Seden: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Forstæder i Danmark (link ændret til Forstæder i Danmark (før 1970)) med DisamAssist.
Rmir2 (diskussion | bidrag)
→‎Historie: indsat historiske folketal
Linje 61: Linje 61:
Seden havde [[jernbanestation|station]] på [[Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane]], der blev åbnet i [[1900]]. I [[1914]] blev den forlænget til [[Martofte]] og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Seden Station lå ½ km syd for kirkelandsbyen og havde et kombineret krydsnings- og læssespor med siderampe. I [[1911]] blev der anlagt sidespor til et [[cikorie]]tørreri.<ref>[[Signalposten]] [http://www.signalposten.dk/download/SP_1992_4.pdf 1992/4 s. 154] – sporplan</ref>
Seden havde [[jernbanestation|station]] på [[Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane]], der blev åbnet i [[1900]]. I [[1914]] blev den forlænget til [[Martofte]] og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Seden Station lå ½ km syd for kirkelandsbyen og havde et kombineret krydsnings- og læssespor med siderampe. I [[1911]] blev der anlagt sidespor til et [[cikorie]]tørreri.<ref>[[Signalposten]] [http://www.signalposten.dk/download/SP_1992_4.pdf 1992/4 s. 154] – sporplan</ref>

I løbet af mellemkrigstiden og efterkrigstiden udviklede der sig en bymæssig bebyggelse i tilknytning til Seden station. Stationsbyen havde 459 indbyggere i 1930, 527 i 1935<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936, s. 176</ref> 413 i 1940<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941, s. 127</ref>, 428 i 1945, 431 i 1950<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 147. Bind 1. Hæfte: Folkemængde 1950; København 1952, s. 22</ref>, 442 i 1955<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'' 4. Række 166. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. Oktober 1955 i Kongeriget Danmark og Danmarks administrative inddeling; København 1957, s. 25</ref>, 432 i 1960<ref>''Statistiske Undersøgelser'' Nr. 10.: Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, København 1964, s. 185</ref> og 915 i 1965.<ref>''Statistiske Meddelelser'' 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968, s. 18</ref>


Banen blev nedlagt i [[1966]]. Stationsbygningen er bevaret på Svendsagervej 6A. Fra Helsted mod øst går der en sti på 1½ km, som med små afbrydelser følger banens [[tracé]] til Agedrupvej.
Banen blev nedlagt i [[1966]]. Stationsbygningen er bevaret på Svendsagervej 6A. Fra Helsted mod øst går der en sti på 1½ km, som med små afbrydelser følger banens [[tracé]] til Agedrupvej.

Versionen fra 11. mar. 2020, 19:06

Seden
Fjordagerhallen Seden Station

Seden Skole
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Odense Kommune
Sogn Seden Sogn
Demografi
Seden 3.743[1] (2006)
Kommunen 207.762[1] (2023)
 - Areal 304,34 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort

Seden er en bydel i Odense med 3.743 indbyggere i byområdet (2006)[1], beliggende 4 km nordøst for byens centrum. Seden ligger øst for Odense Å og grænser op til bydelene Vollsmose mod sydvest, Stige mod nordvest og Bullerup mod øst. 2 km nord for Seden ligger byen Seden Strand, som er opstået omkring 1920.

Sogn og kommune

Seden hører til Seden Sogn, og Seden Kirke ligger i bydelen. Sognet udgjorde sammen med Åsum Sogn Seden-Åsum sognekommune, som i 1965 havde 1.956 indbyggere.[2] Seden var dengang en forstad til Odense, og Seden-Åsum blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Odense Kommune. Siden 1. januar 2007 har Danmarks Statistik anset Seden for at være en bydel i Odense.[3]

Faciliteter

Seden Skole har 608 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin i 2-3 spor, og 93 ansatte. Skolen blev flyttet til sin nuværende placering på Bullerupvej 30 i 1956. Ud over Seden og Åsum sogne omfatter skoledistriktet den nordøstligste del af Fredens Sogn[4]

Skolen er bygget sammen med Fjordagerhallen og benytter dens faciliteter. Fjordager Idræts Forening (FIF eller Fjordager-IF) bruger også hallen til sine aktiviteter og har afdelinger for basketball, badminton, fodbold (Fjordager Fodbold)[5], gymnastik, håndbold, tennis/bordtennis, motion, minigolf og line dance. Hallen rummer også Fjordagerscenen, hvor der siden 1968 er opført 1-3 amatørteaterstykker om året.[6] I FIF Hytten giver afdelingen Aktive Seniorer undervisning i en lang række fag.[7]

