Vitus Bering
- For digteren og historikeren af samme navn, se Vitus Bering (digter).
- For uddannelsesinstitutionen i Horsens, se Vitus Bering Danmark.
| Vitus Bering | |
|---|---|
 Post-mortem rekonstruktion af Vitus Berings ansigt | |
| Personlig information | |
| Født | Vitus Jonassen Bering  5. august 1681 Horsens, Danmark |
| Dåbsdato | 12. august 1681 |
| Død | 8. december 1741 (60 år) Bering Ø, Kamtjatka kraj, Rusland |
| Dødsårsag | Skørbug |
| Nationalitet |  Dansk |
| Ægtefælle | Anna Bering |
| Børn | Anton Bering[1], Thomas Bering[2] |
| Familie | Vitus Bering (grandonkel) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Hydrograf, søofficer, opdagelsesrejsende, søfarer |
| Deltog i | 2. Kamtjatka-ekspedition, 1. Kamtjatka-ekspedition |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Vitus Jonassen Bering; russisk navn Иван Иванович Беринг (tr. Ivan Ivanovitj Bering; født 5. august 1681 i Horsens, Danmark-Norge, død 19. december 1741 på Bering Ø, (russisk: Остров Беринга, tr. Ostrov Beringa) var en dansk marineofficer i russisk tjeneste og opdagelsesrejsende. Han omtales som "Zarens danske Columbus" og beviste blandt andet, at Asien og Nordamerika ikke er forbundet.[3]
Vitus Bering var født og opvokset i Horsens. Forældrene var toldembedsmand og kirkeværge Jonas Svendsen og Anna Petersdatter Bering, en slægt, som gennem flere hundrede år havde talt mange præster og jurister. Vitus Bering var opkaldt efter sin onkel (morbroder), kgl. historiograf Vitus Pedersen Bering.[4]
Vitus Bering drog tidligt til søs til Ostindien og Vestindien, og mødte i 1703 i Amsterdam den russiske viceadmiral Cornelis Cruys, der var født i Stavanger, borger i Amsterdam og på dette tidspunkt en af den unge russiske flådes skabere. Følgerne af dette bekendtskab blev at Bering, som så mange af hans unge dansk-norske landsmænd, trådte ind som officer i den russiske marine 1704. Han blev hvervet til Peter den Stores flåde og deltog med hæder i Den store nordiske krig mod sit gamle og nye fædrelands fælles fjender. Efter krigen ønskede zaren at udforske og kortlægge Ruslands østlige egne og finde ud af om der var en landfast forbindelse mellem Sibirien og Nordamerika. Vitus Bering blev udnævnt til leder af Den 1. Kamtjatka-ekspedition der drog af sted i 1725.[5]
I 1728 påviste ekspeditionen at der var et stræde mellem de to kontinenter. Den engelske opdagelsesrejsende, James Cook, navngav senere strædet: Beringstrædet som følge af danskerens bedrifter. I 1729 satte ekspeditionen kurs mod Amerikas vestkyst, men en storm forhindrede forsøget, og i stedet blev beliggenheden af halvøen Kamjatka og de nordlige Kuriler bestemt og kortlagt.[6]
I 1733 drog Bering ud på Den 2. Kamtjatka-ekspedition for at udforske og kortlægge Sibiriens ishavskyst. Formålet med dette var at få endegyldigt svar på hvorvidt der eksisterede en sejlbar nordøstpassage. På den tredje og sidste af de tilhørende ekspeditioner der havde sigte mod Amerikas nordvestlige kyst, nåede Bering Alaska, men blev tvunget tilbage i 1741 på grund af knappe forsyninger og skørbug blandt ekspeditionens medlemmer. Berings skib, Sankt Peter, måtte opgives, og besætningen gik i land på en ubeboet og træløs ø (senere kendt som Bering Ø). Næsten halvdelen af besætningen, herunder Vitus Bering selv, omkom.
Georg Steller, der til det sidste plejede Bering, skrev i sin dagbog at Bering omkom som følge af "… sult, tørst, kulde, modgang og sorg".
Vitus Bering fik flere ting opkaldt efter sig: Beringshavet, Beringgletsjeren (og Vitus Lake), Beringlandtangen, Beringstrædet, Bering Ø og Vitus Bering Park og Vitus Berings Plads udenfor Vitus Beringsparken i Horsens. Desuden bærer fem veje i danske byer hans navn.
