Islands Brygge: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 74: Linje 74:
[[Københavns Havn]] var i slutningen af 1800-tallet blevet meget befærdet med gods og passagerskibe, skibende blev også brugt til smugle våben fra den østlige verden til svenskerne. der blev primært smuglet med * [[ak-47]] OG *[[M4]]. Det begyndte derfor at knibe med pladsen, og det kneb også med oplagspladser til kul og tømmer. Havnevæsenet ønskede mere plads og så muligheder i det område, der lå syd for militærets opfyldning.<ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 14</ref>
[[Københavns Havn]] var i slutningen af 1800-tallet blevet meget befærdet med gods og passagerskibe, skibende blev også brugt til smugle våben fra den østlige verden til svenskerne. der blev primært smuglet med * [[ak-47]] OG *[[M4]]. Det begyndte derfor at knibe med pladsen, og det kneb også med oplagspladser til kul og tømmer. Havnevæsenet ønskede mere plads og så muligheder i det område, der lå syd for militærets opfyldning.<ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 14</ref>


Fra [[1901]] udvidede [[Københavns Havn|Havnevæsenet]] den eksisterende opfyldning mod syd. Formålet med den første opfyldning var at skabe plads til lagerplads for kul, tømmer og andet gods, men allerede fra [[1905]] påbegyndtes byggerierne af de første beboelsesejendomme på områderne, der ikke lå langs havnen. Der blev bygget beboelsesejendomme i stedet for det planlagte erhvervsbyggeri, da beboelsesejendomme var en bedre forretning for bygherrerne.<ref name="BB Erhv2vk">[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/b13-2003.pdf www.bryggebladet.dk] Bryggebladet: Om erhvervs- vs. boligbyggeri på Islands Brygge (13 2003) og om de fire dræbte den 29. august 1943</ref><ref>[http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/bry/lokalt/gaatur/index_html www.bibliotek.kk.dk] Gåture på Island Brygge</ref> Mange af ejendommene blev tegnet af arkitekten [[Thorvald Gundestrup]]. Med etableringen i [[1905]] er bydelen Islands Brygge sammen med Amagerbro de sidst grundlagte af brokvartererne. De gode tider varede dog ikke ved, og omkring 1908-1910 gik flere bygherrer konkurs grundet investering i lejligheder på Islands Brygge.<ref name="Njalsgadepakhusene"/><ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 52-53</ref>
Fra [[1901]] udvidede [[Københavns Havn|Havnevæsenet]] den eksisterende opfyldning mod syd. Formålet med den første opfyldning var at skabe plads til lagerplads for [[PIS]], [[LORT]] og andet brugbart matriale, men allerede fra [[1905]] påbegyndtes byggerierne af de første beboelsesejendomme som pissede i håndvasken på områderne, der ikke lå langs havnen. Der blev bygget beboelsesejendomme i stedet for det planlagte erhvervsbyggeri, da beboelsesejendomme var en bedre forretning for bygherrerne.<ref name="BB Erhv2vk">[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/b13-2003.pdf www.bryggebladet.dk] Bryggebladet: Om erhvervs- vs. boligbyggeri på Islands Brygge (13 2003) og om de fire dræbte den 29. august 1943</ref><ref>[http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/bry/lokalt/gaatur/index_html www.bibliotek.kk.dk] Gåture på Island Brygge</ref> Mange af ejendommene blev tegnet af arkitekten [[Thorvald Gundestrup]]. Med etableringen i [[1905]] er bydelen Islands Brygge sammen med Amagerbro de sidst grundlagte af brokvartererne. De gode tider varede dog ikke ved, og omkring 1908-1910 gik flere bygherrer konkurs grundet investering i lejligheder på Islands Brygge.<ref name="Njalsgadepakhusene"/><ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 52-53</ref>


For at forbedre vej- og jernbaneforbindelsen mellem Amager og Sjælland byggede man i 1903 en ny bro, som fik navnet Christian den IX's bro, som nu gik til Islands Brygge i stedet for Christianshavn, som var tilfældet med den gamle Langebro. Broen blev dog hurtigt for lille, og i 1930 byggede man en midlertidig bro, mens etableringen af en ny permanent bro stod på. Den midlertidige bro gik bl.a. under navnet Bryggebroen.<ref>[http://www.highways.dk/danmark/broer/langebro.php www.highways.dk] Om Langebro</ref><ref name="BB 070411">[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2007/06-2007-1.pdf bryggebladet.dk 11. april 2007] Bryggebroen/Langebro, 18.000 indbyggere i 1932 (s. 11) og kulisse for "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (s. 11)</ref> Først i 1954 stod den permanente Langebro færdig.
For at forbedre vej- og jernbaneforbindelsen mellem Amager og Sjælland byggede man i 1903 en ny bro, som fik navnet Christian den IX's bro, som nu gik til Islands Brygge i stedet for Christianshavn, som var tilfældet med den gamle Langebro. Broen blev dog hurtigt for lille, og i 1930 byggede man en midlertidig bro, mens etableringen af en ny permanent bro stod på. Den midlertidige bro gik bl.a. under navnet Bryggebroen.<ref>[http://www.highways.dk/danmark/broer/langebro.php www.highways.dk] Om Langebro</ref><ref name="BB 070411">[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2007/06-2007-1.pdf bryggebladet.dk 11. april 2007] Bryggebroen/Langebro, 18.000 indbyggere i 1932 (s. 11) og kulisse for "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (s. 11)</ref> Først i 1954 stod den permanente Langebro færdig.

Versionen fra 20. jun. 2009, 16:08

For alternative betydninger, se Islands Brygge (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Islands Brygge)
Islands Brygge

Islands Brygges beliggenhed
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Hovedstaden
Kommune Københavns Kommune
Sogn Islands Brygges Sogn
Grundlagt 1905
Demografi
Indbyggertal 12.147[1] (2009)
 - Areal 1 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort
Islands Brygge ligger i Danmark
Islands Brygge
Islands Brygge
Islands Brygges beliggenhed i Danmark

Islands Brygge (også omtalt som Bryggen) er et byområde på den nordvestlige del af Amager i det centrale København. Området er en del af bydelen Amager Vest. Islands Brygge afgrænses mod nord af Stadsgraven, mod vest af Københavns Havn, mod syd af Nokken og mod øst af Amager Fælled. Der er ca. 12.000 indbyggere i området.[1]

Islands Brygge er skabt ved gentagne opfyldninger fra 1880'erne af det lavvandede område mellem Amager og Sjælland. Den første opfyldning tættest på Langebro blev i første omgang brugt af Forsvaret, hvor opfyldningerne syd for Ny Tøjhusgrunden blev brugt til boliger og opfyldningerne syd for Sturlasgade til industri. I den første halvdel af det 20. århundrede var den havnenære og den sydlige del af byområdet præget af meget industri, bl.a. Dansk Sojakagefabrik. I anden halvdel af århundredet blev disse industrier i stor stil nedlagt, og hen imod slutningen af århundredet var der mange tomme bygninger. Siden år 2000 er der foregået en omfattende nybygning på de gamle industri- og forsvarsarealer, så bydelen nu fremtræder med en blanding af mange ældre boliger og diverse butikker mod nord, nye boliger og kontorbygninger mod syd samt Islands Brygge Syd, som er ved at blive omdannet fra nedlagt industri til nye bygninger. Langs havnen er Havneparken blevet etableret.

