Jakob 6. af Skotland og 1. af England

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra James I af England)
Spring til navigation Spring til søgning
Jakob 6. af Skotland
Jakob 1. af England
JamesIEngland.jpg
Konge af Skotland
Kroning 29. juli 1567
Regerede 24. juli 156727. marts 1625
Forgænger Marie Stuart
Regenter James Stewart, Earl of Moray
Matthew Stewart, Earl of Lennox
John Erskine, Earl of Mar
James Douglas, Earl of Morton
Efterfølger Karl 1.
Ægtefælle Anna af Danmark
Børn Henry Frederick, prins af Wales
Elisabeth, Dronning af Bøhmen
Margaret Stuart
Karl 1., Konge af England
Robert, hertug af Kintyre
Mary Stuart
Sophia Stuart
Hus Huset Stuart
Far Henry Stuart, lord Darnley
Mor Marie Stuart, Dronning af Skotland
Født 19. juni 1566
Edinburgh Castle, Skotland
Død 27. marts 1625 (58 år)
Theobalds Palace, Hertfordshire, England
Hvilested 7. maj 1625
Westminster Abbey
Signatur

Jakob 6. og 1. (engelsk: James VI and I) (19. juni 156627. marts 1625) var konge af Skotland som Jakob 6. fra 1567 til 1625 og konge af England som Jakob 1. fra 1603 til 1625.

Ved starten af 1900-tallet nedstammede hver eneste regerende monark i Europa (bortset fra Albanien), iberegnet de afsatte monarker i Tyskland, Rusland og Spanien, fra kong Jakob.[1]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Portræt af Jakob som dreng i 1574 af Arnold Bronckorst.

Han blev født den 19. juni 1566Edinburgh Castle som søn af Marie Stuart og Henry Stuart, Lord Darnley. I 1567 blev han bare et år gammel konge af Skotland som Jakob 6. I sine unge år regerede han under formynderskab af flere jarler.

Jakob blev i 1589 gift med Anna af Danmark, datter af Frederik 2. og søster til Christian 4..

Da den sidste tudorregent, Elizabeth 1. af England, døde uden arving i 1603, arvede han også den engelske krone og blev derved ligeledes konge af England som Jakob 1.. Han var den første engelske monark fra Huset Stuart.

Han støttede den anglikanske statskirke. Det førte til et katolsk oprørsforsøg, krudtsammensværgelsen. Han blev alligevel upopulær, fordi han ikke hjalp protestanterne i trediveårskrigen.

Jakob var despotisk og nærede overdrevne forestillinger om kongemagten og sin egen videnskabelige indsigt. Henrik 4. af Frankrig kaldte ham "den viseste nar". Han var dog klog nok til aldrig åbenlyst at udfordre parlamentets rettigheder.

I 1597 blev han den eneste konge i historien, der har udgivet et skrift om trolddom, Daemonologie (læren om dæmoner), og han deltog i afhør af kvinder anklaget for udøvelse af heksekunst. Hans mors voldsomme død så ud til at have påvirket ham stærkt. "Hans højhed fortalte mig, at hendes død var synlig i Skotland før den fandt sted," fortalte Sir John Harington senere. "Den blev talt om i det skjulte af dem, hvis synskhed viste dem et blodigt hoved, dansende i luften."[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ [1] Karl Shaw: Royal Babylon s. 56
  2. ^ https://www.historyextra.com/period/stuart/king-james-vi-i-hunted-witches-hunter-devilry-daemonologie/

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Jakob 6. og 1.
Født: 19. juni 1566 Død: 27. marts 1625
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Marie Stuart
Konge af Skotland
15671625
Efterfølgende:
Karl 1.
Foregående:
Elizabeth 1.
Konge af England
16031625
Konge af Irland
16031625
KroneStub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi