Frederik 5.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Frederik 5)
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Frederik 5. (flertydig).
Frederik 5.
Valgsprog:
PRUDENTIA ET CONSTANTIA
(Ved forsigtighed og bestandighed)
Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve i Oldenburg og Delmenhorst.
Regerede 6. august 1746
14. januar 1766
Forgænger Christian 6.
Regent Frederik 5.
Efterfølger Christian 7.
Ægtefælle Louise af Storbritannien
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Børn Med Louise:

Med Juliane Marie:

Med Madam Hansen:

  • 4 døtre og 1 søn
Hus Oldenborgske slægt
Far Christian 6.
Mor Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Født 31. marts 1723
Københavns Slot
Død 14. januar 1766
Christiansborg Slot
Begravet 1766
Roskilde Domkirke
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1723

Frederik 5. (31. marts 172314. januar 1766) var konge af Danmark og Norge af den oldenborgske slægt fra 1746 til 1766. Valgsprog: Prudentia et Constantia ("Ved forsigtighed og bestandighed").

Fødsel og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Frederik som barn.

Frederik blev født 31. marts 1723 på Københavns Slot[1] som ældste søn af Kronprins Christian (senere Kong Christian 6.) og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Hans mor omtalte ham som "Der Dänische Prinz", fordi han ind imellem talte dansk.

Den 12. oktober 1730 døde Kong Frederik 4. og Frederiks far besteg tronen som Christian 6, mens Frederik blev kronprins.

Frederik voksede op i et strengt pietistisk hjem, men selv blev han en livsnyder, der elskede vin og kvinder. Tiden gik med besøg på byens værtshuse og bordeller, så faderen, den stærkt religiøse Christian VI, overvejede at umyndiggøre ham.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Kronprinsparret Frederik og Louise på hver side af kongeparret Christian 6. og Sophie Magdalene, malet af Marcus Tuscher ca. 1744.

Frederik indgik sit første ægteskab den 10. november 1743 i Altona i Holsten med Louise af Storbritannien, datter af Kong Georg 2. af Storbritannien. Brylluppet var en såkaldt prokurationsvielse, hvor brudens bror, hertugen af Cumberland, var stedfortræder for brudgommen. Vielsen blev gentaget med brudgommen selv 11. december samme år i København. Parret fik fem børn, mens den sjette graviditet kostede Louise livet. Hun døde i barselsseng på Christiansborg Slot den 19. december 1751.

Efter dronning Louises død blev han gift anden gang 8. juli 1752 i Fredensborg Slotskirke med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, datter af Hertug Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel. Parret fik kun en søn. Juliane Marie døde på Fredensborg Slot 10. oktober 1796, 30 år efter sin mand.

Med sin yndlingselskerinde, Madam Hansen, fik han også fem børn.

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Da Frederik selv blev enevældig konge, d. 6. august 1746, havde hans alkoholproblem udviklet sig i en grad, så han ikke var i stand til at lede en regering. Den reelle magt kom derfor til at ligge i hænderne på hans rådgivere gehejmeråd og overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, J.H.E. Bernstorff og H.C. Schimmelmann.

Til trods for drikkeriet, udskejelserne og de ringe evner nød han og dronning Louise stor folkelig popularitet. Det bidrog til populariteten, at han i modsætning til Christian VI talte dansk.

Kunst og videnskab[redigér | redigér wikikode]

Kunst og videnskab fik gode betingelser under Frederik 5. Offentlige teaterforestillinger, der havde været forbudt under hans far, blev igen tilladt, og i 1748 åbnede "Den nye Skueplads" i Nicolai Eigtveds komediehus på Kongens Nytorv. Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i København på Frederik 5.'s 31-års fødselsdag i 1754. Det var også i hans regeringstid, at Fonden ad usus publicos blev oprettet i 1765.

Fremgang og spirende industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Kong Frederik 5.

