Oranjefristaten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Oranje Vrijstaat
Oranjefristaten
1854–1902

Republikken Oranjefristatens flag

Flag

Verdensdel Afrika
Geografisk placering af Oranjefristaten
Beliggenhed i Sydafrika
Hovedstad Bloemfontein
Sprog Nederlandsk og afrikaans
Styreform Republik
Præsident Præsident
Historisk periode ikke oplyst
 - Etableret 1854
 - Ophørt 1902

Republikken Oranjefristaten (afrikaans: Oranje-Vrystaat) var en uafhængig boerstat i det sydlige Afrika i anden halvdel af det 19. århundrede. Den var senere en provins i Sydafrika. Den er den historiske forgænger til nutidens Fristatprovinsen. Oranjefristaten lå mellem floderne Oranje og Vaal. Grænserne blev bestemt af Storbritannien i 1848 da regionen blev proklameret som Orange River Sovereignty med hovedstad i Bloemfontein.

I den nordlige del af territoriet blev en voortrekker–republik etableret ved Winburg i 1837. Denne stat slog sig sammen med republikken Potchefstroom som senere blev en del af Sydafrikanske republik.

Efter at Republikken Transvaal (Sydafrikanske republik) fik uafhængighed, anerkendte briterne Oranjefristatens uafhængighed den 17. februar 1854, og landet blev officielt uafhængig den 23. februar 1854 med signeringen af Bloemfonteinkontrakten. Republikken blev umiddelbart sat i værk og bestod af både Orange River Sovereignty og republikken Winburg–Potchefstroom.

Selv om Oranjefristaten udviklede sig til en politisk og økonomisk vellykket republik, oplevede den kronisk konflikt med briterne (se boerkrigene) før den til slut blev annekteret som Orange River Colony i 1900. Den ophørte med at eksistere som uafhængig boerrepublik den 31. maj 1902 med signeringen af Vereenigingaftalen efter anden boerkrig. Den sluttede sig til Sydafrikanske union i 1910 som senere blev Republikken Sydafrika i 1961, som en provins sammen med Kapprovinsen, Natal og Transvaal, den anden erobrede boerrepublik.

Republikkens navn stammer delvis fra Oranje, men begge navne var indført af nederlandske protestantiske nybyggere til ære for den nederlandske herskende familien, huset Oranje.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oranjefristatens kolonisering begyndte ved boernes store trek fra Kaplandet 1835, da en del af dem nedsatte sig i egnen mellem Oranje og Vaal på en jordbund, der den gang var ingen mands ejendom. Et større antal indvandrede kom, da boerne 1843 opgav Natal, fordi de ikke vilde underkaste sig engelsk overhøjhed. Dog også til Oranjefristaten fulgte englænderne, og benyttende stridighederne mellem boerne på den ene side og Basuto- og Griqua-høvdingerne på den anden side, indlemmede de Oranjefristaten i den engelske Krones besiddelser under navnet Orange River Sovereignty. Boerne besluttede at forsvare deres uafhængighed med våben, men led et afgørende nederlag ved Boomplats den 29. august 1848. En stor del vandrede derfor over Vaal-floden og grundede Transvaal. Da imidlertid bekostningerne og besværlighederne ved administrationen af det fjerntliggende og tyndt befolkede land langt oversteg fordelene, opgav englænderne 1854 herredømmet over Oranjefristaten, ligesom de 2 år tidligere havde opgivet det over Transvaal, og landet organiserede sig som en selvstændig stat under navnet Oranjefristaten.

En række af år forløb nu i fred, indtil man 1867 fandt diamanter i hjørnet mellem Oranjes og Vaals sammenløb; her voksede hurtig en by, Kimberley, op, og landet steg i værdi. Englænderne søgte et påskud til at annektere denne strækning og fandt det snart: vest for Vaal boede en ubetydelig hottentothøvding, Nicholas Waterboer, ham fik de til at stille sig under engelsk beskyttelse og påstod da, at diamantmarkerne hørte til Waterboer’s område. Oranjefristaten protesterede af al kraft, men følte sig ikke stærk nok til at hindre englænderne i at besætte distriktet 1871 under navnet Griqualand West; en erstatningssum på 90.000 £ måtte England dog betale Oranjefristaten. Allerede før tabet af diamantmarkerne var Oranjefristaten også i øst bleven indviklet i grænsestridigheder, nemlig med Basuto’erne. Det kom til krig 1868, der endtes ved englændernes indblanding, hvorved Basuto-Land bragtes under Englands overhøjhed, men Oranjefristaten fik det frugtbare distrikt Ladybrand (the Conquered Territory) vest for Caledon-floden.

Efter 1871 havde Oranjefristaten fred i en række år, indtil den efter dr. Jameson’s indfald i Transvaal sluttede en alliance med denne stat og derved oktober 1899 kom med i Transvaals kamp med englænderne. Da englænderne under Lord Roberts havde besat Bloemfontein, proklamerede Oranjefristaten som engelsk besiddelse, maj 1900, og indlemmedes efter freden 1902 i britisk Sydafrika som Orange River Colony, der organiseredes som britisk kronkoloni. I 1907 fik den dog selvstyre, og den 31. maj 1910 sluttede den sig sammen med Kaplandet, Transvaal og Natal til den Sydafrikanske Union og antog atter Navnet Oranjefristaten.

Oranjefristaten har siden indlemmelsen i det britiske rige været sædet for de stærkest antiengelske strømninger blandt boerne, hvilke først viste sig i langvarige stridigheder angående skolesproget og ved 1. Verdenskrigs udbrud 1914 gav anledning til en væbnet rejsning under de tidligere generaler De Wet og Hertzog. Endnu 1921, da Hertzog havde foreslået den sydafrikanske unions udtrædelse af det britiske imperium, vandt han ved valget i februar de 16 af de 17 valgkredse, hvori landet inddeltes.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

"Oranje-Fristaten" (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XVIII, s. 567f)


Koordinater: 29°S 26°Ø / 29°S 26°Ø / -29; 26