Satanisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler satanisme udenfor kristendommen. Opslagsordet har også anden betydning, se Satanisme (kristendom).
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Satan afbildet traditionelt med horn og gedebukkeskæg
Dette er et symbol på satanisme.

Satanisme er en religion der består af både ateistiske og teistiske trosretninger. Begrebet kommer af, at Satan står i centrum som et positivt symbol eller en magt. Selvom trosretningerne modsiger hinanden tilhører de alligevel samme religion da de har nogle grundlæggende fællestræk. Fællestrækket er, at de går ind for, at dyrke mørkets magter på en respektfuldt måde. Dernæst står de imodsætning til de abrahamistiske religioner (Jødedom, Kristendom og Islam). At opfatte Mørkets Magter som symboler er den mest udbredte fortolkning, men der findes også dem som opfatter dem som reelle væsner i det hinsides. Som udgangspunkt har satanisme intet med den kristne tro at gøre – hvilket gør hyppigt anvendte betegnelser som Church of Satan, Satans bibel og sort messe forvirrende.

Med den moderne metode til klassificering, kan man groft sagt dele satanismen op i tre former med væsentlig forskel på dybde, konsistens og begrebsklarhed:

  • Ateisme
  • Teisme
  • Laveyisme.

Indholdsfortegnelse

Etymologi [redigér]

Ordet satan betyder modstanderen på hebræisk. Ordet blev oprindeligt brugt om modstandere i krig, modparten i religiøse og politiske debatter og som anklager-titel i en retsforsamling. Endelsen -isme betegner en filosofisk, religiøs eller politisk retning.

De tre hovedformer [redigér]

Ateistisk satanisme [redigér]

Denne form for satanisme er den eneste, som reelt er repræsenteret i Danmark - primært af Satanisk Forum. Det kan ikke udelukkes, at der er andre foreninger, men i så fald er de små og kortlivede uden gennemslagskraft i medierne.

Den moderne eller ateistiske tradition indenfor Satanismen blev grundlagt i San Francisco i 1966 af Anton LaVey. Det skete ved stiftelsen af Church of Satan. Et års tid senere udkom den første bog Satans bibel. Satanister i Laveys retning tror ikke på nogen overnaturlige entiteter. Denne form for satanisme sætter mennesket i centrum. Ateistiske satanister ser Satan som et symbol på en mørk kraft i naturen der motiverer og balancerer alt. Når der tales om "påkaldelse af Satan" i ritualerne så er det den mørke kraft i naturen og ikke et væsen.

Satan er det, som i kristen terminologi kaldes synder og ugudelighed: Begær, had, vrede, dovenskab, lyst, frådseri, stolthed, manglende gudsfrygt, tro på videnskabelige fremskridt, frasigelse af Biblen og i det hele taget ting, der ikke er forenelige med kristendommen. Satanismens moralfilosofi står i det store og hele i direkte modsætning til den kristne moral og er derfor blevet tilsvarende navngivet i henhold til denne negative tilknytning.

I øvrigt begrundes betegnelsen "satanisme" ved De Ni Sataniske Erklæringer. Heraf ses det, at Satan i den vestlige verden repræsenterer otte forskellige værdier - blandt andet nydelse frem for afholdenhed, vitalt liv, hævn, de syv dødssynder og mennesket som et dyr. Historisk set er disse værdier blevet anset for højest sataniske og mennesker er blevet retsforfulgt og dræbt af den kristne kirke for mistanke om at besidde dem. Satanisten tager disse værdier til sig og konkluderer altså, at siden de værdier i vores del af verden altid er blevet opfattet som sataniske, så må de jo være det. Men det er ikke ensbetydende med, at de er "onde" eller "dårlige". Satanisten tror ikke på, at der sidder en gud i Himlen og bestemmer, hvad mennesker skal gøre og hvad mennesker har godt af. På den anden side bestemmer satanisten heller ikke, hvad de kristne - som jo er majoriteten - opfatter som satanisk. Den logiske slutning bliver altså, at hvis man har de nævnte værdier, er man satanist. Det er klart, at der også heri ligger en vis provokationsværdi, idet selve betegnelsen "satanisme" jo er en kritik rettet direkte mod kristendommen. Det er imidlertid ikke sådan, at andre religioner går fri. Den vestlige, kulturelle tilknytning til kristendommen gør blot denne til et oplagt mål. Modstanden er dog rettet mod alle religioner, der siges at frustrere eller hæmme menneskets naturlige instinkter.

At satanisten ikke forsager f.eks. dovenskab og vrede, er ikke ensbetydende med, at satanisten tilbeder nævnte sindstilstande. Det er heller ikke sådan, at en satanist "går op i" at være doven eller vred. Satanisten erklærer, at det er almentmenneskeligt at være doven ind imellem, at blive vred, at være grådig osv. Da det er menneskeligt - og der ikke er nogen gud til at sige noget andet - er det dermed heller ikke dadelværdigt. Det kan sagtens være uhensigtsmæssigt og dumt at være doven dagen lang, men det er nu engang op til den enkelte at finde ud af, hvordan man vil leve. Det er nu også de færreste mennesker, der er én ting hele tiden. Hvis man konstant er vred eller ligger på sofaen hele dagen, er der en stor sandsynlighed for, at det skyldes psykiske problemer.

Magi i Lavey tradition [redigér]

Magi defineres i Satans bibel som "en bevidst eller ubevidst handling, der skaber en ændring i henhold til ens vilje". Der kan altså være tale om en egentlig magi eller et psykologisk redskab. Der er to slags magi: Den store, rituelle magi og den lille magi.

Rituel magi [redigér]

Satanister arbejder med rituel magi. Den rituelle magi kan opfattes på to måder:

1) Som psykodramaer, der skal hjælpe individet til at komme af med opbyggede frustrationer eller styrke sin egen lyst og vilje, og samtidig fodre fantasien med den religiøse forestillingsverden, satanisten ikke beskæftiger sig med til hverdag. Anton LaVey kaldte dette at "lukke gabet mellem religion og psykologi". Her taler man altså ikke om magi som noget, der foregår udenfor menneskets bevidsthed, men udelukkende som en forestilling.

2) Som faktisk magi, der skaber resultater ude i "virkeligheden" afhængig af magikerens evner.

Ritualerne er i det store og hele ens, uanset om satanisten kun tror på den rent psykologiske forandring eller om satanisten rent faktisk tror på magiens virkning for omverdenen direkte.

Den første (psykologiske) tilgang er en klart mest udbredte i Danmark, omend selve brugen af ritualer er meget sjælden. Definitionen i Satans bibel giver plads til begge forståelser. Se i øvrigt De Sataniske Ritualer.

Lesser Magic [redigér]

Den lille magi er de manipulative tricks vi benytter overfor andre mennesker til at få vores vilje. Det er således den bevidste eller ubevidste udnyttelse af andre menneskers svage punkter - f.eks. når nogen laver "hundehvalpeøjne" for at få sin vilje. Denne form for "magi" er stærkt inspireret af den danske fotograf William Mortensens bog The Command to Look, hvor Mortensen giver sit bud på forskellige teknikker, som skal "tvinge" menneskets opmærksomhed hen på motivet.

Også "Lesser Magic" rummes i definitionen af magi.

Teistisk satanisme [redigér]

Teistisk satanisme også kaldt traditionel satanisme eller spirituel satanisme er betegnelsen for flere forskellige retninger der anser Satan som en aktuel guddom man kan stå i forhold til. Fællestrækket for følgende varianter af teistisk eller traditionel satanisme er, at de alle er audienskulter uden egentlige fastlagte ideologier, og således udgør en særlig "mørk" variation af det klassiske New Age-mønster, der findes hos grupper som f.eks Wicca. Men Wicca har dog intet religiøst med Satanisme at gøre da det er en naturreligion. Teistiske satanister er ikke omvendt kristne og hylder ingen ondskab på nogen måder. Disse satanister er meget fokuseret på spirituel udvikling og mange af dem nærer en stærk kritik mod Laveys retning da oprindelig satanisme var spirituel. Mange af dem arbejder også med aktuel magi.