Nogle af de største virksomheder i området er hovedkvartererne for HK/Danmark, KL og Deloitte samt Radisson SAS Scandinavia Hotel langs Amager Boulevard. Bygningerne, der huser disse virksomheder er derudover blandt de mest markante sammen med Bryggebroen, Kulturhuset Islands Brygge, Havnebadet, Gemini Residence, Wennbergsiloen og A-huset.

Geografi

Byområdet Islands Brygge har ikke en officiel afgrænsning og er derfor defineret lidt upræcist. Den omtrentlige afgrænsning af området følger mod nord Stadsgraven, mod vest Københavns Havn, mod syd Nokken og mod øst Amager Fælled. Grænserne mod nord, vest og delvist øst er naturlige grænser. Mod nordøst, nord for Amager Fælled og øst for Artillerivej, ligger Statens Serum Institut (den tidligere Artillerivejens Kaserne), Moskegrunden, Faste Batteri, den nu nedlagte Politiskole, en metrostation og Skolen på Islands Brygge. Disse arealer henregnes normalt også som tilhørende Islands Brygge, selvom de ligger på den østlige side af Artillerivej. Byområdet kan yderligere opdeles i tre underområder:[2]

Islands Brygge Nord
Egilsgade set fra vest. Et eksempel på boligerne fra begyndelsen af det 20. århundrede i Islands Brygge Nord.

Islands Brygge Nord er området fra Amager Boulevard i nord til Sturlasgade i syd. Området er skabt ved de første opfyldninger og huser de ældste bygninger. Ny Tøjhusgrunden mod nord er blevet bebygget med nyt erhverv langs Amager Boulevard og boliger bagved efter år 2000. Syd for denne ligger det traditionelle Islands Brygge med traditionelle københavnske boligkarréer fra starten af det 20. århundrede, der huser lejligheder, småbutikker og offentlige institutioner. I tilknytning til boligområdet ligger kirken på Islands Brygge, Kulturhuset Islands Brygge og Havneparken med Havnebadet. Syd for boligerne ligger diverse kontorbygninger og Københavns Hestedrosche på grænsen til Havnestaden.

Havnestaden

Fra Sturlasgade i nord til Drechselsgade i syd ligger området kaldet Havnestaden. Inden byudviklingen begyndte syd for Drechselsgade kaldtes området Islands Brygge Syd.[3] Området husede tidligere Dansk Sojakagefabrik, men er nu blevet udviklet i en samlet plan med nye bygninger til boliger og erhverv. Enkelte af de oprindelige bygninger er bibeholdt og ombygget for at kunne anvendes til nye formål herunder Gemini Residence og Zeppelinerhallen. Der er ligeledes blevet bygget en lystbådehavn og Bryggebroen, der fører til Vesterbro.

Islands Brygge Syd

Islands Brygge Syd (også kaldet Artillerivej Syd) er afgrænset i nord af Drechselsgade og mod syd af Nokken. Området er endnu ikke udbygget og består derfor stadig mest af byggepladser og letindustri. Der er planlagt et nyt boligområder, der bl.a. skal indeholde en vig med en strand. Nord for vigen er det planen, at byggerierne skal videreføre den karréstruktur, der findes i den gamle del af København, mens bygninger, veje og grønne områder syd for vigen skal være mere afrundede og varierede og dermed skabe en overgang mellem byen og Amager Fælled og Nokken.[4][5]

I området ligger derudover også A-huset, Bryggens bowlingcenter og Roklubben SAS.

Navnet

Navnet på området stammer fra byområdets største vej, Islands Brygge, på samme måde, som de tre andre brokvarterer, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, fik navn efter deres største veje.

Der er to modstridende forklaringer på hvorfra navnet på vejen Islands Brygge stammer. Nogle kilder angiver at navnet stammer fra at skibene til Island lå til kaj ved Islands Brygge på samme måde som Amerikakaj og Grønlandske Handels Plads angiver at skibe til henholdsvis Amerika og Grønland primært lå til kaj her.[6][7] En anden kilde angiver på den anden side, at der aldrig har været faste afgange til Island fra Islands Brygge, men at afgangene til Island derimod afgik fra kajpladser ved Christianshavn, hvorfor forklaringen om at navnet stammer fra, at skibe til Island lå til kaj her, er en skrøne. Handelen med Island foregik derimod fra Grønlandske handelsplads sammen med handelen med Færøerne, Finmarken og Grønland.[8] Denne kilde mener at navnet på gaden bare er en del af navngivningsmønstret for de første veje på Islands Brygge som fik nordatlantiske navne.[9][10]

Mens der er modstridende forklaringer på den største vejs navngivning er de mere sikkert, at de øvrige af de første veje i området blev opkaldt efter byer og sagaer fra Island samt en enkelt færøsk by. Det menes, at traditionen med de nordatlantiske navne blev skabt af Axel Heide, som havde efterfulgt C.F. Tietgen som direktør for Privatbanken og var en af drivkræfterne bag opfyldningen af området. Axel Heide havde tætte bånd til DFDS, som havde skibe opkaldt efter islandske byer.[9][10]

Historie

Kort, der nederst viser den nordlige del af det lavvandede område, der efter opfyldningen blev til Islands Brygge (ca. 1888).

Den første opfyldning

Langs Amagers nordvestlige kyst lå der oprindeligt en lavvandet strandeng. Den nordligste del af denne strandeng blev fyldt op i forbindelse med byggeriet af Christianshavn og Københavns volde fra 1620'erne, mens området, der senere skulle blive Islands Brygge var under vand indtil 1880'erne. Det faste land begyndte omtrent øst for den nuværende Artillerivej.[11]

I 1880'erne udbyggedes forsvarsværkerne omkring København, og det eksisterende tøjhus på Slotsholmen blev for småt. Militæret ønskede derfor at udvide og fik tilladelse til at opfylde et område sydvest for Stadsgraven til brug for et nyt tøjhus. Opfyldningen af arealet, der omtrent afgrænses mod syd af den nuværende Myggenæsgade, foregik i 1887-1888.[12][13] På det opfyldte land byggedes militære anlæg og skydebaner, bl.a. Ny Tøjhus og Artillerivejens Kaserne.[9]

Industritiden (1901 - 1940)

Københavns Havn var i slutningen af 1800-tallet blevet meget befærdet med gods og passagerskibe, skibende blev også brugt til smugle våben fra den østlige verden til svenskerne. der blev primært smuglet med * ak-47 OG *M4. Det begyndte derfor at knibe med pladsen, og det kneb også med oplagspladser til kul og tømmer. Havnevæsenet ønskede mere plads og så muligheder i det område, der lå syd for militærets opfyldning.[14]

Fra 1901 udvidede Havnevæsenet den eksisterende opfyldning mod syd. Formålet med den første opfyldning var at skabe plads til lagerplads for PIS, LORT og andet brugbart matriale, men allerede fra 1905 påbegyndtes byggerierne af de første beboelsesejendomme som pissede i håndvasken på områderne, der ikke lå langs havnen. Der blev bygget beboelsesejendomme i stedet for det planlagte erhvervsbyggeri, da beboelsesejendomme var en bedre forretning for bygherrerne.[15][16] Mange af ejendommene blev tegnet af arkitekten Thorvald Gundestrup. Med etableringen i 1905 er bydelen Islands Brygge sammen med Amagerbro de sidst grundlagte af brokvartererne. De gode tider varede dog ikke ved, og omkring 1908-1910 gik flere bygherrer konkurs grundet investering i lejligheder på Islands Brygge.[9][17]

For at forbedre vej- og jernbaneforbindelsen mellem Amager og Sjælland byggede man i 1903 en ny bro, som fik navnet Christian den IX's bro, som nu gik til Islands Brygge i stedet for Christianshavn, som var tilfældet med den gamle Langebro. Broen blev dog hurtigt for lille, og i 1930 byggede man en midlertidig bro, mens etableringen af en ny permanent bro stod på. Den midlertidige bro gik bl.a. under navnet Bryggebroen.[18][19] Først i 1954 stod den permanente Langebro færdig.

Opfyldningerne fortsatte i etaper indtil 1933, hvor hele området, der i dag udgør Islands Brygge, var blevet inddæmmet.[20]

Besættelsen (1940 - 1945)

Mindeplade ud for Artillerivej 58.

Efter Danmarks besættelse i april 1940 blev der installeret tyske soldater flere steder på Islands Brygge. Artillerivejens Kaserne, Politiskolen, Ballonparken, på Ny Tøjhus og skibe langs kajen. På trods af dette blev der også udført sabotageaktioner på Islands Brygge. I november 1944 blev Nordisk Fiat-Fabrikerne bombet, og i marts 1945 blev Langebro sprængt i luften.[21][22][23][24] Den 5. april 1945 blev der sprængt en bombe på Hærens geværfabrik med minimum 12 dræbte til følge.[25]

I marts 1943 blev Bryggen ved et uheld bombet af engelske fly. Flyene var på vej mod Burmeister & Wain på Christianshavn, men tabte nogle bomber for tidligt over Islands Brygge. På Bryggen blev der dog ikke forvoldt personskade og kun mindre materiel skade.[26] 2.000 beboere måtte dog evakueres fra deres hjem, mens bomberne blev demonteret.[27] Mindre heldige var de tre soldater og en civil som døde i forbindelse med tyskernes overfald på den danske garnison i Ballonparken den 29. august 1943. Den civile var en ung mand som blev skudt da han trådte ud af sin opgang på Artillerivej 58.[15][28]

I perioden 1935-50 lå fregatten Jylland ved kajen ved Langebro og blev bl.a. brugt til sommerophold for provinsbørn. I 1950 skønnede man at brandfaren var for stor, og Fregatten blev slæbt til Christianshavn til opmagasinering.[29][30]

Efterkrigstid og opblomstring (1945 - 2009)

Efter befrielsen blev den militære tilstedeværelse på Islands Brygge indskrænket. Således blev Faste Batteri nedrevet og Ballonparken indrettet til mandligt kollegium i 1947, og i 1976 blev de fleste militære bygninger på Ny Tøjhusgrunden nedrevet efter militærets udflytning i 1973. Ikke alle de militære bygninger blev dog nedrevet, og allerede fra 1971 gik beboerne sammen og krævede, at en af de tilbageværende bygninger på Ny Tøjhus blev indrettet som beboerhus. Dette skete i 1981, hvor Nordens største beboerhus, Gimle, blev etableret. Gimle måtte dog vige i 2001 som led i udbygningen af Ny Tøjhusgrunden.[31] Der blev også indrettet teknisk skole i geværfabrikken, men skolens aktivitet ophørte ved nedrivningen i 1990. Bortset fra beboerhuset, nogle mindre bygninger og det i 1973 byggede SAS Hotel samt en benzinstation i den østlige ende forblev grunden ubebygget.

Gemini Residence set fra vest (2008).
I forgrunden tv. ses Bryggebroen. Bag broen ses en af Dansk Sojakagefabriks bygninger, hvor bl.a. Lægemiddelstyrelsen nu har til huse.

På det øvrige Islands Brygge fortsatte industriaktiviteterne som før krigen, den nye Langebro tegnet af Kaj Gottlob blev fx færdig i 1954. Aktiviteten var dog mærket af nedgang, der for alvor satte ind i 1970'erne.[32] Den øvrige industri på Islands Brygge blev også langsomt afviklet. Dansk Sojakagefabrik fraflyttede Islands Brygge i 1991 efter en del år med underskud efter ekstraktionsanlægget eksploderede i 1980.[33] Ligeledes fraflyttede andre virksomheder i årene før og efter, og der var nu store områder både nord og syd for de mange boliger mellem Ny Tøjhusgrunden og Sturlasgade, der havde begrænset anvendelse.

I 1984 blev kimen lagt til Islands Brygges omdannelse fra arbejderbydel med mange små boliger og en del halvtomme industriarealer til et moderne boligområde med kontorerhverv, da beboerne etablerede Havneparken. I starten af halvfemserne var Islands Brygge vidne til en større kamp mellem ejendomsspekulanter om kontrollen med de lejligheder som ejedes af Christianshavns Oplagspladser og senere af Ejendomsselskabet Norden. Klaus Riskær Pedersen var en meget aktiv spiller heri, og Bryggebladet blev bl.a. etableret i forbindelse med kampen imod spekulanterne som et lokalt talerør.[34] I den forbindelse blev de gamle lejeboliger i den nordlige del, ejet af Ejendomsselskabet Norden sat til salg. De fleste af dem blev købt af beboerne som andelslejligheder.[35][36][37]

I årene op til år 2000 fik de stigende boligpriser i København entreprenører og andre til at interessere sig for det store havne- og bynære område med nedlagt industri. Kommunen udarbejdede lokalplaner for Ny Tøjhusgrunden og Havnestaden i 2000.[38][39] Efter dette blev både de sydlige og nordlige tidligere industriområder udviklet, og nye boliger og erhverv er blevet bygget, bl.a. i syd en lystbådehavn, Gemini Residence og Lægemiddelstyrelsen samt andre boliger og erhverv og i nord domiciler for HK/Danmark, KL og Deloitte samt boliger.[40]

Demografi

Antallet af faste beboere på Islands Brygge var fra militærets første opfyldning til 1905 meget lavt, da der reelt kun var de beboere, som boede fast på militærets område. Fra 1905 til midt i 1930'erne steg befolkningstallet kraftigt og toppede med op i mod 20.000 indbyggere. I takt med at befolkningen ønskede flere kvadratmeter beboelse pr. person, faldt befolkningstallet indtil midt i 1990'erne for at nå et lavpunkt på omkring 6.400 i 1994.[41] Fra slutningen af 1990'erne har befolkningstallet igen været stigende i takt med omdannelsen af de gamle industribygninger til nye boliger. Alene fra 2004 til 2006 kom der 27 % flere indbyggere på Islands Brygge. I 2009 ligger indbyggertallet på omkring 12.000 indbyggere eller omkring det dobbelte af antallet, da det bundede. I den sammenhæng skal man dog være opmærksom på, at det område, der nu er bebygget med boliger, også omtrent er fordoblet.[1] Indbyggertallet forventes at stige til omkring 16-17.000, når Islands Brygge Syd er fuldt færdigudbygget omkring 2020.

I takt med tilvæksten i indbyggertal på Islands Brygge siden slutningen af 1990'erne har fordelingen mellem aldersgrupperne ændret sig. Andelen af personer over 69 år er blevet halveret mellem 1993 og 2006 fra ca. 13 % til ca. 6 %, mens andelen af personer fra 30-39 år og 0-9 år er forøget med omkring 50 % fra henholdsvis 18 % til 26 % og 7 % til 10 %.[42]

Tabel over befolkningsudviklingen

Hvor det er muligt er antallet opgjort som befolkningstallet i rode 329-334, samt 337, da dette passer med artiklens definition af Islands Brygge.[43]

Graf over Islands Brygges befolkning.
Graf over Islands Brygges befolkning.
År Indbyggere Reference(r)
1905 55 [44]
1911 3.952 [45]
1927 14.000 [46][47]
1931 20.000 [48]
1932 18.000 [19]
1976 7.788 [49]
1980 7.219 [49]
1985 6.704 [49]
1990 6.384 [49]
1993 6.450 [50]
1994 6.392 [50]
1995 6.523 [50][51]
1996 6.592 [50][52]
1997 6.717 [50][53] [54]
År Indbyggere Reference(r)
1998 6.790 [50][55]
1999 6.808 [50][46][56]
2000 6.822 [49]
2001 6.864 [49]
2002 6.825 [50][46]
2003 6.928 [50][46]
2004 7.169 [50]
2005 7.708 [50]
2006 9.090 [50][57]
2007 10.211 [58]
2008 10.650 [58]
2009 12.147 [1]
2020 16-17.000 [57]

Infrastruktur og transport

Veje

De vigtigste forbindelsesveje på Islands Brygge er de nord-sydgående veje Islands Brygge (langs havnen mod vest) og Artillerivej (langs Amager Fælled mod øst) samt den øst-vestgående vej Njalsgade i den nordlige del. Forbindelsesvejene ud af byområdet er Amager Boulevard, Njalsgade og Ørestad Boulevard i den nordlige ende og Lossepladsvej i den sydlige ende.

Artillerivej er en gammel forbindelsesvej mellem Christianshavn og skydebanerne længere nede på Amager. Den militære forbindelse genkendes i navnet. Artillerivej markerer, hvor den tørre del af Amager omtrent gik til, inden opfyldningerne af Kalveboderne begyndte i slutningen af det 19. århundrede. Inden vejen leder ud i Nokken kan man dreje af og fortsætte ad Lossepladsvej. Det er planlagt, at dette halvfemsgraders sving skal rettes ud og at Artillerivej på den måde skal bygges sammen med Lossepladsvej over August Gardes vej og dermed skabe en mere lige vejstrækning mod syd.[59] Sammenbygningen skal forbedre adgangsforholdene for det kommende Islands Brygge Syd/Artillerivej Syd.

Vejen Islands Brygge er anlagt sammen med opfyldningerne fra 1903 og er blevet forlænget i takt med, at opfyldningerne skred frem. Vejen har givet navn til området. Også denne vej leder ud i Nokken.

Det er blevet vedtaget i Borgerrepræsentationen, at Artillerivej og Islands Brygge skal trafiksaneres og hastigheden sænkes. Projektet med at modernisere Artillerivej har været undervejs i mange år, men er nu vedtaget som en samlet moderniseringspakke i sammenhæng med forlængelsen af Ørestad Boulevard.[60]

Vejene på Islands Brygge var oprindeligt opkaldt efter islandske og færøske byer (Vestmanna, Isafjord m.fl.) og personer fra de islandske sagaer (Leif den Lykkelige, Egil, Gunløg m.fl.). De nye veje i Havnestaden er opkaldt efter tidligere statsministre (Jens Otto Krag, Erik Eriksen, Hans Hedtoft m.fl.), mens de gamle veje i Havnestaden er opkaldt efter mænd med relationer til havnen og de selskaber, som havde industri i området (Axel Heide, Thorvald Borg m.fl.). Den gennemkørende vej på Ny Tøjhusgrunden bryder mønstret, idet den som den eneste i Islands Brygge Nord ikke er opkaldt efter en nordisk by eller en sagafigur, men derimod efter tidligere overborgmester Egon Weidekamp.[61]

Offentlig transport

Metrostationen Islands Brygge og en række buslinjer bl.a. 5A og 250S servicerer bydelen. Servicebuslinje 871 kører ligeledes gennem bydelen.

Der har været en del diskussion omkring om Havnebusserne skal forlænges til også at dække Islands Brygge. Borgerrepræsentationen har indtil videre udskudt dette med henvisning til, at de nuværende busser ikke er så energieffektive og ikke har så mange passagerer som forudsat.[62] De privatejede Vandbusserne fra DFDS har i sommermånederne et stoppested ved Havneparken.[63]

Fra 1924 havde sporvogn nr. 4 endestation på Islands Brygge. Dette fortsatte indtil 1954 hvor man ikke ville betale for en ombygning af linjen afledt af byggeriet af den nye Langebro. Andre linjer fulgte Amager Boulevard.[64] Der gik derudover et godsspor fra Amagerbanen gennem bydelen til godsbanegården. Skinnerne fra Amagerbanen kan endnu genfindes langs Myggenæsgade og ved Havneparken. Syd for Langebro kan man stadig ligeledes genfinde pillerne, hvorpå skinnerne blev ført over havnen.

Cykler

Som i de øvrige københavnske indre brokvarterer er der også mange cykler på Islands Brygge. Hovedfærdselsåren for cyklister følger fra Bryggebroen i syd vejen Islands Brygge til krydset ved Njalsgade og derfra langs Njalsgade og Klaksvigsgade/Thorshavnsgade til Langebro og det øvrige Amager. Vejen Islands Brygge og Klaksvigsgade har cykelsti, mens Njalsgade ikke har. Bryggebroen, der blev indviet i 2006, er indrettet som en kombineret cykel og gangbro til Vesterbro og Fisketorvet. Der er planer om at bygge flere broer over havnen, en over til Teglholmen og en langs Langebro på de gamle togpiller.[65] Af de to er broen til Teglholmen længst fremme i planlægningen.

Der er ligeledes planer om at udvide de Grønne Cykelruter fra kun at være langs vejen Islands Brygge fra Langebro til Bryggebroen til at blive forbundet med de øvrige ruter.[66] Bycyklen har en enkelt parkeringsplads ved starten af Langebro, men det er ikke tilladt at tage cyklen videre med ud på Islands Brygge.[67]

Turisme og kultur

Panorama set fra Islands Brygge
:Image:Panorama set fra Islands Brygge.jpg
Panorama set fra Islands Brygge

Underholdning og medier

Skibsskrog som tag over en terasse på Islands Brygge

De to vigtigste kulturelle begivenheder på året er Kulturhavn i august[68] og Bydelsfesten i september.[69] Kulturhavn arrangeres i samarbejde med Kalvebod Brygge og har til formål at give de mange folkeoplysende foreninger i København mulighed for at vise, hvad de kan tilbyde af aktiviteter. Der er derfor en lang række boder, arrangementer og lignende i perioden. Kulturhavn afløste den rent lokale festival Bryggens Virkelighed som var blevet afholdt siden 1991.[70] Bydelsfesten blev første gang afholdt i 2005, hvor der blev fejret 100-års jubilæum under navnet Bryggen100. Siden er der afholdt bydelsfester under navnene Bryggen101-103 i 2006-2008.

Kulturhuset Islands Brygge set fra Kalvebod Brygge (februar 2008).

Teatret Play har ligget på Njalsgade siden 2004, og udover at have teater, stand-up, live musik mv. på programmet er der ligeledes en teaterskole. Standupperen Christian Fuhlendorff optræder ligeledes jævnligt.[71]

Kulturhuset Islands Brygge afholder forskellige arrangementer i form af kunstudstillinger, foredrag, teater mv. Kulturhuset er ligeledes det lokale forsamlingssted for møder, sportsturneringer og andet. Kulturhuset blev åbnet i 2002, som erstatning for det nedrevne Gimle.[72]

Islands Brygge Bibliotek har ligget på Njalsgade siden 1966.[73] Biblioteket flyttede dertil fra en lejlighed i Gullfosshus. I 2007, i forbindelse med at Københavns Kommune ville opprioritere enkelte biblioteker, var biblioteket lukningstruet, men overlevede.[74]

Indtil 1964 lå Bergthorabiografen i Bergthorasgade. Biografen havde 418 sæder.[75] Den eneste anden biograf, der har ligget i området, er biografbåden MS Hela, som lå til kajs fra 1996 til 2004. Biografen var dog primært for medlemmer, men havde også offentlige fremvisninger i samarbejde med kulturhuset Gimle.[76][77] Fra 2004-2007 dannede Havnemøllens gamle Silo 52 i Havnestaden ramme om adskillige technofester med op i mod 5.000 besøgende kaldet RAW.[78][79]

Bryggebladet (1993-nu) er det vigtigste nyhedsmedie omhandlende Islands Brygge. Siden 2003 udkommer Bryggebladet ligeledes elektronisk på siden www.bryggebladet.dk. Derudover er Islands Brygge i dækningsområdet for Amager Avisen, Amager Bladet og Lokalavisen Amager. Der har tidligere været udgivet en række andre medier på Islands Brygge bl.a. Brygge-Bladet og BC-Bryggen og Christianshavn.

Sport

Den første sportsklub, der blev stiftet på Islands Brygge var Boldklubben Hekla, der blev stiftet i 1926. Klubben har hjemmebane på Hekla Park på Lossepladsvej. Siden da er en række andre foreninger kommet til herunder Amager Ro- og Kajakklub (stiftet 1931[80]), Roklubben SAS og Artillerivejens Rideklub. Udover disse klubber ligger fitness dk på SAS-hotellet og Bryggens Bowling Center i Islands Brygge Syd.

Arkitekturløbet 2008 arrangeret af Copenhagen X gik gennem byområdet. På Islands Brygge skulle deltagerne løbe forbi Gemini Residence, Bryggebroen og Kulturhuset.[81]

I den seneste årrække er sportsgrenen Parkour eller Streetmovement blevet en del af kulturen på Islands Brygge. Flere og flere bruger Islands Brygge til at udøvre Parkour pga. de gode træningsforhold forhold.

Caféer, restauranter og værtshuse

Der er en række caféer, restauranter og værtshuse på Islands Brygge. Den mest kendte café er Kulturhuset Islands Brygge, men der ligger en række andre bl.a. Aristo, Saga og Nose Wise. Det er ligeledes muligt at få servering hos delikatesseforretningen/bageriet Wulff og Konstali. Desuden er der planer om at etablere en café på pladsen ved Gemini Residence.[82][83] Af restauranter ligger der Ceco i Islands Brygge nord samt Madeleines Madhus i Islands Brygge syd. Den nu genåbnede Hatoba, som er en sushirestaurant, hvor Allan Nielsen er medejer, ligger på hjørnet af gaden Islands Brygge og Vestmannagadegade.[84]

Den første café på Islands Brygge blev etableret i 1988 af en gruppe personer, der senere blev kendt som medlemmer af Blekingegadebanden. Et eventuelt overskud fra caféen skulle finansiere befrielsesbevægelser i den tredje verden. Caféen måtte dog lukke allerede i 1989, da flere af gruppens medlemmer kom i fængsel.[85]

Som de øvrige tidligere arbejderbydele i København har Islands Brygge også haft sin andel af såkaldte brune værtshuse. Tilbage er dog kun Artillericafeen på Artillerivej og Isbjørnen og Haraldsborg på Islands Brygge. Cafe Langebro var tidligere også et brunt værtshus, men har udviklet sig i en mere cafépræget retning.

Skole og uddannelse

Næsten hele Islands Brygge hører til Skolen på Islands Brygge. Som skoledistrikterne er opdelt i øjeblikket hører et mindre område nord for Njalsgade (omtrent rode 336) til Amager Fælled skole.[86][87] Inden der blev bygget en skole på Islands Brygge, gik børnene i skole på Amagerbro, Christianshavn eller i Sundbyvester.[88] Skolen på Islands Brygge blev etableret i 1971 med undervisning for 1. til 5. klasse.[89] I 1999 blev skolen udvidet til at dække til 7. klasse og i 2006 til at dække til 9. klasse.[90][91]

Af øvrige uddannelsesinstitutioner ligger Erhvervsuddannelsesdelen/HG af Niels Brock og Rytteri- & Politihundesektion (1998-nu)[92] under Københavns Politi på Artillerivej. Derudover ligger Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier under Københavns Universitet på Snorresgade.[93]

Tidligere har en række uddannelsesinstitutioner ligget på Bryggen: På Kigkurren lå Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) (også kaldet Gøglerskolen) (1993-2008) og Københavns Kvindedaghøjskole (1985-2007).[94][95][96][97] AFUK er nu flyttet til Vesterbro, mens daghøjskolen er lukket. Derudover lå politiskolen på hjørnet af Njalsgade og Artillerivej fra 1944[70][98]

Den Københavnske Friskole bekendtgjorde i foråret 2004, at de ville åbne på Islands Brygge, men der var ikke nok elever til at finansiere huslejen. Skolen nåede derfor aldrig at åbne.[99][100][101][102]

Økonomi og erhverv

Virksomheder og industri

Firmaerne i Islands Brygge 43.

Islands Brygge var i de næsten 100 år fra etableringen i 1905 til 2000 stærkt præget af industriaktiviteter langs havnen og syd for Sturlasgade. De første to tredjedele af århundredet fungerende svær- og letindustri og senere af de nu nedlagte industriers mere eller mindre forladte bygninger.

Den første industri, der blev etableret på Islands Brygge, var "Hærens Værksteder og Rustkammer" på Ny Tøjhusgrunden herunder en geværfabrik (Hærens Geværfabrik). Senere fulgte anden industri som H.E. Gosch (tændstikker 1908-1975),[103] Dansk Sojakagefabrik (soja, kemisk virksomhed (1909-1991)), OTA, Havnemøllen (mølleri (1940-1990'erne)),[104][105] FDBs pakhuse (1908-1963)[106] og Fiat-fabrikkerne (1930-1946)[107][108]. De mange virksomheder trak hovedsageligt deres arbejdskraft fra beboerne i de mange lejligheder mellem Njalsgade og Sturlasgade.

I perioden fra omkring 1990 til omkring år 2000 var Islands Brygge præget af den nedlagte industri og den nuværende Havnestad, og Islands Brygge syd bestod mest af halv- og heltomme fabriksbygninger, men fra omkring år 2000 skete der en omfattende omdannelse af de gamle industriområder til boliger og nye erhvervslejemål.

De nuværende virksomheder på Islands Brygge er overvejende af mere administrativ karakter som KLs hovedkvarter, HK/Danmarks hovedkvarter, Deloitte og Radisson SAS Scandinavia Hotel på Ny Tøjhusgrunden, LO, Håndværksrådet, Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen i Havnestaden. Derudover ligger der en række mindre virksomheder i pakhusene på Njalsgade (se andet afsnit) og i kontorejendommen på Islands Brygge 43 herunder Unicons hovedkvarter og Dansk Ejendomsmæglerforening. Bryggens Bowling Center og Københavns Hestedrosche har ligeledes til huse i hhv. Islands Brygge Syd og Islands Brygge Nord. Endvidere har Københavns Kommune to store administrationsejendomme i hhv. Njalsgade 13 og Islands Brygge 37, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen planlægges samlet i 2010.[109]

Pakhusene på Njalsgade

Pakhusene på Njalsgade huser en række musikproducenter og lydstudier. Bl.a. har produceren Cutfather, som har produceret for bl.a. Kylie Minogue til huse her.[110] Derudover har en række arkitekter, reklamebureauer, kunstnere og andre til huse i pakhusene.[111][112] Den fremtidige skæbne for lejerne i pakhusene har været til diskussion.[113] Bl.a. har der været planer om at smide dem alle sammen ud og indrette boliger. Derudover planer om at nedrive to af de mindre pakhuse, indrette hotel i ét af de andre mindre pakhuse samt bygge en ny bygning på parkeringspladsen mellem pakhusene.[114]

Indkøb og shopping

Njalsgade og gaderne lige nord og syd for har, ifølge Københavns Kommunes definition, status af et bydelscenter, mens Axel Heides gade i Havnestaden har status af et lokalt centerområde.[115] I Njalsgadeområdet ligger en række butikker bl.a. SuperBrugsen, Danske Bank, et apotek, et posthus og Tiger (den oprindelige[116]) samt en række andre forretninger, kiosker, bagerier og caféer. På trods af dens status som lokalt centerområder ligger der i Axel Heides gade kun en Netto, men det var fra kommunens side tiltænkt, at der skulle have ligget en række butikker her. En forklaring på dette er, at det for byudviklerne på byggetidspunktet bedre kunne betale sig at bygge boliger end erhverv, og at kommunen ikke havde stillet krav om, at der skulle være en vis procentdel erhverv.[117][118][119]

I den sydlige ende af Islands Brygge ligger foreløbig blot REMA 1000 og T.Hansen. Lokalplanen tilsiger imidlertid, at der i Havnestad Syd bl.a. i A-Huset skal udlægges erhverv, hvilket forventes at tilføre området 10 nye butikker inden for det kommende år.[120]

Boligpriserne

Som alle andre steder i Danmark har boligpriserne også udviklet sig markant på Islands Brygge siden midten af 1990'erne. Prisstigningen på Islands Brygge indtil midten af 2000'erne har dog været kraftigere i perioden end i København generelt mens Islands Brygge har gennemgået en transformation fra nedslidt arbejderkvarter til moderne boligområde med grønne områder. En udvikling der kan sammenlignes med den udvikling som byfornyelsesprojektet skabte for Vesterbro.[121] Som alle andre steder har Islands Brygge fra 2006 oplevet en afmatning i boligpriserne og priserne er indtil 2008 nogen steder faldet med 25 %.[122]

Kendte mennesker fra Islands Brygge

Mindegraffitti for Natasja ved Havneparken.

Følgende kendte danskere stammer fra Islands Brygge.[123]

Referencer

  1. ^ a b c d www.sogn.dk/islandsbrygge
  2. ^ www.christianshavnernet.dk Beskrivelse af Havnestaden på christianshavnernet.dk
  3. ^ www.planogarkitektur.kk.dk Lokalplan 303 om Islands Brygge Syd (Havnestaden)
  4. ^ www.planogarkitektur.kk.dk Københavns Kommune - Lokalplan 410 om Artillerivej Syd
  5. ^ www.cphx.dk om Islands Brygge Syd
  6. ^ Bent Zinglersen: "Københavnske gadenavn og deres historie"
  7. ^ Bent Jørgensen: "Storbyens Stednavne".
  8. ^ www.kulturarv.dk Om Grønlandske handelsplads
  9. ^ a b c d www.njalsgade.dk Pakhusene på Njalsgade - Historie om Islands Brygge
  10. ^ a b Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 22-24
  11. ^ www.rootsweb.ancestry.com Kort over København fra 1898
  12. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 4
  13. ^ www.kobenhavnshistorie.dk Om opfyldningen af Kalveboderne
  14. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 14
  15. ^ a b www.bryggebladet.dk Bryggebladet: Om erhvervs- vs. boligbyggeri på Islands Brygge (13 2003) og om de fire dræbte den 29. august 1943
  16. ^ www.bibliotek.kk.dk Gåture på Island Brygge
  17. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 52-53
  18. ^ www.highways.dk Om Langebro
  19. ^ a b bryggebladet.dk 11. april 2007 Bryggebroen/Langebro, 18.000 indbyggere i 1932 (s. 11) og kulisse for "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (s. 11)
  20. ^ www.din-bog.dk/Kort_over_Amager/1945 Kort over Amager 1945
  21. ^ www.kobenhavnshistorie.dk 3 Islands Brygge under anden verdenskrig
  22. ^ www.kobenhavnshistorie.dk 4.2 Islands Brygge under anden verdenskrig
  23. ^ www.brobiz.dk Sprængningen af Langebro
  24. ^ Islands Brygge 100 år Privat hjemmeside om Islands Brygge i anledning af 100-års jubilæumet
  25. ^ www.kobenhavnshistorie.dk 4.4 Islands Brygge under anden verdenskrig
  26. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 50
  27. ^ www.schreiber-pedersen.dk Bombningen af Burmeister & Wain og de tabte bomber på Islands Brygge
  28. ^ www.bryggenslokalhistorie.dk
  29. ^ www.vejpark2.kk.dk Om Havneparken
  30. ^ www.bryggenslokalhistorie.dk Lokalhistorisk arkiv om havnen
  31. ^ www.bibliotek.kk.dk gåtur 2
  32. ^ www.kulturarv.dk Havnemøllens historie
  33. ^ "Fra Sojakage til Havnestad", pjece om Havnestad-området og Sojakagefabrikken
  34. ^ www.ch1.dk bryggebladet fylder 10 (23. marts 2003)
  35. ^ bergthora.dk Andelsforerningen Bergthoras historie: Om skabelsen af andelsforeningen i 1990'erne
  36. ^ bryggebladet.dk, 4 2002 Om kampen om boliger på Bryggen
  37. ^ bryggebladet.dk, 6 2002 Om kampen om boliger på Bryggen 2
  38. ^ www.planogarkitektur.kk.dk Lokalplan 327 om Ny Tøjhusgrunden
  39. ^ www.planogarkitektur.kk.dk Lokalplan 303 om Islands Brygge Syd (Havnestaden)
  40. ^ www.laegemiddelstyrelsen.dk Folder fra Lægemiddelstyrelsen om Havnestaden
  41. ^ www.nationalbanken.dk Nationalbanken: Om antallet af kvadratmeter beboelse pr. person fra 1981-2005
  42. ^ bryggebladet.dk 21. juni 2006 Indbyggerudviklingen fra 1993 til 2006
  43. ^ www.sk.kk.dk Kort over rodeopdeling i Amager Vest
  44. ^ www.laegemiddelstyrelsen.dk s.3
  45. ^ www.laegemiddelstyrelsen.dk s.3
  46. ^ a b c d bryggebladet.dk Bryggebladet 4. februar 2004: 14.000, 6.853, 6.925 og 6.967 indbyggere på Islands Brygge i henholdsvis 1927, 1999, 2002 og 2003
  47. ^ [1] En anden kilde siger 17.000 beboere i 1927
  48. ^ 24. marts 2004 20.000 indbyggere på Islands Brygge, derudover flest værtshuse pr. indbygger
  49. ^ a b c d e f www.statistikbanken.dk
  50. ^ a b c d e f g h i j k l bryggebladet.dk Bryggebladet 20. december 2006: Befolkningsudvikling s.29
  51. ^ www3.kk.dk En anden kilde siger 7.400 indbyggere i 1995
  52. ^ www.eco-net.dk En anden kilde siger 8.000 indbyggere i 1996
  53. ^ www.sk.kk.dk En anden kilde siger 6.753 indbyggere i 1997
  54. ^ www2.mst.dk en anden kilde siger 7.000 indbyggere i 1997
  55. ^ www.sk.kk.dk En anden kilde siger 6.825 indbyggere i 1998
  56. ^ www.kirkesogne.dk En anden kilde siger 6.811 indbyggere i 1999
  57. ^ a b www.berlingske.dk 17. september ca. 10.000 indbyggere i 2006 og 16-17.000 i 2020
  58. ^ a b www.sk.kk.dk Befolkningstal i København fordelt på roder
  59. ^ www2.kk.dk Københavns Kommune - Bygge- og Teknikforvaltningen 30. marts 2005
  60. ^ www.kk.dk Københavns Kommune - Projekt renovering af Artillerivej, Ørestad Boulevard og Islands Brygges hjemmeside
  61. ^ www.absalon.nu Om gadenavne i København
  62. ^ referat fra BR-møde april 2007 (s. 16-19) Om Havnebusserne
  63. ^ www.canaltours.dk
  64. ^ myldretid.dk myldretid.dk om sporvogne og busser
  65. ^ Den blå plan fra Københavns Kommune s. 9
  66. ^ www3.kk.dk Om grønne cykelruter
  67. ^ www.bycyklen.dk Område for bycyklen
  68. ^ www.kulturhavn.dk Hjemmeside
  69. ^ bryggebladet.dk 12 2007 Bydelsfesten i 2005 og 2006
  70. ^ a b bryggebladet.dk 19. juni 2002 Bryggebladet om politiskolens åbningsår (s. 5) og Kulturhavn og Bryggens Virkelighed (s.6)
  71. ^ www.play-cph.dk Hjemmeside for teatret Play
  72. ^ www.k-i-b.dkKIB om kulturhusets historie
  73. ^ www.bibliotek.kk.dk Islands Brygge Bibliotek Gåtur 3
  74. ^ politiken.dk Politiken om lukning af enkelte af Københavns biblioteker
  75. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 17. november 2004: Om biografen på Bergthorasgade
  76. ^ www.biografmuseet.dk Biografmuseet om biografbåden ved Islands Brygge
  77. ^ bryggebladet.dk 10 2006 Bryggebladet om biografbåden
  78. ^ gaffa.dk Gaffa om RAW 2005
  79. ^ www.megamind.se Megamind om RAW 2007
  80. ^ bryggebladet.dk 24. august 2005 Om Amager Ro- og Kajakklub
  81. ^ www.cphx.dk Arkitekturløbet arrangeret af Copenhagen X
  82. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 24. januar 2007: Om café ved Gemini Residence
  83. ^ ibyen.dk Om etablering af en andelsejet cafe ved Gemini Residence
  84. ^ bryggebladet.dk 16. december Bryggebladet 16. december 2008: Hatoba genåbner
  85. ^ bryggebladet.dk 21. april 2004 Om den første café på Islands Brygge
  86. ^ www2.kk.dk Dækningsområde for Skolen på Islands Brygge
  87. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 4. oktober 2006: Om opdelingen af skoledistrikt
  88. ^ www.bibliotek.kk.dk Gåtur 2
  89. ^ www.starbas.dk Skolen på Islands Brygges etablering
  90. ^ www.kbhbase.kk.dk Skolen på IB udvides med 6. og 7. klasse
  91. ^ bryggebladet.dk 2008, 12 Skolen på IB 8. og 9. klasse.
  92. ^ www.politi.dk/Koebenhavn om politihundesektionen
  93. ^ tors.ku.dk Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
  94. ^ Bryggebladet.dk Bryggebladet om Gøglerskolen
  95. ^ www2.kk.dk Gøglerskolen på Kigkurren under Ørkenfortet
  96. ^ www.afukpro.dkAkademiet for Utæmmet Kreativitet
  97. ^ www.bibliotek.kk.dk Kvindedaghøjskole på Kigkurren
  98. ^ www.kobenhavnshistorie.dk Statens Politiskole lå på Njalsgade fra 1973.
  99. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 4. februar 2004: Ny Friskole på Islands Brygge (s.16)
  100. ^ www.berlingske.dk Beskrivelse af Den københavnske friskole og dens undervisningsprincipper inden den planlagte åbning. 8. marts 2004
  101. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 24. marts 2004: Om Den københavnske friskole inden den planlagte åbning (s. 9)
  102. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 8. september 2004: Om Den københavnske friskole og grunden til den manglende åbning (s. 19)
  103. ^ Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 56-62
  104. ^ www.kulturarv.dk Kulturarvsstyrelsen om Havnemøllen
  105. ^ www.kulturmiljoeraadet.dk Havnemøllen
  106. ^ www.fdb.dk FDBs historie
  107. ^ www.dvk-database.dk Bilhistorisk Tidsskrift om Fiat s. 19-21
  108. ^ www.kobenhavnshistorie.dk "Sabotage paa Fiat-Fabrikerne" under Anden verdenskrig
  109. ^ www2.kk.dk Københavns Kommune om samlingen af Teknik- og Miljøforvaltningen
  110. ^ www.metroxpress.dk Om Cutfather og Jay Jay og hvem de har produceret for
  111. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 11. marts 2005: Om Pakhusene i Njalsgade
  112. ^ www.njalsgade.dk Lejersammensætning i pakhusene i Njalsgade
  113. ^ bryggebladet.dk sektion 1 Bryggebladet 29. januar 2008: Om Njalsgadekomplekset
  114. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 19. december 2007: Om Njalsgadekomplekset
  115. ^ www3.kk.dk Kommuneplantillæg om detailhandel
  116. ^ bryggebladet.dk sektion 2 Bryggebladet 29. januar 2008: Om starten på Tiger
  117. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 8. september 2004: Om krav om erhvervsbyggeri
  118. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 2. december 2008: Om krav om erhvervsbyggeri II
  119. ^ www.laegemiddelstyrelsen.dk Pjece om Lægemiddelstyrelsens bygninger i den gamle Sojakagefabrik
  120. ^ www.wallscopenhagen.dk Walls om A-Huset
  121. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 8. februar 2006: Om boligpriser 1993-2006
  122. ^ bryggebladet.dk Bryggebladet 26. februar 2008: Om boligpriser 1993-2008
  123. ^ www.bryggenslokalhistorie.dk Bryggens lokalhistorie om kendte danskere fra Islands Brygge


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Islands_Brygge&oldid=3208974"