Missionskollegiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Missionskollegiet (Collégium de cúrsu Evangelii promovendo[1]) var et dansk-norsk kirkeligt kollegium med hovedkvarter i København. Det blev oprettet den 10. december 1714.[1] Bag oprettelsen stod kong Frederik 4..[2] Missionskollegiets formål var at udbrede evangeliet blandt de ikke-kristne[1] og at stå bag en vækkelse inden for statskirken.[2] I 1859 blev Missionskollegiet nedlagt.[3][4]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Danske Kancelli havde tidligere ansvar for missionsvæsnet, men det blev flyttet over til Missionskollegiet ved dets oprettelse.[1] Da Frederik 4. ønskede større fokus på den kirkelige politik, og antallet af missionssager havde været lille, oprettede han derfor Missionskollegiet for at markere et styrket fokus på området.[2] På samme tid oprettede han rytterskoler 1721-1727[5] og indførte konfirmationen i 1736[6]. Det cementerede hans opmærksomhed på det kirkelige område.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Den først formand i Missionskollegiet var pietisten geheimeråd Johan Georg Holstein. Chr. Wendt, der også var pietist, var kollegiets første sekretær.[2][2] I begyndelsen var kollegiets opgave at føre tilsyn med Trankebar-missionen,[2] og det udgav i 1715 "Kort Efterretning om nærværende Anstalt i Danmark, til Hedningenes Omvendelse". Flere antipietistiske skrifter blandt andet mod Trankebar-missionen gjorde, at myndighederne fra 28. januar 1718 konfiskerede alle skrifter rettet mod Missionskollegiet.[2]

Missionskollegiet støttede Thomas von Westen, der arbejdede for at bringe kristendommen ud i alle afkroge af Norge, særligt blandt samerne i Finmarken,[2] og i april 1715 overtog det arbejdet,[1] som det fortsatte til afbrydelsen af det dansk-norske rigsfællesskab i 1814.[1] I i 1716 begyndte Missionskollegiet at udgive "Missionsbibler", som var billige udgaver af Biblen.[2] Missionskollegiet fik også ansvaret for det vajsenhus, der blev oprettet i København i juli 1727 - et vajsenhus for forældreløse børn.[4]

Fra 1737 førte kollegiet også tilsyn med missionsvirksomheden i Vestgrønland,[1] efter at Hans Egede havde påbegyndt den 16 år tidligere.[2] I 1790'erne overtog det tilsynet med den vestindiske mission[1][3], men det blev i 1797 overdraget til det Vestindisk-guineaiske rente- og generaltoldkammer og Danske Kancelli.[2][1] I samme periode havde oplysningstiden vundet større og større indpas, hvilket gjorde at statens interesse i mission var faldende; blandt andet faldt antallet af missionærer i Grønland,[2] og i Trankebar faldt støtten også,[2] og med salget af Trankebar til England i 1845, overtog det tyske missionsselskab virksomheden.[1][2] Da statens engagement var aftagende, steg det private engagement i missionsvirksomhed, og blandt andet blev "Det Danske Missionsselskab" oprettet i 1821.[kilde mangler] Missionskollegiet indgik ikke i et samarbejde med det nye selskab og forbød faktisk sine præster i Grønland at skrive med selskabet; et forbud der blev ophævet.[2] Missionskollegiet blev lukket den 17. juni 1859 af Frederik 7.[4] Herefter overgik de tilbageværende aktiviteter til Kulturministeriet.[2] Mange af kollegiets tidlige optegnelser forsvandt under Københavns brand 1795.[7]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i j von Rosen, William (1983). "Institutioner i tilknytning til Danske Kancelli". Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse. I: Centraladministrationen indtil 1848. København: Rigsarkivet. s. 207. ISBN 87-7497-092-5. Rosén207. Hentet 2018-05-03.
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p "Missions-Kollegium". [[Salmonsens konversationsleksikon]]. Vol. XVII (Anden udgave). s. 115. Hentet 2018-05-03. {{cite book}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  3. ^ a b Fabricius og Hatt, s. 141
  4. ^ a b c von Rosen, William (1983). "Institutioner i tilknytning til Danske Kancelli". Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse. I: Centraladministrationen indtil 1848. København: Rigsarkivet. s. 208. ISBN 87-7497-092-5. Rosén208. Hentet 2018-05-03.
  5. ^ Feldbæk, s. 184f
  6. ^ Feldbæk, s. 182
  7. ^ Del, Anden. "Grønland som del af den bibelske fortælling – en 1700-tals studie Arkiveret 2012-07-15 hos Wayback Machine" ["Greenland as Part of the Biblical Narrative – a Study of the 18th-Century"].

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]