Tetragrammaton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. okt. 2014, 21:23 af Entropeter (diskussion | bidrag) Entropeter (diskussion | bidrag) (Rettelse af stavefejl)

Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHWH. Det gengives på dansk som Jahve eller Jehova. Det er langt det hyppigst forekommende egennavn i Bibelen; det forekommer omkring 7.000 gange; henholdsvis seks og syv gange oftere end navnene David og Jesus.[1] I danske bibeloversættelser fra de seneste hundrede år er egennavnet som regel erstattet med titlen Herren.

Tegning på potteskår fra Kuntillet Ajrud dateret ca. 800 fvt. En indskrift på potteskåret lyder: "Jeg har velsignet dig ved Jahve af Samaria og [hans] Ashera". På denne tegninge er Jahve i tyreskikkelse.

Jahve eller Jehova var navnet på den gamle israelitiske stammegud. Flere steder i det gamle testamente nævnes himlens hærskare og gudesønner, og i ældre tid har israeliterne tilsyneladende opfattet Jahve som en ud af mange guder. Det kvindelige modstykke til Jahve var Ashera, og Jahve havde eller kunne antage tyreskikkelse. Guden El var tilsyneladende den overgud, som gjorde Jahve til israeliternes stammegud. I forbindelse med at Biblen blev nedskrevet eller sammenstykket er mange henvisninger til polyteisme imidlertid fjernet. I Biblen omtales Gud en del steder som Elohim, hvilket betyder guderne eller guden med de mandlige og kvindelige attributter. Senere bliver Elohim imidlertid identificeret med Jahve, og Jahve i Biblen må derfor anses for i sin oprindelse at være flere gudeskikkelser, som er slået sammen til én. Med monotheismen kom først forbuddet mod at afbilde Gud og senere forbuddet mod at udtale Guds navn.

Hebraisk form

Tetragrammaton på fønikisk (hypotetisk, 1100 f.v.t. til 300 e.v.t.), Aramæisk (10. århundrede f.v.t. til 0) og moderne hebræisk

JHWH gengiver Guds personlige navn og står skrevet 6828 gange[2] i den hebraiske bibel (Tanakh / Det Gamle Testamente). I de hebraiske håndskrifter er navnet skrevet med de fire konsonanter י (jod) ה (he) ו (waw) ה (he) eller יהוה JHWH og kaldes tetragrammet (af græsk tetra- "fire", og gramma "bogstav"). Desuden forekommer navnet 237 steder i især hebræiske oversættelser af den græske tekst i Det Nye Testamente.[3]

Ordets etymologi og oprindelige udtale er usikker, og der er en række forskellige tolkninger. Én udbredt tolkning er, at det er en kausativ bøjningsform (wayyiqtol hifil) af det hebræiske verbum הָבָה hāwāh "at være/blive", og i så fald betyder det "han får til at være". Den form forekommer ikke på bibelhebræisk, men regelmæssigt bøjet skulle den være יַהְיֶה jahjæh, altså med jod i stedet for det waw, man finder i tetragrammet.

I den hebræiske bibels tidlige skrifter bruges navnet hyppigt, medens det optræder sjældnere og sjældnere i de senere skrifter, hvor det erstattes med "Herren" eller lignende. Navnet kendes også fra en række ikke-bibelske dokumenter, fx de såkaldte Lakisjbreve, der viser, at navnet blev anvendt i almindelige breve i Palæstina i sidste halvdel af det 7. århundrede f.Kr..

Jahve er den form, der nutildags foretrækkes af de fleste teologer og hebraiskkyndige. De henviser til, at en forkortet form af navnet er Jah, som blandt andet forekommer i Salme 89:8 og i udtrykket הַלְּלוּ־יָה hallĕlû-Jâh (der betyder "lovpris Jah!"). Formerne Jo og Jah, der forekommer i den hebraiske stavemåde af navne som Josafat og Sjefatja, er sandsynligvis også alle kortformer af Jahve. Oldkirkelige forfatteres græske translitterationer af navnet peger i samme retning af stavemåder som Ιαβε Jabe og Ιαουε Jaoue, der på græsk udtales nogenlunde som "Jahve". I andre navne forekommer formerne Jeho og Jahu, som i Josva og Jesus (hebraisk: יהושע Yehoshua, der betyder "Jehova er frelse").[4][5] De lærde er dog langtfra enige om sagen særlig på grund af den forudsatte atypiske fonologiske struktur med shevá nach under det ikke-finale ה he og det mere sandsynlige, at ו vav her skal have en vokalisk udtale både af interne fonologiske grunde og ud fra navnets alternative former i sammensætninger, og andre går ind for en helt anden udtale, som for eksempel Jahuwa, Jahuah eller Jehuah.

