Vitus Bering

For digteren og historikeren af samme navn, se Vitus Bering (digter).

For uddannelsesinstitutionen i Horsens, se Vitus Bering Danmark.

Vitus Pedersen Bering (1617-1675, en grandonkel til den opdagelsesrejse. I mange år troede man at dette portræt var af Vitus Bering (1681-1741).

Vitus Jonassen Bering (Behring, russisk Иван Иванович Беринг (august 1681, Horsens – 19. december 1741, Bering Ø, russisk:Остров Беринга) var en marineofficer i russisk tjeneste og opdagelsesrejsende af dansk herkomst. Han bliver kaldt "Zarens danske Columbus" og beviste blandt andet, at Asien og Nordamerika ikke er forbundet.

Han var født og opvokset i Horsens, Jylland som dengang hørte til i kongeriget Danmark-Norge. Forældrene er toldembedsmand og kirkeværge Jonas Svendsen og Anna Petersdatter Bering, en slægt, som gennem flere hundrede år havde talt mange præster og jurister. Vitus Bering bliver da også opkaldt efter sin onkel (morbroder), kgl. historiograf Vitus Pedersen Bering.

Han drog tidligt til søs til Ostindien og Vestindien, og mødte i 1703 i Amsterdam den russiske viceadmiral Cornelis Cruys, født i Stavanger og borger i Amsterdam, nu en af den unge, russiske flådes skabere. Følgerne af dette bekendtskab blev, at Bering som så mange af hans unge, dansk-norske landsmænd, trådte ind som officer i den russiske marine 1704. Han blev hvervet til Peter den Stores flåde og deltog med hæder i Den store nordiske krig mod sit gamle og nye fædrelands fælles fjender. Efter krigen ønskede zaren at udforske og kortlægge Ruslands østlige egne og finde ud af, om der var en landfast forbindelse mellem Sibirien og Nordamerika, Vitus Bering blev udnævnt til leder af Den 1. Kamtjatka-ekspedition, der drog af sted i 1725.

I 1728 påviste ekspeditionen, at der var et stræde mellem de to kontinenter, som senere er blevet opkaldt efter ham: Beringstrædet, men man fik ikke Amerika i sigte.

I 1733 drog han ud på Den 2. Kamtjatka-ekspedition for at udforske og kortlægge Sibiriens ishavskyst. Denne gang nåede Bering Alaska, men blev tvunget tilbage i 1741 på grund af knappe forsyninger og skørbug blandt ekspeditionens medlemmer. Berings skib måtte opgives, og besætningen gik i land på en ubeboet ø. Næsten halvdelen af besætningen, herunder Vitus Bering selv, omkom.

Vitus Bering fik flere ting opkaldt efter sig: Beringshavet, Beringgletsjeren (og Vitus Lake), Beringlandtangen, Beringstrædet, Bering Ø og Vitus Bering Park i Horsens.

Vitus Bering Parken

Hans grav blev i 1991 fundet af danske arkæologer.

Vitus Jonassen Bering var en slægtning til latindigteren Vitus Bering (1617-1675). Til gengæld var storkonspiratoren Magnus Bering Beringskjold ikke i familie med de to Vitus'er. I DR programmet Ved du hvem du er? kom det frem at Puk Elgård er slægtning til Vitus Bering.

Litteratur

• Søren Gottfred Petersen & Ole Schiørring: "Han døde 8. december" (Skalk 1991 nr. 6, s.3-8)
• N. Kingo Jacobsen & Else Vedel (red.), Vitus Bering 1741-1991, C.A. Reitzel, 1993. ISBN 87-7421-807-7.
• Josef Petersen, Søfareren Vitus Bering, Hagerup, 1941.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vitus Bering

• L. Bagrow: "The Vitus Bering first voyage maps" (Geografisk Tidsskrift, Bind 49 (1948), s. 32-40)
• Kaj Birket-Smith: "Vitus Bering og hans rejser" (Geografisk Tidsskrift, Bind 31 (1928), s. 131-138)
• N. Kingo Jakobsen: "Vitus Bering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 87 (1987), s. XIII-XV)
• N. Kingo Jakobsen: "Vitus Bering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 92 (1992), s. 29-38)
• P. Lauridsen: "Vitus Jonassen Bering" (Geografisk Tidsskrift, Bind 6 (1882), s. 89-98)
• P. Lauridsen: "Vitus J. Bering og W. H. Dall" (Geografisk Tidsskrift, Bind 11 (1891), s. 41-57)
• Bering på dansk (Københavns Universitet)

Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.