere gymnasieleverne.[1]

DGS' formålsparagraf har undergået en del forandringer gennem årene. Tidligere havde DGS f.eks. en formålsparagraf der var inddelt i hele fem underpunkter[fn 1].

DGS' historie[redigér | redigér wikikode]

1965-1969: De tidlige år[redigér | redigér wikikode]

DGS blev stiftet d. 25. april 1965 [2] i kølvandet på stiftelsen af lignende, traditionelle interesseorganisationer på flere andre uddannelsesområder. Organisationens navn var frem til 1968: Danske Gymnasieelevråds Sammenslutning. Opbakningen var i de første år meget begrænset, og aktivitetsniveauet lavt. Der skulle dog ikke gå ret længe før ungdomsoprøret vendte op og ned på organisationen, og ikke mindst dennes status som en traditionel interesseorganisation.

70'erne og 80'erne: Aktivisme og indflydelse med kommunisterne ved roret[redigér | redigér wikikode]

DGS ændrede sig omkring 1970 meget hurtigt til en noget mere aktivistisk og aktiv aktør i spillet om dansk uddannelsespolitik, og blev i den grad styret af den politiske venstrefløj. Først og fremmest var det Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) der sad på magten i DGS op igennem 70'erne og 80'erne.[kilde mangler]

Sammen med andre uddannelsesorganisationer trak DGS i denne periode nemlig flere gange titusindvis af mennesker på gaden, og den politiske indflydelse var også mærkbar, selvom undervisningsminister Bertel Haarder i 80'erne gjorde hvad han kunne for at kvæle denne.[kilde mangler] Ikke desto mindre havde DGS stadigvæk noget at skulle have sagt, og 'vandt' fx en politisk sejr over Bertel Haarder, da denne med det såkaldte Rexona-cirkulære forsøgte at tvinge flere elever ind i klasserne, hvilket mislykkedes. I forbindelse med en større nedskæringspakke i 1988 lykkedes det dog Bertel Haarder at få ophævet den maksimale klassekvotient for i stedet at få den sammenknyttet med gymnasielærernes overenskomst.[kilde mangler] Det betød at der fortsat var et loft på max. 28 elever i klasserne, men da AC i 1999 i forbindelse med overenskomstforhandlingerne ofrede undervisningsforholdene for landets gymnasieelever, forsvandt denne grænse helt. Kommunisternes dominans i DGS betød, at der blev dannet en venstreopposition blandt gymnasieeleverne i form af Socialistisk Uddannelsesfront (SUF).[3]

I slutningen af 70'erne bølgede de interne magtkampe i DGS frem og tilbage især mellem DKU og SUF, og ved flere lejligheder var SUF tæt på at vinde flertallet, således var næstformændene fra 1978 frem til 1984 fra SUF-oppositionen (Karsten Hønge, Henrik Bojesen, Rikke Rue, Jacob Nerup, Thomas Hammer Jacobsen og Annegrethe Rasmussen). Ligeledes medførte DKU dominansen ikke overraskende en vis frustration hos de borgerlige gymnasieelever,[kilde mangler] og med skiftende held forsøgte Konservative Gymnasiaster (KG) med blandt andet Brian Mikkelsen i spidsen og især Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) derfor at fravriste DGS magten. Især bekæmpede Konservative Gymnasiaster Operation Dagsværk, som i 1985 var blevet startet som indsamlingskampagne af DGS.

I 2009 blev det afsløret af PET-kommissionen, at den tidligere formand for KG og Konservativ Ungdom Brian Mikkelsen i 1988 havde modtaget 114.000 kroner fra apartheidregimet i sydafrika, for at modarbejde DGS og Operation Dagsværks indsamling til skolebyggerier for flygtninge fra det sydafrikansk besatte Namibia [4].

