Tiger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tiger (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tiger)
  Tiger ?
Panthera tigris tigris.jpg
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eucaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Carnivora (Rovdyr)
Familie: Felidae (Kattefamilien)
Slægt: Panthera
Art: P. tigris
Videnskabeligt artsnavn
Panthera tigris
(Linnaeus, 1758)
Tigerens nutidige udbredelse (grøn)
Tigerens nutidige udbredelse (grøn)
Underarter

Tigeren (latin: Panthera tigris) er den største katteart med en total kropslængde på op til 3,38 meter (inkl. kurver) og i ekstreme tilfælde med en vægt på op til 388,7 kilogram i naturen. Det mest genkendelige træk ved tigeren er pelsen med mørke tværstriber på orange bund. Tigre er topprædatorer, der især lever af hovdyr såsom hjorte og skedehornede. De er territoriale og jager generelt alene, men kan undertiden være sociale, og kræver som regel sammenhængende områder, der tilgodeser deres byttedyr. Dette sammen med det faktum, at de er naturligt hjemmehørende i nogle af de tættest befolkede dele af verden, har medført betydelige konflikter med mennesker.

Tigeren var engang vidt udbredt i Asien, fra Tyrkiet i vest til Ruslands østkyst. I løbet af de sidste 100 år er dens udbredelsesområde reduceret med 93 procent, og tigeren er blevet udryddet fra det sydvestlige og centrale Asien, fra øerne Java og Bali og fra store områder af det sydøstlige og østlige Asien. I dag er den udbredt fra den sibiriske tajga til åbne græssletter og tropiske mangrovesumpe. De tilbageværende seks underarter er blevet klassificeret som truede af IUCN. Den globale bestand i naturen vurderes til at ligge mellem 3.062 og 3.948 individer (tidligere 100.000 i begyndelsen af det 20. århundrede) med de fleste tilbageværende bestande levende i små lommer isoleret fra hinanden, af hvilke 2.000 findes på det indiske subkontinent.[1] Hovedårsager til bestandsnedgangen omfatter ødelæggelse og fragmentering af levesteder samt krybskytteri. Størrelsen af det areal, hvor der lever tigre, vurderes til at være mindre end 1.184.911 km², en nedgang på 41% i forhold til midten af 1990'erne.

Størrelse[redigér | redigér wikikode]

Den sibiriske tiger er en af de højeste underarter. Den anses sammen med den bengalske tiger for det største nulevende kattedyr.

Tigeren er den af de store katte, der varierer mest i størrelse, endnu mere end løven.[2] De bengalske og sibiriske underarter er de højeste over skulderen og anses derfor som de største nulevende kattedyr, og er sammen med den uddøde kaspiske tiger blandt de største, der nogensinde har eksisteret.[3] En gennemsnitlig voksen han fra det nordlige Indien eller Sibirien vejer omkring 45,5 kg mere end en gennemsnitlig voksen hanløve.[2] Hanner varierer i deres totale længde mellem 250 og 390 cm og vejer mellem 90 og 306 kg. Hunner varierer i længde fra 200 til 275 cm og vejer fra 65 til 167 kg.[4] Hos begge køn udgør halen cirka 60 til 110 cm af den totale længde.[5]

Store sibiriske tigre kan nå en længde på mere end 3,5 meter målt langs ryggens kurver og 3,3 meter målt i en lige linje mellem snude og halespids. Den mindste underart, sumatratigeren, vejer mellem 75 og 140 kg. En tigers skulderhøjde ligger mellem 0,7 og 1,22 meter.[6] Den nuværende rekord i naturen er 389 kg for en bengalsk tiger skudt i 1967.[3][7]

Der eksisterer en tydelig forskel i størrelse mellem de to køn hos tigeren, idet hannen er betydeligt større end hunnen. Størrelsesforskellen mellem hanner og hunner er forholdsvis større hos de store underarter, hvor hanner kan veje 70 procent mere end hunner.[8] Hanner har også bredere forpoter end hunner, hvilket muliggør en skelnen mellem han og hun i tigerens fodaftryk.[8]

En krydsning mellem en hanløve og en huntiger (en liger) er større end både tiger og løve.

Udbredelse og levested[redigér | redigér wikikode]

Historisk udbredelse

Tidligere fandtes tigeren gennem hele Asien, fra Kaukasus og det Kaspiske hav til Sibirien og de indonesiske øer Java, Bali og Sumatra. Fossilfund tyder på, at tigre også fandtes på Borneo og Palawan i Filippinerne i sen Pleistocæn og Holocæn.[9][10]

I løbet af det 20. århundrede uddøde tigeren i det vestlige Asien og blev begrænset til isolerede lommer i de resterende dele af dens udbredelsesområde. Den blev udryddet på Bali i 1940'erne, omkring det Kaspiske hav i 1970'erne og på Java i 1980'erne. Dette skyldtes tab af levesteder og nedskydningen af tigre og deres byttedyr. I dag strækker dens fragmenterede og delvist forringede levesteder sig fra Indien i vest til Kina og Sydøstasien. Den nordlige grænse for dens udbredelse ligger nær Amur-floden i det sydøstlige Sibirien. Den eneste store ø, hvor den stadig findes er Sumatra.

