Spring til indhold

Brugerdiskussion:Tøndemageren/Arkiv 2

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvorfor lader du mig ikke slette?

[rediger kildetekst]

Det er muligt at han er født det - men vi ønsker ikke at det fremgår... og eftersom jeg er hans datter, hvad skal vi så gøre for at få den del fjernet? Det er da lidt irriterende, at nogen skal bestemme om det skal stå der eller ej - når han ikke selv ønsker det? Jeg har ikke været herinde før, opdagede det kun fordi jeg skulle lede efter noget andet, så det er ikke for at træde nogen over tæerne, men vi vil bare gerne have det fjernet derfra. Kan det så ikke lade sig gøre?

Reglerne er desværre sådan, at det ikke kan lade sig gøre. Oplysningerne om ham er jo rigtige og et af formålene med wikipedia er at videregive korrekte oplysninger om blandt andet personer - hvilket i dette tilfælde er også at videregive hans rigtige navn. Wikipedias reglerne omkring dette er altså at I ikke kan få det slettet, da din far jo har gjort sig berømt og derfor er notabel til denne encyklopædi og da der er tale om en korrekt (som du selv bekræfter) og ikke en intim oplysning om ham vil det forblive som en del af hans artikel. Kig eventuelt på denne side. Mvh Tøndemageren 24. jul 2011, 18:10 (CEST)

Amy Winehouse er ikke en del af Klub 27 - endnu!

[rediger kildetekst]

Hej - du rettede Janis Joplin med denne begrundelse: "Amy Winehouse er ikke en del af Klub 27 - endnu!" Mit spørgsmål hvornår er hun så medlem? --Villy Fink Isaksen 25. jul 2011, 16:24 (CEST)

Hej Villy
Jamen hvis jeg har forstået det rigtigt, så er der de færreste musikere der normalt medregnes i den "rigtige" Klub 27. Det er kun Jimi Hendrix, Janis Joplin, Brian Jones, Jim Morrison og Kurt Cobain der er fået den "anerkendelse" indtil videre. Dog er rigtige mange musikere døde som 27-årig og her falder Amy Winehouse selvfølgelig ind. Forstår jeg både en.wiki og kilderne korrekt, så er det altså kun de førnævnte der reelt set er med i Klub 27. Men mon ikke Amy Winehouse inkluderes på et tidspunkt. Men som det er nu, er hun ikke en del af den rigtige. Men ellers vil jeg henvise til den engelske artikel om Klub 27. Håber der er svar nok? :) mvh Tøndemageren 25. jul 2011, 18:39 (CEST)

Hvorfor redigerede du min indledning?

[rediger kildetekst]

Jeg havde ændret indledning i en Chelsea FC artikel fordi en af oplysningerne var forkert. Men nu har du ændret den og endda tilbage til en mindre informativ version. (Skrev 212.130.113.35 (diskussion • bidrag) 19. aug 2011, 23:28. Husk at signere dine indlæg.)

Ændringen blev lavet fordi den som sådan ikke er 100% korrekt - klubben kan lige så godt være placeret i Cobham, Surrey, da det er her klubbens træningsanlæg er placeret og man må formode at det meste af tiden foregår. Du skal derimod være velkommen til at tilføje oplysningen på Stamford Bridge hvor den er mere relevant, samt udbygge artiklen om Chelsea FC. mvh Tøndemageren 21. aug 2011, 10:53 (CEST)

Administrator

[rediger kildetekst]

Hej Tøndemageren,

Hvorfor ikk' tage et nyt skridt og blive administrator?

Med venlig hilsen Pacx 14. jul 2011, 01:46 (CEST)

Hej Pacx
Ideen er sådan set god nok, men vil ikke selv stå for det. Hvis du føler at jeg er klar til at blive administrator, må du gerne nominerer mig. Men det er nu ikke noget jeg sådan stræber efter :). mvh Tøndemageren 16. jul 2011, 22:09 (CEST)
Godaften. Jamen det kunne jeg da sagtens snart finde på at gøre ;). All the best, --Pacx 16. jul 2011, 22:12 (CEST)
Så er det sket. [1] --Pacx 16. jul 2011, 22:25 (CEST)

Nu havde det været dejligt hvis du var administrator, hentydning til (Brugerdiskussion:Nik have). Men det kommer snart. --Pacx 19. aug 2011, 20:02 (CEST)

Tjaa, det havde det nok hjulpet lidt - men lad os nu se om der ikke er en der tager affære ;) mvh Tøndemageren 19. aug 2011, 20:05 (CEST)
Til lykke. Havde overset anmodningen her i ferietiden, så jeg blev først opmærksom på den, da den blev lukket. Jeg kunne derfor ikke give min støtte, men det gik jo alligevel. Pugilist 24. aug 2011, 22:15 (CEST)

Notabilitet

[rediger kildetekst]

Hej. Jeg kan ikke se hvorfor notabilitets ikonet skulle være i Svundne tider - Jeg har da smidt kilder ind fra både deres band-side og et review. Det burde være nok til at fastslå at den er ægte nok. Mvh --Christoffer1995 23. jul 2011, 13:33 (CEST)

Hej Christoffer
Først, så fortsætter man en diskussion der hvor den er startet, det vil sige på din egen diskussionsside i dette tilfælde. Dernæst så betvivler jeg ikke artiklens autencitet, men derimod artiklens notabilitet. Jeg betvivler at det er andet end en meget snæver kreds der kender til denne ep - altså er det ikke relevant for en encyklopædi. Ep'en har ikke gjort opmærksom på sig selv på nogen måde - altså den er ikke speciel. Den har ikke været på nogen form for officiel hitliste og så kunne jeg altså kun finde 9 hits(!) på Google, da jeg søgte der, hvilket også bekræfter mig i at artiklen ikke er notabel. mvh Tøndemageren 23. jul 2011, 13:51 (CEST)
Nu må du så lige få den over her.

Jeg er både enig og uenig med dig - Jeg mener den er relevant i forhold til bandet og dermed læseren af bandets wiki. Du har nok ret i at ikke mange kender til den, men ser ikke hvorfor den ikke skulle være der da den har relevans mht. bandets start. Da den også bliver nævnt i deres historie ser jeg den også som noget der BURDE være der. Jeg ville være dybt uenig i at fjerne den ihvertfald!

Mvh --Christoffer1995 23. jul 2011, 15:07 (CEST)

Såfremt artiklen er relevant, kan den eventuelt blive skrevet ind i hovedartiklen og ellers kan den skrives ind i en artikel vedrørende bandets udgivelser - en form for diskografi. Ep'en har ikke gjort sig bemærket på nogen måde og er derfor ikke notable i mine øjne desværre. Men vent nu på en neutral person kommer forbi. mvh Tøndemageren 23. jul 2011, 18:10 (CEST)
Forstået. Mvh --Christoffer1995 23. jul 2011, 20:32 (CEST)
Kan du så forklare hvordan disse sider kan være her:

Faktisk er jeg for de alle måtte være der, men de er da ikke særlig notabel? Derudover kan jeg slet ikke forstå det skal kaldes "den frie encyklopædi". Hvor er det frie? Når man har kilder på at det findes og det har relevans i forhold til bandet at de HAR lavet denne EP kan jeg slet ikke se problemet. Så jeg føler ikke helt dine argumenter holder.

Mvh --Christoffer1995 24. jul 2011, 11:58 (CEST)

Du har fuldstændig ret i at de ikke er notable. Den er en fri encyklopædi fordi alle har ret til at gå ind at redigere i den. MEN for at noget har encyklopædisk relevans skal der være nogle bedrifter at fortælle om. At fire gutter har samlet et band og lavet en ep er slet ikke unormalt og rigtigt rigtigt rigtigt mange gør det - det gør ikke at de bliver relevant. At nævne en ep hvor der blot nævnes hvornår den er udgivet og hvilke numre der er derpå, er ikke nok til at blive notabel - slet ikke når det drejer sig om en ep fra et relativt ukendt band. Havde det været en ep fra en kunstner der er verdenskendt, så kunne det diskuteres, men så havde ep'en højst sandsynligt også gjort sig bemærket på en eller anden måde. De artikler du fandt her, er absolut heller ikke notable, da de blot referere til deres egne hjemmesider - dette gør ikke de pågældende bands notable, det viser blot at de har brugt tid på at oprette sådanne sider. mvh Tøndemageren 24. jul 2011, 12:12 (CEST)

.


Administator

[rediger kildetekst]

Hej Tøndemageren, du har nu fået tildelt administratorstatus - beklager den lange ventetid. Se Wikipedia:Administratorer og/eller kig forbi på chatkanalen (for alle brugere), hvis du har spørgsmål. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 24. aug 2011, 22:01 (CEST)

Jeg takker ydmygt for statussen og håber jeg yder wikipedia værdighed. mvh Tøndemageren 24. aug 2011, 22:07 (CEST)


Tømmermænd

[rediger kildetekst]

Før du fjerner mere fra listen, under Helbredelse eller lindring, bedes du lige diskutere det på Diskussion:Tømmermænd. Jeg har indsæt opkast igen (med [kilde mangler]. --Pelle Hansen 25. aug 2011, 14:04 (CEST)

I og med at der intet nævnes i kilden ser jeg ingen grund til at diskutere det. Havde det derimod været nævnt i kilden, havde der været en grund til at diskutere det hvis jeg ville slette det. Men skal da nok lige sætte et opslag op på diskussionssiden hvis det gør dig glad. mvh Tøndemageren 25. aug 2011, 16:44 (CEST)
Kilden nævner opkast (det havde jeg så ikke lige set), derfor sætte jeg en [kilde mangler], men nu har Bruger:Palnatoke genindsæt det. --Pelle Hansen 25. aug 2011, 19:57 (CEST)
Det havde jeg faktisk heller ikke - så fair nok at den bliver brugt igen. Synes nu ellers bare at jeg læste den rimeligt godt igennem - men tingene kan smutte en gang i mellem hehe. mvh Tøndemageren 26. aug 2011, 14:33 (CEST)

Jeg må bede dig om at stoppe med at ødelægge siden om GEO (virksomhed). Teksten er ikke omfattet af ophavsret eller copyright, og må derfor godt kopieres.Dysse 2. sep 2011, 09:14 (CEST)'

Du bør stadig læse op på ophavsretten. Derudover vil jeg igen henvise dig til denne diskussion, hvor du også bliver gjort opmærksom på at du ikke helt har forstået loven. Afsnittet i den pågældende artikel er ved at blive forbedret, således at der vil komme et afsnit om historien, men den tidligere udgave bryder ophavsretsloven og wikipedias regler. Igen vil jeg sige at mit sidste ord er sagt her og du kan for eftertiden tage diskussion på det førgivne link. mvh Tøndemageren 7. sep 2011, 18:48 (CEST)

Statsminister

[rediger kildetekst]

Indtil en ny regering er tiltrådt, fungerer den hidtidige regering stadigvæk. Lars Løkke Rasmussen er derfor formelt stadigvæk Danmarks statsminister. At en regering træder tilbage, betyder ikke at den ikke den ikke længere kan lede landet. Bare se eksemplet Belgien. --|EPO| COM: 16. sep 2011, 14:51 (CEST)

Lars Løkke er leder af et forretningsministerium og må ikke lægge ny politik indtil den næste statsminister er trådt til. Han har desuden været inden at opsige sin stilling, hvilket vil sige at han dermed ikke er statsminister længere. Danmark er derfor pt. uden statsminister, indtil en ny er udpeget. mvh Tøndemageren 16. sep 2011, 14:53 (CEST)
Lederen af et forretningsministerium i Danmark, vil jeg fortsat kalde for statsminister. Har du et bedre forslag? --|EPO| COM: 16. sep 2011, 14:56 (CEST)
Han er "fungerende statsminster", fair nok - men reelt set ikke statsminister i og med at han har opsagt sin stilling. Derfor bør det heller ikke fremgå af artiklen at han er statsminister efter min mening. mvh Tøndemageren 16. sep 2011, 14:58 (CEST)
Vi er begge enige om at han leder et forretningsministerium. Vi er blot ikke enige i hvad hans titel så skal være. Det spørgsmål må vel så høre til på Landsbybrønden. --|EPO| COM: 16. sep 2011, 15:02 (CEST)
[redigeringskonflikt]  Eller AFR som først blev statsminister 7 dage efter valget. Hvis du vil rette, så brug artiklens diskussionsside, for koncensus er p.t. at vi betragter fungerende statsministre som statsministre og hvis du ændrer én, så skal du ændre alle. --MGA73 16. sep 2011, 15:02 (CEST)
Desuden... Hvis forhandlingerne bryder sammen, så kan det ende med, at Vestager bliver statsminister eller at Løkke fortsætter. Derfor er det misvisende at skrive, at Heller er (kommende) statsminister. --MGA73 16. sep 2011, 15:04 (CEST)
Jeg kan sagtens se ideen med at Helle Thorning endnu ikke står som værende statsminister, da hun endnu ikke er udpeget. Faktum er nu alligevel at Lars Løkke ikke længere er Danmarks statsminister, hvilket betyder at landet ingen reel statsminister har før Dronningen godkender Helle Thorning-Schmidt som Danmarks nye statsminister. Tøndemageren 16. sep 2011, 15:49 (CEST)

Den fredet/fredede bygning

[rediger kildetekst]

Hej Tøndemager. Jeg har rettet tilbage, for det oprindelige var korrekt, for den bestemte form af et udsagnsord i førnutid er netop flertalsformen. Se et godt eksempel her. Mvh. Arne (Amjaabc) 28. sep 2011, 21:55 (CEST)

Den er bare fjong du ;) Tøndemageren 28. sep 2011, 23:08 (CEST)

Ang. Brøndby eller Brøndbyvester

[rediger kildetekst]
På sin vis har du nok ret i at kalde det Brøndby, i national forståelse, så at sige. Grunden til at jeg editede var at der på da-wiki blev skelnet mellem Brøndbyvester og Brøndbyøster. Er ikke gennemgående bekendt med vestegnen, så basalt set er det muligt at det er bydele/kvarterer i dagens DK. Men det du henviser til, er navnet på kommunen. I den er der jo både -Øster, -Vester og -Strand. Brøndby IF er jo også en forkortelse af Brøndby i flertal. SC Egedal ville jeg heller ikke beskrive som liggende i Egedal, uden at nævne Ølstykke, og Stenløse hvis deres overbygning bruger faciliteter der. Ud fra samme tanke har jeg sat FCK's hjemsted til at være Østerbro, da jeg finder København en noget bred betegnelse. I international forstand ville man givetvis sige at selv Brøndby ligger i København, men føler godt vi kan være langt mere specifikke, når det kommer til danskernes egen (forhåbentlig og for det meste) velkendte geografi. Var lige mine tanker og overvejelser omkring dette.. (forresten.. hvordan kan jeg lave linjeskift i et nyt afsnit som dette, uden at bruge ":"?)
--Sine Cera, Infobesity 20. okt 2011, 17:42 (CEST)
I mog med at Brøndby selv pointere at de hører til i Brøndby (og ikke hverken -vester eller -øster), må det vel være det korrekte?

Venlig forespørgsel

[rediger kildetekst]

Kære Tøndemageren. Jeg er en af claudias gode venner og er blevet bedt om at opdatere hendes wikipedia. Du bliver ved med at ændre hendes navn, slette billeder som hun har rettigheder til og indsætte et tv2 link. Vil du venligst lade hendes side være som den er nu, da det er hendes ønske.

På forhånd tak og god weekend. (Skrev Ja-hatten (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Til Ja-hatten
Dette giver et helt andet problem, idet du, Ja-hatten, jo således er tætpå Claudia Rex hvilket i pricippet devaluerer dig som tekstforfatter på artiklen. --Villy Fink Isaksen 25. nov 2011, 18:30 (CET)

Ét spørgsmål.

