Danmark-ekspeditionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Deltagerne på ekspeditionsskibet fotograferet i Frederikshavn 27. juni 1906
Foto: Martin Johannes Knudstrup

Danmark-ekspeditionen var en dansk ledet ekspedition til Nordøstgrønland i perioden 1906-08 og var udtænkt af ekspeditionslederen Ludvig Mylius-Erichsen. Formålet med ekspeditionen var at udforske og kortlægge det allernordligste Østgrønland. Nioghalvfjerdsfjorden der ligger på ca. 79°30' nordlig breddegrad blev navngivet i april 1907 af ekspeditionen. Siden 1700-tallet var Grønland langsomt blevet kortlagt stump for stump, men det hårde klima i området havde gjort at ingen havde formået at komme i land så langt mod nord. Planen for ekspeditionen var derfor at sejle med skib så langt mod nord som muligt for derefter at køre med hundeslæde mod nord langs med kysten. Desuden skulle amerikaneren Robert Pearys påstand om, at en øst-vest kanal adskilte det nordligste Grønland fra den sydlige del undersøges.

Forberedelser[redigér | redigér wikikode]

I løbet af kun et år lykkedes det Mylius-Erichsen at rejse penge og opbakning til ekspeditionen. Halvdelen af pengene til ekspeditionen fik Mylius-Erichsen ved af finde investorer og forretningsfolk, som fik lovning på, at områder ville blive opkaldt efter dem. Den anden halvdel blev betalt af staten. Sammenlagt blev det til det dengang astronomiske beløb, næsten 300.000 kr. Da pengene var hjemme, lykkedes det hurtigt Mylius-Erichsen at finde en besætning, som var villig til at ofre sig på den farefulde færd. Et gammelt hvalfangerskib "Magdalene" indkøbtes som ekspeditionsskib og omdøbtes i den anledning til "Danmark" og den 24. juni 1906 stævnede skibet ud fra København med 28 mand om bord.

Ekspeditionens deltagere[redigér | redigér wikikode]

Gengivelse af de vigtigste deltagere i Illustreret Tidende

De første måneder i Grønland[redigér | redigér wikikode]

Kort over Grønland med Danmarkshavn på østkysten

Velankommet til østkysten af Grønland finder man en velegnet bugt, hvor skibet kan overvintre, stedet døbes Danmarkshavn. På land bygges en hytte, der navngives "Danmarks Minde" (kaldet "Villaen"). De første mange måneder i Danmarkshavn bruges på en masse småekspeditioner for at skaffe kød og for, at de mange videnskabsfolk kan optage opmålinger og indsamle informationer.

Slæderejsen mod nord[redigér | redigér wikikode]

Efter at man siden ankomsten kun havde udført små rejser ind i landet, ville man dette forår foretage den store rejse mod nord. Den 28. marts tog 10 mand af sted på den afgørende tur. Da det første stykke var kortlagt og der var lagt depoter ud langs kysten, havde de travlt med at overstå den første del af turen.

De ti deltagere var delt op i fire hold.

De egentlige deltagere i ekspeditionen blev opdelt i to slædehold.

Slædehold 3 og 4, som blev sendt hjem i løbet af april, efter de bl.a. havde udlagt depoter mod nord til brug for de to andre hold på tilbagerejsen, skulle desuden på deres tilbagerejse foretage opmålinger. Da de resterende deltagerne nåede Grønlands østligste punkt, som blev døbt Nordøstrundingen, oprettede de et depot til hjemrejsen. Derefter delte de sig op i de to førnævnte hold. Slædehold 1 skulle drage vest ind i Independence Fjord, mens slædehold 2 skulle køre over havisen mod Peary Land.

Hold 2 nåede deres mål, Pearys Varde sat i 1900 af Robert Peary, d. 12. maj efter at have skaffet ny proviant ved at nedlægge 15 muskosokser.

Slædehold 1 havde derimod, naturligt nok, ikke held med deres opgave og havde således været inde i en dyb ukendt fjord i den tro, at det var Independence Fjord, men fandt ud, af at det derimod var en 200 km, lang sydvestgående fjord, som de gav navnet Danmark Fjord. De prøvede at arbejde sig rundt om fjorden. På den yderste pynt af fjorden mødte de to hold tilfældigvis hinanden d. 28. maj og kaldte stedet for Kap Rigsdagen. I stedet for at tage tilbage med slædehold 2 til Danmarkshavn, besluttede Mylius-Erichsen at søge kanalen længere mod nord, da han mente dette skulle kunne gennemføres på nogle få dage.

Hold 2 nåede frem til Danmarkshavn om natten den 23. juni og regnede med at hold 1 ikke var langt bagud og ville ankomme i løbet af kort tid. Slædehold 1 var i midlertidig blevet fanget i den korte artiske sommer, der tvang dem til at oversomre i Danmarks Fjord. Først i september begav de sig af sted, men noget gik galt, for stik imod hvad der er blevet aftalt med slædehold 2 tog holdet ikke ned langs med kysten, hvor der var udlagt depoter, som 3 år senere blev fundet i urørt stand. De eneste beretninger, der findes om de sidste dage af slædehold 1, er Jørgen Brønlunds dagbog, der blev fundet ved hans lig i marts 1908 af eftersøgningsholdet fra Danmark i Lambert Land. Dagbogen afslørede, at Mylius-Erichsen og Høeg Hagen døde med få dages mellemrum i november 1907 ca. 2 ½ mil fra, hvor Jørgen Brønlund lå. Mylius-Erichsens og Høeg Hagens lig er aldrig blevet fundet.

Ekspeditionen vendte 23. august hjem til København lidt mere end 2 år efter, den var stævnet ud.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Med 3. styrmand på Danmark-Ekspedition. Dagbogsoptegnelser af Christian Bendix Thostrup. Kaptajn Alf Trolles Legat. Det grønlandske Selskabs Skrifter XXXIX.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 76°45′31.15″N 18°36′26.75″W / 76.7586528°N 18.6074306°V / 76.7586528; -18.6074306