Størrelsen af det areal, hvor tigeren lever vurderes til at være mindre end 1.184.911 km², en nedgang på 41% i forhold til midten af 1990'erne.[11] Siden begyndelsen af det 20. århundrede har den mistet 93 procent af dens tidligere udbredelsesområde. I årtiet fra 1997 til 2007 er det areal, der vides at huse tigeren mindsket med 41%.[12][13]

Tigre kan benytte en bred vifte af levesteder, men vil normalt kræve et passende dække, nærhed til vand og rigeligt bytte. Sammenlignet med løven foretrækker tigeren tættere vegetation, for hvilken dens kamuflagefarver er ideelt tilpasset, og hvor det at være et enkelt rovdyr ikke udgør en ulempe sammenlignet med flere løver i en flok.[14] Et yderligere krav til levestedet er tilstedeværelsen af passende afskærmede opholdssteder, hvilket kan være huler, store hule træer eller tæt vegetation.[15] Især bengalske tigre lever i mange slags skov, f.eks. våd, stedsegrøn og semi-stedsegrøn skov i Assam og det østlige Bengalen, de sumpede mangroveskove i Ganges-deltaet, løvskovene i Nepal og torneskov i bjergene i Vestghats. I forskellige dele af deres udbredelsesområde lever eller levede de desuden i delvist åbne græsstepper og savanne, samt i tajgaskove og på klippeterræn.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Socialt liv[redigér | redigér wikikode]

En ikke helt voksen tiger viser fortænder, hjørnetænder og lidt af for- og bagkindtænder, mens den gaber

Voksne tigre fører generelt et solitært liv. De etablerer og forsvarer territorier, men har langt større områder, hvori de færdes. Voksne af begge køn begrænser generelt deres bevægelser til disse områder, hvor de og deres unger kan tilfredsstille deres behov. Individer, der deler det samme område, følger hinandens bevægelser og aktiviteter.[16] Størrelsen af disse områder afhænger især af mængden af byttedyr og for hanners vedkommende af adgangen til hunner. En huntiger kan have et territorium på 28 km², mens hanners territorier er meget større, 60-100 km². En hans område overlapper normalt adskillige hunners, hvilket skaffer ham en stor gruppe af mulige hunner, han kan parre sig med.[17]

Modsat mange andre arter i kattefamilien er tigre gode svømmere og bader ofte i damme, søer og floder, for at køle sig på varme dage. Blandt de store katte er det kun jaguaren, der har en lignende forkærlighed for vand.[18] De kan krydse floder, der er op til 7 km brede og kan svømme op til 29 km på en enkelt dag.[15] De er i stand til at svømme med et nedlagt bytte eller at fange et bytte i vandet. Unge huntigre etablerer deres første territorie nær morens territorie. Overlappet mellem deres territorier bliver mindre med tiden. Derimod vandrer hanner længere væk end deres hunlige søskende og begynder tidligere at markere deres eget territorie. En ung han opnår et teriitorie enten ved at finde et område fri for andre hanner eller ved midlertidigt at leve i en anden hans territorie, indtil han bliver ældre og stærk nok til at udfordre denne han. Unge hanner, der forsøger at etablere sig, har den højeste dødelighed (30-35% per år) blandt voksne tigre.[19]

Hantiger, der markerer sit territorie

For at hævde territoriet, markerer hannen det med urin[20][21] og sekreter fra analkirtler samt ved at markere sine stier med ekskrementer og ved at kradse med kløerne på træer eller i jorden. Hunner anvender også kradsemærker samt markeringer med urin og ekskrementer. Duftmarkeringer af denne type gør det muligt for et individ at kende et andet individs identitet, køn og eventuelle brunst. Hunner i brunst vil signalere deres parringsvillighed med hyppigere duftmarkeringer og ved oftere at brøle.[22]

Selvom tigre for det meste undgår hinanden, er de ikke altid territoriale og relationerne mellem individer kan være komplekse. En voksen af begge køn deler nogle gange sit nedlagte bytte med andre, endda også med dem, der ikke er beslægtet. Det er observeret, at en han deler sit bytte med to hunner og fire unger. Til forskel fra hanløver tillader hantigre, at hunner og unger æder af hans bytte, inden han selv er færdig med at æde. De lader alle til stort set at komme godt overens, modsat den konkurrenceprægede adfærd, der ses i en løveflok.[23]

Jagt og føde[redigér | redigér wikikode]

Tigerens tandsæt (øverst) og kravebjørn (nederst). De store hjørnetænder sørger for det dræbende bid, mens kindtænderne er skærende.

