Massefylde: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 80.163.46.41 (diskussion | bidrag)
Linje 245: Linje 245:
|colspan="3" align="center" | Biologiske emner
|colspan="3" align="center" | Biologiske emner
|-
|-
|Den menneskelige krop || || 1,04 g/cm³
|Den menneskelige krops fisse || || 1,04 g/cm³
|}
|}



Versionen fra 18. mar. 2012, 18:22

Candyfloss har lav massefylde, stort rumfang og lav vægt.
Osmium har den største massefylde her på Jorden.

Massefylde eller (massetæthed, densitet, vægtfylde, rumvægt) er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang. Massefylden er tætheden af massen per rumfang, en liter vand har større tæthed end en liter luft og derved større massefylde. Massefylde betegnes med det græske bogstav (Rho)

Metaller og flydende stof har større massefylde mens gas har mindre massefylde, ligesom tungmetaller har større densitet end letmetaller. I metallerne sidder atomerne tættere end i gas der har stort tomrum mellem molekylerne. Jo tættere atomerne sidder jo flere er der plads til, i samme rumfang. Massefylden påvirkes af temperatur og atmosfærisk tryk.

Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.


Rumfanget er volumen og angives i liter, kubikmeter eller andre enheder til måling af rumfang.

Massen angives som gram, kilo eller andre enheder til at måle vægt.

For at beregne massefylden benyttes en formel:

  • Rumfang/volumen betegnes som V
  • Masse betegnes som m
  • Massefylde betegnes som

Hvor m = masse (kg)

og V = volume (m3)


Arkimedes

Der er blandet sølv i kongekronen (til venstre), men det kan ikke ses ved vejning, men i vandet får kongekronen større opdrift fordi den fylder mere end den rene klump guld (til højre)

Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra væskens overfladespænding. Denne opdrift kaldes Arkimedes' princip efter den græske matematiker og fysiker Arkimedes.

Arkimedes skulle finde ud af hvor meget guld der var i kong Hieron 2's kongekrone. Kongen mistænkte guldsmeden for at snyde ved at benytte halvdelen af det guld han havde fået af kongen og i stedet benyttet sølv. Hvis man kunne bestemme densiteten, kunne man afgøre om der var sølv i kongekronen, da sølv er lettere end guld, men massefylden kan ikke alene findes ved vejning, man må også kende rumfanget. Historien fortæller at Arkimedes fandt løsningen mens han var i bad. Hvis han sænkede kongekronen ned i badekarret skulle mængden af vand stige og rumfanget af kongekronen ville være lig med rumfanget af stigningen. På den måde kunne han beregne massefylden af kongekronen som vægten divideret med rumfanget. Da sølv har en mindre massefylde end guld kunne Arkimedes konstatere at guldsmeden havde snydt kongen.

En anden måde at gøre det på er at balancere kongekronen og rent guld på en vægt. Ved nedsænkning i vand, vil der være en større opdrift på kongekronen, hvis der er blandet sølv i (se billedet). Denne erkendelse førte til formuleringen af Arkimedes' lov: Når et legeme sænkes ned i vandet, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte væske vejer (Arkimedes' lov, ca. 250 f.kr.).

Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser

Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:

Stof fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C massefylde (x1.000kg/m³ eller g/cm³)
Grundstoffer - faste metaller
Osmium-192 (en af de højeste massefylder) fast > 22,65
Iridium (en af de højeste massefylder) fast 22,65
Osmium (en af de højeste massefylder) fast 22,61
Platin fast 21,45
Guld fast 19,3
Uran fast 18,7
Bly fast 11,34
Sølv fast 10,5
Kobber fast 8,93
Jern (rent) fast 7,88
Tin fast 7,30
Zink fast 7,13
Titan fast 4,49
Aluminium fast 2,7
Magnesium/Magnium fast 1,74
Calcium fast 1,55
Lithium (laveste massefylde) fast 0,53 (ville flyde i vand, men vil reagere voldsomt)
Metallegeringer
Amalgam fast 11,6
Bronze fast 8,8–8,9
Nysølv fast ca. 8,7
Messing fast 8,4–8,7
Rustfrit stål 18Cr-8Ni fast 8,03
Stål fast ca. 7,8–7,847
Støbejern fast 7,6
Aluminiumsbronze fast 7,45
Faste grundstoffer - ikke-metaller
Diamant (krystallint kulstof) fast 3,52
Silicium fast 2,33
Grafit (kulstof) fast 2,2–2,26
Amorft kulstof fast 2,0
Svovl fast 2,0
Faste massive ikke-grundstoffer - ikke-metaller
Tandemalje fast 2,97
Granit fast 1,74–2,98 typisk 2,75
Basalt fast (0,7)2,7–3,3[1]
Kvarts fast 2,65
Fedtsten fast 2,5–2,8
Glas DIN 60001: GL fast 2,4–2,8
Beton fast 1,75–2,4 typisk 2,3
Bordsalt fast 2,2
Tand (dental) fast 2,14
is (vand) fast t<0 °C 0,917
Paraffin fast 0,9
Faste ikke-massive porøse ikke-grundstoffer - ikke-metaller (luftholdige)
Polystyrol fast, porøs ?
Stentøj fast, porøs ?
Glasuld fast, porøs ?
Stenuld fast, porøs 0,08
Ler fast, porøs 2,7
Teglsten tegl fast, porøs ?
Akustiksten (mursten med vandrette huller) fast, porøs ?
Hulsten (mursten med lodrette huller) fast, porøs ?
Mineraluld fast, porøs ?
Skrivekridt (Kalk) CaCO3 fast, porøs ?
Marmor (Kalk) CaCO3 fast, porøs 2,7–2,79
Kalksten (Kalk) CaCO3 fast, porøs 1,76–2,62
Gips CaSO4·2H2O fast, porøs 2,31–2,33
Sandsten fast, porøs 2,119–2,284
Porcelæn (dental) fast, porøs ca. 2,05
Mursten brændt ler, porøs 1,2–1,8 (tørt)
Pimpsten fast, porøs 1,0–1,4 (tørt)
Letbeton (=gasbeton iflg. Databogen s. 148) fast, porøs 0,78–1,25 (tørt)
Gasbeton (=letbeton iflg. Databogen s. 148) fast, porøs 0,55 - 0,7 iflg. Databogen s. 148 under "Byggematerialer"
Letklinkerblokke[2] brændt ler, fast, porøs 0,6
Alulight AlSi12 fast, porøs 0,33
Flamingo, styropor (opskummet polystyren) fast, porøs 0,01–0,045
Polyurethan skum PUR skum fast, porøs 0,03-0,12 opskummet (30-120 gr/liter); anden kilde 0,4–1,2 (uopskummmet?)[3]
Aerogel (bedste elektriske-, lyd- og varmeisolatorer) fast, porøs, nanoporer fra 0,003 (2–3 gange luft)–0,6
Flydende grundstoffer
Kviksølv flydende 13,6
Brom flydende 3,12
Flydende ikke-grundstoffer
Glycerin flydende 1,26
Tungt vand flydende 1,103
Mælk flydende ca. 1,03
Vand flydende 1,000 (ved 3,8 grader)
Saltvand fra Det Døde Hav flydende med 31,5% salt 1,26
Benzol flydende 0,88
Olie flydende 0,8
Etanol (sprit) flydende 0,79
Benzin flydende 0,71-0,77
Luftformige grundstoffer
Radon (højeste gasmassefylde) gas 9,73 kg/m³ (= 9,73 g/liter)
Xenon gas 5,88 kg/m³ (= 5,88 g/liter)
Klor gas 3,21 kg/m³ (= 3,21 g/liter)
Argon gas 1,78 kg/m³ (= 1,78 g/liter)
Fluor gas 1,7 kg/m³ (= 1,7 g/liter)
Ilt/oxygen gas 1,43 kg/m³ (= 1,43 g/liter)
Kvælstof/nitrogen gas 1,25 kg/m³ (= 1,25 g/liter)
Neon gas 0,901 kg/m³ (= 0,901 g/liter)
Helium-4 gas 0,1787 kg/m³ (= 0,1787 g/liter)
Helium-3 (sjældent) gas 0,13456 kg/m³ (= 0,13456 g/liter)
Brint/hydrogen (laveste gasmassefylde) gas 0,09 kg/m³ (= 0,090 g/liter)
Luftformige ikke-grundstoffer
Svovldioxid gas 2,93 kg/m³ (= 2,93 g/liter)
Kuldioxid (CO2) gas 1,98 kg/m³ (= 1,98 g/liter)
Atmosfærisk luft gas 1,29 kg/m³ (= 1,29 g/liter)
Acetylen gas 1,17 kg/m³ (= 1,17 g/liter)
Ammoniak gas 0,77 kg/m³ (= 0,77 g/liter)
Biologiske emner
Den menneskelige krops fisse 1,04 g/cm³

Se også

Amedeo Avogadro

Kilder, referencer og eksterne henvisninger

  • B. Østergaard Pedersen, Fysik og Kemi leksikon : Håndbog i naturlære (1988) Odense : Skandinavisk bogforlag , ISBN 87-7501-109-3