[rediger kildetekst]

Davs, Tøndemageren :-). Jeg har et spørgsmål til, om man kan se, hvor mange redigeringer, andre brugere har bag sig? Er der et sted, man kan se det? Eller er det noget, der er forbeholdt administratorer? Bare et almindeligt spørgsmål, fra denne nysgerrige bruger. Fortsat god aften. :) -- Greasysweet 27. nov 2011, 20:45 (CET) -

Hejsa med dig. Under "Værktøjs"-menuen til venstre, skulle der gerne være et menupunkt der hedder "Brugerbidrag". Under dette menupunkt er der nederst på siden en menulinje, hvor der blandt andet er en redigeringstæller. Der kan du se hvor mange redigeringer den enkelte bruger har udført. Men om der findes en samlet ved jeg faktisk ikke. Jeg ved der har gjort, men jeg kan heller ikke finde den mere. Håber det kunne hjælpe lidt :) mvh Tøndemageren 27. nov 2011, 20:53 (CET)
I fald den kommer til at virke igen, er der en samlet oversigt (uden botter) på Wikipedia:Wikipedianere efter antal redigeringer og med botter på Wikipedia:Wikipedianere efter antal redigeringer (bots inkluderet) og en global oversigt (der virker) på m:User:Emijrp/List of Wikimedians by number of edits. Andre tjenester er http://toolserver.org/~vvv/yaec.php og http://toolserver.org/~misza13/cgi-bin/count.py. I kan finde en oversigt over diverse statistikker på Bruger:Sarrus/statistikker.
- Sarrus (db) d. 27. nov 2011, 21:10 (CET)
Mange tak for hjælpen, Tøndemageren, det har jeg ledt efter længe :-). Det hjalp rigtigt meget. Fortsat god aften :-) Mvh - Greasysweet 27. nov 2011, 21:14 (CET) -

Problem med landsholdsdragt

[rediger kildetekst]

Hej, Tøndemageren jeg har lidt problemer med artiklen om Saint Kitts og Nevis' kvindefodboldlandshold, da mønsteret på trøjen til hjemmebanedragten, ser lidt forvrænget ud, og således går ud over linjerne på skabelonen. Ved du hvad jeg har gjort galt? Mvh. Trade 3. dec 2011, 20:02 (CET)

Hej Trade
Jeg ved desværre ikke rigtigt så meget om de der trøjeskabeloner - jeg plejer bare at kopiere kildeteksten direkte fra en.wiki og erstatte det afsnit der er i den danske infoboks. Så desværre, håber der er andre der kan hjælpe :) mvh Tøndemageren 3. dec 2011, 21:56 (CET)

Blokering af Bruger:Tenderleit

[rediger kildetekst]

En uges blokering efter 9 redigeringer er ret hårdt takseret; Den slettede artikel The joe class experience ser for mig ud som et velment forsøg, som trods det ikke er vellykket, heller ikke var hærværk. En diskussion før sletningen, kunne måske ha' forhindret hærværk på brugersiden - vh. Nico 23. dec 2011, 23:36 (CET)

For mig at se, er det et forsøg på at promovere eget band. Bandet har kun fungeret siden 2010 og har lavet to EP'er, der, som jeg læser det, er sket uden indblanding fra pladeselskaber. Forsøget på at lave en artikel er fin, men brugere fik flere advarsler angående at lave noget om sig selv, men genoprettede siden flere gange. Derefter fandt brugeren sig sur på mig, hvilket medførte hærværk. Jeg vil dog medgive dig, at en uge måske er for lang tid, hvilket gør at jeg nu også nedsætter blokeringen til blot én dag. Mvh Tøndemageren 23. dec 2011, 23:51 (CET)

Thomas Skov Gaardsvig

[rediger kildetekst]

Hej. Jeg har besvaret dit spørgsmål på diskussionssiden. Det er ikke noget pænt svar overfor anførte person, og du vil måske tage anstød af det. Det er ikke tilsigtet, men jeg finder ærligt talt, at vi går den kulørte presse i bedene med denne form for artikler, og jeg synes at anførte person har slået bunden ud af enhver anstændighed - og det kan ikke være et kriterium for notabilitet. hilsen --Rmir2 3. jan 2012, 18:16 (CET)

Det er helt fint :) Synes bare det enten virkede som et personligt angreb på manden eller et utroligt lidt sagligt argument. Så ville gerne have uddybelsen, og det er du som regel god til hehe. mvh Tøndemageren 3. jan 2012, 18:52 (CET)

Hej Tøndemageren, problemet med Dødsårsag er vel det paradoksale, at omtalte begreber skal uddybes med interne referencer, der således resulterer i røde links fordi uddybning af begreberne betragtes som uencyklopædisk. Jeg forstår det som en slags Wikipedia Catch-22. mvh. Praeceptor 20. jan 2012, 16:43 (CET)

