Yngre stenalder: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 1. nov. 2012, 22:34

Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr. til 1800 f.Kr.

Samfundsændringen

Den yngre stenalder eller hellere bondestenalderen kendetegnes af overgangen fra jægerstenalder til et samfund, hvor beboerne gradvist etablerede faste bopladser eller små landsbyer og blev agerbrugere og kvægavlere med faste marker eller andre arealer til agerbrug og græsning (den neolitiske revolution). Udviklingen formodes at være begyndt i Mellemøsten, hvorfra kendskabet til de nye metoder har spredt sig via Anatolien (nu i Tyrkiet) over Bosporus-strædet til Europa. Herfra nåede den omkring 4000 f.Kr. med tragtbægerkulturen til Nordeuropa med Danmark, Syd- og Mellemsverige og Sydnorge. Først omkring år 1 e.Kr. nåede kendskabet til den nordlige del af Skandinavien. Den voksende kontakt med omverdenen resulterede til sidst i kendskab til metalforarbejdning af simple bronzeøkser. Dermed lægges grunden for tiden efter stenalderen: Bronzealderen.

Yngre Stenalder i Danmark opdeles i tre:

Ældst er tragtbægerkulturen ca. 4.000 til ca. 2.800 f.Kr. Østeuropa og Grækenland befandt sig i kobberalderen.
Enkeltgravsfolket fortrængte formentlig jættestuefolket og dominerede ca. 2.800 til ca. 2.200 f.Kr., mens Østeuropa og Grækenland var nået til bronzealderen.
Den sidste del kaldes senneolitikum og sluttede med bronzealderens begyndelse ca. 1.700 f.Kr. Vest- og Mellemeuropa overgik fra kobberalder til bronzealder allerede 2.000 år f.Kr.

Neolitisk religion

Der er ni neolitiske civilisationer (8000-3000 f.Kr.):

det nordvestlige Europa

Det sydøstlige Europa,
Lilleasien

Malaya

Japan

Nordkina

Nordafrika

Nildalen og

Mellemamerika.

Disse kulturer havde fokus på religiøse centre som Lepenski Vir ^[1] i Donau-området (7000-6500 f.Kr.) og Çatalhöyük i Anatolien (6300-5400 f.Kr.). De var optaget af naturens hellighed, årstidernes gang og modergudinder. Dertil forfædrekult, frugtbarhedsriter, begravelsesceremonier, husguder, megalittiske monumenter, helleristninger og keramik. Der var et tæt forhold mellem menneskene, den verden de forsøgte at finde sig til rette i, og de overnaturlige magter, de mente fandtes i begge. Dette livssyn ligger nært op ad Nordamerikas indianeres. ^[2]

Tidsnavigation Danmark:

Geologisk periode:	← Kvartær
Subepoke/epoke:	← Sen Pleistocæn				Holocæn
Istid:	Sen Weichsel-istid				Flandern-mellemistid (den aktuelle mellemistid)
Kronozone:	Ældste dryas	Bøllingtid	Allerødtid	Yngre dryas	Præboreal tid	Boreal tid	Atlantisk tid	Subboreal tid		Subatlantisk tid →
Kulturhistorisk periode:		Ældste stenalder			Ældre stenalder			Yngre stenalder	Bronzealder	Jernalder

Henvisninger

^ Lepenski Vir - a Mesolithic site on the Iron Gates Gorge of the Danube
^ Mark Vernon: Chambers dictionary of beliefs and religions, London 2009, ISBN 978-0-550-10344-4

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nordisk yngre stenalder

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Yngre stenalder

Spire

Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Skabelon:Link FA

[1] Lepenski Vir - a Mesolithic site on the Iron Gates Gorge of the Danube

[2] Mark Vernon: Chambers dictionary of beliefs and religions, London 2009, ISBN 978-0-550-10344-4

[1]

[2]

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 * det nordvestlige Europa
-*  Det sydøstlige Europa,
+* Det sydøstlige Europa,
 * [[Lilleasien]]
@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 * Nildalen og
-*[[Mellemamerika]].
+* [[Mellemamerika]].
-Disse kulturer havde fokus på religiøse centre som Lepenski Vir <ref>http://donsmaps.com/lepenski.html</ref> i [[Donau]]-området (7000-6500 f.Kr.) og [[Çatalhöyük]] i Anatolien (6300-5400 f.Kr.). De var optaget af naturens [[hellighed]], [[årstid]]ernes gang og [[modergudinde]]r. Dertil forfædrekult, frugtbarhedsriter, begravelsesceremonier, husguder, megalittiske monumenter, [[helleristning]]er og [[keramik]].  Der var et tæt forhold mellem menneskene, den verden de forsøgte at finde sig til rette i, og de overnaturlige magter, de mente fandtes i begge. Dette livssyn ligger nært op ad [[Nordamerika]]s [[indianer]]es. <ref>Mark Vernon: ''Chambers dictionary of beliefs and religions'', London 2009, ISBN 978-0-550-10344-4</ref>
+Disse kulturer havde fokus på religiøse centre som Lepenski Vir <ref>[http://donsmaps.com/lepenski.html Lepenski Vir - a Mesolithic site on the Iron Gates Gorge of the Danube<!-- Bot genereret titel -->]</ref> i [[Donau]]-området (7000-6500 f.Kr.) og [[Çatalhöyük]] i Anatolien (6300-5400 f.Kr.). De var optaget af naturens [[hellighed]], [[årstid]]ernes gang og [[modergudinde]]r. Dertil forfædrekult, frugtbarhedsriter, begravelsesceremonier, husguder, megalittiske monumenter, [[helleristning]]er og [[keramik]]. Der var et tæt forhold mellem menneskene, den verden de forsøgte at finde sig til rette i, og de overnaturlige magter, de mente fandtes i begge. Dette livssyn ligger nært op ad [[Nordamerika]]s [[indianer]]es. <ref>Mark Vernon: ''Chambers dictionary of beliefs and religions'', London 2009, ISBN 978-0-550-10344-4</ref>
 [[Fil:Älgfigur i bränd lera, Nordisk familjebok.jpg|thumb|left|300px|[[Elg]]figur i brændt ler.]]