Dejrø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dejrø (ærøsk dialekt Døjr) er en 0,2 kvadratkilometer stor ø i Nevrebugten ved Ærøskøbing. Den sydlige del af øen er forholdsvis lav med et rev, den midteste del er flad, mod nord og øst rejser øen sig til en højde af seks meter.

Øen, der altid har været ubeboet, har fra 1769 været ejet af 28 parthavere og har siden gammel tid været benyttet til sommergræsning for ungkreaturer og får. Fårene blev sejlet over i pramme, mens kvæget svømmede, trukket efter en båd.

Dejrø har en markant række af tjørnebuske, som i folkemunde kaldes "pesttjørne". Man formoder at de er plantet efter Den Sorte Død i 1300-tallet. Måske har man nedgravet pestramte kreaturer her.

[redigér] Historie

Dejrø tilhørte tidligere hertug Hans den yngre af Sønderborgs søn, hertug Christian, der opdrættede kaniner på øen. For at sikre sin kone Cathrine Griebel og datterens fremtid, testamenterede han i 1629 et hus i Ærøskøbing og øen Dejrø til dem. Cathrine Griebel bliver senere gift med købmand Peter Pilegård, hvis familie ejer øen, indtil Kong Frederik 5. får øen med, da han køber den ene halvdel af Ærø i 1750.

I 1884 stiftedes interessantselskabet Dejrø, der afholder strandsyn, vedligeholder bådebroen, admidnistrerer jagten og lønner en opsynsmand.

Før i tiden har der som på Birkholm været fangst af harer i stedet for jagt. Omkring år 2.000 var øens bestand af harer næsten udryddet af højvande. Efter en dispensation fra Miljøministeriet, blev der i november 2002 sejlet 20 nyfangede harer fra Lyø til Dejrø. Fra 2005 kunne der igen kunne afholdes jagt på Dejrø.

[redigér] Fugle

Der er en ternekoloni med ca. 125 par, en mågekoloni med ca. 350 par og mange ynglende vadefugle. Øen benyttes endvidere om foråret, som fouragerings- og rasteplads af ca. 1.000 mørkbugede knortegæs.

Den bynære beliggenhed medfører meget færdsel, der kan være en trussel, specielt for ternekolonierne og der har siden 2007 været adgangsforbud fra 1. marts til 15. juli.