Massefylde: Forskelle mellem versioner
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 80.163.46.41 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 245: | Linje 245: | ||
|colspan="3" align="center" | Biologiske emner |
|colspan="3" align="center" | Biologiske emner |
||
|- |
|- |
||
|Den menneskelige |
|Den menneskelige krops fisse || || 1,04 g/cm³ |
||
|} |
|} |
||
Versionen fra 18. mar. 2012, 18:22
Massefylde eller (massetæthed, densitet, vægtfylde, rumvægt) er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang. Massefylden er tætheden af massen per rumfang, en liter vand har større tæthed end en liter luft og derved større massefylde. Massefylde betegnes med det græske bogstav (Rho)
Metaller og flydende stof har større massefylde mens gas har mindre massefylde, ligesom tungmetaller har større densitet end letmetaller. I metallerne sidder atomerne tættere end i gas der har stort tomrum mellem molekylerne. Jo tættere atomerne sidder jo flere er der plads til, i samme rumfang. Massefylden påvirkes af temperatur og atmosfærisk tryk.
Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.
Rumfanget er volumen og angives i liter, kubikmeter eller andre enheder til måling af rumfang.
Massen angives som gram, kilo eller andre enheder til at måle vægt.
For at beregne massefylden benyttes en formel:
- Rumfang/volumen betegnes som V
- Masse betegnes som m
- Massefylde betegnes som
Hvor m = masse (kg)
og V = volume (m3)
Arkimedes
Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra væskens overfladespænding. Denne opdrift kaldes Arkimedes' princip efter den græske matematiker og fysiker Arkimedes.
Arkimedes skulle finde ud af hvor meget guld der var i kong Hieron 2's kongekrone. Kongen mistænkte guldsmeden for at snyde ved at benytte halvdelen af det guld han havde fået af kongen og i stedet benyttet sølv. Hvis man kunne bestemme densiteten, kunne man afgøre om der var sølv i kongekronen, da sølv er lettere end guld, men massefylden kan ikke alene findes ved vejning, man må også kende rumfanget. Historien fortæller at Arkimedes fandt løsningen mens han var i bad. Hvis han sænkede kongekronen ned i badekarret skulle mængden af vand stige og rumfanget af kongekronen ville være lig med rumfanget af stigningen. På den måde kunne han beregne massefylden af kongekronen som vægten divideret med rumfanget. Da sølv har en mindre massefylde end guld kunne Arkimedes konstatere at guldsmeden havde snydt kongen.
En anden måde at gøre det på er at balancere kongekronen og rent guld på en vægt. Ved nedsænkning i vand, vil der være en større opdrift på kongekronen, hvis der er blandet sølv i (se billedet). Denne erkendelse førte til formuleringen af Arkimedes' lov: Når et legeme sænkes ned i vandet, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte væske vejer (Arkimedes' lov, ca. 250 f.kr.).
Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser
Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:
Stof | fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C | massefylde (x1.000kg/m³ eller g/cm³) |
---|---|---|
Grundstoffer - faste metaller | ||
Osmium-192 (en af de højeste massefylder) | fast | > 22,65 |
Iridium (en af de højeste massefylder) | fast | 22,65 |
Osmium (en af de højeste massefylder) | fast | 22,61 |
Platin | fast | 21,45 |
Guld | fast | 19,3 |
Uran | fast | 18,7 |
Bly | fast | 11,34 |
Sølv | fast | 10,5 |
Kobber | fast | 8,93 |
Jern (rent) | fast | 7,88 |
Tin | fast | 7,30 |
Zink | fast | 7,13 |
Titan | fast | 4,49 |
Aluminium | fast | 2,7 |
Magnesium/Magnium | fast | 1,74 |
Calcium | fast | 1,55 |
Lithium (laveste massefylde) | fast | 0,53 (ville flyde i vand, men vil reagere voldsomt) |
Metallegeringer | ||
Amalgam | fast | 11,6 |
Bronze | fast | 8,8–8,9 |
Nysølv | fast | ca. 8,7 |
Messing | fast | 8,4–8,7 |
Rustfrit stål 18Cr-8Ni | fast | 8,03 |
Stål | fast | ca. 7,8–7,847 |
Støbejern | fast | 7,6 |
Aluminiumsbronze | fast | 7,45 |
Faste grundstoffer - ikke-metaller | ||
Diamant (krystallint kulstof) | fast | 3,52 |
Silicium | fast | 2,33 |
Grafit (kulstof) | fast | 2,2–2,26 |
Amorft kulstof | fast | 2,0 |
Svovl | fast | 2,0 |
