Stoltebøl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Stoltebøl
Rekonstruktion af tingstedet i Gulde
Rekonstruktion af tingstedet i Gulde
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Stoltebøl
Stoltebøl ligger i Tyskland
Stoltebøl
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Gelting Bugt
Borgmester Hans-Jürgen Schwager
Statistiske data
Areal 16,40 km²
Højde 28 m
Indbyggere 692 (31/12/2018)
 - Tæthed 42 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24409
Tlf.-forvalg 04643
Koordinater 54°41′45″N 9°52′35″Ø / 54.69583°N 9.87639°Ø / 54.69583; 9.87639Koordinater: 54°41′45″N 9°52′35″Ø / 54.69583°N 9.87639°Ø / 54.69583; 9.87639
Hjemmeside www.amt-
steinbergkirche.de
Beliggenhed af kommune Stoltebøl i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort

Stoltebøl (dansk) eller Stoltebüll (tysk) er en landsby og kommune beliggende nord for Kappel i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Gelting Bugt kommunefællesskab (Amt Geltinger Bucht). I kirkelig henseende hører Stoltebøl under Tøstrup Sogn. Sognet lå i Slis Herred (Gottorp Amt, Slesvig), da området tilhørte Danmark.

Kommunen er landbrugspræget med flere landbrugsdrifter. I 2007 etableredes en biogasanlæg. Frem til sommeren 2006 rådede byen over en dansk skole (Gulde Danske Skole).

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kommunen er beliggende i et kuperede morænelandskab med højder op til 57 m. Markerne er typisk adskilt ved levende hegn (også læhegn eller knick på tysk). Jordbunden er lerholdig med nogen mose. Fra vest passerer den lille Grimså (Grimsau) både Skørdrup og Stoltebøl for at munde få km senere nord for Kappel i Slien. Syd for Stoltebøl ved Sønderskov er der et mindre skovområde (Drølt Skov eller Drülter Holz). Skoven hører under Drølt gods og drives efter anerkendte principper for bæredygtig skovbrug[1].

Kommunen består mestendels af spredtliggende gårde og hussamlinger samt enkelte landsbyer. Der kan bl. a. nævnes Damstedmark (Dammstedtfeld)[2], Drølt eller Drylt[3] (Drült), Fuglsang (Vogelsang), Fuglsangeng (Vogelsangwiese), Fuglsangmark (Vogelsangfeld), Gulde, Guldeholt (Guldeholz), Gråkjær el. Graakjær[4] (Graukjer), Havregaardsvang (Habergaarwang), Hvidkilde (Wittkiel), Hvidkildegaard (Wittkielhof), Levshøj (Levshöh), Markskel[5] (Marschall), Skørdrup (Schörderup), Skørdrupmark (Schörderupfeld), Skørdrupmølle, Skræpperyde eller Skræppery[6] (afledt af skræppe- eller krat-[7] og -ryde, Schrepperie), Spanbro (Spannbrück), Stenneshøj (Stenneshöh), Stoltebølhegn (Stoltebüllheck), Stoltebølholt (Stoltebüllholz), Sønderskov (Sünnerschau) og godset Drølt (tidl. Trølegaard, Drült). Skræpperyde strækker sig til både Stoltebøl og Eskeris kommuner.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stoltebøl er første gang nævnt 1438. Stednavnet henføres til tillægsordet stolt[8]. Skørdrup er dokumenteret 1438, byen nævntes dog allerede som krongods i jordebogen. Forleddet er måske samme ord, som haves i gl.da. Skyrebroder, Skursmand, Skursnævn (af oldnordisk skȳra≈forklære), hvorved forstås en slags bestillingsmand i et lag, en foged eller lignende. Stednavnet kan også henføres oldnordisk skȳrr (≈klar, ren)[9]. Stednavneforsker Laur sætter navnet i forbindelse med en forhenværende å-navn Skyra, som henføres til oldnordisk skor(a) (≈kløft, gennemskæring, indsnit) eller dansk skyre (≈høst)[10]. Gulde er første gang nævnt 1460. Stednavnet henføres til jordens frugtbarhed (guld) eller til gulblomstrende planter[11]. Drølt er første gang nævnt 1460. Navnet henføres til oldnordisk drȳgja i betydning drøj, stor, tæt[12]. Navnet Hvidkilde er første gang dokumenteret 1357. Forleddet Hvid- henføres enten til farven hvid eller til ved (ga.da. with, oldnordisk viðr) i betydning skov. Hvidkilde beskriver altså enten en hvid kilde eller en vandkilde i skoven[13]. Skræpperyde er første gang nævnt 1687. Navnet henføres til plantenavnet skræppe[14][15]. Landsbyen Markskel betegner et grænseskel (oldnordisk: markskil). Fuglsang hørte under godset Runtoft[16].

Våben[redigér | redigér wikikode]

Kommunevåbnet består af et stiliseret lindeblad og en le i farverne hvid og grøn. Leen symboliserer landbruget, lindebladet henviser til de mange lindetræer i området og derudover til en forhenværende planteskole i Hvidkilde[17].

Eksterne hensivisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Drølt Gods: Über das Drülter Holz
  2. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, 2. bind, s. 404
  3. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 112
  4. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, 2. bind, s. 405
  5. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 271
  6. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 353
  7. ^ Flensburger Tageblatt: Von Marschall nach Schrepperie
  8. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 624
  9. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 355
  10. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 583
  11. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 296
  12. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 112
  13. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 705
  14. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 584
  15. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 353
  16. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 534
  17. ^ Slesvig-Holstens våbenrulle