Forskel mellem versioner af "Marie Krøyer"

Spring til navigation Spring til søgning
6 bytes fjernet ,  for 11 måneder siden
m
bot: ret language-parameter på cite-skabeloner; kosmetiske ændringer
(→‎Biografi: Afsnit)
m (bot: ret language-parameter på cite-skabeloner; kosmetiske ændringer)
 
== Biografi ==
Marie Triepcke var datter af [[ingeniør]] og væveridirektør Wilhelm August Eduard Max Triepcke (1834-91) og Minna Augusta Kindler (1840-1909). Forældrene var [[Tyskland|tyske]] indvandrere.
Da kvindelige elever først kunne optages på [[Kunstakademiet]] i [[1888]], blev Marie privatuddannet som maler i [[København]], hvor hendes første lærer var maleren [[Carl Thomsen]], hvis tegneskole hun gik på i [[1880'erne]]. Marie Triepcke overvejede selv at åbne en malerskole, men rejste sammen med [[Anna Ancher]] i 1888 til Paris, hvor hun fik undervisning hos [[Gustave Courtois]], [[Alfred Roll]] og [[Pierre Puvis de Chavannes]].<ref name="kvinfobigrafileksi">[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/546/origin/170/ Lise Svanholm: "Marie Krøyer" i ''Dansk Kvindebiografisk Leksikon'']</ref>
=== Ægteskab med P. S. Krøyer ===
Under dette ophold mødte hun [[P.S. Krøyer]], og parret giftede sig den 23. juli 1889 i [[Augsburg]], hvor Maries forældre nu boede.
 
Hun debuterede på [[Charlottenborg]] i 1888 og hjalp til med at grundlægge den [[Den Frie Udstilling]] i [[1891]].
Ægteskabet med Krøyer blev dramatisk. De rejste i nogle år rundt i [[Tyskland]], [[Italien]] og [[Frankrig]], før de slog sig ned i [[Skagen]]. Marie malede ikke meget i denne periode, men indrettede hjemmet med stor kunstnerisk kreativitet. Ægteparret fik datteren Karen '''Vibeke''' "Vipsen" '''Krøyer''' (5. januar 1895 - 29. april 1985), som har efterkommere. Hun ligger begravet ved siden af sin mor og sin halvsøster på [[Leksand]] kirkegård. Ved århundredskiftet fik P.S. Krøyer alvorlige helbredsproblemer og var indlagt i flere perioder.
 
=== Ægteskab med Hugo Alfvén ===
På en rejse til [[Taormina]] på [[Sicilien]] i [[1902]] traf Marie Krøyer den svenske [[komponist]] [[Hugo Alfvén]], der skulle blive hendes anden ægtemand efter mange alvorlige skærmydsler. Parret mødtes i Skagen med Krøyers vidende, men han ville ikke indvillige i en [[skilsmisse]]. Først da Marie blev gravid og fødte en datter, den senere skuespiller [[Margita Alfvén]] (16. november 1905 - 11. marts 1962), blev Marie skilt fra Krøyer i [[1905]]. Pga. denne skandale kunne Alfvén af hensyn til sin karriere ikke straks gifte sig med Marie. Det skete først i [[1912]] efter Krøyers død.
 
Parret boede sammen i Tällberg, Leksand i [[Sverige]] i en helt ny bolig ''Alfvénsgaard'', som Marie prægede med møbelindretning og dekorationer. Hun malede også pasteller og oliemalerier i denne periode, der var meget stormfuld. I [[1928]] søgte Alfvén om skilsmisse, hvilket Marie nægtede at gå med til, og først i [[1936]] blev de skilt. Skilsmissens største stridspunkt var ''Alfvénsgaarden'', der i høj grad havde været Marie Krøyers værk. Ved skilsmissen tilfaldt den Margita Alfvén. Efter hendes død arvede halvsøsteren Vibeke Krøyer gården, men hun fandt den for stor, hvorfor hun solgte den og købte et mindre hus i nærheden. Sidst i 1960erne flyttede hun til Sverige.
== Malerier ==
 