90'erne: Nedtur og 'strategisk højredrejning'[redigér | redigér wikikode]

I foråret 1989 var DKU under opløsning og var ikke længere istand til at være den drivende kraft i DGS. Formandsvalget stod på landsmødet i marts 1989 mellem en venstresocialist og en SFUer. DKU blev opløst i 1990 og fik aldrig samme rolle i det ungdomsroganisatoriske arbejde. DGS var i krise i de følgende år med et meget lavt medlemstal og store økonomiske problemer. Det lykkedes dog at få reorganiseret DGS i løbet af 1990-1993 især gennem et massivt fokus på organisationens faglige kerneaktiviteter, en kraftig styrkelse af kommunikationsaktiviteterne med retableringen af uddelingsmagasinet Elevbladet (udg. 1990-1995) og Håndbog for gymnasielever og relativt succesfulde kampagner mod brugerbetaling i gymnasiet, og allerede fra 1993 havde man et medlemstal som var på sit højeste siden midten af 1980'erne. Omkring årtusindskiftet havde DGS igen nået et niveau, hvor de med en vis legitimitet kunne fremhæve sig som talerør for de fleste gymnasieelever – GLO var i (accelererende) tilbagegang og med blandt andet 'NU-ER-DET-NOK'-bevægelsen havde man genoplivet det gamle samarbejde med den øvrige elev- og studenterbevægelse.

Det nye årtusind: Genopstandelse, sammenlægning og fornyet styrke[redigér | redigér wikikode]

Efter NU-ER-DET-NOK-demonstrationerne styrkedes DGS yderligere, og i efteråret 2004 brød man for alvor gennem "lydmuren" med DGS' daværende formand Thor Möger Pedersen i spidsen for den såkaldte STOP NU-kampagne, der kulminerede med store demonstrationer landet over på Folketingets åbningsdag d. 5. oktober. Kampagnen anses af mange for at være en af de primære årsager til daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs' fyring kort efter hendes aggressive tale til STOP NU-demonstrationen på Christiansborg Slotsplads i København.[kilde mangler]

Den eneste anden tilbageværende organisation for gymnasieelever, GLO, svækkedes i det nye årtusinds første par år, ligesom de politiske uenigheder blev mindre: DGS var som sagt blevet mindre styret af venstrefløjen, ligesom fx GLO's ellers notoriske modstand mod udenomsparlamentarisme langsomt blev svagere, manifesteret ikke mindst med GLO's deltagelse i STOP NU-kampagnen. I foråret 2005 blev GLO nedlagt for i stedet at gå ind i DGS.

Med DGS' engagement i velfærdsspørgsmålet i 2006 blev der på ny sået tvivl om organisationens neutralitet, men den politiske ledelse fastholdt, at man med sin deltagelse i 17. maj-initiativet og Velfærd til Alle blot gjorde sit bedste for at kæmpe elevernes sag, og i det sene efterår blev opbakningen blandt eleverne også bekræftet, da over halvdelen af landets gymnasier blev blokeret eller decideret besat i protest mod de bebudede besparelser på gymnasierne, der dog kun delvis blev trukket tilbage.

DGS blev mere samlet i årene efter. I 2007 slog DGS fx medlemsrekord med 110 medlemselevråd i modsætning til 92 året før. Ligeledes oplevede man stor opbakning i kampen mod nedskæringerne på finansloven, som regeringen lancerede. Efter flere mislykkede forsøg på dialog med Bertel Haarder[5] indkaldte den samlede elev- og studenterbevægelse til store protestdemonstrationer, der samlede op mod 50.000 unge i efteråret 2007. I foråret 2008 formåede DGS at presse store dele af regeringens besparelser af bordet efter store protester.

I 2010 var DGS en del af kampagnen Unge ta'r ansvar med et bredt udvalg af samarbejdspartnere fra den samlede elev- og studenterbevægelse. Denne kampagne kulminerede d. 5. oktober med store demonstrationer i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Sønderborg. Da der efterfølgende blev foreslået SU-nedskæringer indkaldtes der til en mindre demonstration i København, der fandt sted d. 23. november 2010.[6]

DGS begyndte fra 2009 at organisere HF- og IB-elever[redigér | redigér wikikode]

HFérne fik deres eget HF-udvalg, med dertilhørende formandsskab, der var ansvarlig for at HF'eleverne blev inkluderet og organiseret i DGS. På landsmødet 2012, besluttede dette at nedlægge formandsposten i HF-udvalget og gøre dette åbent for alle.