Seden har 4 børnehuse: Fjordager til 16 vuggestuebørn og 42 børnehavebørn, Fridasholm til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, Hvenekilden til 56 børnehavebørn og Seden Børnehus til 46 børnehavebørn.[8]

Der har været spejderhus i Seden-Åsums tidligere kommunekontor. Det blev brugt af de grønne pigespejdere (KFUK) og KFUM-Spejderne. Spejderhuset lukkede på grund af mangel på ledere, og nu ligger lokalhistorisk arkiv der.[9]

Seden har to supermarkeder, pizzaria, bageri og bankfilial. Den samme familie drev slagterforretning i Seden i 63 år og fik mange faglige udmærkelser.[10] Men Fjordagerslagteren skiftede ejer i 2015 og gik konkurs i april 2017 pga. manglende omsætning.[11]

Historie

Landsbyen Seden havde i 1682 16 gårde og 2 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 468,5 tønder land, skyldsat til 64,91 tønder hartkorn.[12] Samtlige gårde i Seden var fæstegårde under herregården Østergård i Munkebo Sogn. Ved landsbyen var der færge over åen.

Stationsbyen

I 1899 beskrives Seden således: "Seden med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (ved Kirken; opr. 1736 af Oberst G. H. Brüggemann til Ulriksholm og Østergaard, Plads for 2 fattige, der aarl. faa 24 Kr.) og Jærnbanestation; en stor Del af Byens Indbyggere lever af Fiskeri."[13] Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et forsamlingshus.

Seden havde stationOdense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. I 1914 blev den forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Seden Station lå ½ km syd for kirkelandsbyen og havde et kombineret krydsnings- og læssespor med siderampe. I 1911 blev der anlagt sidespor til et cikorietørreri.[14]

I løbet af mellemkrigstiden og efterkrigstiden udviklede der sig en bymæssig bebyggelse i tilknytning til Seden station. Stationsbyen havde 459 indbyggere i 1930, 527 i 1935[15] 413 i 1940[16], 428 i 1945, 431 i 1950[17], 442 i 1955[18], 432 i 1960[19] og 915 i 1965.[20]

Banen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret på Svendsagervej 6A. Fra Helsted mod øst går der en sti på 1½ km, som med små afbrydelser følger banens tracé til Agedrupvej.

Seden Skydebane

2 km nordvest for Seden for enden af Mindelundsvej ligger Seden Skydebane med skydevold ud mod Odense Fjord. Den har eksisteret siden 1800-tallet, hvor skydebane og vagthus ses på målebordsbladet, men den figurerer ikke på de nyeste kort og er heller ikke med i Hjemmeværnets skydebaneoversigt.[21]

Under besættelsen blev skydebanen brugt af Værnemagten, som formodentlig havde et stort våbenlager der. Ved krigens afslutning blev ligene af 14 mænd fundet i området. De var likvideret pga. deres tilknytning til den danske modstandsbevægelse. I 1947 blev der rejst en mindesten for dem.[22]

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Hvem-hvad-hvor, Politikens Forlag 1968, s. 146
  3. ^ Nyt fra Danmarks Statistik nr. 415
  4. ^ Odense: Skoledistrikter
  5. ^ Fjordager Fodbold
  6. ^ Fjordagerscenen
  7. ^ Fjordager Idræts Forening: Afdelinger
  8. ^ Odense Kommune: Børneinstitution Seden-Agedrup
  9. ^ Seden Sogns Lokalhistoriske Arkiv – med billede af Seden Forskole, Seden Forsamlingshus og Kommunehuset (Fattighuset) i 1955.
  10. ^ Seden Lokalhistoriske Arkiv: Fjordagerslagteren 1952 – 2012
  11. ^ Blichfeldt, Rune Hellgren (25. april 2017). "Chok i Fjordager: Kendt slagterbutik lukket”. Fyens Stiftstidende (fyens.dk)
  12. ^ Pedersen, s. 80
  13. ^ Seden Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 422
  14. ^ Signalposten 1992/4 s. 154 – sporplan
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936, s. 176
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941, s. 127
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 147. Bind 1. Hæfte: Folkemængde 1950; København 1952, s. 22
  18. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 166. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. Oktober 1955 i Kongeriget Danmark og Danmarks administrative inddeling; København 1957, s. 25
  19. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10.: Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, København 1964, s. 185
  20. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968, s. 18
  21. ^ Hjemmeværnet: Skydebaner og øvelsespladser på Fyn
  22. ^ Det Kgl. Biblioteks billedsamnling: Mindesten over 14 frihedskæmpere på Seden Skydebane ved Odense, 14. juli 1947

Eksterne kilder/henvisninger

Litteratur

  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927, reprotryk for Landbohistorisk Selskab København 1975)