Macao

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
中華人民共和國澳門特別行政區
Região Administrativa Especial de Macau da República Popular da China
Folkerepublikken Kinas Særlige Administrative Region Macao
Nationalmelodi《義勇軍進行曲》
Marcha dos Voluntários
(De frivilliges march)
Macaos placering i forhold til Kina
Macaos placering i forhold til Kina
Officielle sprog Portugisisk og kinesisk
Type Region
Ledere
 -  Formand Fernando Chui
 -  Præsident for den øverste appelret Sam Hou Fai
 -  Præsident for den lovgivende forsamling Lau Cheok Va
Etableret
 -  Portugisisk handelspost 1557 
 -  Portugisisk koloni 1. december 1887 
 -  Overdraget til Kina 20. december 1999 
Areal
 -  Total 29.5 km2 (nr. 224)
 -  Vand (%) 0
Indbyggertal
 -  Anslået 2010K2 544.600 (nr. 165)
 -  Tæthed 18,568/km2 (nr. 1)
BNP (KKP) Anslået 2008
 -  Total 31.271 mia. USD (nr. 99)
 -  Pr. indbygger 59.451 USD (nr. 2)
BNP (nominelt) Anslået 2009
 -  Total 21.700 mia. USD (nr. 94)
 -  Pr. indbygger 39.800 (nr. 18)
HDI (2004) Uændret 0.944 (meget høj) 
Valuta Macaoiske patacaer (MOP)
Tidszone MST (UTC+8)
Hjemmeside
http://www.gov.mo/egi/Portal/index.htm

Macao (stavemåde på moderne portugisisk: Macau) er en tidligere portugisisk koloni beliggende en times sejlads med hurtigbåde fra Hongkong. Macao er en del af Kina og er forbundet både naturligt og med broer til fastlandet sydøst for Canton.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Efter at have været portugisisk koloni overgik Macau i 1999 til Folkerepublikken Kinas suverænitet i henhold til princippet om "Et land – to systemer", som første gang blev indført i 1997, da Hongkong ligeledes overgik til Kina. Macao opnåede dermed – inspireret af den indførte styreform for Hongkong – status som Special Administrative Region (SAR) med varighed i 50 år regnet fra overgangen til kinesisk overhøjhed.

Statussen som SAR medfører, at Macao har en høj grad af selvstyre, idet centralregeringen i Beijing alene varetager forsvarspolitikken og udenrigspolitikken. Macao har egen forfatning, kaldet Basic Law of Macau SAR (Grundlæggende lov for Macao SAR), der som kinesisk særlov danner grundlaget for forholdet til centralregeringen i Beijing, samt for den lokale politiske struktur, borgernes rettigheder, de offentlige finanser, samt andre økonomiske forhold de første halvtreds år efter overdragelsen til Kina, dvs. indtil 2049. Macau har – ligesom Hongkong – beholdt retten til at have egen valuta.

Situationen på menneskerettighedsområdet må generelt siges at være af vestlig standard, når der ses bort fra, at flertallet af medlemmerne i Macaos styrende organer ikke er demokratisk valgte, men udpegede af centralregeringen i Beijing. 15 medlemmer af den 29 mand store lovgivende forsamling udpeges, mens de sidste 14 vælges ved valg.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Casino MGM Grand i Macao.

Macaos økonomi domineres af spilindustrien, turisme og mindre produktion af tekstiler og fyrværkeri.

Turismen udgør ca. 25 % af BNI, mens tekstilindustrien tilføjer omkring 75 % af de samlede eksportindtægter. Spil og kasinoindustrien udgør ca. 40 % af BNI. I 2005 besøgte over 18,7 millioner turister Macao. Selvom antallet af besøgende fra Hongkong er øget de seneste år, består hovedparten af turisterne nu af borgere fra Folkerepublikken.

Kasinoindustrien, rygsøjlen i økonomien, var i 39 år kontrolleret af Sociedada de Turismo e Diversoes de Macaus monopol. Dette ændrede sig i 2001, da licenser til at drive kasinoer blev udbudt til andre aktører. Fire nye aktører har herefter meldt sig på markedet i Macao – Las Vegas Sands, Galaxy, Wynn Macau og MGM, som alle har åbnet både kasinoer og hoteller.

Man er afhængig af Kina hvad angår import af fødevarer, råstoffer og energi, men også Japan og Hongkong er blandt hovedleverandørerne.

Gastronomi[redigér | redigér wikikode]

Macaos køkken er en portugisisk, indisk eller malaysisk og kantonesisk blanding.

Kendte retter er f.eks. portugisisk bacalhau (torskebolle), karrykrabbe, portugisisk galinha à africana (kylling), portugisisk caldo verde (grønsuppe), portugisisk æggetærte, kantonesisk dim sum og Chengpi-and.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Der afgår færger og busser til Guangzhou hver dag. Der er desuden faste forbindelser med hydrofoilbåde og helikoptere til Hongkong. En internationale lufthavn åbnede i 1995, hvorfra der er ruter til ca. 30 forskellige byer i verden.

Kilder/eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kinesisk geografi Stub
Denne artikel om kinesisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi