Diskussion:Ida Holst

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: Ida Holst

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Siden om Ida Holst ser ud til at være oprettet af Holst selv. Indholdet er selvpromoverende og på grænsen til reklamerende. Det er muligt, at Ida Holst har udgivet to bøger, men der er åbenbart ingen, der hidtil har fundet hende notabel nok til en artikel, og derfor foreslår jeg en sletning. --Vistor (diskussion) 31. jul 2015, 13:57 (CEST)

  • Slet - Vistor (diskussion) 31. jul 2015, 14:03 (CEST)
  • Slet - Det ligner i uhyggelig grad (selv)promovering. Rmir2 (diskussion) 31. jul 2015, 14:26 (CEST)
  • Behold - Artiklen er neutral, selv om det er hende selv der har skrevet den, og jeg har også læst/set noget af medieomtalen. Men hun bør have en en besked på sin diskussionsside om ikke at røre artiklen igen.--Madglad (diskussion) 31. jul 2015, 14:43 (CEST)
Jeg har nu lagt vejledning om ikke at røre artiklen igen på hendes diskussionsside.--Madglad (diskussion) 31. jul 2015, 19:00 (CEST)
  • Slet - Uanset der er gjort et stort arbejde for at holde artiklen neutral, er det selvpromovering, og jeg mener det er vigtigt at vi fastholder det princip, at det ikke er tilladt. - Nico (diskussion) 31. jul 2015, 18:20 (CEST)
Hun har ikke været opmærksom på Wikipedias regler, værre er problemet ikke. W. manglede en artikel om hende, og nu er den her, og også andre wikipedianere har bidraget. At personen selv har bidraget mener jeg ikke er argument nok til at slette en neutral artikel.--Madglad (diskussion) 31. jul 2015, 18:46 (CEST)
  • Behold - Enig med Madglad --Zoizit (diskussion) 31. jul 2015, 18:41 (CEST)
  • Neutral - Den skal neutraliseres en smule, så den fremstår knapt så reklamerende og omtalen af den nye bog skal nok skæres lidt til, men notabiliteten lader trods alt til at være der. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 31. jul 2015, 18:48 (CEST)
  • Behold - Jeg er enig med Madglad, uanset det utvivlsomt er en {{Autobiografi}}, skal kun mindre ting rettes for at sikre neutraliteten, og med presseomtalen er notabiliteten vist afklaret. mvh Per (PerV) (diskussion) 31. jul 2015, 18:56 (CEST)
  •  Kommentar med lidt omskrivning af en anden end Idaholst så skulle der ikke være nogle problemer med artiklen --Zoizit (diskussion) 31. jul 2015, 19:19 (CEST)
  • Neutral - Utvivlsomt lettere selvpromoverende, men fortjener et opslag. (Disclaimer: jeg kender hende privat) Peterravn (diskussion) 31. jul 2015, 19:30 (CEST)
  • Slet - Det er muligt, at hun er notabel, men selvbiografier har intet at gøre på Wikipedia. Og begynder man først at gøre at undtagelser, ender det bare som en glidebane. --Dannebrog Spy (diskussion) 31. jul 2015, 22:17 (CEST)
  • Slet - For meget bidrag fra hende selv. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 31. jul 2015, 22:19 (CEST)
  • Slet - Enig med Nico. --Savfisk (diskussion) 1. aug 2015, 02:42 (CEST)
  •  Kommentar Ved godt at det er et dårligt argument, men her kommer det alligevel: Vi står med en udmærket artikel om Ida Holst, vi behøver en artikel om Ida Holst, hvem føler sig kvalificeret til at skrive den hvis den nuværende slettes? Ikke mig. --Madglad (diskussion) 1. aug 2015, 07:29 (CEST)
  •  Kommentar Lad os tænke os at artiklen blev slettet og nogen derefter oprettede en ny artikel med samme tekst- hvor ville vi så være? --Palnatoke (diskussion) 1. aug 2015, 09:15 (CEST)
    • Så er det vel/måske ok - det handler nok mest om ikke at skrive om sig selv. Hvilket vi er nogle der mener man ikke bør gøre og derfor skal håndhæves. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 1. aug 2015, 09:20 (CEST)
    • Det er en reel problematik, og man bør egentlig ikke straffe folk for at spille med åbne kort; det vil være en let sag for de fleste at få det lagt op under et andet brugernavn. Måske er det på tide at diskutere en ny procedure hvor tætpå kan godtages hvis f.eks. 3-5 erfarne brugere siger god for neutralitet og notabilitet?? En sådan situation er vi tæt på her. - Nico (diskussion) 1. aug 2015, 09:34 (CEST)
    • Situationen siger pt 3 for og 6 nej, så Nicos forslag duer ikke. Det vil betyde, at selv nogle få ja-sigere vil kunne overtrumfe et utal af nej-sigere, og det vil helt ændre spillereglerne for fremtidige afgørelser. Derfor må udgangspunktet være, at artiklen skal skrives fra ny af, men det forhindrer ingen med interesse i sagen for at kopiere teksten til sin egen sandkasse og der forberede et nyt udkast til en artikel. hilsen Rmir2 (diskussion) 1. aug 2015, 10:04 (CEST)
    • @Rmir2: Det kan ikke umiddelbart overføres til den aktuelle slettediskussion, som foregår på baggrund af nuværende regler og procedurer. Jeg taler om at indføre en ny procedure for tilsvarende situationer . Nico (diskussion) 1. aug 2015, 10:21 (CEST)

[redigeringskonflikt

 Kommentar: Nu er vi ved at komme ud på et sidespor i forhold til, at denne side handler om en specifik artikels videre skæbne, men: 1) Hvis man ville betragte vedkommende som notabel, hvis en anden havde skrevet den, 2) betragter artiklen som neutral (evt. fordi andre har rettet i den efterfølgende) og 3) artiklen har pålidelige kilder, må det være det afgørende. Det betyder ikke, at vi skal åbne en ladeport for selvbiografier, men hvis artiklen ville være beholdt, hvis en anden havde skrevet den, så husk Wikipedia:Ignorér alle regler. Det åbner ikke en ladeport, at man behandler hver enkelt artikel individuelt i stedet for at skære alle over én kam. Det er adskillige år siden, at vi holdt op med at slette {{tætpå}}-artikler on sight, fordi man begyndte at kigge på indholdet i stedet for skribenten. Det bør man måske også overveje med selvbiografier.
- Sarrus (db) d. 1. aug 2015, 10:25 (CEST)
Ikke på vilkår. Folk der skriver om sig selv eller noget de er tæt på er ikke i stand til både at være neutrale og selvkritiske. Tværtimod er det alt for fristende kun at fokusere på det gode eller det man selv gerne vil fremhæve. Dertil kommer at mange simpelthen overvurderer sig selv, ligesom en del ikke bryder sig om at få vide, at de ikke er nær så betydningsfulde, som de selv tror. Derudover gælder at langt de fleste, der skriver selvbiografier og tæt på, kun er interesserede i at promovere det ene emne. Nogle siger ganske vist, at de bidrager med information, men reelt beskæftiger de sig ikke med andre emner. Så er det altså ikke svært at gennemskue, hvor deres virkelige interesser ligger, og at Wikipedia reelt bare anses som en reklamesøjle på linie med forskellige sociale netværk. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. aug 2015, 12:43 (CEST)
Jeg er helt enig med Dannebrog Spy. Rmir2 (diskussion) 1. aug 2015, 12:50 (CEST)
Forudsætningerne er jo netop, at artiklen er neutral og personen notabel. En neutral artikel er da ikke en reklamesøjle.
- Sarrus (db) d. 1. aug 2015, 12:57 (CEST)
Problemet er, at du befinder dig på et skråplan uden at vide det - elle være klar over det. Før du har set dig om, befinder du dig et helt andet sted, end du forventede. Rmir2 (diskussion) 1. aug 2015, 13:01 (CEST)
Det må jo så også betyde, at hvis du i øvrigt betragter hende som notabel og artiklen som neutral, så ville du gerne beholde artiklen, hvis vi nu forestillede os, at jeg først slettede den og derefter straks oprettede den igen med præcist samme indhold? Med den eneste forskel, at det nu var mig, der stod som artkelopretter.
- Sarrus (db) d. 1. aug 2015, 13:08 (CEST)
Lad mig svare med et andet eksempel: Jeg har i 15 år været direktør for en virksomhed med flere hundrede ansatte. Jeg ville med lethed kunne oprette en artikel om virksomheden med dens udvikling, antal ansatte, millionomsætning og markeder. Alle oplysningerne ville kunne ses af de offentliggjorte regnskaber. Samtlige oplysninger ville være indiskutable. Alligevel er det klart, at jeg ikke kan anses som neutral (af indlysende grunde). Derfor er dette emne bandlyst for mig, og jeg ville anse det som en krænkelse af wikipedias regler at oprette artiklen om min arbejdsplads. Nøjagtigt det samme gælder i den konkrete sammenhæng. Vi lever i en medietid, og mange personer nyder godt af, at der skabes opmærksomhed omkring dem (journalister, forfattere osv.). Derfor er vi nødt til at holde fast i principperne. Så: ja, hvis en anden finder, at der er grundlag for omtale på wikipedia, så er det naturligvis OK. Men det må aldrig være en selv, familie eller nære venner. Det er vi nødt til at fastholde. hilsen Rmir2 (diskussion) 1. aug 2015, 13:19 (CEST)
PS: Jeg forventer, at du opretter artikler kritisk under hensyn til alle regler. Rmir2 (diskussion) 1. aug 2015, 13:22 (CEST)
Jeg taler ikke for, at vi generelt skal give los mht. at tillade selvbiografier, men vi behøver heller ikke altid rigidt følge alle regler til punkt og prikke. Det tjener ikke til Wikipedias fordel. Det er faktisk derfor vi har reglen om at ignorere en regel, hvis det vil være en fordel for Wikipedia, og der i øvrigt er konsensus om at ignorere den. Hvis man vurderer, at ovenstående betingelser (og øvrige politiker og normer) er opfyldt i den pågældende artikel, er der ingen logik i at slette en artikel, fordi personen selv har skrevet den, hvis den ikke ville blive slettet, hvis en anden havde skrevet nøjagtigt det samme. Til slut: Det med at slette den for derefter at oprette den med samme indhold var blot et tankeeksperiment. Vi venter til vi kan konkludere noget ud fra ovenstående diskussion.
- Sarrus (db) d. 1. aug 2015, 13:31 (CEST)
At en anden person genopretter med samme indhold vil reelt bare være at omgå reglerne. Ligesom med normen om at ignorere alle regler, der alligevel primært påberåbes af folk, der ikke har i sinde at overholde reglerne til at begynde med (delen med konsensus plejer de at ignorere). Det står naturligvis udenforstående frit for at begynde på ny fra bunden, men selvbiografier skal ikke reddes. Den slags vil altid have reklame som primært formål uanset emne og indhold. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. aug 2015, 13:44 (CEST)
Lad os stoppe denne generelle diskussion her på siden, så den kan handle om Ida Holst.
- Sarrus (db) d. 1. aug 2015, 13:49 (CEST)
Jeg synes det var en fin diskussion, så jeg har oprettet et indlæg på landbybrønden, hvor den kan fortsætte. --Savfisk (diskussion) 5. aug 2015, 23:34 (CEST)
Konklusion:
Der er ikke konsensus om sletning. Artiklen beholdes. --Palnatoke (diskussion) 8. aug 2015, 08:59 (CEST)