Faste massive ikke-grundstoffer - ikke-metaller | ||
Tandemalje | fast | 2,97 |
Granit | fast | 1,74–2,98 typisk 2,75 |
Basalt | fast | (0,7)2,7–3,3[1] |
Kvarts | fast | 2,65 |
Fedtsten | fast | 2,5–2,8 |
Glas DIN 60001: GL | fast | 2,4–2,8 |
Beton | fast | 1,75–2,4 typisk 2,3 |
Bordsalt | fast | 2,2 |
Tand (dental) | fast | 2,14 |
is (vand) | fast t<0 °C | 0,917 |
Paraffin | fast | 0,9 |
Faste ikke-massive porøse ikke-grundstoffer - ikke-metaller (luftholdige) | ||
Polystyrol | fast, porøs | ? |
Stentøj | fast, porøs | ? |
Glasuld | fast, porøs | ? |
Stenuld | fast, porøs | 0,08 |
Ler | fast, porøs | 2,7 |
Teglsten tegl | fast, porøs | ? |
Akustiksten (mursten med vandrette huller) | fast, porøs | ? |
Hulsten (mursten med lodrette huller) | fast, porøs | ? |
Mineraluld | fast, porøs | ? |
Skrivekridt (Kalk) CaCO3 | fast, porøs | ? |
Marmor (Kalk) CaCO3 | fast, porøs | 2,7–2,79 |
Kalksten (Kalk) CaCO3 | fast, porøs | 1,76–2,62 |
Gips CaSO4·2H2O | fast, porøs | 2,31–2,33 |
Sandsten | fast, porøs | 2,119–2,284 |
Porcelæn (dental) | fast, porøs | ca. 2,05 |
Mursten | brændt ler, porøs | 1,2–1,8 (tørt) |
Pimpsten | fast, porøs | 1,0–1,4 (tørt) |
Letbeton (=gasbeton iflg. Databogen s. 148) | fast, porøs | 0,78–1,25 (tørt) |
Gasbeton (=letbeton iflg. Databogen s. 148) | fast, porøs | 0,55 - 0,7 iflg. Databogen s. 148 under "Byggematerialer" |
Letklinkerblokke[2] | brændt ler, fast, porøs | 0,6 |
Alulight AlSi12 | fast, porøs | 0,33 |
Flamingo, styropor (opskummet polystyren) | fast, porøs | 0,01–0,045 |
Polyurethan skum PUR skum | fast, porøs | 0,03-0,12 opskummet (30-120 gr/liter); anden kilde 0,4–1,2 (uopskummmet?)[3] |
Aerogel (bedste elektriske-, lyd- og varmeisolatorer) | fast, porøs, nanoporer | fra 0,003 (2–3 gange luft)–0,6 |
Flydende grundstoffer | ||
Kviksølv | flydende | 13,6 |
Brom | flydende | 3,12 |
Flydende ikke-grundstoffer | ||
Glycerin | flydende | 1,26 |
Tungt vand | flydende | 1,103 |
Mælk | flydende | ca. 1,03 |
Vand | flydende | 1,000 (ved 3,8 grader) |
Saltvand fra Det Døde Hav | flydende med 31,5% salt | 1,26 |
Benzol | flydende | 0,88 |
Olie | flydende | 0,8 |
Etanol (sprit) | flydende | 0,79 |
Benzin | flydende | 0,71-0,77 |
Luftformige grundstoffer | ||
Radon (højeste gasmassefylde) | gas | 9,73 kg/m³ (= 9,73 g/liter) |
Xenon | gas | 5,88 kg/m³ (= 5,88 g/liter) |
Klor | gas | 3,21 kg/m³ (= 3,21 g/liter) |
Argon | gas | 1,78 kg/m³ (= 1,78 g/liter) |
Fluor | gas | 1,7 kg/m³ (= 1,7 g/liter) |
Ilt/oxygen | gas | 1,43 kg/m³ (= 1,43 g/liter) |
Kvælstof/nitrogen | gas | 1,25 kg/m³ (= 1,25 g/liter) |
Neon | gas | 0,901 kg/m³ (= 0,901 g/liter) |
Helium-4 | gas | 0,1787 kg/m³ (= 0,1787 g/liter) |
Helium-3 (sjældent) | gas | 0,13456 kg/m³ (= 0,13456 g/liter) |
Brint/hydrogen (laveste gasmassefylde) | gas | 0,09 kg/m³ (= 0,090 g/liter) |
Luftformige ikke-grundstoffer | ||
Svovldioxid | gas | 2,93 kg/m³ (= 2,93 g/liter) |
Kuldioxid (CO2) | gas | 1,98 kg/m³ (= 1,98 g/liter) |
Atmosfærisk luft | gas | 1,29 kg/m³ (= 1,29 g/liter) |
Acetylen | gas | 1,17 kg/m³ (= 1,17 g/liter) |
Ammoniak | gas | 0,77 kg/m³ (= 0,77 g/liter) |
Biologiske emner | ||
Den menneskelige krops fisse | 1,04 g/cm³ |
Se også
Kilder, referencer og eksterne henvisninger
- B. Østergaard Pedersen, Fysik og Kemi leksikon : Håndbog i naturlære (1988) Odense : Skandinavisk bogforlag , ISBN 87-7501-109-3
- Massefylde - Vand
- (engelsk) Duffield Timber - wood importer and sawmiller
- (engelsk) Chemical & Physical Resistance Data for Fibres
- (engelsk) The Physics Factbook f.eks.:
- (engelsk) natural-stone.com, Stonetips
- (engelsk) Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede. Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- (engelsk) The Element Radon
- (engelsk) Sound Absorption. alulight international Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- (engelsk) Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen
- (engelsk) Gas density
- (engelsk) List of Periodic Table Elements Sorted by Density
- (engelsk) Lava Pimpsten (Webside ikke længere tilgængelig)
- (engelsk) COLLAPSING STARS (doc) Atomkernemassefylde. (Webside ikke længere tilgængelig)