Stangled

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stangled
Stangled enkehus
Stangled enkehus
Stangled enkehus
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Stangled
Coat of arms of Stangled
Stangled ligger i Tyskland
Stangled
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Gelting Bugt
Borgmester Björn With (Lokallisten KWG)
Statistiske data
Areal 10,00 km²
Højde 33 m
Indbyggere 204 (31/12/2018)
 - Tæthed 20 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24395
Tlf.-forvalg 04643
Koordinater 54°43′N 9°52′Ø / 54.717°N 9.867°Ø / 54.717; 9.867Koordinater: 54°43′N 9°52′Ø / 54.717°N 9.867°Ø / 54.717; 9.867
Hjemmeside www.amt-
steinbergkirche.de
Beliggenhed af kommune Stangled i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Stangled (dansk) eller Stangheck (tysk) er en landsby og kommune beliggende i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen Gelting Bugt kommunefælleskab (Amt Geltinger Bucht). I kirkelig henseende hører Stangled under Eskeris Sogn. Sognet lå i Ny Herred (Flensborg Amt), da området tilhørte Danmark.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Kommunen omfatter Mariegård (Marienhof[1]), Stangled, Tranbøl[2] eller Tranebøl[3] (Tranbüll), Regelsrød (Regelrott) og en del af Bodum eller Store Bojum (Bojum) og godset Rundtoft.

Stangled er landbrugspræget med enkelte skovstrækninger såsom de ved Stavsmark (tæt ved grænsen til Nisvrå Kommune) beliggende skove Trankær og Skovkobbel (Holzkoppel), de syd for Runtoft beliggende skove Storkobbel (jysk/angeldansk Sturkåffel, ty. Großkoppel)[4] og Kors (tysk Krüz el. Kreutz)[5] og den ved Tranbøl beliggende Moderkobbel[6] (Mörderkoppel). Åen Lebæk løber nord om Stangled og munder efter få km ud i Gardvang Å, som igen munder ud i Gelting Bugt.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Stangled er første gang nævnt 1607. Landsbyen opstod som kådnersted under Rundtoft gods. Den sønderjyske / angeldanske udtale er Stænglej. Forleddet er afledt af substantiv stang[7][8]. Tranbøl er første gang nævnt 1352, forleddet er afledt af trane[9]. Den nord for Runtoft gods og ved grænsen til Gelting Sogn beliggende Tranbøl blev nedlagt som landsby mellem 1539 og 1588, dens navn lever nu videre som bebyggelses- og gadenavn[10]. Regelsrød er første gang nævnt 1664. Navnet henføres til personnavnet Riggel eller Rikulf[11]. Forleddet kan ifølge opgivelser fra stedet ellers beskrive en indhegnet plads, hvor køerne malkes[12][13].

Kommunevåben[redigér | rediger kildetekst]

Kommunevåbenet viser et led i øvre felt og et hjortegevir i nedre felt i de slesvigske / sønderjyske farver blå og gul.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 270
  2. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 412
  3. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 283
  4. ^ sml. Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s.381; Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 382
  5. ^ måske kors som grænsemærke, sml. Hald s. 408
  6. ^ afledt af moderdyr, sml. Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, s. 204, eller af angeldansk at mødeat hegne (kvæg), sml. E. Hagerup: Om det danske sprog i Angel, København 1867, s. 64
  7. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 382
  8. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 614
  9. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 653
  10. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 383 + 410
  11. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 537
  12. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 380
  13. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 317

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]