Treja

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Treja
Treja Kirke
Treja Kirke
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Treja
Treja ligger i Tyskland
Treja
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Arns Herred
Borgmester Johann Nissen (CDU)
Statistiske data
Areal 21,73 km²
Højde 5 m
Indbyggere 1.567 (31/12/2018)
 - Tæthed 72 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24896
Tlf.-forvalg 04626
Koordinater 54°30′N 9°19′Ø / 54.500°N 9.317°Ø / 54.500; 9.317Koordinater: 54°30′N 9°19′Ø / 54.500°N 9.317°Ø / 54.500; 9.317
Hjemmeside www.amt-
silberstedt.de
Beliggenhed af kommune Treja i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort

Treja (dansk) eller Treia (tysk) er en landsby og kommune beliggende midtvejs mellem Husum og Slesvig by i et skovområde ved Trenen på den slesvigske midtslette. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Arns Herred kommunefællesskab (Amt Arensharde). Landsbyen er sogneby i Treja Sogn. Sognet lå i Treja Herred og delvis i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[1]. Tidligere hørte landsbyen under Sønder Gøs Herred.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Landsbyen er beliggende på gesten med skov- og mosestrækninger. Selve landsbyen deles i en vestre og østre del.

Til kommunen hører også Bregnrød[2] (Brekenrühe), Grøft (Grüft)[3], Gejlvang (Geilwang), Gromsholm eller Grumsholm, Gøsholt (Goosholz)[4], Harenborg (Harenburg), Hjørdel (Jordle), Ibland (Ipland)[5], Krog (Krau), Nedervad (Nedderwatt), Svinholt (Schwienholz) og (den op til 1864 kongelige) Bremsborg Skov (Bremsburger Wald).

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Byen omtales første gang 1262 som Traeaa i Annales Slesuicenses. Treja var dengang biskopsborg. Stednavnet er afledt af Trene-floden, som løber gennem byen. Flodnavnet kendes i 1323 som Trea, 1462 som tho der Trya og 1544 som inn die Treen. Flodnavnet føres tilbage til træ eller til trægh (≈træg, doven)[6].

Ibland er første gang 1462. Forleddet Ib- henføres måske til oldnordisk efja (gada. æfia) for dynd og mudder eller til mandsnavn Ib[7]. Efterleddet er afledt af oldn. lendi eller gada. lænde som betegnelse for et et landstrøg[8].

Grøft er første gang nævt 1462. Stednavnet Grøft henviser til oldnordisk grǫf (sml. fællesnordisk grøft), der ikke blot betyder grav, men også begravelse, måske har der i oldtiden været et begravelsested[5]. Gejlvang er første gang nævnt 1590. Navnet er afledt af plantenavnet (spansk) gyvel[9].

Treja kirke.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Treja Kirke

Treja var i middelalderen i biskoppen i Slesvigs besiddelse, og denne opretholdt et befæstet slot her. Samtidig opkrævede biskoppen i Treia to slags told:[10]

  1. Broafgift på landruten mellem Slesvig og Husum (transport i øst-vestlig retning)
  2. Toldafgift for skibe på Trenen (transport i nord-sydlig retning).[11]

Stabelholm-vejen, der forbandt Hærvejen ved Oversø med Ejderen ved Sønder Stabel som en historisk handelsrute, passerede også gennem Treja. Den stenbro, som i 1800-tallet forbandt byens to dele over Trenen kaldtes tidligere Frederik 7's Bro, og der måtte betales bropenge for passagen over den[12].

Landsbyens kirke er fra 1300-tallet. Kirken er tilegnet til Sankt Nikolaus, bådmændenes skytshelgen. Så det antages, at Treja-kirken også blev bygget på et tidspunkt, hvor Trenen stadig var sejlbar. Kirkesproget var i årene 1851 - 1864 blandet dansk-tysk[13].

Det tidligere slot Harreborg (også Friserborg) blev bygget i 1415 af kong Erik af Pommern som et tårnbjergsborg og ødelagt året efter af friserne. Ved samme lejlighed døde også den danske borgherre væbner Reimer Ottossohn von Sehestedt af Måslev. En nærliggende gård blev opkaldt efter ham.

Undervisningssproget var indtil 1864 dansk[14]. I byen findes i dag både en dansk og tysk skole i Treja.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 449
  2. ^ Johannes Kok: Det Danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 96
  3. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. Bind, København 1867, side 160
  4. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. Bind, København 1867, side 155
  5. ^ a b Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 203
  6. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 654
  7. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 203
  8. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 359
  9. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 268
  10. ^ Kommunale Wappenrolle Schleswig-Holstein.
  11. ^ Uwe Nagel: Landschaftsanalyse Treene zwischen Oeversee und Friedrichstadt. Ministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Forsten Schleswig-Holstein, Kiel 1987, s. 189
  12. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 449
  13. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 450
  14. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 450

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]