Præsidentvalg (USA): Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 9. feb. 2010, 17:01

Præsidentvalg i USA afgør, hvem der bliver landets præsident og vicepræsident. Præsidentvalget er indirekte, da de registrerede vælgere i hver delstat (samt Washington D.C.) stemmer om, hvem delstatens delegerede skal stemme på. Valgsystemet tager ikke højde for, hvor stor sejren bliver, dvs. at en stat tæller lige meget, om den vindes med 51 % af stemmerne, eller om den vindes med 100% af stemmerne, dog fordeles de delegerede anderledes i Maine og Nebraska. Hver delstat har et antal delegerede, som tilsvarer dens repræsentation i Kongressen (Washington D.C. har tre delegerede). Antal delegerede for hver stat bliver afgjort ud fra statens indbyggertal.

Der er 538 delegerede på valg ved hvert præsidentvalg (100 senatorer + 435 repræsentanter + 3 stemmer for Washington D.C.). Kandidaterne skal derfor have mindst 270 delegerede for at blive præsident.

Præsidentvalget holdes hvert fjerde år på tirsdagen efter den første mandag i november. Præsidenten og vicepræsidenten vælges på en fælles kandidatliste. Præsidenten kan kun genvælges én gang, og således kan han maksimalt være ved magten i otte år.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {{USA's politik}}
-'''Præsidentvalg''' i [[USA]] afgør hvem der bliver landets [[Amerikanske præsidenter|præsident]] og [[Amerikanske vicepræsidenter|vicepræsident]]. Præsidentvalget er indirekte, da de registrerede vælgere i hver [[delstat]] (samt [[Washington D.C.]]) stemmer om hvem delstatens [[delegeret|delegerede]] stemmer. [[Valgsystem]]et tager ikke højde for hvor stor sejren bliver, dvs. at en stat tæller lige meget om den vindes med 51 % af stemmerne, eller om den vindes med 100% af stemmerne, dog fordeles de delegerede anderledes I [[Maine]] og [[Nebraska]]. Hver delstat har et antal delegerede som tilsvarer dens repræsentation i [[Kongressen (USA)|Kongressen]] (Washington D.C. har tre delegerede). Antal delegerede for hver stat bliver afgjort ud fra statens indbyggertal.
+'''Præsidentvalg''' i [[USA]] afgør, hvem der bliver landets [[Amerikanske præsidenter|præsident]] og [[Amerikanske vicepræsidenter|vicepræsident]]. Præsidentvalget er indirekte, da de registrerede vælgere i hver [[delstat]] (samt [[Washington D.C.]]) stemmer om, hvem delstatens [[delegeret|delegerede]] skal stemme på. [[Valgsystem]]et tager ikke højde for, hvor stor sejren bliver, dvs. at en stat tæller lige meget, om den vindes med 51 % af stemmerne, eller om den vindes med 100% af stemmerne, dog fordeles de delegerede anderledes i [[Maine]] og [[Nebraska]]. Hver delstat har et antal delegerede, som tilsvarer dens repræsentation i [[Kongressen (USA)|Kongressen]] (Washington D.C. har tre delegerede). Antal delegerede for hver stat bliver afgjort ud fra statens indbyggertal.
-Der er 538 delegerede tilgængelig i hvert præsidentvalg (100 [[Senatet (USA)|senatorer]] + 435 [[Repræsentanternes hus (USA)|repræsentanter]] + 3 stemmer for Washington D.C.). Kandidaterne skal derfor have mindst 270 delegerede for at blive præsident.
+Der er 538 delegerede på valg ved hvert præsidentvalg (100 [[Senatet (USA)|senatorer]] + 435 [[Repræsentanternes hus (USA)|repræsentanter]] + 3 stemmer for Washington D.C.). Kandidaterne skal derfor have mindst 270 delegerede for at blive præsident.
-Præsidentvalget holdes hvert fjerde år på tirsdagen efter den første mandag i november. Præsidenten og vicepræsidenten vælges på fælles kandidatliste. Præsidenten kan kun genvælges én gang, således kan han maksimalt være ved magten i otte år.
+Præsidentvalget holdes hvert fjerde år på tirsdagen efter den første mandag i november. Præsidenten og vicepræsidenten vælges på en fælles kandidatliste. Præsidenten kan kun genvælges én gang, og således kan han maksimalt være ved magten i otte år.
 {{Commons|Special:Search/United_States_presidential_election}}

v d r Valg og folkeafstemninger
Valg i Danmark	Amtsrådsvalg Europa-Parlamentsvalg Folketingsvalg Kommunalvalg Landstingsvalg Menighedsråd Regionsrådsvalg Ungdomsråd Ældreråd
Valg i andre lande	Norge Stortingsvalg Storbritannien Valg til Underhuset Sverige Riksdagsvalg Tyskland Forbundsdagsvalg USA Kongresvalg Præsidentvalg Vatikanet Konklave
Kredstyper	Enkeltmandskreds Landsdel Opstillingskreds Storkreds Valgkreds
Personer, partier og lister	Direkte og indirekte valg Kandidat Kandidatliste Kernevælger Listeforbund Løsgænger Marginalvælger Partibogstav Politisk parti Sofavælger Stiller Tilforordnet vælger Valgbestyrelse Valgforbund Valgkommission Valgliste Valgmand Valgmandskollegium Valgstyrer Valgobservatør Vælgerforening
Fysisk udstyr og lokaliteter	Brevstemme Stemmeboks Stemmeseddel Valgkort Valgsted Vælgererklæring
Metoder	Ballotering D'Hondts metode Flertalsvalg i enkeltmandskredse Fordelingstallet Opgørelse af folketingsvalg Sainte-Laguës metode Spærregrænse Stedlig mandatfordeling Største brøks metode Valgmetode
Diverse	Afstemning Blank stemme Brevstemme Dobbeltmandat Folkeafstemning Folketingsvalgloven Hemmelig afstemning Kredsmandat Listestemme Mandat Meningsmåling Partiliste Partistemme Sideordnet opstilling Sprænge partilisten Stemmehemmelighed Stemmeoptælling Stemmeprocent Stemmespild Suppleringsvalg Tillægsmandat Ugyldig stemme Urafstemning Valg Valgbarhed Valgflæsk Valgfusk Valgløfte Valgplakat Valgret Vælgervandring