Kappel

Kappel
Klapbroen over Slien Klapbroen over Slien
Våben	Beliggenhed
Coat of arms of Kappel
Administration
Land	Tyskland
Delstat	Slesvig-Holsten
Kreis	Schleswig-Flensburg
Borgmester	Heiko Traulsen
Statistiske data
Areal	43,32 km²
Højde	9 m
Indbyggere	11.393  (03/06/2005)
- Tæthed	263 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade	SL
Postnr.	24376
Tlf.-forvalg	04642, 04644
Hjemmeside	www.kappeln.de

Kappel (tysk Kappeln) er en by i Slesvig-Flensborg kreds i Slesvig-Holsten (Sydslesvig). Byen ligger på den vestlige bred af Slien på halvøen Angel ved overgangen til halvøen Svans og har cirka 12.000 indbyggere.

Kappel er især kendt for sin klapbro over Slien og sit sildefiskeri. Byen har både en tysk og en dansk skole.

I bydelen Olpenæs opføres frem til år 2012 en større feriepark (Port Olpenæs) med feriehuse, hoteller og en sejlklub med cirka 800 ligge-pladser.

Geografi

Geografisk set ligger Kappel i det østlige Angel med en del af byen på halvøen Svans, få kilometer før Sliens udmunding i Østersøen. Syd for Kappel ligger Grødersby og Arnæs.

Kommunen består af Dotmark (på tysk Dothmark), Ellebjerg (Ellenberg), Ellery (Ellerüh), Espenæs (Espenis), Grimsnæs (Grimsnis), Gråhoved (Grauhöft), Gråmark (Grummark), Kobberby (Kopperby), Løjtmark (Loitmark), Melby (Mehlby), Olpenæs (Olpenitz), Sandbæk (Sandbek) og Studebøl (Stutebüll). Den indre by ligger på Sliens nordvestlige bred i landskabet Angel, mens Ellebjerg, Ellery, Løjtmark og Kobberby allerede ligger på fjordens sydlige bred i Svans. Olpenæs ligger direkte ved Østersøen. Studebøl, Sandbæk, Gråmark og Grimsnæs ligger nord for byens centrum, Melby vest for. Fegetask ligger syd for på grænsen til Grødersby. Tæt ved Fegetask ligger godset Røst.

Historie

Kappel har fået navn fra Sankt Nikolaj Kapel, som nævnes første gang i 1375. Kapellet blev senere erstattet af en kirke. Byen lå i middelalderen i Ny Herred. I 1406 kom byen under Slesvig domkapitel. I 1533 blev Kappel og omegnen et godsdistrikt under Røst gods.

I 1600-tallet ville godsejeren Ditlev Rumohr gøre Kappels indbyggere til livegne, og det endda efter at kappelborgere lige havde løskøbt ham fra tyrkisk fangenskab. Hans krav om livegenskab førte til en større udvandring fra Kappel. Cirka 100 familier valgte i 1667 at etablere et nyt bysamfund på den lille ø Arnæs i Slien. Først i 1799 blev livegenskabet ophævet af den danske statholder i hertugdømmerne Carl af Hessen.

I 1814 oprettede Carl af Hessen de første danske kolonihaver i Kappel (Carlshaver eller Carlsgärten). Carlshaverne var nyttehaver. Ideen var at give byens borgere mulighed for at forsyne sig selv med frugt og grøntsager.

I 1800-tallet var Kappel en af de vigtigste danske flådebyer. I 1842 fik byen status som flække (handelsplads) og efter 1853 blev den hovedbyen i det nyskabte Kappel Herred. Efter den 2. Slesvigske Krig blev Kappel en del af Tyskland. Byen fik i 1870 købstadsrettigheder.

En fast færgeforbindelse mellem Kappel og Ellebjerg blev etableret i 1671. I 1927 kom en drejebro til. Først i 2002 blev den nye klapbro indviet.

Kappels byvåben viser den hellige Christoffer, der bærer Kristus som barn over en flod eller en fjord.

Seværdigheder

Den nuværende Sankt Nikolaj Kirke blev opført i 1600-tallet som senbarok bykirke. Den blev bygget på grunden af den første kapel, som har givet byen dens navn. Kirkens altertavle stammer fra 1641. Den blev skåret af Egernførde-mesteren Hans Gudewerdt den Yngre. I kirkens østlige del findes et marmorepitafium over Ditlev Rumohr (fra herregården Røst). Kirkens døbefont er fra 1700-tallet. Den store statue i tårnværelset stammer fra 1934 viser ligesom kirkens vejrhane Sankt Christoffer. I det gamle kvarter omkring kirken findes mange gavlhuse fra 1700-tallet (særligt i Smedegade).

I Kappel findes det sidste sildehegn (sildegærde) i Europa. Det består af flere pæle, som banket ned i fjorden og som er forbundet med hinanden med et fletværk af træ. Hegnene blev sat op på en sådan måde, at der blev dannet en tragt, som sildestimerne svømmede ind i med tidevandet (se også Ålegård eller Ruse). Sliens sildehegne nævnes første gang i et dokument fra 1431, hvori bland andet omtaltes et sildehegn foran Ellebjerg.

I middelalderen gav kongelige slibreve fiskerne fra Slesvig by retten til at fiske i hele fjorden, hvilket førte til konflikter med borgerne og godsejerne i Kappel og andre steder, som opførte sildehegne .

Til minde om byens tradition som fiskerby afholdes hvert år byfesten Sildedage (på tysk Kappelner Heringstage). Centrum under folkefesten er sildevæddemål, hvor gæsterne kan gætte hvor mange pund fisk er i nettet. Vinderen kåres til Kappels sildekonge eller sildedronning.

Byens hollændermølle Amanda er fra 1888. Den blev bygget på tomten af en tidligere nedbrændt mølle. Udover kornmaling blev møllen også brugt som savværk. Vindmøllen var i brug indtil 1964, blev erhvervet af kommunen i 1974 og gennemgribende restaureret i 1977. I dag findes her et lille møllemuseum. Amanda er med en højde på 30 meter den højeste hollændermølle i Sydslesvig. Fra det høje galleri er der en god udsigt over Kappel, Slien og det østlige Angel.

Byens museumshavn blev oprettet i 1981. Over 20 restaurede veteranskibe har deres hjemhavn i Kappel. I sommersæsonen er tallet suppleret med mange besøgende skibe. Ved siden af museumshavnen findes også et museumsbane, som kører på den 15 km lange strækning mellem Kappel og Sønder Brarup (se Angelner Dampfeisenbahn).

Galleri

• 
  Rådhuset
• 
  Hollændermølle Amanda
• 
  Sankt Nikolaj Kirke
• 
  Ål-røgeri
• 
  Kappel set fra havnen
• 
  Kappel museumshavn
• 
  Sejlkutteren Gotland sank i sommeren 2002 ved Damp, men blev hevet op igen
• 
  Sildehegn i Slien

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kappel
• Kommunens netsted
• Kappel-Ellebjerg
• Port Olpenæs