I naturen lever tigre især af store eller mellemstore dyr, idet de foretrækker hovdyr, der vejer mindst 90 kg.[24][25] De har som regel kun begrænset eller ingen indvirkning på bestanden af deres byttedyr.[15] I Tamil Nadu (Indien) er tigerens foretrukne føde (de mest yndede nævnt først) sambarhjort, aksishjort, barasingahjort, vildsvin, gaur, nilgau, asiatisk vandbøffel og vandbøffel,[24] mens gaur og sambarhjort er de foretrukne i andre dele af Indien.[26][27] De jager også andre rovdyr, f.eks. hunde, leoparder, pytoner, læbebjørne og krokodiller. I Sibirien er de væsentligste byttedyr wapiti og vildsvin (disse to arter udgør næsten 80 % af byttet) efterfulgt af sikahjort, elg, sibirisk rådyr og moskushjort.[28] Også kravebjørn og brun bjørn kan være blandt tigerens byttedyr[6][29][30] og de udgør op til 40,7 % af den sibiriske tigers bytte afhængig af lokale forhold og af bjørnebestanden.[31] På Sumatra omfatter byttedyrene sambarhjort, muntjak, vildsvin, skaberaktapir og orangutang.[32][33] I den uddøde kaspiske tigers udbredelsesområde omfattede byttedyrene saigaantilope, dromedar, europæisk bison, yakokse og vilde heste. Som mange rovdyr er tigre opportunister og kan æde langt mindre bytte, f.eks. aber, påfugle og andre jordlevende fugle, harer, hulepindsvin og fisk.[24]

Tiger ved nyligt dræbt antilope
Bengalsk tiger, der æder et skældyr (Manis crassicaudata)

Tigre jager generelt ikke voksne individer af asiatisk elefant og indisk næsehorn, men det er dog sket.[34][35] Hyppigere er det de mere sårbare små unge dyr, der nedlægges.[36] Der findes fra 1800-tallet rapporter om tigre, der har angrebet og dræbt elefanter redet af mennesker.[37] Når tigre lever nær mennesker, kan de også undertiden tage husdyr som tamkvæg, heste og æsler.[38] Ældre eller sårede tigre, der ikke længere kan fange vilde byttedyr, kan blive menneskeædere, hvilket er sket jævnligt i hele Indien. En undtagelse findes i Sundarbans, hvor også sunde og raske tigre angriber fiskere og landsbyboere, der bevæger sig i skoven, så mennesker derfor her udgør en lille del af tigerens normale føde.[39] Selvom tigre næsten udelukkende er kødædere, kan de lejlighedsvis æde grønt for at få kostfibre, f.eks. frugter fra træet Careya arborea.[38]

Tigre bliver traditionelt regnet for at være nataktive rovdyr,[40] men i områder uden mennesker er de blevet observeret jagende om dagen via fjernbetjente, skjulte kameraer.[41] De jager normalt alene og ligger på lur efter deres bytte som de fleste kattedyr. De kan angribe fra en hvilken som helst vinkel og overmander byttet ved at slå det omkuld ved hjælp af deres kropsvægt og styrke. Hvis tigeren skal have succes med angrebet, kræver det, at den næsten samtidigt både springer på byttet, vælter det og får fat i struben eller nakken med tænderne.[15] Trods deres størrelse kan tigre komme op på en fart af cirka 50-65 km/t, men kun over korte afstande. Derfor skal tigre være tæt på byttet, inden de påbegynder angrebet. Hvis byttet får færten af tigeren inden angrebet, vil den som regel hellere opgive jagten end at skulle forfølge det eller kæmpe direkte mod det. Der er rapporteret om horisontale spring på op til 10 meter, men spring af den halve længde er mere typiske. Kun en ud af 2-20 jagter (inklusiv forsøg på at snige sig ind på potentielt bytte) ender med succes.[15][42][43]

Når tigre jager større dyr, foretrækker de at bide i struben og bruge deres kraftfulde forben til at holde byttet fast, ofte samtidigt med, at det væltes om på jorden. Tigeren forbliver fastbidt i struben, indtil byttet er dødt ved kvælning.[23] Ved hjælp af denne metode er gaurere og vandbøfler, der vejer over et ton, blevet dræbt af tigre, der kun vejer en sjettedel af dette.[44] Selvom de kan dræbe raske voksne individer, foretrækker de ofte at vælge unger eller svagelige individer af meget store dyr.[45] Sunde, voksne byttedyr af denne slags kan være farlige at kaste sig over, fordi lange stærke horn, ben og stødtænder alle er potentielt livsfarlige for tigeren. Ingen andre nulevende landrovdyr angriber jævnligt så store byttedyr alene.[46][47] Når tigre jager sambarhjorte, der udgør op til 60% af deres bytte i Indien, har de angiveligt kunnet frembringe en lyd, der er en efterligning af hannens brunststemme, for at tiltrække den.[24][38] Ved mindre bytte, som aber og harer, bider tigeren i nakken, og ofte overrives rygmarven, gennembores luftrøret eller afskæres vener og arterier i halsen.[48] I sjældne tilfælde er det observeret at tigre kan dræbe ved slag med deres poter, der er tilstrækkeligt kraftfulde til at knuse kraniet på tamkvæg[38] eller brække ryggen på læbebjørne.[49]