Den jødiske tradition

Inden for jødisk tradition er navnet JHWH forbudt at udtale uden for templet i Jerusalem, men skal erstattes ved højtlæsning med ordet Adonaj ("Herren"), Hashem ("Navnet") eller lign. Den oprindelige udtale er derfor usikker, eftersom templet blev ødelagt af romerne i år 70 e.Kr.

Når Toraen læses i synagogen, erstattes konsonanterne med navnet Adonaj ("Herre", "Mester") eller i specifikke sammenhænge med Elohim. Navnet bruges også i de mange velsignelser (berakhot), som gennemsyrer en udøvende jødes hverdage og helligdage og bliver erstattet med Adonaj. Da navnet Adonaj også regnes som meget helligt, omend ikke er underlagt det religiøst tabu, læses oftest "Navnet" ("HaShem" ) i begges sted, når teksterne læses uden for deres rituelle sammenhæng.

Vokalisering

I anden halvdel af det 1. årtusinde e.Kr. indførte jødiske lærde i den hebraiske konsonanttekst et system af prikker og streger over, under og inden i bogstaverne for at angive, hvilke vokaler der skulle benyttes ved oplæsning af den rent konsonantisk skrevne bibeltekst. Det skulle lette oplæsningen for hebræisk var ikke længere et levende sprog. I forbindelse med tetragrammet satte de imidlertid ikke vokaltegnene for navnets egentlige udtale, men i stedet vokalerne for ordet אֲדֹנָי Ăðōnāj ("Herren") eller אֱלֹהִים Ĕlōhīm ("Gud"), som læseren forventedes at læse i stedet for gudsnavnet.

Leningrad B 19A-kodeksen fra det 11. århundrede e.Kr. har vokalpunkter i forbindelse med tetragrammet, der giver formerne Jehwah, Jehwih og Jehowah. Ginsburgs udgave af den masoretiske tekst har vokalpunkterne i forbindelse med det guddommelige navn, så de giver formen Jehowah.

Den kristne tradition

Fra vinduet ovenfor altret i Karlskirche på den sydlige del af Karlsplatz i Wien i Østrig.

Inden for kristendommen er formen Herren, en oversættelse af Adonaj, den mest brugte form, men formerne Jahve og Jehova har også en vis udbredelse. Mange oversættelser skriver HERREN for at tydeliggøre at der er tale om en gengivelse af gudsnavnet. Jehova har tidligere i den kristne tradition været den mest almindelige måde at udtale Guds navn på, men Jahve er den form, der foretrækkes af de fleste teologer og hebraiskkyndige.

Jehovas Vidner

Jehovas Vidner og andre, der holder fast i udtalen "Jehova", argumenterer for, at da udtalen ikke kan fastslås med sikkerhed, ikke er nogen rimelig grund til at forlade den gængse form "Jehova" til fordel for en anden form, lige som stort set alle stadig bruger navne som David og Jesus, selv om den oprindelige hebræiske udtale var helt anderledes.


Anvendelse i Danmark

Den Danske Salmebog fra 2003, som anvendes i Den Danske Folkekirke, benytter egennavnet Jehova i salme 3: "Tonerne spille, som stjernerne tindre, trindt om Jehovas højhellige navn!". Salmen er af N.F.S. Grundtvig, 1836.[6]

De fleste nutidige bibeloversættere går ind for at erstatte tetragrammet med den traditionelle mundtlige repræsentation. Således oversættes det i danske bibeloversættelser fra det 20. og 21. århundrede som regel med titlen "Herren" og kun i få tilfælde med egennavnet Jehova eller Jahve. Den autoriserede oversættelse fra 1992 bruger navnet Jahve 13 steder.[7] I den forrige autoriserede oversættelse (GT 1931), skrev man titlen "HERREN" med store typer så man kunne se hvor egennavnet JHWH oprindeligt stod.[8]

Jehovas Vidner mener, at når oversættere har fjernet Guds navn fra de fleste bibeloversættelser, er det en alvorlig overtrædelse af Guds eget bud til Moses, hvor Gud siger om sit navn Jehova eller Jahve: "Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt".[9][10] De mener også det er i modstrid med Jesu bøn Fader vor om at 'hellige Guds navn'. De har derfor udarbejdet deres egen oversættelse fra oldtidsprogene[11] hvor tetragrammet gengives med "Jehova" 6.973 steder i det gamle og 237 steder i det nye testamente, hvor der citeres fra Det Gamle Testamente.