Politiske tiltag[redigér | redigér wikikode]

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) arbejder for politiske løsninger, der falder inden for DGS' interesseområde. Nedenstående politiske resultater er nogle af de tiltag, som DGS har været involveret i gennem den offentlige debat. Disse resultater er ikke nødvendigvis et udtryk for DGS' politik, men er et resultat af Folketingets beslutninger gennem de seneste år inden for skoleområdet.

DGS'ere der blev kendte[redigér | redigér wikikode]

En del tidligere aktive fra DGS vælger at gøre karriere i den politiske verden eller i medieverdenen, hvilket fra tid til anden har været udlagt således, at tidligere aktive fra elevbevægelsen og herunder navnlig de tidligere aktive fra DGS "dominerer" venstrefløjen[9][10][11].

Rækken af DGS’ere, der blev kendte, eller har søgt indflydelse, tæller bl.a. følgende:

Formænd, næstformænd og kasserere i DGS[redigér | redigér wikikode]

Nedenstående personer har været formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).[kilde mangler] Desuden rummer listen en oversigt over personer, som har været næstformænd/organisatoriske næstformænd eller kasserere/økonomiske næstformænd i DGS.[kilde mangler] Disse tre personer udgør ifølge DGS' nyere vedtægter en daglig ledelse.[1] Titlerne organisatorisk næstformand og økonomisk næstformand har i løbet af 2010'erne afløst de tidligere titler næstformand og kasserer.

År Formænd[fn 2] Næstformænd/organisatoriske næstformænd[fn 3] Kasserere/økonomiske næstformænd[fn 4]
17/18 Jens Philip Yazdani Valdemar Greve Laurits Lindegaard Rasmussen
16/17 Martin Thing Anne Björk Eskelund Rosa Lüders Lindhardt
15/16 Veronika Ahrensbøll Schultz Pelle Sommerlund Rasmus Pilegård Petersen
14/15 Mathilde Lynggaard Vinther Charlotte Moxi Ochsenbauer Emil Lund Egetoft
13/14 Phillip Adam Dimsits Lerer Rasmus Holme Nielsen Cecilie Rosholm Oksbjerg
12/13 Malene Nyborg Madsen Ida Begtrup Andersen Troels Bering Christensen
19.04.12-30.06.12 Mai Sloth Villadsen Ida Begtrup Andersen Philip Holt
11 (LM)/12 Martin Vitved Schäfer Mai Sloth Villadsen Philip Holt
10 (AK)/11 Frederik Gjørup Nielsen Philip Davali Martin Lauritsen
10 (LM) Frederik Gjørup Nielsen Philip Davali Thor Noe
09/10 Bjarke Dahl Mogensen Simon Wandel Jesper Brandrup
08/09 Mina Bernardini Kristian Bruun Kasper Bjerring Petersen
07/08 Gry Möger Poulsen Jens Anton Tingstrøm Klinken Patrick Kristiansen
06/07 Rosa Lund Pelle Dam Esben Stoustrup
05/06 Uffe Lembo (konst.) Pelle Flachs (konst.) Ask Holme
05(LM) Ingen valgt Uffe Lembo Ask Holme
04/05 Thor Möger Pedersen Mette Post Riggelsen Kathrine Bødker Tegllund
03/04 Nanna Westerby Julie Malling Laursen Louise Lindberg
02/03 Rasmus Meyer-Frederiksen Johanne Schmidt-Nielsen Jesper Johansen
01/02 Bjørn Hansen Lau Korsgaard Kevin Walsh
00/01 Kasper Bjering Jensen Ditte Tøfting Kristiansen Morten Krøyer
99/00 Marie Frederiksen Rikke Mark Seerup Christina Maria Wodtke
98/99 Simon Grundtvig Christensen Getrud Kerrn Mikkel Krogsgaard
97/98 Marie Bach Mathilde Tornberg Lau Markussen
96(sep)/97 Caroline Thisted Thomas Gerdes Mickel Hedemand
96(LM) Caroline Thisted Louise Saabye Høst Mickel Hedemand
95(AK)/96 Caroline Thisted Rikke Hamilton Persson Mickel Hedemand
95(LM) Kristina Svegaard Olsen Caroline Thisted Mickel Hedemand
94/95 Ane Dahlerup Sidsel Grosen Martin Højgaard Nielsen
93/94 Morten Frederiksen Pia Louisa Andersen Jesper Laugesen
92/93 Morten Frederiksen Marie Lund Nielsen Jesper Laugesen
91/92 Felicia Fock Rikke Gawinski Thue Leibrandt
90/91 Jan Frederiksen Grit Munk Thue Leibrandt
89/90 Tobias Børner Kathrine Brandt Ulf Wolf Jacobsen
88/89 Peter Lützen Rasmus Nielsen/Noa Redington Ulf Wolf Jacobsen
87/88 Naja Nielsen Torben Rytterskov Lars Kristensen
86/87 Naja Nielsen Mette Damgaard-Sørensen Frank Sejr Brockmann
85/86 Morten Østergaard Mads Sandemann Frank Sejr Brockmann
84/85 Morten Østergaard Thomas Adelskov Jens Sørensen
83/84 Sidsel Stenbak Jensen Annegrethe Rasmussen Jan Nielsen
82/83 Sidsel Stenbak Jensen Thomas H. Jacobsen Jan Nielsen
81/82 Bo Søby Kristensen Rikke Rue Natascha Epstein
80/81 Tonny Johansen Henrik Bojesen Eva Ahlgren Petersen
79/80 Tonny Johansen Jacob Nerup Ole Krarup
78/79 Søs Lunding Karsten Hønge Lone Bjørnborg
77/78 Birgit Gylling Andersen Poul-Erik Bjørn Nielsen Søs Lunding
76/77 Birgit Gylling Andersen Niels Kamp Birgit Grøsfjeld
75/76 Torben Möger Pedersen Hilda Middelboe Lars Ole Schou
74/75 Geert Allermand Jan Hjort Jens Christy
73/74 Carsten Vesterø Jensen Søren Hadrup Lars Bernhard Jørgensen
72/73 Henrik Brandt Leif Andresen Lis Jacobsen
71/72 Hans Lassen Reimer Bo Christensen ?
70/71 Olaf Winsløw Henry Thomsen Niels Olav Christensen
69/70 Thorbjørn Waagstein Per Fibæk Laursen Eva Jørgensen
68/69 Hans Schiønnemann Lisa Rasmussen Niels Mikkelsen
67/68 Sven Scharling Allan Margolinsky Peter Wulff Kåri
66/67 Peter Slaatorn Stig Bøgh Karlsen Ole Chr. Plum
65/66 Bjarne Christensen Stig Bøgh Karlsen Torben Glitzky