En voksen tiger kan gå i op til to uger uden at æde, og derefter æde 34 kg kød på en gang. I fangenskab bliver voksne tigre fodret med 3-6 kg kød om dagen.[15]

Unger[redigér | redigér wikikode]

Huntiger med sin unge

Parringen kan foregå hele året, men er almindeligst mellem november og april.[15] En hun er kun parringsvillig i tre til seks dage. Parringer er hyppige og støjende i denne periode. Drægtigheden varer fra 93-112 dage, gennemsnittet er 105 dage.[15] Kuldet er normalt på to eller tre unger, men kan være fra en til seks. Ungerne vejer 680-1400 gram ved fødslen, og fødes blinde og hjælpeløse, men med pels.[15] Hunnerne passer dem alene. Fødestedet og hendes og ungernes opholdssted er placeret et afskærmet sted, f.eks. i et tæt buskads, en hule eller en klippesprække. Hannen tager normalt ikke del i pasningen af ungerne. Omvandrende hanner, der ikke er beslægtet med ungerne, kan dræbe dem, for på den måde at gøre hunnen modtagelig for parring. En huntiger kan nemlig føde et nyt kuld inden for fem måneder, hvis ungerne i det tidligere kuld mistes.[15] Dødeligheden af tigerunger er på cirka 50% i de første to år.[15] Kun få andre rovdyr angriber tigerunger på grund af huntigerens ilterhed. Bortset fra mennesker og andre tigre, er sult, kulde og ulykker almindelige årsager til ungernes død.[47]

Ungerne åbner deres øjne i en alder af 6-14 dage. De begynder sammen med deres mor at foretage korte ture uden for opholdsstedet, når de er otte uger gamle, men følger hende ellers ikke i hendes omstrejfen i territoriet, før de er ældre. Ungerne dier hos moren i tre til seks måneder. Omkring den tid, hvor de bliver fravænnet, begynder de at følge moren rundt i territoriet og lærer samtidig, hvordan jagten foregår. I en alder af elleve måneder er de næsten af fuldvoksen størrelse og er nu dygtige jægere.[15] Ungerne bliver uafhængige omkring atten måneder gamle, men skilles først helt fra deres mor, når de er 2 eller 2½ gamle. Hunner bliver kønsmodne efter tre eller fire år, mens hanner bliver det fire eller fem år gamle.[15]

Beskyttelse[redigér | redigér wikikode]

Tigerbestande
Land Anslået
Bangladesh Bangladesh 440
Bhutan Bhutan 103
Cambodja Cambodia 20
Kina Kina 45
Indien Indien 2.226
Indonesien Indonesien 500
Laos Laos 17
Malaysia Malaysia 500
Burma Myanmar 85
Nepal Nepal 198
Nordkorea Nordkorea ukendt
Rusland Rusland 562
Thailand Thailand 200
Vietnam Vietnam 20
Total 5.241

Tigeren er en truet dyreart.[11] Krybskytteri efter pels og kropsdele og ødelæggelse af levesteder har i stort omfang reduceret antallet af tigre i naturen. I begyndelsen af det 20. århundrede mener man, at der var over 100.000 tigre i naturen, men bestanden her er skrumpet ind til mellem 1500 og 3500.[50][51] Væsentlige årsager til bestandsnedgangen omfatter ødelæggelse og fragmentering af levesteder og krybskytteri.[11] Efterspørgsel på tigerens kropsdele for brug i traditionel kinesisk medicin er også blevet angivet som en væsentlig trussel mod tigeren.[52][53] Ifølge nogle skøn findes der færre end 2500 kønsmodne og ynglende individer, og ingen enkelte bestande på mere end 250 sådanne individer.[11] Den globale tigerbestand blev vurderet til 3.200 af Verdensnaturfonden i 2011.[54] Det præcise antal af tigre i naturen er ukendt, fordi mange skøn er forældede eller blot er kvalificerede gæt. Kun få skøn er baseret på pålidelige videnskabelige optællinger. Tabellen viser estimater land for land ifølge IUCN samt officielle tal fra de forskellige lande.[11]

Indien huser verdens største bestand af vilde tigre,[55] men kun 11% af de oprindelige indiske levesteder for tigre er stadig eksisterende, og de er blevet fragmenterede og forringede.[56][57] En optælling fra 2014 anslog en bestand på 2.226 individer, hvilket er en 30% stigning i forhold til 2011.[58]

Den sibiriske tiger var i 1940'erne lige ved at uddø, idet der i Rusland kun var cirka 40 dyr tilbage i naturen. Derfor blev der i Sovjetunionen iværksat tiltag mod krybskytteri og der blev oprettet et netværk af områder, hvor tigeren var fredet, hvilket førte til en opgang i bestanden på flere hundrede. Krybskytteri blev igen et problem i 1990'erne, da Ruslands økonomi kollapsede. Den største forhindring i forhold til at bevare arten er det enorme territorie som hver tiger kræver (op til 450 km² for en enkelt hun og endnu mere for en han).[59] Tigerens naturlige udkonkurrering af ulven er blevet brugt af russiske naturforkæmpere til at overbevise jægere om, at de skal tolerere de store katte. Tigre har en mindre indvirkning på bestanden af hovdyr end ulve og er effektive, når det drejer sig om at kontrollere antallet af ulve.[60] I 2005 mentes antallet i Rusland at være på omkring 360 dyr, der dog kun udviste en lille genetisk diversitet.[61] Et årti senere blev antallet af sibiriske tigre anslået til mellem 480 og 540 individer.

Kina havde tidligere forkastet vestens folkelige bevægelser til fordel for naturbeskyttelse, men ændrede sin holdning i 1980'erne og tiltrådte Washingtonkonventionen. I 1993 havde Kina forbudt handel med tigerens kropsdele, hvilket mindskede brugen af tiger-knogler i traditionel kinesisk medicin.[62] Herefter blev tibetanernes handel med skind fra tigeren en relativt større trussel mod tigeren. Skindene blev brugt i den traditionelle tibetanske klædedragt chuba af sangere og deltagere i hestevæddeløb og var blevet statussymboler. I 2004 iværksatte internationale naturbeskyttelsesorganisationer med succes en kampagne i Kina mod handel med tigerskind. Der var harme i Indien, hvor mange tibetanere bor, og den 14. Dalai Lama blev overtalt til at tage emnet op. Siden er holdningen skiftet, idet nogle tibetanere offentligt har brændt deres chuba-klædedragter.[63]

Menneskeædende tigre[redigér | redigér wikikode]

Hvide tigre

Tigre i naturen, der ikke før har haft kontakt med mennesker, undgår normalt kontakt, såvidt det er muligt. Ikke desto mindre forårsager tigre flere dødsfald gennem direkte angreb, end nogen andre vilde pattedyr.[15] Sommetider er angrebene provokeret af jagt, hvor tigre søger at forsvare sig, efter at de selv er blevet sårede. Andre gange kan en tiger blive overrasket, f.eks. hvis et menneske uafvidende kommer mellem en huntiger og hendes unger.[64] I Indien var der et tilfælde, hvor en tiger angreb et postbud, som normalt gik til fods - da tigeren så postbuddet på cykel, angreb den.[65] Tigre kan til tider komme til at anse mennesker for byttedyr, typisk i områder, hvor befolkningstilvækst, skovhugst og landbrugsdrift har presset dyrenes naturlige levesteder og berøvet dem deres normale byttedyr. De fleste menneskeædende tigre er gamle og svækkede, hvad der gør det svært for dem at fange deres normale bytte.[14] F.eks. havde Champawat-tigeren, en huntiger der levede i Indien og Nepal, brækket begge hjørnetænder. Denne huntiger blev anset som ansvarlig for over 400 menneskers død da hun blev skudt i 1907, hvilket er det største antal angreb som ét enkelt vildt dyr kan tilskrives.[3] De fleste tigerangreb på mennesker finder sted i dagtimerne, hvor folk arbejder udendørs og ikke er på vagt.[66]

Tidlige beskrivelser af mennekeædende tigre havde en tendens til at beskrive dem som kujoner eller feje på grund af deres bagholds-taktik.[67]

Menneskeædende tigre har i de seneste årtier været et særligt problem i Indien og Bangladesh, især i Uttarakhand og mangrovesumpe i Sundarbans i Bengalen, hvor også sunde og raske tigre har jaget mennesker. På grund af klimaforandringer er der på kort tid sket ødelæggelser af tigerens levesteder, hvlket har ført til, at antallet af tigerangreb er steget i Sundarbans.[68] Meget er forsøgt for at undgå angreb fra tigre. I 1986 begyndte man f.eks. i Sundarbans at bære masker med menneskeansigter i nakken, fordi tigre normalt ikke angriber, når de er opdaget af deres bytte. Dette medførte kun et midlertidigt fald i antallet af angreb. Man har også forsøgt at udlægge bytte til tigrene og opstille menneskedukker, der gav elektrisk stød, men disse ting virkede endnu mindre.[69]

Mindst 27 mennesker blev i USA dræbt eller alvorligt såret af tigre i fangenskab mellem 1998 og 2001.[70]

I nogle tilfælde lader tigerangreb på mennesker til at være relateret til forsvar af territoriet snarere end til det at skaffe føde. I mindst et tilfælde dræbte en huntiger med unger otte mennesker, der kom ind i hendes territorie, men uden overhovedet at forsøge at æde dem.[71]

Underarter[redigér | redigér wikikode]

Der findes seks nulevende underarter:

Desuden er tre underarter uddøde inden for de sidste 100 år:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ David Krogh (2010), Biology: A Guide to the Natural World, Benjamin-Cummings, s. 658, ISBN 978-0-321-61655-5 
  2. ^ a b Brakefield, T. (1993). Big Cats: Kingdom of Might. Voyageur Press. ISBN 0-89658-329-5. 
  3. ^ a b c Wood, Gerald (1983). The Guinness Book of Animal Facts and Feats. Guinness Superlatives. ISBN 978-0-85112-235-9. 
  4. ^ Hunter, Luke (2011). Carnivores of the World. Princeton University Press. ISBN 978-0-691-15228-8. 
  5. ^ Mazák, V. (1981). "Panthera tigris". Mammalian Species 152: 1–8. doi:10.2307/3504004. 
  6. ^ a b Mazak, V. (2004). Der Tiger. Westarp Wissenschaften Hohenwarsleben. ISBN 3-89432-759-6.  (på tysk)
  7. ^ Conover, Adele (November 1995). "The object at hand". Smithsonian Magazine. Hentet 7 April 2014. 
  8. ^ a b Matthiessen, Peter; Hornocker, Maurice (2001). Tigers In The Snow. North Point Press. ISBN 0-86547-596-2. 
  9. ^ Piper, P.J.; Earl of Cranbrook, Rabett, R.J. (2007). "Confirmation of the presence of the tiger Panthera tigris (L.) in Late Pleistocene and Holocene Borneo". Malayan Nature Journal 59 (3): 259–267. 
  10. ^ Piper, P.J., Philip J.; Ochoa, J.; Paz, V.; Lewis, H.; Ronquillo, W.P. (2008). "The first evidence for the past presence of the tiger Panthera tigris (L.) on the island of Palawan, Philippines: extinction in an island population". Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology 264: 123–127. doi:10.1016/j.palaeo.2008.04.003. 
  11. ^ a b c d e Chundawat, R.S., Habib, B., Karanth, U., Kawanishi, K., Ahmad Khan, J., Lynam, T., Miquelle, D., Nyhus, P., Sunarto, S., Tilson, R., Sonam Wang (2010). "Panthera tigris"]. IUCN Red List of Threatened Species. Version 2011.2. International Union for Conservation of Nature.
  12. ^ Dinerstein, E., Loucks, C., Wikramanayake, E., Ginsberg, Jo., Sanderson, E., Seidensticker, J., Forrest, J., Bryja, G., Heydlauff, A. (2007). "The Fate of Wild Tigers". BioScience 57 (6): 508–514. doi:10.1641/B570608. 
  13. ^ Sanderson, E., Forrest, J., Loucks, C., Ginsberg, J., Dinerstein, E., Seidensticker, J., Leimgruber, P., Songer, M., Heydlauff, A., O'Brien, T., Bryja, G., Klenzendorf, S., Wikramanayake, E. (2006). The Technical Assessment: Setting Priorities for the Conservation and Recovery of Wild Tigers: 2005–2015. WCS, WWF, Smithsonian, and NFWF-STF, New York and Washington, DC, USA.
  14. ^ a b Miquelle, Dale. "Tiger". in MacDonald, David. The Encyclopedia of Mammals (2nd ed.). Oxford University Press. pp. 18–21. ISBN 0-7607-1969-1. 
  15. ^ a b c d e f g h i j k l m n Novak, R. M. (1999). Walker's Mammals of the World. 6th edition. Baltimore: Johns Hopkins University Press. ISBN 0-8018-5789-9. 
  16. ^ McDougal, C. (1977) The Face of the Tiger. Rivington Books and André Deutsch, London.
  17. ^ Tiger. Smithsonian National Zoological Park. Hentet 7 April 2014. 
  18. ^ Shoemaker, A.H., Maruska, E.J. and R. Rockwell (1997) Minimum Husbandry Guidelines for Mammals: Large Felids. American Association of Zoos and Aquariums
  19. ^ Mills, S. (2004). Tiger. London: BBC Books. s. 89. ISBN 1-55297-949-0. 
