Vitus Bering

For digteren og historikeren af samme navn, se Vitus Bering (digter).

For uddannelsesinstitutionen i Horsens, se Vitus Bering Danmark.

Vitus Bering
Post-mortem rekonstruktion af Vitus Berings ansigt
Personlig information
Født	Vitus Jonassen Bering 5. august 1681 Horsens, Danmark
Dåbsdato	12. august 1681
Død	8. december 1741 (60 år) Bering Ø, Kamtjatka kraj, Rusland
Dødsårsag	Skørbug
Nationalitet	Dansk
Ægtefælle	Anna Bering
Familie	Vitus Bering (grandonkel)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Hydrograf, søofficer, opdagelsesrejsende, søfarer
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Vitus Jonassen Bering; russisk navn Иван Иванович Беринг (tr. Ivan Ivanovitj Bering; født 5. august 1681 i Horsens, død 19. december 1741 på Bering Ø, russisk: Остров Беринга, tr. Ostrov Beringa) var en dansk marineofficer i russisk tjeneste og opdagelsesrejsende. Han omtales som "Zarens danske Columbus" og beviste blandt andet, at Asien og Nordamerika ikke er forbundet.

Vitus Bering var født og opvokset i Horsens, Jylland, der dengang hørte til i kongeriget Danmark-Norge. Forældrene var toldembedsmand og kirkeværge Jonas Svendsen og Anna Petersdatter Bering, en slægt, som gennem flere hundrede år havde talt mange præster og jurister. Vitus Bering var opkaldt efter sin onkel (morbroder), kgl. historiograf Vitus Pedersen Bering.

Vitus Bering drog tidligt til søs til Ostindien og Vestindien, og mødte i 1703 i Amsterdam den russiske viceadmiral Cornelis Cruys, der var født i Stavanger og borger i Amsterdam, og på dette tidspunkt en af den unge, russiske flådes skabere. Følgerne af dette bekendtskab blev, at Bering som så mange af hans unge, dansk-norske landsmænd, trådte ind som officer i den russiske marine 1704. Han blev hvervet til Peter den Stores flåde og deltog med hæder i Den store nordiske krig mod sit gamle og nye fædrelands fælles fjender. Efter krigen ønskede zaren at udforske og kortlægge Ruslands østlige egne og finde ud af, om der var en landfast forbindelse mellem Sibirien og Nordamerika. Vitus Bering blev udnævnt til leder af Den 1. Kamtjatka-ekspedition, der drog af sted i 1725.

I 1728 påviste ekspeditionen, at der var et stræde mellem de to kontinenter. Den engelske opdagelsesrejsende, James Cook, navngav senere strædet: Beringstrædet, som følge af danskerens bedrifter. I 1729 satte ekspeditionen kurs mod Amerikas vestkyst, men en storm forhindrede forsøget, og i stedet blev beliggenheden af halvøen Kamjatka og de nordlige Kuriler bestemt og kortlagt.

I 1733 drog han ud på Den 2. Kamtjatka-ekspedition for at udforske og kortlægge Sibiriens ishavskyst. Formålet med dette var at få endegyldigt svar på, hvorvidt der eksisterede en sejlbar nordøstpassage. På den tredje og sidste af de tilhørende ekspiditioner, der havde sigte mod Amerikas nordvestlige kyst, nåede Bering Alaska, men blev tvunget tilbage i 1741 på grund af knappe forsyninger og skørbug blandt ekspeditionens medlemmer. Berings skib, Sankt Peter, måtte opgives, og besætningen gik i land på en ubeboet og træløs ø (senere kendt som Bering Ø). Næsten halvdelen af besætningen, herunder Vitus Bering selv, omkom. Georg Steller, der plejede Bering til de sidste, skrev i sin dagbog, at Bering omkom som følge af: "...sult, tørst, kulde, modgang og sorg."

Vitus Bering fik flere ting opkaldt efter sig: Beringshavet, Beringgletsjeren (og Vitus Lake), Beringlandtangen, Beringstrædet, Bering Ø og Vitus Bering Park og Beringsplads udenfor Vitus Bering Park i Horsens.

Vitus Bering Parken

I forbindelse med 250-året for Berings død lykkedes det i 1991 et hold danske og russiske arkæologer at finde Vitus Berings, samt seks andre besætningsmedlemmers, grav på Bering Ø. Efter en række undersøgelser af skeletterne blev de genbegravet med militær honnør.

Vitus Jonassen Bering var en slægtning til latindigteren Vitus Bering (1617-1675). Til gengæld var storkonspiratoren Magnus Bering Beringskjold ikke i familie med de to Vitus'er. I DR programmet Ved du hvem du er? kom det frem at Puk Elgård er slægtning til Vitus Bering.

Se også

• Nordøst-Passagen - en skildring af Vitus Bering liv og rejser - en film af Tørk Haxthausen

Litteratur

• Søren Gottfred Petersen & Ole Schiørring: "Han døde 8. december" (Skalk 1991 nr. 6, s.3-8)
• N. Kingo Jacobsen & Else Vedel (red.), Vitus Bering 1741-1991, C.A. Reitzel, 1993. ISBN 87-7421-807-7.
• Josef Petersen, Søfareren Vitus Bering, Hagerup, 1941.

Eksterne henvisninger

• Vitus Bering på gravsted.dk

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vitus Bering
• L. Bagrow: "The Vitus Bering first voyage maps" (Geografisk Tidsskrift, Bind 49 (1948), s. 32-40)
• Kaj Birket-Smith: "Vitus Bering og hans rejser" (Geografisk Tidsskrift, Bind 31 (1928), s. 131-138)
• N. Kingo Jakobsen: "Vitus Bering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 87 (1987), s. XIII-XV)
• N. Kingo Jakobsen: "Vitus Bering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 92 (1992), s. 29-38)
• P. Lauridsen: "Vitus Jonassen Bering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 6 (1882), s. 89-98)
• P. Lauridsen: "Vitus J. Bering og W. H. Dall" (Geografisk Tidsskrift, Bind 11 (1891), s. 41-57)
• Bering på dansk (Københavns Universitet)
• Den store sovjetiske encyklopædi: Беринг Витус Ионассен, hentet 24. februar 2018 (russisk)

Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.