Mens hun var gift med Krøyer, malede Marie kun lidt; hun betragtede sit talent som værende underlegen, led af stor selvkritik og følte sig frustreret over, at hun ikke kunne forpligte sig fuldt ud til kunst, fordi hun havde accepteret, at hendes rolle var at være en husmor og mor.<ref name="Svanholm142">Svanholm 2004, p. 142-3</ref> Hun sagde blandt andet: ''"Jeg tror nogle gange, at hele indsatsen er forgæves, vi har alt for meget at overvinde ... hvilken betydning har det egentlig, hvis jeg maler, jeg vil aldrig, aldrig opnå noget virkelig stort ... Jeg ønsker at tro på vores sag, selvom det til tider kan være frygteligt svært. "''<ref name=rf2>{{cite web|url=http://broadstrokes.org/2013/02/22/skagen-artist-marie-triepcke-kroyer-part-2-of-2/|title=Skagen artist Marie Triepcke Krøyer: Part 2 of 2|publisher=Strokes|author=Raphael Fitzgerald|accessdate=10. september 2014 }}</ref><ref>{{cite book|last1=Thage|first1=Jacob|last2=Holtegaard|first2=Gl.|title=Portraits of a Marriage: Marie and P.S. Krøyer|url=http://books.google.com/books?id=iuZPOwAACAAJ|year=1997|publisher=Skagens Museum|isbn=978-87-88499-34-6}}</ref> Derimod havde hendes veninde [[Anna Ancher]] et mere positivt forhold til sin egen mand; hun var ikke berørt af huslige pligter, og deres kunstneriske stilarter og motiver var så forskellige, at direkte sammenligning aldrig var et problem.<ref name="kvinfobigrafileksi" />
 
Kun et lille antal af Maries malerier overlevede, de fleste på små lærreder. I hendes impressionistiske billede af sig selv ''Selvportræt'' (1889), formidler hun et temmelig dyster billede af sig selv, understreget af de tykke penselstrøg og skyggen kastet over det meste af hendes ansigt. Hendes sidst kendte maleri ''Markedsplads i en fransk by'' fra 1898 er der eneste billede som bryder den dystre malestil.<ref name="Svanholm144">Svanholm 2004, p. 144</ref>
 
Selvom Marie Krøyer blev anerkendt for sin personlige skønhed i løbet af sit liv, var det ikke før hendes død, at hendes datter Vibeke i 1985 sørgede for, at hendes talent som kunstner blev afsløret. Malerierne efterladt af Vibeke, nu i [[Skagens Museum]], viste hendes mor som en fin maler, som besad et urealiseret potentiale.<ref name=rf2/> Dette blev yderligere dokumenteret i 2002, i forbindelse med offentliggørelsen af Tonni Arnold bog ''Kunsten i Marie Krøyers liv.'' Da en udstilling med nogle af hendes hidtil ukendte værker, 40 malerier og 20 tegninger, blev afholdt i [[Københavns Kunstforening]], efter ophavsmanden havde opsporet dem i Sverige, kommenterede Arnold: ''". Det er helt klart, at hun forsøgte at få succes som maler, men omstændighederne var imod hende. Efter Krøyer blev ramt af psykisk sygdom - gav hun op ... Men nu ved vi, at for lange perioder, forsøgte hun for alvor at være en maler, at hun rejste enehændigt og at noget kom ud af det hele."''<ref name=jp>{{cite web|url=http://www.b.dk/kultur/se-marie-kroeyers-ukendte-billeder|title=Se Marie Krøyers ukendte billeder|trans_title=See Marie Krøyer's Unknown Pictures|publisher=''Berlingske''|author=Eva Pohl|date=1. maj 2002|accessdate=9. september 2014 |language=Danishda}}</ref>
 
De fleste værker af Marie Krøyer er i samlingen på Skagens Museum.<ref>{{cite web|url=https://www.kulturarv.dk/kid/SoegKunstnerVaerker.do?kunstnerId=3784|title=Marie Krøyer: Værker af kunstneren på danske museer|trans_title=Marie Krøyer: Works of the artist in Danish Museums|publisher=Kulturstyrelsen|accessdate=9. september 2014 }}</ref>{{clear}}
== Litteratur ==
* ''Marie Krøyer - der skal mod til at have talent'', Mette Bøgh Jensen, Skagens Museum, 2013, ISBN 9788791048302
* ''Marie Krøyer Alfvén : malerier, tegninger, design'' / Martin Olin, Mette Bøgh Jensen, Iben Overgaard Laursen og Lise Svanholm (red.). – Leksands Kunstmuseum, 2004. ISBN 91-631-5691-1
* ''Balladen om Marie : en biografi om Marie Krøyer'' / Tonni/Anastassia Arnold. – Lindhardt og Ringhof, 1999. ISBN 87-595-1149-4
* ''Portrætter fra et ægteskab : Marie og P.S. Krøyer'' / red. af Jacob Thage. – Gl. Holtegaard, 1997. – ISBN 87-88499-28-6
{{autoritetsdata}}
{{FD|1867|1940|Krøyer, Marie}}
 
[[Kategori:Malere fra Danmark]]
[[Kategori:Personer fra Frederiksberg]]

Navigationsmenu