Nexø

Nexø Neksø
Købstadsvåben Nørregade
Nexø Kirke
Overblik
Land	Danmark
Borgmester	Winni Grosbøll
Region	Region Hovedstaden
Kommune	Bornholms Regionskommune
Sogn	Nexø Sogn
Grundlagt	1300-tallet
Postnr.	3730 Nexø
Demografi
Nexø by	3.674 (2023)
Kommunen	39.602 (2023)
- Areal	588,53 km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.nexoe.ws
Oversigtskort
Nexø Nexøs beliggenhed

Nexø er en by på Bornholms østkyst, beliggende i Nexø Sogn. Med sine 3.674 indbyggere (2023) er byen Bornholms næststørste. Neksø er i dag en uofficiel stavemåde.

Nexø er præget af den store fiskerihavn, som blev kraftigt udbygget i 1980'erne, men siden er erhvervsfiskeriet gået kraftigt tilbage, og der er nu kun få fiskefartøjer, der er hjemmehørende i byen. Turismen trives til gengæld, og i sommerhalvåret er der hyppig færgeforbindelse til Kołobrzeg i Polen.

Forfatteren Martin Andersen Nexø, som flyttede til Nexø med sin familie i 1877, tog navn efter byen.

I Nexø ligger Bornholms Glas- og Keramikskole og Nexøs gamle røgeri.

Historie

Nexø blev købstad i 1346. Dengang hed byen Neksø. Byen var på det tidspunkt ikke stort andet end et fiskerleje med lidt handel.

Kirken

Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå kirkens alder. Måske er den ældste del fra 1300-tallet. Oprindeligt var kirken blot et kapel indviet til sømændenes skytshelgen Sankt Nikolaus. Murene blev 1730-31 forhøjet med 4 alen (ca. 2 m), og vinduerne fik den nuværende størrelse. Tårnet er fra 1500-tallet. Spiret med det løgformede kobbertag er sat op i 1910. Der var et lignende spir fra 1620 til 1797. Våbenhuset på sydsiden af kirken og ligkapellet på nordsiden er fra 1700-tallet. Det nordre sideskib er tilbygget i 1760.

Havnen

Fra naturens hånd er Nexø ikke særligt velegnet som havn, men i takt med at behovet for udførsel af varer fra byen steg, blev havneanlægget forbedret og udbygget. I 1700-tallet var der behov for udførsel af store og tunge varer, nemlig sandsten fra det i 1754 åbnede Frederiks Stenbrud. Herfra blev der leveret sten til Frederiksstadens palæer og til gravsten og monumenter som fx Frihedsstøtten i København.

Nexø omkring år 1900

En tørdok blev anlagt i 1892 og var en kraftig forbedring af byens havnefaciliteter. .

De Bornholmske Jernbaner (DBJ)

De Bornholmske Jernbaners første strækning fra Rønne til Nexø blev åbnet 13. december 1900. Linjeføringen ses her på bykortet til højre. Sidste tog kørte 29. september 1968, og sporet blev senere brudt op.

Stationen i Nexø er revet ned, men fra Søbækken i Nexø til Balka Strand går der en asfalteret sti, der er anlagt på banens tracé.

Bombardementet

Den 7. og 8. maj 1945 blev Nexø ligesom Rønne ramt af et voldsomt russisk luftbombardement, der ødelagde ca. 750 af byens ca. 900 huse helt eller delvist. Derfor præges området omkring havnen og torvet af byggeri fra slutningen af 1940'erne, mens der længere fra bymidten stadig er hyggelige bymiljøer med gamle bindingsværkshuse.

Navnet

Da byen fik sine købstadsrettigheder hed byen Neksø. Det stammer oprindeligt fra dens beliggenhed, nemlig, på et hjørne af kysten. På Bornholmsk ofte benævnt som nakke.

Byens navn har ofte skiftet stavemåde. I kirkebøgerne for 1688-1756 for eksempel står der både Neksø & Nexöe.

• 1757-1815 Neksø
• 1823-1855 Nexø & Nexøe
• 1857-1886 Nexøe
• 1885-1891 Nexø
• 1892-1915 Neksø
• 1915-1922 Nexø
• I Folketællingerne fra 1925 er det stavet Neksø.

I 1997 besluttede byrådet, at Nexø skulle være den officielle stavemåde, og efterhånden er den også slået igennem på de fleste vejskilte.

Indbyggere

Nexøs indbyggertal har gennem tiderne udviklet sig således:

• 1801: 1.274
• 1850: 1.403
• 1901: 2.523
• 1930: 2.819
• 1950: 3.280
• 2008: 3.833

Galleri

• 
  Det gamle røgeri
• 
  H.C. Sonnes fødehjem
• 
  Nexø Museum
• 
  Gadeparti - Aasen
• 
  Gadeparti - Nørregade
• 
  Nexø Havn
• 
  Paradisvej med udsigt mod Paradisbakkerne
• 
  Rutebåd til Polen
• 
  Udsigt til Nexø fra banestien fra Balka Strand

Eksterne kilder/henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nexø
• Nexø
• havnebaner.dk: Nexø (med luftfoto af station og havnebane)
• Nexø i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899)