Kaffe: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved WikitanvirBot, fjerner ændringer fra 80.162.121.253 (diskussion | bidrag)
Linje 75: Linje 75:
== Kuriosum ==
== Kuriosum ==
Jordemoderkaffe er betegnelsen for meget stærk kaffe. Bag begrebet ligger tanken om, at [[jordemoder|jordemødre]] drikker den stærke kaffe for at kunne holde sig vågne, hvis fødslen trækker ud.
Jordemoderkaffe er betegnelsen for meget stærk kaffe. Bag begrebet ligger tanken om, at [[jordemoder|jordemødre]] drikker den stærke kaffe for at kunne holde sig vågne, hvis fødslen trækker ud.
Whats going on?????


== Trivia ==
== Trivia ==

Versionen fra 23. mar. 2011, 20:25

Kaffe
Tørrede kaffebær af typen Arabica.
Tørrede kaffebær af typen Arabica.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Gentianales (Ensian-ordenen)
Familie Rubiaceae (Krap-familien)
Slægt Coffea
Hjælp til læsning af taksobokse
Denne artikel omhandler kaffedrikken. Opslagsordet har også en anden betydning, se Kaffe-slægten.

Kaffe (Coffea) er både betegnelse for den drik, der laves ved at blande tørrede, ristede og malede kaffebønner med varmt vand, samt for kaffetræet, som disse bønner gror på.

Kaffedrikken laves ved at udtrække en række vandopløselige stoffer og æteriske olier fra kaffebønnerne i varmt vand.

Smagen af kaffe dannes af de vandopløselige stoffer samt æteriske olier. Der er identificeret flere hundrede stoffer, der bidrager til smagen af kaffe. Stofferne kommer fra forskellige led i kaffens produktionshistorie. Smagen afhænger derfor både af dyrkningen af kaffetræet, efterhøstbehandlingen af kaffebærrene, ristningen af bønnerne, malningen af bønnerne og til sidst brygningen af kaffedrikken.

Kaffetræet vokser i det tropiske bælte mellem Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds.

Ordet "kaffe" stammer fra det arabiske ord qahwa.

Kaffens historie

Dyrkningen af kaffe begyndte i Etiopien i Kaffa-provinsen. Herfra kom den til Yemen via havnebyen Mocka. Kaffedrikningen udbredtes hurtigt i den islamiske verden og vores ord for kaffe kommer af det arabiske qahwa "kaffe, vin".

I 1615 bragte venetianske købmænd ristede kaffebønner med sig hjem. Bønnerne solgtes under lovprisning af de medicinske kvaliteter. Hollænderne udbredte kaffeplanterne til kolonierne i sydøstasien, herunder Java i 1699 og Ceylon, og kaffen udbredtes derefter til Vestindien og omkring 1718 til Brasilien, der er den største kaffedyrkende nation i dag. Kaffen menes at være kommet til Danmark i 1665.

Under 2.verdenskrig blev importen af 'ægte' kaffe næsten stoppet, og derfor rationeret, og der blev udviklet erstatningskaffe, lavet af bl.a. cikorierod.

Arter af Kaffe

Der findes forskellige arter af kaffe med hver deres kvaliteter.

Arabica

Rensede og tørrede kaffebønner af typen Arabica.
Coffea arabica

Arabica-kaffe kommer fra bønnerne fra træet, som går under det botaniske navn Ægte Kaffe og stammer fra Etiopien. Arabica betragtes som den kaffe, der har den bedste smag. Desværre er udbyttet også det laveste, samtidig med at sorten er mere sårbar over for sygdomme, parasitter og insektangreb. Arabica udgør 70-75 % af verdens kaffeproduktion.

Robusta

Rensede og tørrede kaffebønner af typen Robusta

Robusta-kaffe (Coffea canephora) stammer fra Den Demokratiske Republik Congo. Den er, som navnet antyder, mere robust end arabicaen, men har desværre en mindre værdsat smag, hvor bitterstofferne fylder mere.