Den mest kendte er nok den traditionelle pagan-satanisme: Setisme, arihmanisme (zoroastrianisme), loki-satanisme, shivanisme, enki-satanisme, pan-satanisme osv.

Desuden findes den gnostiske og den neo-gnostistiske satanisme. Den neo-gnostistiske serpentisme (ophite gnosticisme) anser Jahve for en ond demi-gud, der skabte universet for at holde menneskenes sjæle fanget i dette materialistiske univers. Slangen er bringeren af visdom og spirituel oplysning, som skal hjælpe menneskeheden ud af det helvede, som Jahve har skabt.

Den pantheistiske satanisme har mere end én guddom. Church of Azazel er et eksempel på denne, da de dyrker både Lilith og Samael/Azazel.

En forholdsvis ny, men hurtigt spredende form for satanisme er den teosofiske satanisme, som er en retning, der anser alle satanismer som en del af sandheden; at alle former har et gran af sandhed i sig.

Endelig kan nævnes O.T.O. (Ordo Templi Orientis), en frimurerisk organiseret okkult-sexmagisk loge med oprindelse i årene omkring 1900. Medlemmer af O.T.O. og dens rituelle del, E.G.C. (Ecclesia Gnostica Catholica), dyrker den tidligere O.T.O.-leder Aleister Crowleys såkaldte Thelema-filosofi. O.T.O. ser sig selv som "thelemittisk" og ikke satanistisk Derfor kan O.T.O. næppe rubriceres som satanisme. Men logen nævnes her, fordi O.T.O., Crowley og Thelema-filosofien har været en inspirationskilde for senere satanisme-former.

LaVeyisme [redigér]

En anden gruppe af satanister, som oftere kalder sig selv Laveyister for at undgå forvekslingen med ondskabsfuldheder og "satan", er folk som ikke vedkender sig satanisme/LaVeyisme som en religion, men som en levevej. For dem er LaVeyisme en definition på at være menneske, og leve livet egoistisk og med hensyn til sig selv, som mennesker nu engang er. En definition eller et mål for hvordan livet bør leves. Et udtryk for holdning. Mange af disse LaVeyister frasiger sig alle symboler, ritualer og denne dyrkelse. Nogle LaVeyister kan ligefrem være religiøse, men ikke vedkende sig en speciel religion – da de derved også ville vedkende sig en anden levevej/livsstil – men tro på en højere enhed end dem selv. Det er en udbredt misforståelse at alle Laveyister er agnostikere og frakender sig al tro.

Betegnelsen er problematisk, fordi disse "LaVey-ister" rent faktisk tager afstand fra en meget stor del af det, Anton LaVey mente udmærkede Satanismen - nemlig den ureligiøse, psykologiske brug af religiøse ritualer og symboler (se f.eks. De Sataniske Ritualer). Det er derfor muligt at kalde det "u-LaVey-isk" at frasige sig symboler og ritualer.

Kritik af satanisme [redigér]

De nævnte typer satanisme er meget forskellige, men tenderer dog ifølge kritikere såsom Dialogcentret til at dele nogle fællestræk: 1) Fascination af individets ego, egoets vilje og egoets behov kombineret med en vis grad af aggressivitet; 2) Fascination af den mere dystre og sinistre del af Europas kultur fra okkulte traditioner over vampyr- og varulveberetninger og beretninger ove virkelige og indbildte Satankulter osv., Marquis de Sade og lignende; 3) Aversion mod kristendommen og kristne mennesker og kristne symboler og udtryk. Disse tre fællestræk vil den kristne kultur modsige.

Desuden har de forskellige satanistiske grupper det fællestræk, at de tager Satan til sig som positivt symbol og/eller en positiv magt. I kristendommens hovedskrift, Det Ny Testamente, står Satan for præcis det modsatte af Jesus Kristus, en modmagt til Jesus. Hvor Jesus er ekstremt positivt ladet i den kristne religion – repræsentant for Livet, Sandheden, det skabende, betydning, kærlighed, tro, bekæmper af sygdom og lidelse og menneskehedens frelser, så er modmagten Satan præcis omvendt – og ekstremt negativt – ladet – som repræsentant for Døden, Løgnen, det tilintetgørende, betydningstømhthed, had, mistro, forårsager af sygdom og lidelse og modvirker af menneskehedens frelse. Satan er simpelthen lang tid før satanistiske grupper begyndte at opstå et ondskabens, sygdommens, overgrebets, smertens og hadets symbol for den kristne. Det pikererer derfor en del kristne, at senere grupper bevidst tager dette symbol på sig som en identitet og et kald.

Endelig er der en del kristne, der simpelthen opfatter satanister som allierede med mørke metafysiske kræfter af dæmonisk tilsnit såsom Mørkets Fyrste. I disse kristnes øjne opfattes satanister derfor som ondskabens forlængede arm.

Ikke mindst den sidste gruppe kristne stod i 1980'ernes USA bag en omfattende konspirationsteori – The Satanic Ritual Abuse, som hævdede, at millioner af hemmelige satanister i et meget stort omfang stod bag voldsomme og bizarre forbrydelser rækkende fra USAs narko- og pornoindustri til bortførelser af unge blonde kvinder og tortur og voldtægt af dem under dystre ritualer, mens resultatet af voldtægterne – små børn – siden blev ofret til Satan. The Satanic Ritual Abuse er af bl.a. FBI-agenten Kenneth Langin affærdiget som det pureste opspind. Ikke desto mindre har denne konspirationsteori stadig sine tilhængere i USA, og danske satanisme-kritikere såsom Dialogcentrets formand Johannes Aagaard var i deres kritik delvist præget af konspirationsteorien. Det har været medvirkende til at miskreditere kristen satanisme-kritik.

Satanisme og heavy metal [redigér]

Heavy metal er ofte blevet sat i forbindelse med satanisme, delvist på grund af flere bands og deres hyppige brug af billedmateriale som normalt hænger sammen med tro på venstrehåndsvejen (såsom det omvendte pentagram). Som resultat er medlemmer af flere bands, heriblandt Slayer og Black Sabbath, blevet beskyldt for at være satanister. Oftest forsvarer disse musikere sig med at de ikke tror på satanisk ideologi og snarere er ateister eller, i færre tilfælde, følgende religioner fra højrehåndsvejen, mens de bruger hvad folk finder "satanisk" for dets underholdnings- og chokværdi.[1]

Mens nogle debatterer deres autenticitet har andre direkte erklæret deres sataniske tro. Glen Benton, sanger og bassist for dødsmetalbandet Deicide påstod engang åbent at praktisere teistisk satanisme, og har ved flere lejligheder offentligt udtalt sig kritisk om kristendommen.[2] Norske black metal-musikere fra bands såsom Gorgoroth og Mayhem, har også forsvaret moderne satanisk ideologi.[3] Flere kirkebrande som dækkede dele af Norge i starten af 1990'erne, samt mediernes massive dækning af begivenhederne, bidrog også til en stigning i antallet af unge involveret i black metal-bevægelsen, som påstod at de troede på teistisk satanisme og havde stærkt "anti-LaVey'isk" attitude.[4] Om sådanne handlinger er reele sataniske gerninger eller blot rebelske handlinger for at få opmærksomhed og medieomtale er noget som der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, selv af nogle af bevægelsens centrale black metal-musikere.[5]

Se også [redigér]

Ekstern kilde/henvisning [redigér]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Fodnoter [redigér]

  1. Baddeley, Gavin. Raising Hell!: The Book of Satan and Rock 'n' Roll
  2. YouTube – Glen Benton vs. Bob Larson Phone Calls, part 1
  3. Garry Sharpe-Young (2007). Metal: The Definitive Guide. 
  4. Grude, Torstein (Director).. Satan rir Media. [motion picture]. Norway: Grude, Torstein. http://home.no/metalra/reviews/videos/satan_rides_the_media.html. 
  5. Ihsahn Interview