Altona
Altona er en bydel i det nordvestlige Hamborg og havde i 2005 241.352 indbyggere og et areal på 78,3 km².
Under Den store nordiske krig blev Altona i 1713 brændt ned af de svenske tropper under ledelse af Magnus Stenbock, selv om indbyggerne havde tilbudt at betale brandskat. Den pommerske generalguvernør, Mauritz Velligkö, forlangte byen nedbrændt fordi danskerne skulle have nedbrændt Stade.
1. april 1938 blev den indtil da selvstændige holstenske storby en del af Hamborg. Altona grænser i syd og øst til Hamburg-Mitte, i nordøst til Eimsbüttel og i nord og vest til Slesvig-Holsten
Altona var indtil 1864 en af det danske monarkis vigtigste havnebyer. Monarkiets første jernbane, Altona-Kiel (Christian VIII. Østersø Jernbane), åbnedes i 1844. Tabet af Altona nødvendiggjorde bygningen af Esbjerg Havn.
Historie
Altona var indtil det 16. århundrede kun et lille fiskerleje; byens befolkning voksede ved katolske, reformerte og jødiske flygtninge fra Hamborg (mere end 80% var luthersk, omkring 10% jøder, resten reformerte, katolikker og mennoniter). I 1640 kom byen i dansk besiddelse sammen med herresædet Pinneberg, og da den danske konge Frederik 3. måtte opgive at sælge den til fristaden Hamborg, gjorde han den til købstad i 1664 og gav den betydelige handels- og toldprivilegier, som gjorde den til Nordens første frihavn. Efterhånden voksede den og blev en konkurrent til Hamborg. Allerede i 1670-erne udkom en avis og et ugeblad, og i det 18. århundrede var Reichpostreuter og Altonaischer Mercurius to betydelige blade.
I 1713 afbrændtes byen af svenskerne under Stenbock efter slaget ved Gadebusch, hvorved omkring to trediedele blev ødelagt, men byen kom sig ret hurtigt igen og fik efterhånden et handels- og fiskeriinstitut, blev møntsted, fik en bank og flere skibe end Hamborg. I tolv år var Johann Friedrich Struensee stadslæge i byen og kom i kontakt med menge kredse, hvor tidens politiske, religiøse og andre spørgsmål blev diskuteret, således landsretssagføreren Georg Schade, der oprettede Gesellschaft der Wissenschaften og som fik 15 års fængsel på Christiansø for sit deistiske værk Religion der Adepten. Fra 1761 underviste J.P. Basedow ved Christianerum, byens lærde skole, og udviklede her sine tanker om en skolereform, "filantropinen", som han dog ikke fik virkeliggjort. Fra 1778 blev Christianerum også åbnet for jødiske elever, den første konverterede til kristendommen og blev luthersk præst. Altonas betydning for åndsfriheden bevidnes af, at der i et leksikon fra 1796 angives 65 forfattere i byen mod 58 i Kiel. I 1790-erne, da censuren blev skærpet andre steder i Europa, herskede endnu trykkefriheden i Altona og Schlesvig-Holsten (til 1799), og byen blev et vigtigt trykkested.
Da nationalismen slog igennem, svækkede byens betydning, handelsprivilegierne blev afskaffede, i 1853 forsvandt resterne af toldfriheden. I 1866 kom Altona under Preussen. I 1888 kom den tillige med Hamborg ind i det tyske toldforbund, og 1901 fik den sin egen frihavn.
Oprindeligt beliggende på Elbens højre bred, mod øst stødende umiddelbart op til Hamborgs daværende forstad Sankt Pauli, var Altona indtil 1. verdenskrig en garnisonsby, hovedkvarter for 9. tyske armékorps, havde en landdomstol, et kongeligt kommercekollegium og flere banker, drev en betydelig handel og industri og havde med daværende forstæder i 1910 172.628 indbyggere. Altona havde store jernstøberier, maskinfabrikker, tobaksfabrikker, uld- og bomuldsvæverier, bryggerier, kemiske fabrikker med mere, drev en betydelig søhandel på England, Frankrig og Amerika, men var dog, hvad handelen angik, noget afhængig af Hamborg. Altonakøbmændene måtte således foretage deres transaktioner på Hamborgs børs. Byen havde flere skibsværfter, men dens eget rederi var ikke betydeligt. De vigtigste handelsartikler var korn, mel, kaffe, kakao, tobak, sukker, vin, spiritus, kvæg, tømmer, stenkul, petroleum, huder og skind; også fiskehandelen var betydelig. I 1937 blev Altona indlemmet i Hamborg.
Under 2. verdenskrig, hvor byen var drænet for unge mænd, blev staden terrorbombet af de allierede, og kvinder og gamle oldinge måtte op på tagene for at slukke de brande, som de allieredes bombardementer forvoldte.
Indbyggertal
|
|
|
|
Ekstern henvisninger
- Salmonsens Konversationsleksikon, opslag: Altona
- C. Paludan-Müller: "Omrids af Kong Frederik den Fjerdes Kamp med Grev Magnus Stenbock og Baron Görtz i Aarene 1712, 13 og 14." (Historisk Tidsskrift, 4. række, Bind 6; 1877)
- Chr. Thorsen: "Projekterede og virkeliggjorte forsikringsforetagender i Flensborg og Altona i slutningen af det 18. Aarhundrede" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 28; 1920)
- Richard Willerslev: "Remissionen af 14. april 1842 og 27. marts 1844. Studie i dansk oversøisk handel" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 83; 1945)
- Altonas historie (lille kronologi) (på tysk)
Wikimedia Commons har medier relateret til: |