Jydbæk
Jydbæk | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Slesvig-Flensborg |
Amt | Arns Herred |
Borgmester | Herbert Will |
Statistiske data | |
Areal | 15,58 km² |
Højde | 13 m |
Indbyggere | 2.732 (31/12/2018) |
- Tæthed | 175 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SL |
Postnr. | 24855 |
Tlf.-forvalg | 04625 |
Koordinater | 54°32′N 09°24′Ø / 54.533°N 9.400°Ø |
Hjemmeside | www.amt- silberstedt.de |
Beliggenhed af kommune Jydbæk i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
Jydbæk (tysk: Jübek) er en landsby og kommune beliggende nordvest for Slesvig by ved åen af samme navn på gesten i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Arns Herred kommunefællesskab (Amt Arensharde). I kirkelig henseende hører Jydbæk historisk under Michaelis Sogn (Slesvig landsogn), nu Jydbæk-Isted Sogn. Sognet lå i Arns Herred (Gottorp Amt), da området tilhørte Danmark.
Byen er stationsby på banestrækningen Slesvig-Husum.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Jydbæk er beliggende nordvest for Slesvig på heden, hvor jorderne er sandede.
Kommunen består af selve landsbyen Jydbæk og koloniststedet Frederikså, som opstod i 1700-tallet som led i kongens hedekolonisation og som har fået navn efter Frederik 5. Mod nordøst grænser kommunen til Gammellund Sø, som har afløb af Jydbækken[1], som senere udmunder i Trenen. Andre vandløb i omegnen er Sølvested Å og Belligå[2]. Sydvest for Jydbæk mod Sølvested ligger moseområdet Belligmose.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Byen omtales første gang i 1391 som Judbu (Jydeby), senere blev vandløbets navn overført til stedet (måske som *Jyde(bæk)by)[3][4]. Byen lå en af de fem Angelboveje på den jyske højderyg. Byen hørte under Slesvig landsogn (Michaelis Sogn), inden den fik i 1913 en egen kirke.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 323
- ^ henføres til Troldbelle/Belligmose, afledt af glda. bælg, balle, sml. Jens-Uwe von Rohden: Die Gewässernamen im Einzugsgebiet der Treene, Neumünster 1989, s. 226
- ^ John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 3. bind, Akademisk forlag København 1978, s. 254, 255
- ^ Jens-Uwe von Rohden: Die Gewässernamen im Einzugsgebiet der Treene, Neumünster 1989, s. 226