  20. ^ Burger, B. V.; Viviers, M. Z.; Bekker, J. P. I.; Roux, M.; Fish, N.; Fourie, W. B.; Weibchen, G. (2008). "Chemical Characterization of Territorial Marking Fluid of Male Bengal Tiger, Panthera tigris". Journal of Chemical Ecology 34 (5): 659–671. doi:10.1007/s10886-008-9462-y. PMID 18437496. 
  21. ^ Smith, J. L. David; McDougal, C.; Miquelle, D. (1989). "Scent marking in free-ranging tigers, Panthera tigris". Animal Behaviour 37: 1–10. doi:10.1016/0003-3472(89)90001-8. 
  22. ^ "About:Tiger (Panthera tigris)". Arkive.org (Wildscreen UK). Hentet 10 April 2014. 
  23. ^ a b Schaller, G. (1967). The Deer and the Tiger: A Study of Wildlife in India. Chicago: Chicago Press. 
  24. ^ a b c d Ramesh, T.; Snehalatha, V.; Sankar, K. and Qureshi, Qamar (2009). "Food habits and prey selection of tiger and leopard in Mudumalai Tiger Reserve, Tamil Nadu, India". J. Sci. Trans. Environ. Technov. 2 (3): 170–181. 
  25. ^ Karanth, K. Ullas and Sunquist, Melvin E. (1995). "Prey Selection by Tiger, Leopard and Dhole in Tropical Forests". Journal of Animal Ecology 64 (4): 439–450. doi:10.2307/5647. 
  26. ^ Karanth, K.U. and Sunquist, M.E (2009). "Prey selection by tiger, leopard and dhole in tropical forests". Journal of Animal Ecology 64 (3): 439–450. doi:10.2307/5647. 
  27. ^ Andheria, A.P.; Karanth, K.U. and Kumar N.S. (2007). "Diet and prey profiles of three sympatric large carnivores in Bandipur Tiger Reserve, India". Journal of Zoology 273 (2): 169–175. doi:10.1111/j.1469-7998.2007.00310.x. 
  28. ^ Miquelle, Dale G.; Smirnov, Evgeny N.; Quigley, Howard B.; Hornocker, Maurice G.; Nikolayev, Igor G. and Matyushkin, Evgeny N. (1996). "Food habits of Amur tigers in the Sikhote-Alin Zapovednik and the Russian Far East, and implications for conservation". Journal of Wildlife Research 1 (2): 138. 
  29. ^ David Prynn (2004). Amur tiger. Russian Nature Press. pp. 115. 
  30. ^ Seryodkin (2003). "Denning ecology of brown bears and Asiatic black bears in the Russian Far East". Ursus 14 (2): 159. 
  31. ^ Seryodkin I. V.; Goodrich J. M.; Kostyrya A. V.; Schleyer B. O.; Smirnov E. N.; Kerley L. L.; Miquelle D. G. (2005). "19". Relationship among tigers, brown bears, and Himalayan black bears. 
  32. ^ Linkie, M.; Ridout, M. S. (2011). "Assessing tiger-prey interactions in Sumatran rainforests". Journal of Zoology 284 (3): 224–229. doi:10.1111/j.1469-7998.2011.00801.x. 
  33. ^ Cawthon Lang KA (13 June 2005). Primate Factsheets: Orangutan (Pongo) Taxonomy, Morphology, & Ecology. Hentet 12 October 2007. 
  34. ^ "Trouble for rhino from poacher and Bengal tiger". The Telegraph. 2008. 
  35. ^ "Tiger kills elephant at Eravikulam park". The New Indian Express. 2009. 
  36. ^ Karanth, K. U. and Nichols, J. D. (1998). "Estimation of tiger densities in India using photographic captures and recaptures". Ecology 79 (8): 2852–2862. doi:10.1890/0012-9658(1998)079[2852:EOTDII]2.0.CO;2. 
  37. ^ Frank Leslie's popular monthly, Volume 45, 1879, edited by Frank Leslie, New York: Frank Leslie's Publishing House. 53, 55, & 57 Park Place. p. 411
  38. ^ a b c d Perry, Richard (1965). The World of the Tiger. s. 260. 
  39. ^ Bright, Michael (2002). Man-Eaters. Macmillan. pp. 53–54. ISBN 0-312-98156-2. 
  40. ^ Tilson, Ronald (2010). Tigers of the World: The Science, Politics and Conservation of Panthera tigris. Elsevier Inc. s. 22. ISBN 978-0-8155-1570-8. 
  41. ^ Tiger: Spy In The Jungle. John Downer Productions. BBC (2008)
  42. ^ Dacres, Kevin (2007). Panthera tigris. Animal Diversity Web. Hentet 3 April 2014. 
  43. ^ Tilson, Ronald (2010). Tigers of the World: The Science, Politics and Conservation of Panthera tigris. Elsevier Inc. s. 23. ISBN 978-0-8155-1570-8. 
  44. ^ Sankhala, Kailash (1997). Indian Tiger. Roli Books Pvt Limited, India. ISBN 978-81-7437-088-4. , side 17
  45. ^ Hunter, Luke (2011). Carnivores of the World. Princeton University Press. ISBN 978-0-691-15228-8. 
  46. ^ Heptner, V.G. and Sludskii, A.A. (1992). Mammals of the Soviet Union Volume II, Part 2. ISBN 90-04-08876-8. 
  47. ^ a b Sunquist, M., Sunquist, F. (2002) Wild Cats of the World. University Of Chicago Press, Chicago
  48. ^ Sankhala, Kailash (1997). Indian Tiger. Roli Books Pvt Limited, India. ISBN 978-81-7437-088-4. , side 23
  49. ^ Mills, Stephen (2004). Tiger. Richmond Hill, Ontario.: Firefly Books. s. 168. ISBN 1-55297-949-0. 
  50. ^ Tiger. Big Cat Rescue. Hentet 7 March 2009. 
  51. ^ "Tigers 'take night shift' to dodge humans". BBC News. 4 September 2012. Hentet 10 April 2014. 
  52. ^ Traditional Chinese Medicine. World Wildlife Foundation. Hentet 3 March 2012. 
  53. ^ Jacobs, Andrew (13 February 2010). "Tiger Farms in China Feed Thirst for Parts". New York Times. 
  54. ^ WWF – Tiger – Overview. Worldwildlife.org (10 August 2011). Retrieved on 27 September 2011.
  55. ^ Hoiberg, Dale and Ramchandani, Indu (2000). Students' Britannica India. Popular Prakashan. ISBN 978-0-85229-760-5. Hentet 10 June 2010. 
  56. ^ Independent Online (12 March 2008). 'World tiger population shrinking fast'. Iol.co.za. Hentet 10 June 2010. 
  57. ^ Dinerstein, E., Loucks, C., Heydlauff, A., Wikramanayake, E., Bryja, G., Forrest, J., Ginsberg, J., Klenzendorf, S., Leimgruber, P., O'Brien, T., Sanderson, E., Seidensticker, J., Songer, M. (2006) Setting Priorities for the Conservation and Recovery of Wild Tigers: 2005–2015. A User's Guide. 1–50. Washington, D.C., New York, WWF, WCS, Smithsonian, and NFWF-STF.
  58. ^ Burke, Jason (20 January 2015). India’s tiger population increases by almost a third. The Guardian. Hentet 3 May 2015. 
  59. ^ Goodrich, J.M., Miquelle, D.G., Smirnov, E.M., Kerley, L.L., Quigley, H.B., Hornocker, M.G. (2010). "Spatial structure of Amur (Siberian) tigers (Panthera tigris altaica) on Sikhote-Alin Biosphere Zapovednik, Russia". Journal of Mammalology 91 (3): 737–748. doi:10.1644/09-mamm-a-293.1. 
  60. ^ Timothy, E. Fulbright, D., Hewitt, G. (2007). Wildlife Science: Linking Ecological Theory and Management Applications. CRC Press. ISBN 0-8493-7487-1. 
  61. ^ Miquelle, D., Darman, Y., Seryodkin, I. (2011). "Panthera tigris ssp. altaica". IUCN Red List of Threatened Species. Version 2011.2. International Union for Conservation of Nature.
  62. ^ Yeh, Emily T. (2012). "Transnational Environmentalism and Entanglements of Sovereignty: The Tiger Campaign Across the Himalayas". Political Geography 31: 408–418. doi:10.1016/j.polgeo.2012.06.003. 
  63. ^ Animal Skin Clothes Burned In Tibet After Dalai Lamas Call. The Office of His Holiness the Dalai Lama. 17 February 2006. Hentet 4 December 2010. 
  64. ^ Singh, Kesri (1959). The tiger of Rajasthan. Hale. 
  65. ^ Byrne, Peter (2002). Shikari Sahib. Pilgrims Publishing. pp. 291–292. ISBN 81-7769-183-X. 
  66. ^ Jim Corbett, Man-Eaters of Kumaon, Oxford University Press, 1944
  67. ^ "The Man-Eater of Segur", from Nine Man-Eaters and One Rogue, Kenneth Anderson, Allen & Unwin, 1954
  68. ^ "Climate change linked to Indian tiger attacks". Environmental News Network. 20 October 2008. Hentet 27 October 2008. 
  69. ^ Montgomery, Sy (2009). Spell of the Tiger: The Man-Eaters of Sundarbans. Chelsea Green Publishing. pp. 37–38. ISBN 0-395-64169-1. 
  70. ^ Nyhus, P.J.; Tilson, R.L.; Tomlinson, J.L. (2003). "Dangerous animals in captivity: Ex situ tiger conflict and implications for private ownership of exotic animals". Zoo Biology 22 (6): 573–586. doi:10.1002/zoo.10117. 
  71. ^ Ethirajan, A. (2012). "Rogue tigress 'terrorises Bangladesh villagers'". BBC News (BBC). 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]