Hvis jeg forstår "Catch 22", er det noget med at give håbløse alternativer? Artiklen, i dens nuværende form, kan sikkert skrives ind under noget andet, eksempelvis Danmarks demografi, som artiklens indhold pt. vel egentlig hører under. Så er der vel ikke håbløse alternativer længere? Og som det er nu, er der ikke beskrevet hvad en dødsårsag er i artiklen? Jeg holder desværre fast i min overbevisning om at artiklen er uencyklopædisk, for nu desværre. Men i og med du har oprettet artiklen, kan jeg godt forstå din mulige irritation over at jeg har påsat en slet-skabelon, men du kan jo eventuelt give din mening til kende i diskussionen. mvh Tøndemageren 20. jan 2012, 18:46 (CET)

Hej igen Tøndemageren, jeg fristes til at spørge dig, hvem du er og hvad jeg har gjort dig? Du gør det jo umuligt for mig at kunne bidrage her, og så syntes jeg det ville være bedre hvis du direkte og åbent bad mig om at skrubbe af igen. I "dødsattest" forlanger du separate kildehenvisninger til oplysninger der allerede i forvejen er dækket ind af den eksisterende kildehenvisning. For at stoppe din krig mod mig i optrækket, syntes jeg at vi lige så godt kan slette mine få bidrag. Fred være med dig og din underlige mission. Praeceptor 20. jan 2012, 20:35 (CET)

Hej igen Praeceptor. Har skam intet mod dig eller de, i øvrige udemærkede tilføjelser du laver her på da.wiki. Rettelserne jeg har lavet har for det meste været af grammatisk karakter - fordi jeg lige faldt over dem. I artiklen om dødsattest, har jeg faktisk ikke fjernet noget af din tekst så vidt jeg husker. Vedrørende kildehenvisninger, forholder det sig sådan, at når der kommer en påstand, skal der kilder på disse påstande. Selvom en kilde er brugt tidligere, skal den bruges igen, hvis det er den man referere til i sin påstand. Så jeg sætter skam slet ikke spørgsmål ved om det er korrekt, blot at en kilde vil være at foretrække. For at genbruge en kilde du har brugt tidligere findes der kommandoer du kan bruge - kig eventuelt her for at finde mere hjælp til hvordan det fungerer. Sidst vil jeg henvise til at denne side - blot for lige igen at fastslå at jeg altså ikke har en ond mening med det jeg gør. mvh Tøndemageren 20. jan 2012, 20:46 (CET)

Flytning af håndboldlandshold

[rediger kildetekst]

Hej, tøndemageren jeg forstår ikke helt din flytning af håndboldlandshold. Jeg synes at det måske var en god ide at an først tog diskussionen på Wikipedia:Flytningsforslag, før en så vidtrækkende navneændring af samtlige herrehåndboldlandshold? Mvh. Trade 30. jan 2012, 21:39 (CET)

I og med at de danske landshold allerede havde denne opdeling, så jeg intet problem i at foretage den. Dernæst, når der er så stor fokus på både herre- og dame-håndbold i Danmark, bør de to deles klart op med køn nævnt i hver artikel, hvilket var en del af årsagen til at jeg foretage ændringen af navnene på artiklerne (og dermed også foretog en flytning). Desuden er opdelingen også lavet for hvert mesterskab for sportsgrenen (altså EM i håndbold 2012 (mænd) og EM i håndbold 2012 (kvinder)), og set i lyset af dette ser jeg ikke det som værende et vidtrækkende navneændring, der bør tages op, men blot en homogenisering i forhold til hovedparten af de artikler der er om turneringerne i sporten og de landshold der er i sporten. mvh Tøndemageren 31. jan 2012, 00:35 (CET)

Blokering af Pikogpatter1

[rediger kildetekst]

Davs Tøndemageren. Kunne du blokere Bruger:Pikogpatter1 uendeligt? Mig bekendt holder sådanne brugernavne ikke, og er generelt uønskede her. Det kunne være rart hvis du kunne gøre det :-) --Altaïr Ibn-La'Ahad 7. feb 2012, 12:30 (CET)