Rebussen på Rundetårn (klik for større billede)

Christian 4. lod mange af sine kendte bygningsværker som Rundetårn og Holmens Kirke smykke med bogstaverne "JHWH". Rebussen på Rundetårn har dog i tetragrammet udover bogstaverne "JHWH" også indsat vokalpunkter, så der står "JEHOVAH". Det samme gør sig gældende på mange af de mønter (også kaldet "Hebræere") som Christian 4. lod fremstille.

Det hebræiske tetragram eller forskellige former af navnet Jehova findes også på mange andre gamle bygninger. En gennemgang af danske kirker og andre gamle bygninger viser mere end 25 bygninger hvor egennavnet Jehova eller Iehova forekommer i inskriptioner, og mere end 200 bygninger hvor det forekommer som de fire hebræiske bogstaver.[12]

Gengivelse af Guds Navn i nogle oversættelser

Nogle vigtige Bibeloversættelser på otte sprog

Sprog Oversættelsens navn: Udgivet første gang: Grundtekst til
De Hebræiske Skrifter:		 Guds navn gengives: Grundtekst til
De Græske Skrifter:
Danske Resen-Svaning 1647 ? Jahve ?
Kalkar 1847 ? Jehova -
Det Gamle Testamente Frants Buhl 1910 ? Jahve -
Det Gamle Testamentes Apokryfer Frants Buhl 1920 ? Jahve -
Ny Verden-oversættelsen 1985 M (BHK, BHS) Jehova Westcott & Hort, Bover, Merk, Nestle
Den autoriserede oversættelse[13] 1992 M[14] Herren (13 x Jahve)[15] Septuaginta
Bibelen på hverdagsdansk 1992 ? Herren ?
Den Nye Aftale 2007 ? Herren ?
Engelsk Rheims-Douay[16] 1582-1610 Vulgata Lord (to steder: ADONAI) Vulgata
King James Version[16] 1611 M LORD (få steder: Jehovah) Textus Receptus
Young 1862-1898 M Jehovah Textus Receptus
English Revised[16] 1881-1895 M LORD (få steder: Jehovah) Westcott & Hort[17]
Emphasised Bible 1878-1902 M Yahweh Westcott & Hort, Tregelles
American Standard 1901 M Jehovah Westcott & Hort
An American Translation (Smith-Goodspeed)[16] 1923-1939 M LORD (få steder: Yahweh) Westcott & Hort
Revised Standard[16] 1946-1952 M LORD Westcott & Hort, Nestle
New English Bible[16] 1961-1970 M (BHK)[18] LORD (få steder: Jehovah) Ny eklektisk tekst
Today’s English Version 1966-1976 M (BHK) LORD UBS[19]
New King James Bible/Revised Authorised Version 1979-1982 M (BHS)[20] LORD (få steder: YAH) Majoritetsteksten
New Jerusalem Bible[16] 1985 M Yahweh G[21]
Franske Darby 1859, 1885 M Eternel G
Crampon 1894-1904 M Jéhovah Merk
Jérusalem[16] 1948-1954 Vulgata Yahvé Vulgata
TOB[16] 1971-1975 M (BHS) Seigneur Nestle, UBS
Osty[16] 1973 M Yahvé G
Segond (revideret) 1978 M (BHS) Eternel Nestle-Aland, Black, Metzger, Wikgren
Français courant 1982 M (BHS) Seigneur Nestle, UBS
Italienske Diodati 1607, 1641 M Signore G
Riveduta (Luzzi) 1921-1930 M Eterno G
Nardoni[16] 1960 M Signore, Jahweh G
Pontificio Istituto Biblico[16] 1923-1958 M Signore, Jahve Merk
Garofalo[16] 1960 M Jahve, Signore G
Concordata[16] 1968 M (BHK) Signore, Iavè Nestle, Merk
CEI[16] 1971 M Signore G
Parola del Signore[16] 1976-85 M (BHS) Signore UBS
Nederlandske Statenvertaling 1637 M HEERE Textus Receptus
Leidse Vertaling 1899-1912 M Jahwe Nestle
Petrus-Canisiusvertaling[16] 1929-1939 M Jahweh Nestle
NBG-vertaling 1939-1951 M HERE Nestle
Willibrordvertaling[16] 1961-1975 M Jahwe Nestle
Groot Nieuws Bijbel[16] 1972-1983 M Heer Nestle
Portugisisk Almeida 1681, 1750 M Jehovah Textus Receptus
Figueiredo[16] 1778-1790 Vulgata Senhor Vulgata
Matos Soares[16] 1927-1930 Vulgata Senhor Vulgata
Pontifício Instituto Bíblico[16] 1967 M Javé Merk
Jerusalem[16] 1976, 1981 M Iahweh G
Spansk Valera 1602 M Jehová Textus Receptus
Moderna 1893 M Jehová Scrivener
Nácar-Colunga[16] 1944 M Yavé G
Evaristo Martín Nieto[16] 1964 M Yavé G
Serafín de Ausejo[16] 1965 M (BHK) Yahvéh, Señor Nestle-Aland
Biblia de Jerusalén[16] 1967 M Yahveh G
Cantera-Iglesias[16] 1975 M (BHK) Yahveh G
Nueva Biblia Española[16] 1975 M Señor G
Tyske[22] Luther[16] 1522, 1534 M HErr Erasmus
Zürcher 1531 M Herr, Jahwe G
Elberfelder 1855, 1871 M Jehova Textus Receptus
Menge 1926 M HErr G
Luther (revideret)[16] 1964, 1984 M HERR G
Gute Nachricht_Bibel[16] 1967 M (BHS) Herr Nestle-Aland, UBS
Einheitsübersetzung[16] 1972, 1974 M Herr, Jahwe G
Revidierte Elberfelder 1975, 1985 M HERR, Jahwe G