Frederik 5.'s regeringsperiode var præget af fremgang for handelen og den spirende industri med krudtværket og kanonstøberiet i Frederiksværk, der blev opført af Johan Frederik Classen, og var den første store danske industrivirksomhed. Ved samme lejlighed i 1756 fik byen ved kongelig resolution sit navn efter værket og kongen. Frederiks·værk – eller på datidens dansk: Friderichsværck.

Krav om landboreformer blev dog ikke imødekommet af Moltke, og bønderne mærkede ikke meget til den økonomiske fremgang.

I samme periode oprettedes Det Kgl. Opfostringshus og Frederiks Hospital. Den 29. juni 1753 oprettede Frederik 5. Danmarks første lotteri med navnet Det Kongelige Kjøbenhavnske Klasselotteri, et lotteri der stadig eksisterer den dag i dag som Klasselotteriet.

Han lod også bydelen Frederiksstaden med Amalienborg som knudepunkt bygge. De fire Amalienborgpalæer stod færdige i 1760, mens Salys rytterstatue af Frederik V først kom til i 1771. Kongen skulle ikke selv bo i Frederiksstaden, men han forærede velbeliggende byggegrunde til betydningsfulde borgere, mod at de opførte palæer på grundene.

Frimurer[redigér | redigér wikikode]

Den norske frimurer-historiker Karl Ludvig Tørrisen Bugge hævder, at Frederik 5. som kronprins blev optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin. Dette skete sandsynligvis 3. juni 1744, og med inspiration efter den preussiske konge Frederik den Store som også blev optaget i en frimurerloge i sin ungdom. De havde begge fædre som var indædte modstandere af frimurerne, men i modsætning til den preussiske konge erklærede Frederik 5. aldrig offentlig sin tilknytning til logen.[2]

Som aktiv frimurer oprettede han den 24. juni 1749 den første frimurerloge i Norge.

Død[redigér | redigér wikikode]

Frederik 5.s castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i marts 1766.

Frederik 5. døde 14 januar 1766Christiansborg Slot efter knap 20 års regeringstid, kun 42 år gammel.[1]

Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev han gravsat i Roskilde Domkirke. Han blev efterfulgt af sin ældste søn Christian 7.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Byen Frederiksværk i Nordsjælland, bydelen Frederiksstaden i København og byen FrederikstedSankt Croix i øgruppen U.S. Virgin Islands (de forhenværende Dansk-Vestindiske Øer) er opkaldt efter kongen. Byen Serampore i Bengalen i Indien var kendt under navnet Frederiksnagore fra 1755 til 1845, hvor den var en dansk koloni, og byen Paamiut i Vestgrønland var tidligere kendt under det danske navn Frederikshåb, begge opkaldt efter Frederik 5.

I 1771 blev Jacques-François-Joseph Salys rytterstatue af Frederik 5. opstillet på Amalienborg Slotsplads.

Georg Metz har betegnet Frederik 5. som "vel sagtens den mest fordrukne og uduelige danske konge".[3]

Børn[redigér | redigér wikikode]

Fra første ægteskab:

Fra andet ægteskab:

Uden for ægteskab:

  • Frederikke Margaretha (1747-26. marts 1802), grevinde af Destinon.
  • Frederikke Katherina, grevinde af Lützau.
  • Anna Maria, fru Fehmann, senere fru van Meulengacht.
  • Sophia Charlotte, grevinde d`Origny.
  • Ulrik Frederik

Se også[redigér | redigér wikikode]

Saly's rytterstatue af Frederik 5.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Frederik 5.gravsted.dk
  2. K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 191-194.
  3. Georg Metz (6. november 2008). "Den mishandlede særling". information.dk. http://www.information.dk/170971. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Frederik 5.
Født: 31. marts 1723 Død: 14. januar 1766
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Christian 6.
Konge af Danmark
1746 – 1766
Efterfølgende:
Christian 7.
Konge af Norge
1746 – 1766