I forbindelse med 250-året for Berings død lykkedes det i 1991 et hold danske og russiske arkæologer at finde både Vitus Berings og seks andre besætningsmedlemmers grav på Bering Ø. Efter en række undersøgelser af skeletterne blev de genbegravet med militær honnør.
Vitus Bering var en slægtning til latindigteren Vitus Bering (1617-1675). Til gengæld var storkonspiratoren Magnus Bering Beringskjold ikke i familie med de to Vitus'er. I DR programmet Ved du hvem du er? kom det frem at Puk Elgård er slægtning til Vitus Bering, men senere påvistes det at hun ikke var direkte efterkommer.[7]
Reflist
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ http://de.encarta.msn.com/encyclopedia_761567034/Bering_Vitus_Jonassen.html Arkiveret 1. marts 2006 hos Wayback Machine MSN Encarta]
- ^ Birgit og Søren Sørensens hjemmeside(2010)- Mine Helte: Vitus Bering(1681-1741) http://www.aerenlund.dk/helte/vitus_bering.html
- ^ N. Kingo Jacobsen(1987)- Tale i Søofficersforeningen – Geografisk Tidsskrift, Bind 87
- ^ Hahn-Pedersen, Morten (2018). På Zarens Befaling. Med Bering og Spangsberg i Sibirien og Stillehavet 1725-1743. ISBN 9788702246407
- ^ "DR.dk om klage vedr. manglende præcision omkring slægtsskab påvist i program". Arkiveret fra originalen 26. januar 2018. Hentet 26. maj 2016.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Nordøst-Passagen - en skildring af Vitus Bering liv og rejser - en film af Tørk Haxthausen
- Ballada o Beringe i ego druzjakh (Balladen om Bering og hans venner) - en sovjetisk biografisk film om Bering og Kamtjatkaekspeditionerne
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Søren Gottfred Petersen & Ole Schiørring: "Han døde 8. december" (Skalk 1991 nr. 6, s.3-8)
- N. Kingo Jacobsen & Else Vedel (red.), Vitus Bering 1741-1991, C.A. Reitzel, 1993. ISBN 87-7421-807-7.
- Josef Petersen, Søfareren Vitus Bering, Hagerup, 1941.
- Morten Hahn-Pedersen, På Zarens Befaling. Med Bering og Spangsberg i Sibirien og Stillehavet 1725-1743, 2018. ISBN 978-87-02-24640-7
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Berings Grav - Tidsskrift for Søvæsen (1893, s. 208)
- Ekspeditionen - På sporet af Vitus Bering - Historiker Cecilie Nielsen og et tv-hold i Berings fodspor hele vejen gennem det enorme Rusland fra Skt. Petersborg i vest til Berings grav på Bering Øen i det nordlige Stillehav for at fortælle historien om Vitus Bering - DR2 Dokumentar
- L. Bagrow: "The Vitus Bering first voyage maps" (Geografisk Tidsskrift, Bind 49 (1948), s. 32-40) Arkiveret 3. november 2014 hos Wayback Machine
- Kaj Birket-Smith: "Vitus Bering og hans rejser" (Geografisk Tidsskrift, Bind 31 (1928), s. 131-138) Arkiveret 3. november 2014 hos Wayback Machine
- N. Kingo Jakobsen: "Vitus Bering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 87 (1987), s. XIII-XV) Arkiveret 3. november 2014 hos Wayback Machine
- N. Kingo Jakobsen: "Vitus Bering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 92 (1992), s. 29-38) Arkiveret 3. november 2014 hos Wayback Machine
- P. Lauridsen: "Vitus Jonassen Bering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 6 (1882), s. 89-98) Arkiveret 3. november 2014 hos Wayback Machine
- P. Lauridsen: "Vitus J. Bering og W. H. Dall" (Geografisk Tidsskrift, Bind 11 (1891), s. 41-57) Arkiveret 3. november 2014 hos Wayback Machine
- Bering på dansk (Københavns Universitet)
- Den store sovjetiske encyklopædi: Беринг Витус Ионассен, hentet 24. februar 2018 (russisk)
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2015) |