Hei! Kunne su slette den nyopprettede Teamgym og flytte Spring-rytme gymnastik dit? Mvh.--Anne-Sophie Ofrim 11. feb 2012, 20:12 (CET)

Halløjsa. Skal lige være helt med på hvad du vil have. Altså flytte Spring-rytme gymnastik til Teamgym? mvh Tøndemageren 11. feb 2012, 20:38 (CET)
Ler...ja. Men en IP-adresse har opprettet Teamgym nå og derfor må du jo slette den for å flytte Spring-rytme gymnastik dit. Dette har visst skiftet navn. Beklager at jeg bryr meg. Mvh.--Anne-Sophie Ofrim 11. feb 2012, 20:42 (CET)

Ophavsretten

[rediger kildetekst]

Hej.
Jeg kan se, at du har fjernet teksten på siden Unchained Melody med den begrundelse, at det strider mod ophavsretten at have den med. Jeg troede faktisk, at en amerikansk tekst var frigivet når den var over 50 år gammel, men det er åbenbart ikke tilfældet, kan jeg forstå. Ved du så, hvornår tidsfristen er sat til? M.v.h. BKP (diskussion) 31. mar 2012, 23:02 (CEST)

Amerikansk ophavsret er noget kompliceret, da det afhænger af både tidspunktet for offentliggørelse, tidspunkt for registrering, og om det er blevet fornyet. Går vi ud fra, at den aktuelle tekst er blevet registreret som ophavsretligt beskyttet, og registreringen er fornyet, gælder ophavsretten 95 år efter offentliggørelsen. Hvis den ikke er registreret, eller registreringen ikke er fornyet, gælder ophavsretten dog ikke længere. For tidsfrister i øvrigt, se http://copyright.cornell.edu/resources/publicdomain.cfm .
Noget andet er så, om teksten overhoved hører hjemme i artiklen. Har den haft meget stor betydning på linie med f.eks. nationalsange, eller er der dele af den, der skal analyseres eller forklares nærmere? For hvis ikke vil man man nok typisk i stedet henvise til en officiel side med teksten eller en database med sangtekster. Vi gengiver jo heller ikke hele noveller og romaner i artiklerne om dem. --Dannebrog Spy (diskussion) 31. mar 2012, 23:28 (CEST)
Ja, det lyder godt nok lidt kompliceret med disse ophavsretslige sager, så man skal da passe lidt på ikke at træde nogen over tæerne. Og så giver jeg dig medhold i, at det kan diskuteres hvorvidt teksten hører hjemme i artiklen, men så skal det bare være med den begrundelse at den fjernes.
Men tak for svaret og for forklaringen. mvh BKP (diskussion) 31. mar 2012, 23:39 (CEST)

Hej - Rasmus Thude her

[rediger kildetekst]

Jeg sidder med min wiki - som du har oprettet - og prøver at fylde mere info på og slette info der ikke er korrekt.

Wiki er nyt for mig :) Men jeg fik en mail, om du ikke godtager mine ændringer ?

R

Hej Rasmus. Jeg har allerede skrevet til dig på din brugerdiskussion Brugerdiskussion:Rasmusthude. Som jeg umiddelbart kan se det, vil du ændre din officielle hjemmeside til en facebook-side? Den anden ser dog imidlertid stadig ud til at være aktiv og jeg har derfor flyttet facebook-siden ned til et afsnit kaldet "eksterne links". Billedet du prøver at slette er af dig, ud fra de andre billeder jeg har set af dig, og derfor bør det ikke slettes, med mindre du selv ligger inde med et billede du synes er bedre og så du vil tillade at alle kan bruge. Vedrørende JT, Usher og MJ, siger du i det interview der bruges som kilde, at det er dine idoler - er det så sådan at interviewet ikke er sandt? Sidst, så bør samtlige felter i infoboksene være til rådighed, da disse kan blive benyttet på et tidspunkt.
Såfremt du vil have hjælp til at opbygge en mere troværdig artikel, skal jeg med glæde hjælpe dig. Ser frem til en konstruktiv dialog. mvh Tøndemageren 6. apr 2012, 12:49 (CEST)

Vær venlig ikke at slette en veldokumenteret kilde.