Se også

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder

  1. ^ Tryksag ved udstillingen "Bibelen og Navnet" i 2002, side 21, ISBN 87-89947-70-3
  2. ^ Tillæg 1A side 1554 i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.
  3. ^ Tillæg 1D side 1560 i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.
  4. ^ The Original Catholic Encyclopedia: Jesus Christ "Jehoshua, meaning 'Jehovah is salvation'"
  5. ^ Macquarie Dictionary – Australias National Dictonary Online: Jesus "Yehōshūa`, literally, Jehovah is salvation"
  6. ^ Salme 3 i Den Danske Salmebog
  7. ^ Jahve i Den autoriserede oversættelse fra 1992
  8. ^ 2. Mosebog 3 (Bibelen) – Eksembel på brug af "HERREN" med store typer fra 1. Mosebog, kap. 3, GT 1931
  9. ^ 2Mos 3,15 Bibelen på nettet, Det Danske Bibelselskab
  10. ^ 2 Mosebog 2:15 Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter.
  11. ^ Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter (online)
  12. ^ gudsnavnet.dk "Gudsnavnet i Danmark", se bl.a. "Liste over steder i Danmark med gudsnavnet".
  13. ^ bibelselskabet.dk Den Autoriserede oversættelse af 1992.
  14. ^ M henviser til den masoretiske tekst. Når det står alene, sigtes der ikke til nogen speciel udgave af den masoretiske tekst.
  15. ^ Den autoriserede danske oversættelse af 1931: Navnet "Jahve" er nævnt i en fodnote til Første Mosebog 2:4 og Anden Mosebog 3:14. I ordforklaringen til ,,Det gamle Testamente" oplyses det at HERREN i denne oversættelse er en "omskrivning for navnet Jahveh, Israels Gud, til tider afkortet til Jah eller Jahu. Man udelader gerne det sidste "h" og skriver Jahve".
  16. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å aa ab ac ad Apokryferne er med, men muligvis findes de ikke i alle udgaver.
  17. ^ Fenton John Anthony Hort (F. J. A. Hort ) (1828-1892) & Brooke Foss Westcott (B. F. Westcott ) (1825-1901)
  18. ^ BHK henviser til Rudolf Kittels Biblia Hebraica
  19. ^ UBS henviser til The Greek New Testament fra De Forenede Bibelselskaber (United Bible Societies).
  20. ^ BHS henviser til Biblia Hebraica Stuttgartensia.
  21. ^ G viser at oversættelsen er foretaget fra græsk, men at der ikke er angivet nogen bestemt grundtekst.
  22. ^ bibel-online.net Tyske bibeloversættelser online.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tetragrammaton&oldid=7818219"