Satanisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler satanisme udenfor kristendommen. Opslagsordet har også anden betydning, se Satanisme (kristendom).
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Det omvendte pentagram er et populært symbol på satanisme.

Satanisme er en religion der ikke er baseret på et bestemt doktrin og findes derfor i mange forskellige former. Som udgangspunkt er selvudvikling et fælles mål for alle satanister. Satanisme har intet med den kristne tro at gøre – hvilket gør hyppigt anvendte betegnelser som Church of Satan, Satans bibel og sort messe forvirrende. Satanister er kendte for myterne om deres brug af såkaldt okkult viden og blodofringer (hos de mere traditionelle), hvilket har gjort at satanismen igennem historien er blevet frygtet og sat i forbindelse med ondskab. I 2009 vurderede man, at antallet af satanister i Danmark var lidt under 1.000.


Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet satan (hebræisk: שָׂטָן Śāṭān) betyder modstander eller anklager. Ordet blev oprindeligt brugt om modstandere i krig, modparten i religiøse og politiske debatter og som anklager-titel i en retsforsamling. Endelsen -isme betegner en filosofisk, religiøs eller politisk bevægelse.[Kilde mangler]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Det er ikke til at sige hvor gammel satanismen præcis er, men det kan konstateres, at den bygger på meget ældre traditioner end kristendommen. Begrebet Satan blev i praksis først benyttet af amerikaneren Anton LaVey, der grundlagde Church of Satan i 1966. I middelalderen gik kirken til angreb på påståede kættere og hekse (heks og djævletilbeder var synonymer dengang) og brændte dem på bålet. Hekse var hedenske folk og kirken dæmoniserede de gamle guddomme, og satte dem i forbindelse med Djævlen. Nogle af disse guddomme har LaVey samlet i sin bog Satans bibel og begivenhederne i middelalderen har i høj grad inspireret ham til at bruge Satan begrebet i forbindelse med sin religion. En anden grund til, at LaVey valgte Satan-symbolet var, at han mente, at Djævlen repræsenterede et alternativ til Kristendommen som består af værdier som frihed, videbegær, selvstændig tænkning og stræben efter selvudvikling.

Andre grupper har så senere hen taget begrebet til sig i deres praksis.

Hovedformer[redigér | redigér wikikode]

Her er nogen af de mest kende former for satanisme, men der kan muligvis opstå nye i fremtiden.

Ateistisk satanisme[redigér | redigér wikikode]

Ateistisk satanisme (også kendt som moderne satanisme) er mest udbredt i Danmark og på verdensplan. Ateistiske satanister tror ikke på noget overnaturligt overhovedet. Guddomme bliver forklaret som aspekter af det ubevidste sind, der er resultatet af en naturlig dynamik der påvirker universets konstruktion og destruktion. En dynamik videnskab ikke har forstand på. Denne tanke blev første gang formuleret af Anton LaVey i 1966.

Anton LaVey formulerede De Ni Sataniske Erklæringer som grundlag for sin filosofi og erklæringerne følges af mange ateistiske satanister i dag.

Der findes i dag forskellige grupper af ateistiske satanister og det er langtfra alle der er 100% enige i LaVeys synspunkter, men de er i høj grad inspireret af ham. En kendt gruppe her i Danmark er Satanisk Forum som blev oprettet i 2001.

Satanisk magi

Magi defineres i Satans bibel som "en bevidst eller ubevidst handling, der skaber en ændring i henhold til ens vilje". Der kan altså være tale om en egentlig magi eller et psykologisk redskab. Der er to slags magi: Den store, rituelle magi og den lille magi.

Højere magi[redigér | redigér wikikode]

Satanister arbejder med rituel magi. Den rituelle magi kan opfattes på to måder:

1) Som såkaldte psykodramaer, der skal hjælpe individet med at lære sit ubevidste sind at kende. Anton LaVey kaldte dette at "lukke gabet mellem religion og psykologi". Her taler man altså ikke om magi som har effekt på omverdenen, men udelukkende som et psykologisk redskab.

2) Som faktisk magi, der kontrollere ukendte naturkræfter afhængig af magikerens evner.

Den første (psykologiske) tilgang er den klart mest udbredte i Danmark. Definitionen i Satans bibel giver plads til begge forståelser.

Lavere magi[redigér | redigér wikikode]

Den lille magi er de manipulative tricks vi benytter overfor andre mennesker til at få vores vilje. Det er således den bevidste eller ubevidste udnyttelse af andre menneskers svage punkter - f.eks. når nogen laver "hundehvalpeøjne" for at få sin vilje. Denne form for "magi" er stærkt inspireret af den danske fotograf William Mortensens bog The Command to Look, hvor Mortensen giver sit bud på forskellige teknikker, som skal "tvinge" menneskets opmærksomhed hen på motivet.

Også "Lavere magi" rummes i definitionen af magi.

Teistisk satanisme[redigér | redigér wikikode]

Satan afbildet traditionelt med horn og gedebukkeskæg

Teistisk satanisme (også kendt som traditionel satanisme) er den primære tro på, at Satan er et overnaturligt væsen eller kraft man kan komme i kontakt med. Teistiske satanister tror ikke på den bibelske djævel som mange misforstår, men betragter Satan mere som en læremester der skal hjælpe mennesket til åndelig udvikling. Teistiske satanister kan arbejde med flere forskellige guddomme fra flere forskellige præ-kristne kulturer, men Satan har selvfølgelig stadig den største rolle at spille. Magi bliver af teistiske satanister anset som et redskab af ånden og ikke af psyken som ateistiske satanister gør.

De mest kendte er nok de traditionelle grene: Sethisme, arihmanisme (persisk mytologi), loki-satanisme, shivanisme, enki-satanisme, pan-satanisme osv.

Desuden findes den gnostiske og den neo-gnostistiske satanisme. Den neo-gnostistiske serpentisme (ophite gnosticisme) anser Jahve for en ond halvgud, der skabte universet for at holde menneskenes sjæle fanget i dette materialistiske univers. Slangen er bringeren af visdom og spirituel oplysning, som skal hjælpe menneskeheden ud af det helvede, som Jahve har skabt.

Den panteistiske satanisme har mere end én guddom. Church of Azazel er et eksempel på denne, da de dyrker både Lilith og Samael/Azazel.

En forholdsvis ny, men hurtigt spredende form for satanisme er den teosofiske satanisme, som er en retning, der anser alle retninger som en del af sandheden; at alle former har et gran af sandhed i sig.

Endelig kan nævnes O.T.O. (Ordo Templi Orientis), en frimurerisk organiseret okkult-sexmagisk loge med oprindelse i årene omkring 1900. Medlemmer af O.T.O. og dens rituelle del, E.G.C. (Ecclesia Gnostica Catholica), dyrker den tidligere O.T.O.-leder Aleister Crowleys såkaldte Thelema-filosofi. O.T.O. ser sig selv som "thelemittisk" og ikke satanistisk Derfor kan O.T.O. næppe rubriceres som satanisme. Men logen nævnes her, fordi O.T.O., Crowley og Thelema-filosofien har været en inspirationskilde for senere satanisme-former.

Kritik af satanisme[redigér | redigér wikikode]

De nævnte typer satanisme er meget forskellige, men tenderer dog ifølge kritikere såsom Dialogcentret til at dele nogle fællestræk: 1) Fascination af individets ego, egoets vilje og egoets behov kombineret med en vis grad af aggressivitet; 2) Fascination af den mere dystre og sinistre del af Europas kultur fra okkulte traditioner over vampyr- og varulveberetninger og beretninger ove virkelige og indbildte Satankulter osv., Marquis de Sade og lignende; 3) Aversion mod kristendommen og kristne mennesker og kristne symboler og udtryk. Disse tre fællestræk vil den kristne kultur modsige.

Desuden har de forskellige satanistiske grupper det fællestræk, at de tager Satan til sig som positivt symbol og/eller en positiv magt. I kristendommens hovedskrift, Det Ny Testamente, står Satan for præcis det modsatte af Jesus Kristus, en modmagt til Jesus. Hvor Jesus er ekstremt positivt ladet i den kristne religion – repræsentant for Livet, Sandheden, det skabende, betydning, kærlighed, tro, bekæmper af sygdom og lidelse og menneskehedens frelser, så er modmagten Satan præcis omvendt – og ekstremt negativt – ladet – som repræsentant for Døden, Løgnen, det tilintetgørende, betydningstømhthed, had, mistro, forårsager af sygdom og lidelse og modvirker af menneskehedens frelse. Satan er simpelthen lang tid før satanistiske grupper begyndte at opstå et ondskabens, sygdommens, overgrebets, smertens og hadets symbol for den kristne. Det pikererer derfor en del kristne, at senere grupper bevidst tager dette symbol på sig som en identitet og et kald.

Endelig er der en del kristne, der simpelthen opfatter satanister som allierede med onde metafysiske kræfter af dæmonisk tilsnit såsom Mørkets Fyrste. I disse kristnes øjne opfattes satanister derfor som ondskabens forlængede arm.

Ikke mindst den sidste gruppe kristne stod i 1980'ernes USA bag en omfattende konspirationsteori – The Satanic Ritual Abuse, som hævdede, at millioner af hemmelige satanister i et meget stort omfang stod bag voldsomme og bizarre forbrydelser rækkende fra USAs narko- og pornoindustri til bortførelser af unge blonde kvinder og tortur og voldtægt af dem under dystre ritualer, mens resultatet af voldtægterne – små børn – siden blev ofret til Satan. The Satanic Ritual Abuse er af bl.a. FBI-agenten Kenneth Langin affærdiget som det pureste opspind. Ikke desto mindre har denne konspirationsteori stadig sine tilhængere i USA, og danske satanisme-kritikere såsom Dialogcentrets formand Johannes Aagaard var i deres kritik delvist præget af konspirationsteorien. Det har været medvirkende til at miskreditere kristen satanisme-kritik.

Satanisme og heavy metal[redigér | redigér wikikode]

Heavy metal er ofte blevet sat i forbindelse med satanisme, delvist på grund af flere bands og deres hyppige brug af billedmateriale som normalt hænger sammen med tro på venstrehåndsvejen (såsom det omvendte pentagram). Som resultat er medlemmer af flere bands, heriblandt Slayer og Black Sabbath, blevet beskyldt for at være satanister. Oftest forsvarer disse musikere sig med at de ikke tror på satanisk ideologi og snarere er ateister eller, i færre tilfælde, følgende religioner fra højrehåndsvejen, mens de bruger hvad folk finder "satanisk" for dets underholdnings- og chokværdi.[1]

Mens nogle debatterer deres autenticitet har andre direkte erklæret deres sataniske tro. Glen Benton, sanger og bassist for dødsmetalbandet Deicide påstod engang åbent at praktisere teistisk satanisme, og har ved flere lejligheder offentligt udtalt sig kritisk om kristendommen.[2] Norske black metal-musikere fra bands såsom Gorgoroth og Mayhem, har også forsvaret moderne satanisk ideologi.[3] Flere kirkebrande som dækkede dele af Norge i starten af 1990'erne, samt mediernes massive dækning af begivenhederne, bidrog også til en stigning i antallet af unge involveret i black metal-bevægelsen, som påstod at de troede på teistisk satanisme og havde stærkt "anti-LaVey'isk" attitude.[4] Om sådanne handlinger er reele sataniske gerninger eller blot rebelske handlinger for at få opmærksomhed og medieomtale er noget som der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, selv af nogle af bevægelsens centrale black metal-musikere.[5]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern kilde/henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Baddeley, Gavin. Raising Hell!: The Book of Satan and Rock 'n' Roll
  2. YouTube – Glen Benton vs. Bob Larson Phone Calls, part 1
  3. Garry Sharpe-Young (2007). Metal: The Definitive Guide. 
  4. Grude, Torstein (Director).. Satan rir Media. [motion picture]. Norway: Grude, Torstein. http://home.no/metalra/reviews/videos/satan_rides_the_media.html. 
  5. Ihsahn Interview