Stangled
Stangled | |
Stangled enkehus | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Slesvig-Flensborg |
Amt | Gelting Bugt |
Borgmester | Björn With (Lokallisten KWG) |
Statistiske data | |
Areal | 10,00 km² |
Højde | 33 m |
Indbyggere | 204 (31/12/2018) |
- Tæthed | 20 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SL |
Postnr. | 24395 |
Tlf.-forvalg | 04643 |
Koordinater | 54°43′N 9°52′Ø / 54.717°N 9.867°Ø |
Hjemmeside | www.amt- steinbergkirche.de |
Beliggenhed af kommune Stangled i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
Stangled (dansk) eller Stangheck (tysk) er en landsby og kommune beliggende i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen Gelting Bugt kommunefælleskab (Amt Geltinger Bucht). I kirkelig henseende hører Stangled under Eskeris Sogn. Sognet lå i Ny Herred (Flensborg Amt), da området tilhørte Danmark.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Kommunen omfatter Mariegård (Marienhof[1]), Stangled, Tranbøl[2] eller Tranebøl[3] (Tranbüll), Regelsrød (Regelrott) og en del af Bodum eller Store Bojum (Bojum) og godset Rundtoft.
Stangled er landbrugspræget med enkelte skovstrækninger såsom de ved Stavsmark (tæt ved grænsen til Nisvrå Kommune) beliggende skove Trankær og Skovkobbel (Holzkoppel), de syd for Runtoft beliggende skove Storkobbel (jysk/angeldansk Sturkåffel, ty. Großkoppel)[4] og Kors (tysk Krüz el. Kreutz)[5] og den ved Tranbøl beliggende Moderkobbel[6] (Mörderkoppel). Åen Lebæk løber nord om Stangled og munder efter få km ud i Gardvang Å, som igen munder ud i Gelting Bugt.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Stangled er første gang nævnt 1607. Landsbyen opstod som kådnersted under Rundtoft gods. Den sønderjyske / angeldanske udtale er Stænglej. Forleddet er afledt af substantiv stang[7][8]. Tranbøl er første gang nævnt 1352, forleddet er afledt af trane[9]. Den nord for Runtoft gods og ved grænsen til Gelting Sogn beliggende Tranbøl blev nedlagt som landsby mellem 1539 og 1588, dens navn lever nu videre som bebyggelses- og gadenavn[10]. Regelsrød er første gang nævnt 1664. Navnet henføres til personnavnet Riggel eller Rikulf[11]. Forleddet kan ifølge opgivelser fra stedet ellers beskrive en indhegnet plads, hvor køerne malkes[12][13].
Kommunevåben
[redigér | rediger kildetekst]Kommunevåbenet viser et led i øvre felt og et hjortegevir i nedre felt i de slesvigske / sønderjyske farver blå og gul.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 270
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 412
- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 283
- ^ sml. Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s.381; Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 382
- ^ måske kors som grænsemærke, sml. Hald s. 408
- ^ afledt af moderdyr, sml. Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 204, eller af angeldansk at møde≈at hegne (kvæg), sml. E. Hagerup: Om det danske sprog i Angel, København 1867, s. 64
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 382
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 614
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 653
- ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 383 + 410
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 537
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 380
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 317