Clam (diskussion) 24. apr 2012, 08:53 (CEST)

En reklame er ikke ligefrem nogen veldokumenteret kilde. Og ligefrem at fremhæve prostitution i første linje er vel ikke nødvendigt. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 24. apr 2012, 09:09 (CEST)

Det må du meget gerne

[rediger kildetekst]

Det må du meget gerne - Orwell123 (diskussion) 17. maj 2012, 12:11 (CEST)[svar]

Tak for initiativet!

[rediger kildetekst]

Hej Tøndemager. Godt at se aktive folk, både på den ene og den anden måde. Vi venter lige en dags tid og ser, om der kommer andre forslag. Ellers er dit forslag til Portal:Sport/Månedens artikel da helt fint (kravene er jo ikke så store som til WP:UA). --Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. jun 2012, 09:34 (CEST)

Hej Arne. Kunne jo se du efterlyste sportsartikler, og synes egentlig det er en yderst velbeskrevet artikel, i forhold til hvad en artikel som den, kan indeholde. Men glemmer helt portalen, men vil da prøve at være mere aktiv på den, så vi kan få nogle flere nomineringer og bedre sportsartikler :). mvh Tøndemageren 26. jun 2012, 11:16 (CEST)

spørgsmål

[rediger kildetekst]

Hej Tøndemageren

Det var en fejl og bestemt ikke et forsøg på at ødelægge referencer i kildeafsnittet. Tak for linksene til hjælpen du sendte og linket til sandkassen. Det er en syntaks jeg lige skal vænne mig til. Kan du forklare hvordan det der er skrevet lyder som reklame? Det er skrevet i et forsøg på at give et mere neutralt billede af Granhøjen og ikke lade kritik afsnittet stå alene. Jeg ahr ikke noget i mod at redigere i det jeg har skrevet, men jeg vil da meget gerne have nogle anvisninger fra en garvet bruger, som dig. :-)

På forhånd tak, hilsen granhojen.

Hej Granhojen
Det er helt fint at du gerne vil lave en mere nuanceret artiklen om Granhøjen. Problemet lægger i, at du har for tæt tilknytning til stedet, hvilket som oftest giver en tekst, der er farvet af de holdninger ud har til stedet. Det anbefales derfor, at du ikke skriver om stedet, da det hurtigt kan blive reklamerende. mvh Tøndemageren 20. jul 2012, 15:58 (CEST)
Jeg vil gerne tilføje, at du er velkommen til at skrive kommentarer til teksten på Diskussion:Granhøjen, og hvis du beskriver problemerne med artiklen på en fornuftig måde, kan du opnå, at en ikke-involveret bruger ændrer på teksten i henhold til dine kommentarer. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 20. jul 2012, 16:46 (CEST)

Sletning af Modekup.dk

[rediger kildetekst]

hej

Hvorfor har du slettet siden modekup.dk som jeg oprettede i går?? 80.164.111.5 27. okt 2012, 11:17 (CEST)

Hej. Det har jeg, som jeg også skrev på din diskussionsside, fordi det var reklame for butikken/hjemmesiden, og wikipedia er ikke et sted til at reklamere. Samtidig betvivler jeg, at siden i sig selv er notabel. Hvis der er yderligere spørgsmål, er du mere end velkommen til at spørge igen :) mvh Tøndemageren (diskussion) 27. okt 2012, 12:07 (CEST)
[rediger kildetekst]

hej tilbage,

fint nok at man ikke anvender weblinks til interne links, men gider du så sørge for at det linker behørigt

lige nu fejler linket igen

--Rockerbande (diskussion) 30. okt 2012, 11:45 (CET)

Nu har jeg rettet linket, så det peger på den endnu ikke skrevne side Magnesia Litera. --Palnatoke (diskussion) 30. okt 2012, 11:50 (CET)
Nu kom Palnatoke før mig, men ellers ville jeg selvfølgelig have hjulpet. Troede faktisk allerede den var rettet tilbage, men nogle gange går tingene vist for stærkt :). Men hvis du har brug for hjælp, så er du selvfølgelig mere end velkommen til at henvende dig, så vil jeg gøre mit ypperste for at hjælpe dig :) mvh Tøndemageren (diskussion) 30. okt 2012, 12:50 (CET)