Bladredaktører[redigér | redigér wikikode]

År Redaktør Blad
89/92 Knud Holt Nielsen Elevbladet
94/95 Bjørn M. Schülein Elevbladet
95/96 Rasmus Skjoldan Faktotum
96/97 Thomas Gerdes Faktotum
03/04 Sofie Bødker Pensum
04/05 Pia Mejdahl Daugbjerg Pensum
05/06 Sisse Marie Welling Pensum
06/07 Jens Anton Tingstrøm Klinken og Jacob Berg KONTRAST
07/08 Tilde Ussing KONTRAST

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ DGS' formålsparagraf fra 1965 indeholder følgende fem punkter: 1) At opdrage den danske gymnasieungdom til demokrati i virke og tankegang. 2) At støtte de eksisterende elevråd og være behjælpelig med oprettelsen af nye. 3) At orientere om elevrådene gennem information. 4) At etablere og udbygge samarbejdet mellem DGS, myndigheder og andre organisationer, for herigennem at løse problemer, som er fælles for skolerne. 5) At skabe kontakt og fremme samarbejdet mellem landets elevråd.
  2. ^ Titlen er ifølge vedtægterne valgfri og kan også i stedet være forkvinde eller forperson
  3. ^ Titlen er ifølge vedtægterne valgfri og kan også i stedet være organisatorisk næstforkvinde eller organisatorisk næstforperson
  4. ^ Titlen er ifølge vedtægterne valgfri og kan også i stedet være økonomisk næstforkvinde eller økonomisk næstforperson

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]