Udover disse hoved-kaffesorter findes Liberia-kaffe (Coffea Liberica) og Excelsa-kaffe (Coffea dewevrei).

Kaffebønnen har ingen smag, før den bliver ristet.

Kaffebrygning

En kop kaffe

Kaffe kan brygges på flere måder:

Man kan hælde kaffe op i et filter og hælde varmt vand (92 °C-100 °C) igennem. Tidligere anvendtes Madam Blå til denne metode. 'En kaffemaskine automatiserer denne proces. Som regel har kaffemaskinen en indbygget varmeplade, så kaffen kan holde sig varm.

Kolbekaffe laves i en kaffekolbe, også kaldet en Perkolator, hvor vandet hældes i den nederste del og bønnerne hældes i den øverste del, hvorefter den sættes over ilden i den medfølgende spritbrænder, hvorefter det kogende vand presses op i den øverste beholder til kaffen. Når næsten alt vandet er steget her op tages kolben af ilden, og kaffen synker ned i kolben, hvorefter den er drikkeklar.

Stempelkaffe laves ved, at varmt vand (ikke kogende) hældes over groft malet kaffe i en stempelkande; efter et stykke tid (3-5 min.) sænkes et stempel ned, så kaffegrumset bliver skilt fra væsken. Det skal dog bemærkes at kaffen ikke bliver skilt helt fra kaffen, og at der derfor fortsat bliver brygget. Dette gør kaffen overbrygget og bitter.

Kogekaffe laves ved at hælde kaffe i en gryde eller lignende med kogende vand, og brygget koger så videre nogle minutter. Metoden er meget udbredt i f.eks. Norge, samt ses ofte i diverse western film. Dette er dog ikke en måde at lave velsmagende kaffe på.

Pulverkaffe (i nogle tilfælde kendt under varemærkenavnet Nescafé) er kaffe, der er lavet og herefter frysetørret. Det er et pulver, som kan opløses i varmt vand, så man får kaffe. Dette produkt har egentligt ikke noget med smagen af kaffe at gøre, da kaffebønnerne (ofte af lav kvalitet) har været igennem så mange processer, at smagen er svær at genkende. Koffeinen fra kaffebønnerne bliver dog bibeholdt i denne drik.

Kaffepods Gennem de senere år, har brygning af kaffe, med de såkaldte pods vundet mere indpas, og det må antages, at den gamle kaffemaskine er på vej ud af husholdningerne. Ved at anvende pods, brygges kaffen med en nøjagtig afvejning af den mængde kaffe der skal anvendes. En kaffepod er kaffe, lagt i et filter, hvor filter lægges ned i maskinen, hvorefter vandet presses gennem kaffen i filteret. Det giver en rigtig god smag, som ikke kan sammenlignes med de gammeldags kaffemaskiner. Denne måde anvendes til at skabe en espresso, der så kan fortyndes til normalkaffe, som vi normalt kender den. Ved denne metode, kan du lave alle former for kaffe - cafe latte, cappucino osv. i en kvalitet der matcher de bedste cafeer.

Kuriosum

Jordemoderkaffe er betegnelsen for meget stærk kaffe. Bag begrebet ligger tanken om, at jordemødre drikker den stærke kaffe for at kunne holde sig vågne, hvis fødslen trækker ud.

Trivia

Verdens dyreste, og nok også mest anderledes kaffe må nok siges at være den indonesiske Kopi Luwak. Kaffen, som stammer fra øerne Sumatra og Java, har været igennem fordøjelsessystemet på et kattedyr, som er beslægtet med desmerdyret. Kaffebærene er derfor opsamlet fra dyrets afføring. Turen igennem dyrets fordøjelsessystem nedbryder selve kaffeskallen samt den fine hinde, der sidder på modne kaffebær. Derved ændres bønnens kemi, og dette skulle efter sigende give en mindre bitterhed og en mere rund og nærmest chokoladelignende smag, som værdsættes som en delikatesse. Prisen for denne kaffe er ca. 100 kr. pr kop.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA