Kommuner i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kommuner i danmark)
Gå til: navigation, søg
Danmarks kommuner

I denne liste over kommuner i Danmark er Danmarks kommuner anført under den region, de er en del af. 2.522 kommunalbestyrelsesmedlemmer og 205 regionsrådsmedlemmer blev valgt ved det første kommunal- og regionalvalg til bestyrelserne i de 98 nye kommuner og rådene i de 5 nye regioner tirsdag den 15. november 2005 (valgperiode for de indvalgte politikere 2006-09, dog 2007-09 for de nyoprettede kommuner og for de nyoprettede regioner, der overtog amtskommunernes sundhedsvæsen). Disse valg finder altid sted den tredje tirsdag i november hvert fjerde år. Antallet af regionsrådsmedlemmer er uforandret ved hvert valg, mens antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer som regel er ændret i forhold til det eller de forrige kommunalvalg. Ved kommunalvalget 17.11.2009 (valgperiode 2010-13) var der 2468 politikere, der blev indvalgt i kommunalbestyrelserne og ved det efterfølgende valg 19.11.2013 (valgperiode 2014-17) blev 2444 kommunalpolitikere indvalgt. Næste valg finder sted 21.11.2017 (valgperiode 2018-21). Generelt set er der altså tale om en sænkning af antallet af medlemmer af kommunalbestyrelserne, men f.eks. Lyngby-Taarbæk Kommune har hævet deres antal til 27. Skatteydernes betaling til kommuner (1970-) og amtskommuner (1970-2006) og til sundhedsbidrag (2007-) er stigende;f.eks. er trækprocenten vedrørende kommunal- og amtskommunalskat steget fra 16 i 1970 til 32,5 i 2001, en stigning som dog mildnes af de standardmæssige personfradrag.[1]

Strukturen fra 2007[redigér | redigér wikikode]

I 2007 blev antallet af kommuner reduceret til en tredjedel som følge af Strukturreformen, og de fik samtidigt tilført flere opgaver og delvis mere personale fra amterne og staten.

De nye kommuner fungerer fremover som "indgangen til det offentlige". Hvis man er i tvivl om, hvor en bestemt offentlig serviceydelse hører til efter kommunalreformen, kan man henvende sig til sin kommune.

En opgørelse over kommunerne fordelt efter indbyggertal kan ses på Liste over kommuner i Danmark efter indbyggertal.

Kommuner i Region Hovedstaden

Albertslund | Allerød | Ballerup | Bornholm | Brøndby | Dragør | Egedal | Fredensborg | Frederiksberg | Frederikssund | Furesø | Gentofte | Gladsaxe | Glostrup | Gribskov | Halsnæs | Helsingør | Herlev | Hillerød | Hvidovre | Høje-Taastrup | Hørsholm | Ishøj | København | Lyngby-Taarbæk | Rudersdal | Rødovre | Tårnby | Vallensbæk



Kommuner i Region Midtjylland

Favrskov | Hedensted | Herning | Holstebro | Horsens | Ikast-Brande | Lemvig | Norddjurs | Odder | Randers | Ringkøbing-Skjern | Samsø | Silkeborg | Skanderborg | Skive | Struer | Syddjurs | Viborg | Aarhus



Kommuner i Region Nordjylland

Brønderslev | Frederikshavn | Hjørring | Jammerbugt | Læsø | Mariagerfjord | Morsø | Rebild | Thisted | Vesthimmerland | Aalborg



Kommuner i Region Sjælland

Faxe | Greve | Guldborgsund | Holbæk | Kalundborg | Køge | Lejre | Lolland | Næstved | Odsherred | Ringsted | Roskilde | Slagelse | Solrød | Sorø | Stevns | Vordingborg


Kommuner i Region Syddanmark

Assens | Billund | Esbjerg | Fanø | Fredericia | Faaborg-Midtfyn | Haderslev | Kerteminde | Kolding | Langeland | Middelfart | Nordfyn | Nyborg | Odense | Svendborg | Sønderborg | Tønder | Varde | Vejen | Vejle | Ærø | Aabenraa


Strukturen fra 1970 til 2006[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Liste over danske kommuner 1970-2006.

Københavns Amt blev ikke en del af Kommunalreformen før præcis fire år efter de øvrige kommuner, nemlig 1. april 1974, da Sengeløse Kommune, oprettet 1. april 1970 og nedlagt 31. marts 1974, blev en del af Høje-Tåstrup Kommune og Store Magleby Sogn, der fungerede som kommune, blev en del af Dragør Kommune. Derudover blev Avedøre overført fra Glostrup til Hvidovre Kommune, som området grænser op til. Der var altså 277 kommuner i Danmark fra 1. april 1970 til 31. marts 1974 og først derefter 275 kommuner. Finansåret 1. april til 31. marts var ifølge en bestemmelse fra 1849 statens og den offentlige sektors regnskabsår indtil 1978. Derfor træder mange love og reformer fra den periode i kraft fra 1. april. Efter en lovændring i 1976 følger finansåret siden 1. januar 1979 kalenderåret.

Dertil kommer tre kommuner, der også fungerede som amter:

Strukturer baseret på kommunerne[redigér | redigér wikikode]

Amterne var ikke den eneste struktur, der er baseret på kommunerne. Andre strukturer er politikredse, retskredse, valgkredse og provstier. Som eksempel kan man bruge Brædstrup Kommune, der indgik i flg. fem strukturer:

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]