Munkbrarup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Munkbrarup
Munkbrarup Kirke fra 1582, viet til Sankt Laurentius
Munkbrarup Kirke fra 1582, viet til Sankt Laurentius
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Munkbrarup
Munkbrarup ligger i Tyskland
Munkbrarup
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Langballe
Borgmester Margrit Jebsen (CDU)
Statistiske data
Areal 13,26 km²
Højde 42 m
Indbyggere 1.149 (31/12/2018)
 - Tæthed 87 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24960
Tlf.-forvalg 04631
Koordinater 54°48′1″N 9°33′58″Ø / 54.80028°N 9.56611°Ø / 54.80028; 9.56611Koordinater: 54°48′1″N 9°33′58″Ø / 54.80028°N 9.56611°Ø / 54.80028; 9.56611
Hjemmeside www.langballig.de
Beliggenhed af kommune Munkbrarup i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort

Munkbrarup er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger ved den tidligere landevej fra Holnæs til Mysunde og Slesvig[1] i det nordlige Angel i Sydslesvig. Mod nordøst grænser kommunen til Flensborg Fjord. På sønderjysk (angeldansk) kaldes byen Monk'brarup.

Stednavnet er første gang dokumenteret 1209 (Dipl. dan. 1, 4, 165). Bynavnet optræder også i Rydårbogen[2]. Stednavnet skrives tidligere også Munkbradrup. Byen er såldes kaldt efter munkene i Ryde Kloster, som tidligere forrettede gustjenesten her[3].

Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Langballe kommunefællesskab (Amt Langballig). Til kommunen hører også Ballum (på tysk: Balm), Bogholmvig (Bockholmwik), Gejl (Geil), Harkmose (Harkmoor), Eskærsand (Iskiersand), Kragholm (sønderjysk Krachholm), Ryde (Rüde, sønderjysk Ryre), Sigum (Siegum) og Sigumlund (Siegumlund). Harkmose og Kragholm er typiske udflytterbyer. Nabokommuner er Lyksborg i nord, Ves i vest, Ringsbjerg i syd og Langballe i øst. Selve by Munkbrarup ligger ret højt med stejle krænter ned mod Munkbraurp Å, der løber lige forbi byen. Der er flere vandløb såsom Munkbrarupå og Ringsbjergå. Munkbrarupå løber gennem Lyksborg Slotsø og munder i Svendåen. Syd for byen lå tidligere store moseområder (Tornbjergmose, Nedermose eller Præstemose og Kongens Mose). Stednavnet Ballum beskriver en beliggenhed på et ophøjet sted[4].

I den danske tid indtil 1864 hørte landsbyen under Munkbrarup Sogn (Munkbrarup Herred, tidligere Husby Herred). Skolesproget var dansk. I 1779 blev byen hovedby i det nyoprettede Munkbrarup Herred.

I sognet befandt sig i middelalderen den kendte Ryd Kloster. Klostret havde navn efter landsbyen Ryde. Klosteret blev senere ombygget til Lyksborg Slot. Hollændermøllen Håb (Hoffnung), som er opført i 1870, står i dag til rådighed for kulturelle foranstaltninger.

Munkbrarup Kirke opførtes 1582 af hertug Hans den Yngre. Kirken blev opført af materialier fra den forhenværende Ryd Kloster, hvilket også kan spores i kirken. Fra klosteret skal den således have fået de til dels afrundede kvadersten og portalen på sydsyden, hvor døren nu er tilmuret. Tårnet er mest af mursten. Det havde før et spir, men da dette nedbrændte ved lynild omtrent 1680 fik tårnet et gavltag. Den vestlige tårnmur er opført 1704. Klokken er også fra Ryd Kloster. Den blev omstøbt i 1681. Orglet er fra 1662 og blev 1740 fornyet. Døbefonten er af granit[5].

Den ældste kirke skal efter sagnet have ligget langt nordligere ved stranden i nærheden af Skovby (den nuværende Lyksborg), men af frygt for sørøvere være flyttet længere ind i landet. Den var viet Sct. Laurentius. I kirkeseglet (og i Angels våben) findes endu risten med omskrift. Denne kirke brandt ned 1565[5].

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 250
  2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 469
  3. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 284
  4. ^ sml. Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, 1979, sider 63 og 81
  5. ^ a b M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, side 252