Truman Capote

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Truman Capote
Aktiv 20. århundrede
Truman Capote
Område: Amerikansk litteratur
Født: 30. september 1924(1924-09-30)

New Orleans, Louisiana, United States

Død: 25. august 1984 (59 år) , Los Angeles, Californien, United States

United States}

Nationalitet: USA Amerikansk
Partne(r): Jack Dunphy
Genre(r): Noveller, non-fiktion
Kendt(e) værk(er): In Cold Blood
Breakfast at Tiffany's
Påvirket af: Malcolm Lowry, Edgar Allan Poe, James Agee, E. M. Forster, Henry James, Gustave Flaubert, Ivan Turgenev, Anton Chekhov, Marcel Proust, Raymond Chandler
Har påvirket: Joseph Wambaugh, Harper Lee, John Updike, James Robert Baker, Andy Warhol, John O'Hara

Truman García Capote (30. september 192425. august 1984) var en amerikansk forfatter hvis værker anerkendes som klassikere. Han er bedst kendt for In Cold Blood (1966) og novellen Breakfast at Tiffany's (1958) der begge er filmatiserede.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Truman Streckfus Persons blev født i New Orleans, Louisiana. Hans forældre var købmanden Archulus "Arch" Persons og den da 16-årige Lillie Mae Faulk. De blev skilt da han var 4 år og og Capote sendtes til Monroeville, Alabama, hvor hans tanter opdrog ham. Han var ensom og lærte sig selv at læse før han begyndte i første klasse. Som 8-årig begyndte han at skrive, og efter eget udsagn skrev han sin første bog i en alder af 9 år. Da han var 11 begyndte han at skrive seriøst i sessioner af 3 timer hver dag.

I 1933 flyttede han med sin mor til New York hvor de boede med hendes nye mand Joseph Capote der adopterede Truman og gav ham det nye navn Truman García Capote i 1935. Truman gik i New York på privatskolen Trinity. Der tog han en IQ-test hvori han efter sigende fik 215 point, det højeste i skolens historie. Han afsluttede som 17-årig sit skoleforløb efter at have gået på Dwight School og Greenwich High School. Derefter arbejdede han i to år ved The New Yorker.

Tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

I 1945 trykte Mademoiselle hans novelle ”Miriam”, der vandt en O. Henry Award i 1946. Prisen og historien tiltrak forlæggeren Bennett Cerf og det endte med en kontrakt med Random House på en roman. Med et forskud på 1500 $ vendte Truman tilbage til Monroeville og påbegyndte sit værk Other Voices, Other Rooms som han færdiggjorde i Nantucket, Massachusetts.

Da Other Voices, Other Rooms udkom i 1948 blev det på New York Times' bestsellerliste i 9 uger og blev solgt i over 26.000 eksemplarer. Markedsføringen og kontroverserne omkring udgivelsen gjorde Truman berømt på rekordtid. Et kontroversielt fotografi af Harold Halma anvendtes til at markedsføre bogen, og det skabte næsten lige så megen furore som bogens indhold.

Truman påstod at han var blevet fanget i et uopmærksomt øjeblik, men ifølge Gerald Clarkes biografi om Truman virkeligheden havde han poseret foran kameraet og var selv ansvarlig for den voldsomme opmærksomhed det gav. Desuden var det med til at give Truman den offentlige persona han ønskede.

Da fotografiet fulgte anmeldelser i aviser og blade morede det nogle læsere, mens andre blev oprørte idet de fandt Trumans positur lummer, og med stærke seksuelle undertoner. En dag overhørte fotografen Halma to midaldrende damer tale om billedet. Da den ene sagde: ”Jeg siger dig, han er bare ung” svarede den anden: ”Og jeg siger dig, at hvis han ikke er ung, er han farlig!”. Truman nød at genfortælle denne anekdote.

Random House fulgte Other Voices, Other Rooms ' med A Tree of Night and Other Stories fra 1949. Udover "Miriam" indeholdt samlingen ”Shut a Final Door” der også vandt en O. Henry Award i 1949. Trumans novelle fra 1951 ”The Grass Harp” blev bearbejdet til skuespil i 1952, en musical i 1971 og en film i 1995. Breakfast at Tiffany's: A Short Novel and Three Stories fra 1958 fokuserede på historier om personligt tab, og førsteudgaven af bogen er vurderet til 20.000 kr. For Truman markerede bogen et væsentligt skift i hans karriere.

In Cold Blood[redigér | redigér wikikode]

I 1959 påbegyndte Truman arbejdet med hvad der skulle blive hans sidste værk. Han var inspireret af en artikel fra New York Times på 300 ord der fortalte om fire uopklarede mord på Clutter-familien i Holcomb, Kansas. Truman fandt den korte artikel så interessant at han straks, med sin nære veninde Harper Lee, rejste til den lille by.

Over de næste par år lærte han hele byens befolkning at kende og engageredes i efterforskningen af mordene. Når han i sin research interviewede beboerne i den lille by, undlod han at tage noter. I stedet huskede han samtalerne og skrev citater ned bagefter. Ved en test fastsloges det at han var i stand til ordret at huske 94% af samtaler. Harper Lee var en stor hjælp for Truman, da hun ved at lære byens kvinder at kende skaffede adgang til de Familier Truman ønskede at interviewe.

Under forløbet etablerede Truman også et tæt forhold til især en af de to dødsdømte mordere, Perry Smith. Han hjalp dem således med advokatbistand og opsøgte gentagne gange i fængslet hvor han interviewede Smith. Da de to nægtedes appel skrev Smith til Truman om advokatbistand men Truman svarede at han ikke kunne finde en advokat. Til sidst hængtes de to mordere, Truman overværede dette.

In Cold Blood udkom i serieform i The New Yorker i 1965 og blev udgivet i hard-cover af Random House i 1966. Truman kaldte selv bogen for en "Non-fiction novel", en "fagroman". Den modtog stor ros fra kritikerne og blev en international bestseller. Der udbrød imidlertid en fejde mellem Truman og kritikeren Kenneth Tynan, der i The Observer anklagede Capote for at have ønsket en henrettelse af forbryderne så hans "fagroman" kunne få en effektiv slutning.

Filmen Capote belyser Trumans konflikt og splittelse imellem forholdet til Perry Smith og Trumans besættelse af at færdiggøre sit massive værk. Capote modtog ros fra kritikerne og Philip Seymour Hoffman modtog i 2006 en Oscar for sin portrættering af Truman Capote.

Berømmelse[redigér | redigér wikikode]

Truman Capote var åbenlyst homoseksuel i en tid hvor det var almindeligt blandt kunstnere, men ikke noget man talte om. Han var kendt for sin spæde læspende stemme og sin outrerede påklædning. Han påstod ofte at have kendt folk personligt, selvom han aldrig havde mødt dem, bl.a. Greta Garbo. Han erklærede derudover at han havde haft kærlighedsforhold til mænd der var kendt som heteroseksuelle, herunder Errol Flynn.

Han færdedes i udvalgte kredse med andre berømte forfattere, kritikere, forretningsfolk, Hollywood-stjerner, royale og medlemmer af overklassen. En del af hans offentlige fremtræden bestod af en lang rivaliseren med forfatteren Gore Vidal. Truman havde ikke meget til overs for de fleste af sine kollegers værker, men en som han holdt af var Lacey Fosburg der skrev Closing Time: The True Story of the Goodbar Murder (1977). Til ære for forlæggeren Katharine Graham afholdt Truman i 1966 sit legendariske "Black and White Ball" maskebal på New York Citys Plaza Hotel. Det ansås for at være årets sociale begivenhed. New York Times gav det således betragtelig dækning og i 2006 skrev Deborah Davis en hel bog om festen.

Truman mistede en del af sine kendte venner da Esquire i 70erne trykte en novelle fra Trumans aldrig færdiggjorte "Answered Prayers". I den udstilledes en række personer i overklassemiljøet og de genkendte sig selv da de læste novellen.

Ensom død[redigér | redigér wikikode]

I sine ældre dage blev Truman eneboer, måske som reaktion på hans tidligere venners afvisninger. Når han ved sjældne lejligheder viste sig offentligt opførte han sig ofte vildt som følge af hans alkoholisme og afhængighed af forskellige stoffer.

Gentagne forsøg på afvænning mislykkedes og han led af hallucinationer, der ofte krævede hospitalsindlæggelse, op til sin død. I en alder af 59 døde han d. 24. august 1984 efter indtagelse af en overdosis piller. I filmen "Capote" med Philip Seymour Hoffman angives dødsårsagen dog at være følgerne af hans alkoholmisbrug.

Værker[redigér | redigér wikikode]

År Titel Noter
1943 Summer Crossing Roman; udgivet posthumt 2005
1945 "Miriam" Novelle
1948 Other Voices, Other Rooms Roman
1949 A Tree of Night and Other Stories Novellesamling
1951 The Grass Harp Roman
1952 The Grass Harp Skuespil
1953 Beat the Devil Manuskript
1954 House of Flowers Broadway musical
1956 The Muses Are Heard Faglitteratur
1956 "A Christmas Memory" Novelle
1957 "The Duke in His Domain" Portræt af Marlon Brando
1958 Breakfast at Tiffany's Novelle
1960 The Innocents Manuskript
1963 The Collected Writings of Truman Capote
1966 In Cold Blood "Non-fiction roman"
1968 The Thanksgiving Visitor Novelle
1971 The Great Gatsby Manuskript baseret på romanen af F. Scott Fitzgerald, afvist af Paramount Pictures
1975 "Mojave" og "La Cote Basque, 1965" Noveller fra Answered Prayers
1976 "Unspoiled Monsters" og "Kate McCloud" Noveller fra Answered Prayers
1980 Music for Chameleons Novellesamling
1986 Answered Prayers: The Unfinished Novel Udgivet posthumt


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]